Det næste punkt på dagsordenen er:

14) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 34:

Forslag til folketingsbeslutning om frigørelse af pensionsmidler til iværksætterinvesteringer.

Af René Gade (ALT) og Rasmus Nordqvist (ALT).

(Fremsættelse 13.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Det er først erhvervsministeren.

Jeg vil starte med at sige, at jeg synes, det er et godt beslutningsforslag. Det pålægger regeringen at ændre reglerne for investering af pensionsmidler i privatadministrerede pensionsordninger.

Beslutningsforslaget har jo til formål at frigøre flere midler til investeringer i iværksættervirksomheder. Konkret indeholder forslaget følgende ændringer: at minimumskravet for private pensionsopspareres investering i et selskab nedsættes fra de nuværende 100.000 kr. til 50.000 kr.; at andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct. til 25 pct.; at begrænsninger af, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier af den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes; og endelig, som det fjerde, at puljebekendtgørelsen skal ændres, således at det tillades at investere pensionsmidler gennem f.eks. lånebaserede crowdfundingplatforme.

Jeg er af den opfattelse, at en af vores allerstørste udfordringer for vækst i Danmark er manglende kapital, manglende investeringer i vores vækstvirksomheder. Hvis man ser på vores portefølje af virksomheder i Danmark, kan man se, at vi har en bred underskov af SMV'er. Vi har også gjort det sådan ved forskellige politiske tiltag, at det er rimelig nemt at starte egen virksomhed. Men vores store udfordring er at få dem til at vokse sig større – fra at være den helt lille virksomhed, enmandsvirksomheden, til at blive større. Et af de tiltag, som vi bliver nødt til at kigge på i den retning, er at se på, hvordan vi sikrer noget mere egenkapital, hvordan vi sikrer noget mere investering i de små virksomheder. Og der er jeg enig i, at det her forslag godt kan være med til at bidrage til at frigøre flere midler til investeringer i iværksættervirksomheder ved at øge investeringerne i unoterede aktier. Det er der brug for. Der er brug for en anden form for aktiekultur. Der er brug for, at flere danskere kan se et formål i, både for det danske samfund, men også for dem selv, at man får investeret i unoterede aktier. På den måde kan man bygge et fundament op omkring de små iværksættervirksomheder, som får noget kapital ind og kan investere i innovation og produktion og på den måde blive mere produktive og ansætte nogle flere folk.

Men det er også væsentligt, når man kommer med de gode ideer – og jeg synes, det er gode ideer – at man anlægger en helhedsbetragtning, når man fastsætter sin økonomiske politik. Det gælder både i forhold til pensionsområdet og i forhold til vækstpolitikken. Vi vil i løbet af foråret 2017 komme med en 2025-plan, der fastsætter rammerne for den økonomiske politik, herunder målsætninger for vækst og arbejdsudbud. Konkrete initiativer kommer løbende efterfølgende. Eventuelle initiativer på de områder, forslaget berører, skal jo ses i sammenhæng med de øvrige overvejelser i forhold til at styrke vækstmulighederne for iværksættervirksomheder.

Jeg vil ikke udelukke – for jeg synes sådan set, det er gode forslag – at lignende forslag kan blive en del af regeringens politik, men timingen og prioriteringen skal være rigtig og ses i sammenhæng med de overordnede rammer for den økonomiske politik. På den baggrund kan regeringen ikke støtte det konkrete beslutningsforslag.

Tak til ministeren. Så er det hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Det er de små danske iværksættere med en god idé, der kan blive morgendagens næste store virksomhed. Det er dem, der skaber fremtidens danske arbejdspladser. Derfor skal vi sikre, at danske virksomheder kan blive etableret, udvikle sig, vokse sig større og skabe flere arbejdspladser. Det foreliggende forslag fra Alternativet har til formål at sikre midler til investeringer i iværksættervirksomheder. Det er en god og sympatisk intention, ingen tvivl om det, og den er Socialdemokratiet også meget optaget af at sikre.

