Betænkning afgivet af Sundheds- og
Ældreudvalget den 30. maj 2017
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 31.
marts 2017 og var til 1. behandling den 29. maj 2017
Beslutningsforslaget blev efter 1. behandling henvist til
behandling i Sundheds- og Ældreudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet beslutningsforslaget
i 1 møde.
2. Indstillinger og politiske
bemærkninger
Et flertal i
udvalget (udvalget med undtagelse af ALT) indstiller
beslutningsforslaget til forkastelse.
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget kan
ikke tilslutte sig forslaget, da der mangler en hel del for at
nå derhen, hvor man i danske sundhedscentre m.m. kan
rådgive borgerne om komplementær behandling. DF
anbefaler derimod, at der til efteråret 2017 afholdes en
høring i udvalget om emnet for at blive klogere på,
hvordan vi kan komme videre med, at komplementær behandling
bliver mere legalt i det danske sundhedsvæsen.
Et mindretal i
udvalget (ALT) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse uændret.
Alternativets medlemmer af udvalget mener,
at der er brug for, at sundhedsvæsenet i højere grad
anerkender, at alternativ behandling er en vigtig del af en
helhedsorienteret indsats og kan anvendes med stor effekt i
behandlingen af f.eks. kræft. ALT mener, at de lokale
sundhedshuse er et godt sted at forankre den helhedsorienterede
indsats. Den konventionelle praksis bør efter partiets
opfattelse komplementeres af erfaringer og behandlingsformer, som
understøtter borgernes helbred i et større
perspektiv. ALT havde håbet, at der blandt de øvrige
partier var opbakning til forslaget men ser frem til en
drøftelse af, hvordan vi i fremtiden kan opnå
større viden og inddrage flere metoder i det danske
sundhedsvæsen i forhold til forebyggelsen og
behandlingen.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for
betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.
En oversigt over Folketingets
sammensætning er optrykt i betænkningen.
Liselott Blixt (DF) fmd. Karin Nødgaard (DF) Karina
Adsbøl (DF) Susanne Eilersen (DF) Jeppe Jakobsen (DF) Jan
Erik Messmann (DF) Jane Heitmann (V) Hans Christian Schmidt (V)
Klaus Markussen (V) Jakob Engel-Schmidt (V) Thomas Danielsen (V)
Jacob Jensen (V) Laura Lindahl (LA) May-Britt Kattrup (LA) Brigitte
Klintskov Jerkel (KF) Astrid Krag (S) Flemming Møller
Mortensen (S) Christian Rabjerg Madsen (S) Julie Skovsby (S) nfmd. Karin Gaardsted (S) Lea Wermelin
(S) Yildiz Akdogan (S) Stine Brix (EL) Finn Sørensen (EL)
Pernille Schnoor (ALT) Torsten Gejl (ALT) Lotte Rod (RV) Kirsten
Normann Andersen (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi
og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S) | 46 |
Dansk Folkeparti (DF) | 37 |
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V) | 34 |
Enhedslisten (EL) | 14 |
Liberal Alliance (LA) | 13 |
Alternativet (ALT) | 10 |
Radikale Venstre (RV) | ? 8 |
Socialistisk Folkeparti (SF) | 7 |
Det Konservative Folkeparti (KF) | 6 |
Inuit Ataqatigiit (IA) | 1 |
Tjóðveldi (T) | 1 |
Javnaðarflokkurin (JF) | 1 |
Uden for folketingsgrupperne (UFG) | 1 |
Bilag 1
Oversigt over bilag
vedrørende B 125
Bilagsnr. | Titel | 1 | 1. udkast til betænkning | 2 | 2. udkast til betænkning |
|