Fremsat den 7. april 2017 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF), Karin Nødgaard (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om styrket kommunal sagsbehandling på handicapområdet

Folketinget pålægger regeringen at styrke den kommunale sagsbehandling på handicapområdet. Dette skal konkret ske ved senest den 1. januar 2018:

1) At fremsætte lovforslag, der kan bemyndige Ankestyrelsen til at kunne forpligte en kommune med en høj omgørelsesprocent i handicapsager til at indgå i kortere eller længere udviklings- eller rådgivningsforløb ved taskforcen på handicapområdet.

2) At have udviklet metodiske redskaber, hvormed det vil være muligt at måle kvaliteten af sagsbehandlingen på handicapområdet i alle landets 98 kommuner.

Bemærkninger til forslaget

Tal fra Ankestyrelsen viser, at der i stigende grad sker fejl i kommunernes sagsbehandling på social- og beskæftigelsesområdet. Den såkaldte omgørelsesprocent er steget fra 21 pct. i 2013 til 29 pct. i 2016. Det betyder, at Ankestyrelsen i tæt på hver tredje sag på beskæftigelses- eller socialområdet i 2016 vurderede, at kommunerne enten havde truffet en forkert afgørelse, eller at der var væsentlige oplysninger, som kommunen ikke havde med i sin vurdering af sagen. De mange fejlbehæftede sagsbehandlingsforløb går bl.a. ud over mange handicappede borgere (»Borgere mister oftere støtten, fordi kommunen læser loven forkert«, dr.dk, den 22. marts 2017).

Børne- og socialminister Mai Mercado har til dr.dk den 22. marts 2017 i artiklen »Minister om flere fejl i kommunerne: Det er meget bekymrende« understreget, at loven skal holdes, og at det er meget, meget bekymrende, hvis vi pludselig ser, at antallet af omgørelser hos Ankestyrelsen stiger, for det er et tegn på, at kommunerne ikke er grundige nok. I samme artikel har lektor John Klausen fra Juridisk Institut på Aalborg Universitet udtalt, at han frygter, at stigningen i fejl kan skyldes, at kommunerne nogle steder tager mere hensyn til kommunekassen end til de mennesker, der har brug for støtten. Hertil har Nina Von Hielmcrone, jurist og ekstern lektor med speciale i socialret på Aalborg Universitet, udtalt, at selv om flere borgere ender med at få ret i Ankestyrelsen, når de klager, er det et problem, at kommunen i første omgang ikke traf den rigtige beslutning, idet sagsbehandlingstiden i Ankestyrelsen kan være lang, og borgerne får dermed ikke den hjælp og støtte, de ifølge loven har ret til, i ventetiden (»Borgere mister oftere støtten, fordi kommunen læser loven forkert«, dr.dk, den 22. marts 2017).

For mennesker med handicap får dette ofte store konsekvenser, f.eks. hvis man som handicappet borger har fået et uberettiget afslag på en handicapbil eller et andet hjælpemiddel, som man må undvære, mens Ankestyrelsen behandler klagesagen. Dertil kommer de borgere, som ikke får klaget og derfor må leve med forkerte afgørelser. I en praksisundersøgelse fra 2015 undersøgte Ankestyrelsen 98 sager fra 24 kommuner om hjælp eller afslag på hjælp efter serviceloven til borgere over 18 år med sjældne diagnoser og borgere med kompleks erhvervet hjerneskade (»Kommunernes visitation til tilbud efter serviceloven til borgere med sjældne handicap og erhvervet hjerneskade«, Ankestyrelsen, 2015). Undersøgelsen viste bl.a., at 40 pct. af de undersøgte sager var i strid med regler og praksis. Disse sager ville enten være blevet ændret eller hjemvist, hvis der havde været tale om klagesager.

Denne uheldige udvikling, hvor kommunerne i stigende grad laver fejl i sagsbehandlingen, skal vendes. Kommuner med høje omgørelsesprocenter på handicapområdet skal have hjælp til at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen med henblik på at træffe den korrekte afgørelse første gang. I dag eksisterer der den mulighed, at en kommune kan søge om rådgivnings-, analyse- og udviklingsforløb fra taskforcen på handicapområdet. Taskforcen er et samarbejde mellem Ankestyrelsen og Socialstyrelsen netop med det formål at støtte kommunerne i at styrke kvaliteten i sagsbehandlingen. Taskforcen blev etableret med satspuljeaftalen for 2014, og erfaringerne fra de første år er rigtig gode (»Task Force på handicapområdet viser gode resultater«, artikel på sl.dk, den 24. september 2015).

I dag er taskforcen på handicapområdet altså et tilbud, som kommunerne frivilligt kan opsøge og ansøge om at blive en del af. Formålet med beslutningsforslaget er at gøre taskforceforløbene forpligtende for de kommuner, som tydeligt har brug for at forbedre kvaliteten af deres sagsbehandling. Derfor skal Ankestyrelsen have mulighed for at pålægge en kommune med en høj omgørelsesprocent i handicapsager et kortere eller længere forløb ved taskforcen. Derudover er formålet med beslutningsforslaget at sikre, at der udarbejdes metodiske redskaber, som gør det muligt at måle kvaliteten af sagsbehandlingen på handicapområdet i alle landets 98 kommuner. Med sådanne metodiske redskaber vil det blive lettere løbende at identificere de kommuner, hvor der særligt er problemer med sagsbehandlingen.

Finansieringen af beslutningsforslaget, herunder den øgede brug af taskforcen, skal drøftes af partierne, der stod bag etableringen af taskforcen i 2014.

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrket kommunal sagsbehandling på handicapområdet.

(Beslutningsforslag nr. B 149)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.