Så skulle man jo tro, at det var let og lige til, og at Socialdemokratiet ville sige, at vi støtter det her forslag, men det er også væsentligt at se på, hvordan pengene til investeringerne i iværksættervirksomheder skal tilvejebringes. Det skal ifølge Alternativet desværre ske ved lidt skarpt sagt at skabe risiko for, at danskernes pensionsopsparinger skrumper, og at der dermed ikke er så mange penge til den enkelte, når pensionsalderen oprinder. Det vil vi ikke være med til i Socialdemokratiet.

Hvis Alternativet f.eks., som det foreslås, fjerner begrænsningen for, hvor meget man må investere i unoterede aktier for den del af opsparingen, der ligger ud over de 2 mio. kr., så vil det betyde, at det er op til den enkelte pensionsopsparer at vurdere, hvor meget man selv vil investere i unoterede aktier. Det lyder selvfølgelig fint nok. Hvis der er sikkerhed for et godt afkast, lyder det jo godt, men sådan er det desværre ikke altid. Der er nemlig også risiko for, at man taber sine penge og taber en del af sin pensionsopsparing. Derfor er vi i Socialdemokratiet skeptiske over for det forslag, der er blevet fremsat. Vi mener grundlæggende, at det er vigtigt at værne om den sunde danske pensionskultur.

Derfor mener vi, at der fortsat skal være regulering, der sikrer, at pensionsopsparinger ikke kan formøbles på risikable investeringer. Det ville gå ud over den enkelte og potentielt efterlade et stort hul i statskassen på grund af manglende skatteindtægter. Socialdemokratiet kan derfor ikke støtte Alternativets forslag. Men Socialdemokratiet er selvfølgelig åben over for at se på, hvordan der kan sikres flere midler til investeringer i iværksættervirksomheder. Vi har i Socialdemokratiet selv spillet et forslag på banen i vores 2025-udspil, »Stol på Danmark«, som det hedder, hvori vi foreslår, at der udarbejdes en model for gunstigere skatteforhold for investorer, som investerer deres penge i iværksættere. Vi vil øge fradraget for investeringer i nystartede virksomheder. Konkret kan modellen indeholde et fradrag for investeringer i iværksættervirksomheder, som det bl.a. ses i Storbritannien og Sverige.

Afsluttende vil jeg sige, at vi ikke kan støtte Alternativets forslag, men da tilvejebringelse af kapital til iværksættervirksomheder ligger os meget på sinde i Socialdemokratiet, håber vi, at der i løbet af foråret kan blive inviteret til nogle vækstforhandlinger ovre hos erhvervsministeren, hvor vi i fællesskab kan sikre, at der gives mulighed for at fradrage for investeringer i iværksættervirksomheder. Og så jeg skal give en hilsen fra SF's ordfører, som desværre er optaget af et samråd i et af Folketingets udvalg. SF kan heller ikke støtte forslaget, men synes, at der også er positive takter i det, som man godt vil diskutere videre med Alternativet.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

På vegne af Dansk Folkeparti vil jeg da gerne kvittere for Alternativets beslutningsforslag. Jeg synes altid, det er interessant, at vi her i Folketinget får lejlighed til at diskutere iværksætteri og vilkår for iværksætteri. Uanset om man synes, det går godt for dansk iværksætterkultur eller ej, er det jo en kendsgerning, at det for mange kan være vanskeligt at tilvejebringe tilstrækkelig iværksætterkapital – også kapital fra velmenende folk, som synes om ideen, og som tror på den.

I Dansk Folkeparti synes vi, det er den rigtige vej at gå, og vi vil også gerne være med til at se på nogle af de delelementer, som ligger i det her beslutningsforslag fra Alternativet, eksempelvis de to første forslag. Det første gælder minimumskravene for private pensionsopspareres investering i ét selskab, hvor der foreslås en nedsættelse, og det er noget, som vi sådan set godt kan se fornuften i. Vi kan også godt se fornuften i forslag nummer to om andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., som kan investeres i unoterede aktier, og Alternativet foreslår, at grænsen på de 20 pct. stiger til 25 pct.

Årsagen til, at vi ikke kan støtte det komplette beslutningsforslag, er, at vi ikke synes, at det her område skal udmøntes i botaniserede knopskudsløsninger, og det er det her jo et udtryk for. Og Alternativet skriver jo også selv i bemærkningerne til beslutningsforslaget, at det er en del af et tidligere initiativ fra Alternativet fra sidste samling.

