Tak for det.
Det er vist ikke alle, der lige er nået at komme retur efter frokost, men selv om alle ikke er her, vil jeg sige tusind tak for en, synes jeg, meget, meget flot behandling af vores beslutningsforslag.
Jeg har selv ofte været skeptisk over for at komme med beslutningsforslag.
Som der også er nogle, der har været inde på i debatten, så er det, selv om der er meget, meget stor enighed på tværs af partierne om, at store dele af vores forslag faktisk er interessant – og jeg vil komme tilbage til indholdet – svært for regeringspartierne at sige ja til det.
Det er jo sådan, det nogle gange er med beslutningsforslag, fordi der er noget andet i pipelinen – der er simpelt hen noget andet, som er planlagt.
Men når det er sagt, synes jeg, at det har været en meget, meget konstruktiv debat.
I stedet for at ridse alle dele af beslutningsforslaget op vil jeg prøve at tage fat i de elementer, der er blevet taget op i debatten, og så ellers lægge op til, at vi arbejder med at få lavet en beretning her efterfølgende – for der er så meget at gå videre med, at man måske godt kunne gøre det – og derudover prøve at se, hvad det er, regeringen spiller ud med på området.
Men det, vi har lagt op til i Alternativet, er jo, at vi godt vil tage det ansvar på os som politisk parti at sige, at vi egentlig tror på, at danskerne godt kan administrere større frihed i forhold til vores pensionsmidler.
Altså, de pensionsmidler, der er bundet til en bestemt form for investering, kunne vi godt tænke os at sætte fri, sådan at man i større grad havde medbestemmelse, så de også kunne investeres i andre former for virksomheder, end det er tilfældet i dag.
Der er nogle, der taler om, at vi har en obligationskultur i Danmark, altså lidt sådan en kultur, hvor man syer sine midler ind i madrassen og ikke tør at risikere for meget.
Vi har også et velfærdssamfund, der er bygget på en meget høj grad af sikkerhed, og vores pensionsopsparinger har meget godt i sig i forhold til den tryghed, der ligger i, at man ikke kan formøble det hele ved at investere for bredt eller for usikkert.
Det er også nogle af de bemærkninger, der har været oppe.
Det eneste, jeg vil gøre i forhold til beslutningsforslaget, er at læse de fire punkter op, vi helt konkret kommer med.
Der er nogle, der er lidt utrygge ved, om vi giver for meget los, altså om vi simpelt hen sætter borgernes pensionsopsparinger på spil ved at sætte dem fri.
Der vil jeg sige, at der da er en risiko, når man sætter borgerne fri til selv at kunne bestemme over de pensionsmidler, de har.
Så vil der være en risiko, og der må da også være et oplysningsarbejde fra vores side, hvis man skal gøre det her – og det lyder til, at regeringen har planer om at gøre noget, der minder om det.
Så jeg vil lige tage de fire punkter, vi lægger op til i erkendelse af, at vi i Danmark har ret store opsparede pensionsmidler, også set i forhold til andre lande.
Så det, vi egentlig lægger op til i Alternativet, er som følger:
»Minimumskravet for private pensionsopspareres investering i ét selskab nedsættes fra nuværende 100.000 kr.
til 50.000 kr.«
Der havde vi i Alternativets iværksætterpakke, som vi kom med sidste år, egentlig et ønske om at sætte beløbet ned til 20.000 kr., altså sådan at grænsen var helt nede på 20.000 kr.
Men den tidligere regering kom med sit udspil »Et stærkere Danmark - Vækst 2016« i august sidste år, og der var det 50.000 kr., der var grænsen.
Og det, der ligesom er karakteristisk for et beslutningsforslag, er muligheden for at sige:
Hvis vi nu kan mødes med regeringen et sted, hvor de har sagt de gerne vil være med, så kan vi godt slække lidt på vores ambition på det her område.
Derfor har vi prøvet at sige, at så fjerner vi vores ideal om, at grænsen skal være på 20.000 kr.
eller helt nede på 0 kr., altså sådan at der simpelt hen ikke er nogen bundgrænse, og så flytter vi den op til at være 50.000 kr.
for at imødekomme regeringen.
Det har jeg også hørt i dag at den nye regering er positivt stemt over for.
Så har vi et forslag om, at »Andelen af pensionsopsparinger under 2 mio.
kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct.
til 25 pct.« Det har der egentlig også været ret stor interesse i debatten for at kigge på.
Der, hvor vi har oplevet, at der har været den største skepsis, har nok været, når vi kommer ned til det tredje forslag:
»Begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier for den del af opsparingen, der ligger over 2 mio.
kr., fjernes.«
Vi lægger op til, at man faktisk godt kan investere i unoterede aktier uden at have et loft, altså når beløbet er på over 2 mio.
kr.
