Fremsat den 31. marts 2017 af Christian Poll (ALT), Roger Matthisen (ALT), Rasmus Nordqvist (ALT) og Pernille Schnoor (ALT)

Forslag til folketingsbeslutning

om ophør af brug af sprøjtegift på offentlige arealer

Folketinget pålægger regeringen inden udgangen af 2018 at sikre, at brug af sprøjtegift på offentlige arealer ophører, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Bemærkninger til forslaget

I 1998 fastlagde en aftale mellem miljø- og energiministeren, KL, Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksbergs Kommuner, at anvendelsen af sprøjtegifte på offentlige arealer skulle være udfaset i 2003 med enkelte undtagelser af sikkerhedsmæssig og sundhedsmæssig karakter. Den aftale blev siden lempet i forhold til bekæmpelse af kæmpebjørneklo i 2002, mens en aftale mellem miljøministeren, Danske Regioner og KL i 2007 (»Aftale om fortsat afvikling af brugen af plantebekæmpelsesmidler på offentlige arealer, København den 29. marts 2007«) fastholdt den oprindelige aftales mål, men ikke satte nogen deadline for udfasningen. Det ønsker Alternativet at lave om på med dette beslutningsforslag, så forbruget af sprøjtegift i det offentlige holdes på et absolut minimum og udfases fuldstændig i alle tilfælde, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Efter en god start er udfasningen af sprøjtegift i de senere år fortsat i væsentligt lavere tempo end tidligere. I det offentlige er det primært kommunerne og staten, der bruger sprøjtegift, mens regionernes forbrug er meget begrænset. Flere kommuner er begyndt at bruge sprøjtegift igen efter ellers at være stoppet, fremgår det af en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2013, der også viser, at der særlig i nogle få kommuner er et endog meget højt forbrug af sprøjtegifte (»Undersøgelse af forbruget af sprøjtemidler på arealer i 2013 Miljøprojekt nr. 1641, 2015«).

Forbruget i kommunerne er ikke kun rettet mod invasive arter. Ifølge Miljøstyrelsen bliver sprøjtegifte brugt ved administrative bygninger, på idrætsarealer og skoler, som i sagens natur besøges af en del mennesker. Fra 2010 til 2013 er antallet af kommuner, der bruger sprøjtegift på torve og pladser, steget med 13, mens yderligere 12 kommuner bruger sprøjtegift ved administrative bygninger, og henholdsvis 8 og 5 flere kommuner bruger sprøjtegift på idrætsarealer og skoler. Det mener Alternativet er en forkert udvikling.

Positivt er det, at 21 kommuner i 2013 slet ikke brugte sprøjtegift, mens yderligere 42 kommuner kun anvendte sprøjtegift på arealer med kæmpebjørneklo eller andre invasive arter. Ligeledes havde to regioner i 2013 helt formået at stoppe deres brug af sprøjtegift. Det viser, at man godt kan være såvel kommune som region uden at bruge sprøjtegift. Dette understreges af, at kun 7 kommuner i Miljøstyrelsens rapport fremhæver, at de mangler ressourcer til at opretholde pesticidfri drift, eller at pesticidfri drift har medført øgede udgifter.

Forbruget af sprøjtegift på offentlige arealer blev ifølge Miljøstyrelsens rapport i 2013 opgjort til 2,3 t aktivstof, hvoraf langt hovedparten er ukrudtsgift. Dette er et markant fald set i forhold til indsatsens start i 1990'erne. Forbruget i det offentlige udgør en meget lille del af det samlede forbrug af sprøjtegift i Danmark, men omvendt er signalværdien høj. Når kommuner eller staten benytter sprøjtegifte, sender det et signal til befolkningen, landmænd m.fl. om, at det ikke er problematisk at bruge sprøjtegift. Hvis det omvendte er tilfældet, vil kommuner, regioner og stat kunne inspirere resten af landet og være med til at udvikle og forfine alternative bekæmpelsesmetoder, sådan som det heldigvis allerede er tilfældet i dag.

Statens forbrug er ligesom kommunernes og regionernes forbrug faldet. Den største forbruger var i 2013 Transportministeriet, hvor DSB og Banedanmark hører under. Banedanmark havde i 2013 helt udfaset kosmetisk betingede sprøjtninger, hvilket er positivt. Det fremgår dog af Miljøstyrelsens rapport, at der i 2013 blev konstateret områder, hvor staten sprøjter af andre hensyn end sikkerhedsmæssige forhold, bl.a. på nogle af landets universiteter, på golfbaner og i regi af Kulturministeriet, hvilket er områder, hvor mange mennesker færdes. Derfor er der også i staten brug for at intensivere indsatsen for at udfase sprøjtegift.

Beslutningsforslaget omfatter ikke arealer, der er bortforpagtet af det offentlige, men Alternativet opfordrer staten, regionerne og kommunerne til i endnu højere grad end i dag at lægge op til, at de bortforpagtede arealer ikke sprøjtes. I 2013 var det ifølge Miljøstyrelsens rapport sådan, at 28 kommuner havde gjort det forbudt at anvende sprøjtemidler på bortforpagtede arealer.

For Alternativet er det åbenlyst, hvorfor brugen af sprøjtegift bør begrænses. Sprøjtegift indeholder aktivstoffer, der medfører eksempelvis store sundhedsrisici og har negativ indvirkning på reproduktionen, ligesom giften truer vores drikkevandsreserver i grundvandet.

Verdenssundhedsorganisationen WHO's agentur for kræft, IARC, har flere gang advaret særligt mod aktivstoffet glyfosat, der er indeholdt i 62 pct. af det kommunale sprøjtegiftforbrug. Ud over de kræftfremkaldende egenskaber peger flere studier også på, at glyfosat har negativ indvirkning på nervesystemet, reproduktionen og østrogenreceptorer, ligesom stoffet er mistænkt for at påvirke børns hjerneudvikling og intelligens negativt.

Skriftlig fremsættelse

Christian Poll (ALT):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om ophør af brug af sprøjtegift på offentlige arealer.

(Beslutningsforslag nr. B 142)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.