I Dansk Folkeparti vil vi meget gerne være med til at sikre, at der bliver tilvejebragt mere risikovillig kapital. Vi ved, at kapitalen er til stede – folk har kæmpestore opsparinger, og nogle vil også gerne bruge dem – men vi skal også som politikere lære at stå til ansvar over for dem, som kommer til at brænde sig, hvis de begynder at bruge en større del af deres pensionsmidler på risikobetonede investeringer. Vi skal huske på, at når man investerer på den her måde, er det jo mange gange udskudt skat og bruttoformue, vi taler om, så vi har også en interesse i, at de pensionsopsparinger, som folk har, og som de skal bruge, når de når frem til deres otium, er så store som overhovedet muligt. Og i forhold til at stå til ansvar for det ved jeg også godt, hvem det er, der vil få kritikken, hvis der kommer en overskrift på forsiden af Berlingske om en, som har brændt store dele af sin velerhvervede og surt optjente pensionsformue af på noget, der lød rigtig, rigtig godt, men som man desværre kunne se endte med at løbe ud i sandet.

Vi hører her i Folketinget, også i pressen, ofte om de sager, hvor det går rigtig godt, og hvor folk har tjent mange penge på iværksættere og på nye virksomheder osv., men vi skal også bare huske bagsiden af det, og det er, at rigtig, rigtig mange iværksættervirksomheder aldrig bliver til noget, for at sige det ligeud – de løber ud i sandet. Nogle lukker og slukker, andre går konkurs osv., og der er også rigtig mange, som mister opsparing og kapital, som de måske har kautioneret for i de her virksomheder hos venner og familie og alle mulige andre steder.

Det er ikke for at male en vis person på væggen, men vi er nødt til at være sikre på, at det foregår på en god måde, og der synes vi ikke – som der står i det her beslutningsforslag – at regeringen skal pålægges at komme med et konkret, veldefineret lovinitiativ allerede om 1 måned. Man kan håbe på, at der er en hurtig sagsbehandling i departementet, men så hurtigt tror jeg trods alt ikke at vi kan komme til at gøre det. Dansk Folkeparti lægger op til, at der skal være nogle forhandlinger senere på året, hvor vi laver en samlet pakke, og hvor jeg også håber at Alternativet vil være med, for der er faktisk mange gode delelementer i det her forslag, og dem skal vi selvfølgelig også have med ind. Men jeg vil gerne appellere til, at vi får en fælles stor aftale til gavn for dansk iværksætterkultur og virketrang. Det skulle være ordene.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil da også rose Alternativet for at have fremsat beslutningsforslaget, som andre jo har redegjort for detaljerne i, nemlig i højere grad at frigøre danskernes pensionsmidler til at skabe investeringer til vores iværksættere. Jeg kan huske tilbage, til da vi lempede reglerne i sin tid – jeg tror, det har været i 2007 eller 2008 eller 2009. Indtil da havde det været fuldstændig umuligt for danske pensionsopsparere at investere i unoterede aktier. Da var der heldigvis et flertal i Folketinget, som sagde: Lad os nu prøve at lade danske pensionsmidler spille en større rolle i forhold til at tiltrække kapital til unoterede aktier. Jeg indrømmer gerne, at hvis jeg husker rigtigt, var Venstres og den daværende regerings ambition lidt større end der, hvor vi landede i sin tid, men det var det, vi kunne skaffe opbakning til.

Grunden til, at vi gjorde det, er jo sådan set den samme som begrundelsen for det, vi præsenteres for i dag – og det er jeg sådan set grundlæggende fuldstændig enig i – nemlig at det er vigtigt, at vi sikrer adgang til risikovillig kapital til iværksættere. Det er vigtigt, og det skal vi naturligvis understøtte.