I det ligger der helt klart en risiko, men som flere også har sagt, er det jo udtryk for en tro på, at vi har et vækstpotentiale i Danmark, der ikke er forløst.
Altså, der er nogle aktier, der er unoterede i dag, og som ikke bliver bragt i spil på samme måde, fordi der er nogle meget, meget store pensionskasser, der ikke kan investere i dem, og det kunne vi godt tænke os at gøre noget ved.
Så vi har en ambition om at skabe et mere entreprenant Danmark.
Vi står over for et arbejdsmarked, der på mange måder bliver meget anderledes i de kommende år, og som vil kræve, at borgerne i højere grad bliver iværksættere og deltager i nye konstellationer, og der vil der blive behov for mere risikovillig kapital.
Der bliver balancegangen jo så, hvordan vi kan sikre, at vi ikke undergraver det sikkerhedsnet, man har med sin pension i dag, hvilket bl.a.
Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis ordførere var ganske skarpe på vi for alt i verden ikke må opgive.
Det er jeg meget enig i.
Der er vi trygge ved, at vi godt kan finde løsninger, som gør, at vi sætter borgerne fri til at bestemme over pensionsmidlerne på en måde, hvor vi ikke undergraver det sikkerhedsnet.
Det sidste element er puljebekendtgørelsen, som vi ønsker ændret, sådan at man kan begynde at investere pensionsmidler i lånebaserede crowdfundingprojekter.
Det er lidt mere nyt, og Enhedslistens ordfører var inde på, at det var noget meget positivt set fra Enhedslistens side, og jeg tror også, at ministeren nævnte, at det jo bestemt ikke er uhensigtsmæssigt at se på de her nye former for investeringer, altså nye måder at investere på, hvor man går sammen om at investere i virksomhedstyper, altså lånebaseret crowdfunding og ikke, hvor man bare investerer og ser, hvad der sker, men hvor man laver et reelt lån fra en virksomhed til en anden virksomhed.
Det er lidt pudsigt at står her, for der er så stor opbakning til det, og fra regeringens side er der sat en strategi i gang, har vi i dag fået at vide, som faktisk kommer til, tror og håber jeg, at udmønte mange af det her ting med enkelte tilpasninger.
Så jeg vil egentlig lægge op til, at vi i udvalgsarbejdet måske kunne gå sammen om at lave en beretning.
Jeg har også allerede fået tilkendegivelser, der måske kunne gå i den retning, hvor man ser på, hvad vi kan blive enige om.
Fra Alternativets side vil det jo være et vink med en vognstang om, at vi virkelig gerne vil gå ind og deltage i de forhandlinger, der foregår om regeringens nye strategi.
Jeg har allerede nu mærket på ministeren, at der er meget stor velvilje til at invitere os med, også selv om vi af gode grunde ikke har tradition for i så høj grad at være med, da vi er et nyt parti i Folketinget.
Men vi bliver i den grad involveret på erhvervsområdet, og det sætter vi stor pris på, og vi vil derfor også så vidt muligt, når vi i Alternativet kommer med vores beslutningsforslag, forsøge at indhente accept fra ministeren og de andre partier, inden man går i salen, for at se, om der er noget, vi kan mødes om, eller der måske er noget, som regeringen selv kan gå videre med, altså noget, som ligger i pipelinen allerede, så vi ikke fremsætter beslutningsforslag om det.
For en ting er, at jeg står her og markerer, hvad vi mener i Alternativet, og det kan jeg jo godt lide at gøre, for det er godt at få vores iværksætterdagsorden på tapetet.
Men noget andet er, at hvis det er noget, der allerede ligger hos regeringen, som gerne vil arbejde videre med det, så skal vi jo ikke samle alle partier i Folketingssalen og bruge tiden på at promovere os selv.
Noget af det sidste, jeg vil sige, er, at vi har forsøgt at melde ud, hvad det egentlig var, vi lagde op til.
Altså, vi sendte simpelt hen beslutningsforslaget her rundt til de andre partier, godt nok med en lidt ærgerlig kort deadline.
Jeg tror ikke, der var meget mere end et døgns tid til at reagere og sætte sig ind i beslutningsforslaget, og det kan være lidt svært.
Så vi nåede ikke rigtig at få accept fra nogen af, at det her ville man gerne gå videre med.
Men når vi senere på året kommer med forslag i forhold til vores iværksætteripakke, som vi godt kunne tænke os blev implementeret, så vil jeg håbe, at vi på samme måde, som jeg har oplevet i dag, kan få en meget skarp dialog om de ting, vi er enige om.
Så Alternativet har fremsat det her beslutningsforslag i håbet om at skabe en stærkere iværksætterkultur, og det håb deler vi åbenlyst med regeringen og alle andre partier i Folketingssalen.
Og så er der nogle kanter, som skal skæres af hist og her og noget nyt, der skal puttes på.
Så jeg vil sige tusind tak for en flot behandling af vores beslutningsforslag.