B 34 Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af pensionsmidler til iværksætterinvesteringer.

Udvalg: Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget
Samling: 2016-17
Status: Bortfaldet

Om beslutningsforslaget

Sagsgang:
Fremsat 13-12-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 02-03-2017
Ministerområde:
Erhvervsministeriet
Resumé:
Forslaget opfordrer Folketinget til at pålægge regeringen senest den 1. april 2017 at tage initiativ til at ændre reglerne for investering af pensionsmidler i privatadministrerede pensionsordninger på følgende områder:

1) Minimumskravet for private pensionsopspareres investering i et selskab nedsættes fra nuværende 100.000 kr. til 50.000 kr.

2) Andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct. til 25 pct.

3) Begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier for den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes.

4) Puljebekendtgørelsen skal ændres, så det tillades at investere pensionsmidler gennem f.eks. lånebaserede crowdfundingplatforme.

Formålet er at frigøre flere pensionsmidler til at investere i iværksættervirksomheder.