Jeg kan jo heller ikke stå og sige, at det er noget, der ligger mig meget fjernt, for det er noget, som i høj grad er en del af den tidligere Venstreregerings 2025-plan. Så i store træk synes jeg at forslaget giver rigtig god genklang. Men – og der kommer jo altid et men – jeg er sådan set meget på linje med det, som både erhvervsministeren og Dansk Folkepartis ordfører sagde, nemlig at det giver god mening at tage det her i en større sammenhæng. Der er dannet en ny regering, som er i gang med at lave forskellige initiativer i en større sammenhæng. Jeg tror, det giver bedst mening, at vi tager det her i en større sammenhæng. Der er mange initiativer på området omkring iværksætteri, og derfor må jeg sige, at der er mange sympatiske forslag i det, men vi synes, vi skal tage det i en større sammenhæng.

Derfor kan vi ikke bare give en blank påtegning og så sige: Tjek, det kører vi videre med. Men vi tager naturligvis gerne drøftelser i udvalget, for der er bestemt gode perspektiver i det. Jeg har også lovet at hilse fra Det Konservative Folkeparti og sige, at de også helst ser, at tingene kører i en sammenhæng, og derfor heller ikke på nuværende tidspunkt kan støtte beslutningsforslaget, som det ligger.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Pelle Dragsted, Enhedslisten.

Tak for det. Danmark har jo faktisk en rigtig stærk iværksætterkultur med masser af ildsjæle og mange gode ideer, der blomstrer derude. Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg var forleden dag på besøg hos en række virksomheder på Fyn og i Sønderjylland. En af dem var Universal Robots, som jo er et godt eksempel på, at en god idé kan starte i kælderen på universitetet og vokse sig større og kan ende med at blive en virksomhed med rigtig mange ansatte, som bidrager til det danske samfund i form af arbejdspladser og skattebetaling. Det er jo en rigtig god ting for samfundet og for de mennesker, der får et arbejde, og sådan set også for de mennesker, som ser en idé starte i det helt små og vokse og blive til noget. Den slags ideer er der brug for, og den slags drivkraft er der brug for i ethvert samfund.

Vi fik så også på den her udvalgstur det indtryk, at den fortælling, der er, om, at det allerstørste problem for de her virksomheder er kapital, altså adgangen til kapital, var de faktisk ikke enige i. De så sådan set rekruttering af arbejdskraft som det allerstørste problem nu og her, særlig inden for ingeniørområdet. Nu var det selvfølgelig også en særlig branche, vi var ovre at besøge, men jeg tror, det er rigtig vigtigt, at vi også i meget høj grad har fokus på det spørgsmål, altså på, hvordan vi får uddannet den arbejdskraft, der er brug for. For det hjælper jo ikke meget med kapital, hvis ikke man kan gå ud og finde den arbejdskraft, der skal til for at udvikle ens virksomhed.

Men det er jo nok rigtigt, at der også er nogle udfordringer på området med hensyn til at indhente kapital, og det problem synes vi egentlig er relevant at kigge på og løse. Man skal huske, at der jo er en myriade af forskellige måder at hente den her kapital på, og at det offentlige spiller jo sådan set også en rolle. Der er meget tit folk, der kritiserer Enhedslisten for at ville etablere det, de kalder en statsbank; jeg plejer at kalde det en offentligt drevet bank. Men det er jo faktisk sådan, at vi på det her område har en række offentlige banker, har en vækstfond, har Innovationsfonden, som alle sammen udøver offentlig kreditvirksomhed. Det er, som om det tit går lidt tabt i debatten. Vi så sådan set gerne, at det offentlige spillede en større rolle, end det gør i dag. Og vi kunne også forstå på det besøg, vi var på forleden dag, at f.eks. Innovationsfonden har spillet en ekstremt positiv rolle i forhold til udviklingen af robotklyngen i Odense. Så det var bare for lige at lave en lille ideologisk markering.

Når det er sagt, er vi umiddelbart positive over for Alternativets beslutningsforslag. Der er blevet rejst spørgsmål om nogle usikkerheder, som jeg synes er relevante. Altså, man skal selvfølgelig overveje, om man med det her går for langt i forhold til at skabe usikkerhed om danskernes fremtidige pensionsudbetalinger, for det er jo det, det handler om. Det er jo ikke nogen god idé, hvis man pludselig, når man bliver gammel, oplever, at pengene er brugt og man ikke har noget at leve for. Det er jo derfor, at der i dag er de krav til, hvor meget man må investere i de her lidt mere usikre former for investeringer. Men nu er der jo ikke tale om arbejdsmarkedspensionerne; der er tale om de private pensionsopsparinger, som ligger ved siden af. Og for det store flertal af danskerne er det jo altså arbejdsmarkedspensionerne, som skal sikre den tryghed. Så vi er umiddelbart positive over for forslaget.

