B 12 Forslag til folketingsbeslutning om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder.

Udvalg: Ligestillingsudvalget
Samling: 2016-17
Status: Tilbagetaget

Beslutningsforslag som fremsat

Fremsat: 14-10-2016

Fremsat: 14-10-2016

Fremsat den 14. oktober 2016 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)

20161_b12_som_fremsat.pdf
Html-version

Fremsat den 14. oktober 2016 af Karina Adsbøl (DF), Pernille Bendixen (DF), Jens Henrik Thulesen Dahl (DF), Kristian Thulesen Dahl (DF), Susanne Eilersen (DF), Søren Espersen (DF), Morten Marinus (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte lovforslag, som indebærer, at mænd ligestilles med kvinder i de tilbud, som er indeholdt i servicelovens § 109, med virkning fra 2018.

Bemærkninger til forslaget

Formålet med dette beslutningsforslag er at sikre, at mænd i krise ligestilles med kvinder i krise i de tilbud, der er en del af servicelovens § 109. Servicelovens § 109 er i dag kun møntet på kvinder, der har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise i relation til familie- eller samlivsforhold, og derudover er paragraffen målrettet disse kvinders eventuelle børn. Kommunerne er efter bestemmelsen forpligtede til at tilbyde midlertidigt ophold i boformer til volds- og kriseramte kvinder og til bl.a. at tilbyde støtte og rådgivning til kvinderne i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitution, sundhedsvæsen osv.

Forslagsstillerne mener ikke, at det er rimeligt, at der skal være forskel på retten til denne type hjælp for volds- og kriseramte personer, afhængigt af hvilket køn personen i krise har. Det anslås, at ca. 13.000 mænd årligt udsættes for fysisk partnervold (»10 mål for social mobilitet - fordi alle kan«, regeringen, 2016). Partnervold mod mænd er altså et reelt problem i Danmark, men kun meget få af disse mænd tager ophold på et af landets få mandecentre eller mandekrisecentre, og generelt er tilbuddene til volds- og kriseramte mænd langt færre end til kvinder. Derfor mener forslagsstillerne, at målgruppen for servicelovens § 109 bør udvides til at gælde alle voksne, der har været udsat for vold, trusler om vold eller en tilsvarende krise, og deres eventuelle børn.

Generelt ses det, at udsatte kvinder modtager over fire gange så mange penge i støtte som udsatte mænd (»Forskere: Staten svigter udsatte mænd«, dr.dk, den 23. februar 2015). Forslagsstillerne mener, at det er vigtigt også at have fokus på at give den rette støtte til kriseramte mænd, bl.a. ved at sikre støtte til mandecentrene og mandekrisecentrene, som yder støtte og rådgivning til mænd og i visse tilfælde også tilbyder midlertidige overnatningsmuligheder. Forskning viser, at mænd, der ikke modtager støtte i svære livssituationer, ofte ender i en social deroute, der kan medføre tab af job, bolig og manglende samkvem med børn (»Forskere: Staten svigter udsatte mænd«, dr.dk, den 23. februar 2015). Det har ikke kun store menneskelige omkostninger, men også store samfundsmæssige omkostninger ikke at hjælpe kriseramte mænd igennem en svær livssituation.

Hvis alle voksne får mulighed for at tage ophold i et § 109-bosted, vil kvinder og mænd også modtage de samme tilbud, der følger af et ophold på en § 109-institution. Det betyder, at både voldsramte mænd og kvinder, der har taget ophold på et krisecenter, får mulighed for at få koordineret hjælp og støtte fra kommunen i forhold til bolig, økonomi, arbejdsmarked, skole, daginstitution, sundhedsvæsen m.v. (§ 109, stk. 7). Derudover får eventuelle medfølgende børn - uanset om de er på krisecenter med deres far eller mor - mulighed for at få psykologhjælp (§ 109, stk. 8). Det mener forslagsstillerne er helt rimeligt.

De seneste tal fra årsstatistikken om mænd på mandecentre og mandekrisecentre viser, at der i 2014 var 108 mænd, der havde taget ophold på et mandecenter eller mandekrisecenter. Heraf havde 28 pct. af mændene været udsat for psykisk vold i deres forhold, og 18 pct. havde været udsat for fysisk vold - det drejer sig om henholdsvis 15 og 11 mænd. Centrene modtog 5.008 henvendelser i 2014, hvoraf 16 pct. (svarende til 826 mænd) af henvendelserne drejede sig om en psykisk voldelig partner, og 8 pct. (svarende til 402) drejede sig om en fysisk voldelig partner. I de tilfælde, hvor en henvendelse til mande(krise)centrene har drejet sig om en ledig plads, har der kun været en ledig plads i 54 pct. af tilfældene. (»Årsstatistik 2014 - Mænd på mandecenter og mandekrisecenter«, Socialstyrelsen, 2016, side 6, 11 og 37). Samlet set mener forslagsstillerne, at disse tal indikerer, at der stærkt er brug for, at mænds mulighed for hjælp og støtte i tilfælde af partnervold eller tilsvarende kriser sikres yderligere via serviceloven.

Forslagsstillerne er villige til at finde midlerne til at finansiere eventuelle meromkostninger til gennemførelse af forslaget i forbindelse med forhandlingerne om finansloven for 2018.

Skriftlig fremsættelse

Karina Adsbøl (DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om lige muligheder for hjælp i krisesituationer til mænd og kvinder.

(Beslutningsforslag nr. B 12)

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.