B 131 Forslag til folketingsbeslutning om danske bidrag til en omkostningseffektiv forebyggelse af klimaændringer gennem bevarelse af regnskov.

Udvalg: Udenrigsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Beretning afgivet

Afgivet: 02-10-2017

Afgivet: 02-10-2017

Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 2. oktober 2017

20161_b131_beretning.pdf
Html-version

Beretning afgivet af Udenrigsudvalget den 2. oktober 2017

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 31. marts 2017 og var til 1. behandling den 17. maj 2017. Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Udenrigsudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

2. Politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (EL, ALT, RV og SF) ønsker med beretningen at fastholde fokus på at bekæmpe klimaforandringerne og bevare regnskovene. Bevarelse af regnskov har en stor klimamæssig effekt og er en omkostningseffektiv måde at bekæmpe klimaforandringer på. Samtidig vil nye midler til bevarelse af regnskov bidrage til, at Danmark lever op til sine forpligtelser fra Parisaftalen om at give nye midler i tillæg til eksisterende bidragsmidler, mens FN's verdensmål nr. 15 handler om, at vi skal beskytte, genoprette og støtte bæredygtig brug af økosystemer på land, fremme bæredygtigt skovbrug og standse udpining af jorden og tab af biodiversitet. Hvis vi skal nå at bremse klimaforandringerne, skal vi sætte ind på alle tænkelige områder alle steder i verden. Mens vi lægger en plan for omstillingen til 100 pct. vedvarende energi og den bundne opgave, at vi skal blive et lavemissionssamfund så hurtigt som muligt, skal vi altså samtidig bidrage til klimakampen i syd. Her spiller skovene en afgørende rolle.

Med beretningen konstaterer mindretallet, at det er i alles interesse, at vi hurtigt og resolut gør alt, hvad vi kan, for at stoppe klimaforandringerne - også uden for vores egne grænser.

Mindretallet opfordrer derfor regeringen til at presse på i FN-regi, så de lande, der har regnskov, sikres alternativer til deres nuværende skovpolitik.

P.u.v.

Nick Hækkerup

formand

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 131

Bilagsnr.
Titel
1
1. udkast til beretning