Igen vil jeg komme med en opfordring til en overvejelse. Vi snakker i forbindelse med det her om, at det er folks egne penge, og det er jo rigtigt nok, men hr. Hans Kristian Skibby har jo fuldstændig ret i, at en stor del af det også er udskudt skat og altså sådan set fællesskabets penge, om man så må sige. Og vi har det jo nok sådan generelt med erhvervsstøtte, at det kan være en rigtig god idé, men vi synes også, det er rimeligt, at når man bidrager med fællesskabets midler, så må man også gerne stille nogle krav den anden vej. Det kunne være i forhold til bæredygtighed, det kunne være i forhold til løn- og arbejdsvilkår og andre spørgsmål. Vi synes, det er værd at tænke med i det, om der skal stilles nogle krav til de virksomheder, der kan investeres i.

Men vi synes, at forslaget er positivt, specielt også det her fokus på crowdfunding, som vi ved er en voksende del af den måde, der bliver foretaget investeringer i startupvirksomheder og iværksætteri på, og det synes vi er rigtig godt at Alternativet foreslår. Vi vil umiddelbart stille os positivt til det, men vi vil selvfølgelig under udvalgsbehandlingen rejse nogle af de spørgsmål, som også er blevet rejst her i debatten.

Tak til ordføreren. Så er det den sidste ordfører inden frokostpausen, hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Jamen jeg vil som de øvrige ordførere også starte med at sige, at det her er et rigtig godt forslag fra Alternativet. Vi har selv haft lignende tanker. Og det er måske heller ikke helt urealistisk at forestille sig, at det her kunne blive til virkelighed – også i løbet af den her regeringsperiode. Så der er ros til Alternativet for at fremsætte forslaget, men vi kan ikke støtte det, og det tror jeg også godt Alternativet var klar over at vi ikke kunne, for vi kan naturligvis ikke lægge os fast på et konkret forslag forud for nogle vækstforhandlinger og en vækstplan, som kommer på et tidspunkt. Men når de kommer, håber jeg da, at der kan opstå og komme en positiv dialog mellem regeringen og Alternativet, og at Alternativet også vil være positive over for et lignende forslag, hvis der skulle blive spillet ud med et sådant fra regeringens side; det må jeg jo næsten forvente at de vil være.

Så det er et godt forslag, men vi kan ikke støtte det som beslutningsforslag, da der er vækstforhandlinger på vej.

Tak til ordføreren. Og så er der en ordfører, som har lidt tidspres. Derfor kommer fru Ida Auken, Radikale Venstre, op nu. Værsgo. Og så tager vi frokostpause bagefter.

Mange tak for, at vi lige når det inden frokostpausen, så jeg kan nå et samråd kl. 12.45 i en anden ordføreregenskab. Så jeg skal gøre det kort og ikke gå for dybt ned i det her.

Jeg synes faktisk, at der er rigtig mange positive takter i det forslag, Alternativet er kommet med her. Og fra Radikale Venstres side vil vi meget gerne være med til at kigge på, om de her grænser ligger rigtigt, og hvordan det kan sikres, at flere af de her midler kan gå til iværksættere, altså til forskellige iværksætterinvesteringer, men selvfølgelig hele tiden med en sikkerhed for, at man skal have en viden om de investeringer, man laver, sådan at vi ikke har folk, der kommer ud i den anden ende og har mistet deres pensionsformue på risikable investeringer.

Så det er jo fornuftigt at have en række grænser, men om de ligger det helt rigtige sted, er jeg ikke fuldstændig overbevist om, og derfor synes jeg, det er nogle gode pragmatiske forslag, Alternativet er kommet med her. Og hvis vi kan få boret ud, hvad de reelle konsekvenser vil være, altså få et lidt klarere billede af det, så vil vi i hvert fald være meget positive med hensyn til at se på de to første forslag i et udvalgsarbejde.

Tak for det.

Så udsætter jeg mødet til kl. 13.00.

Mødet er udsat. (Kl. 11:57).

Mødet er genoptaget.

Vi er i gang med beslutningsforslag nr. B 34, og vi er nået til hr. René Gade i ordførerrækken. Værsgo.

Tak for det. Det er vist ikke alle, der lige er nået at komme retur efter frokost, men selv om alle ikke er her, vil jeg sige tusind tak for en, synes jeg, meget, meget flot behandling af vores beslutningsforslag. Jeg har selv ofte været skeptisk over for at komme med beslutningsforslag. Som der også er nogle, der har været inde på i debatten, så er det, selv om der er meget, meget stor enighed på tværs af partierne om, at store dele af vores forslag faktisk er interessant – og jeg vil komme tilbage til indholdet – svært for regeringspartierne at sige ja til det. Det er jo sådan, det nogle gange er med beslutningsforslag, fordi der er noget andet i pipelinen – der er simpelt hen noget andet, som er planlagt. Men når det er sagt, synes jeg, at det har været en meget, meget konstruktiv debat. I stedet for at ridse alle dele af beslutningsforslaget op vil jeg prøve at tage fat i de elementer, der er blevet taget op i debatten, og så ellers lægge op til, at vi arbejder med at få lavet en beretning her efterfølgende – for der er så meget at gå videre med, at man måske godt kunne gøre det – og derudover prøve at se, hvad det er, regeringen spiller ud med på området.

Men det, vi har lagt op til i Alternativet, er jo, at vi godt vil tage det ansvar på os som politisk parti at sige, at vi egentlig tror på, at danskerne godt kan administrere større frihed i forhold til vores pensionsmidler. Altså, de pensionsmidler, der er bundet til en bestemt form for investering, kunne vi godt tænke os at sætte fri, sådan at man i større grad havde medbestemmelse, så de også kunne investeres i andre former for virksomheder, end det er tilfældet i dag. Der er nogle, der taler om, at vi har en obligationskultur i Danmark, altså lidt sådan en kultur, hvor man syer sine midler ind i madrassen og ikke tør at risikere for meget. Vi har også et velfærdssamfund, der er bygget på en meget høj grad af sikkerhed, og vores pensionsopsparinger har meget godt i sig i forhold til den tryghed, der ligger i, at man ikke kan formøble det hele ved at investere for bredt eller for usikkert. Det er også nogle af de bemærkninger, der har været oppe.

Det eneste, jeg vil gøre i forhold til beslutningsforslaget, er at læse de fire punkter op, vi helt konkret kommer med. Der er nogle, der er lidt utrygge ved, om vi giver for meget los, altså om vi simpelt hen sætter borgernes pensionsopsparinger på spil ved at sætte dem fri. Der vil jeg sige, at der da er en risiko, når man sætter borgerne fri til selv at kunne bestemme over de pensionsmidler, de har. Så vil der være en risiko, og der må da også være et oplysningsarbejde fra vores side, hvis man skal gøre det her – og det lyder til, at regeringen har planer om at gøre noget, der minder om det.

Så jeg vil lige tage de fire punkter, vi lægger op til i erkendelse af, at vi i Danmark har ret store opsparede pensionsmidler, også set i forhold til andre lande. Så det, vi egentlig lægger op til i Alternativet, er som følger:

»Minimumskravet for private pensionsopspareres investering i ét selskab nedsættes fra nuværende 100.000 kr. til 50.000 kr.«

Der havde vi i Alternativets iværksætterpakke, som vi kom med sidste år, egentlig et ønske om at sætte beløbet ned til 20.000 kr., altså sådan at grænsen var helt nede på 20.000 kr. Men den tidligere regering kom med sit udspil »Et stærkere Danmark - Vækst 2016« i august sidste år, og der var det 50.000 kr., der var grænsen. Og det, der ligesom er karakteristisk for et beslutningsforslag, er muligheden for at sige: Hvis vi nu kan mødes med regeringen et sted, hvor de har sagt de gerne vil være med, så kan vi godt slække lidt på vores ambition på det her område. Derfor har vi prøvet at sige, at så fjerner vi vores ideal om, at grænsen skal være på 20.000 kr. eller helt nede på 0 kr., altså sådan at der simpelt hen ikke er nogen bundgrænse, og så flytter vi den op til at være 50.000 kr. for at imødekomme regeringen. Det har jeg også hørt i dag at den nye regering er positivt stemt over for.

Så har vi et forslag om, at »Andelen af pensionsopsparinger under 2 mio. kr., der kan investeres i unoterede aktier, forhøjes fra 20 pct. til 25 pct.« Det har der egentlig også været ret stor interesse i debatten for at kigge på.

Der, hvor vi har oplevet, at der har været den største skepsis, har nok været, når vi kommer ned til det tredje forslag:

»Begrænsningerne for, hvor meget der kan investeres i unoterede aktier for den del af opsparingen, der ligger over 2 mio. kr., fjernes.«

Vi lægger op til, at man faktisk godt kan investere i unoterede aktier uden at have et loft, altså når beløbet er på over 2 mio. kr. I det ligger der helt klart en risiko, men som flere også har sagt, er det jo udtryk for en tro på, at vi har et vækstpotentiale i Danmark, der ikke er forløst. Altså, der er nogle aktier, der er unoterede i dag, og som ikke bliver bragt i spil på samme måde, fordi der er nogle meget, meget store pensionskasser, der ikke kan investere i dem, og det kunne vi godt tænke os at gøre noget ved. Så vi har en ambition om at skabe et mere entreprenant Danmark. Vi står over for et arbejdsmarked, der på mange måder bliver meget anderledes i de kommende år, og som vil kræve, at borgerne i højere grad bliver iværksættere og deltager i nye konstellationer, og der vil der blive behov for mere risikovillig kapital. Der bliver balancegangen jo så, hvordan vi kan sikre, at vi ikke undergraver det sikkerhedsnet, man har med sin pension i dag, hvilket bl.a. Socialdemokratiets og Dansk Folkepartis ordførere var ganske skarpe på vi for alt i verden ikke må opgive. Det er jeg meget enig i. Der er vi trygge ved, at vi godt kan finde løsninger, som gør, at vi sætter borgerne fri til at bestemme over pensionsmidlerne på en måde, hvor vi ikke undergraver det sikkerhedsnet.

Det sidste element er puljebekendtgørelsen, som vi ønsker ændret, sådan at man kan begynde at investere pensionsmidler i lånebaserede crowdfundingprojekter. Det er lidt mere nyt, og Enhedslistens ordfører var inde på, at det var noget meget positivt set fra Enhedslistens side, og jeg tror også, at ministeren nævnte, at det jo bestemt ikke er uhensigtsmæssigt at se på de her nye former for investeringer, altså nye måder at investere på, hvor man går sammen om at investere i virksomhedstyper, altså lånebaseret crowdfunding og ikke, hvor man bare investerer og ser, hvad der sker, men hvor man laver et reelt lån fra en virksomhed til en anden virksomhed.

Det er lidt pudsigt at står her, for der er så stor opbakning til det, og fra regeringens side er der sat en strategi i gang, har vi i dag fået at vide, som faktisk kommer til, tror og håber jeg, at udmønte mange af det her ting med enkelte tilpasninger.

Så jeg vil egentlig lægge op til, at vi i udvalgsarbejdet måske kunne gå sammen om at lave en beretning. Jeg har også allerede fået tilkendegivelser, der måske kunne gå i den retning, hvor man ser på, hvad vi kan blive enige om. Fra Alternativets side vil det jo være et vink med en vognstang om, at vi virkelig gerne vil gå ind og deltage i de forhandlinger, der foregår om regeringens nye strategi.

Jeg har allerede nu mærket på ministeren, at der er meget stor velvilje til at invitere os med, også selv om vi af gode grunde ikke har tradition for i så høj grad at være med, da vi er et nyt parti i Folketinget. Men vi bliver i den grad involveret på erhvervsområdet, og det sætter vi stor pris på, og vi vil derfor også så vidt muligt, når vi i Alternativet kommer med vores beslutningsforslag, forsøge at indhente accept fra ministeren og de andre partier, inden man går i salen, for at se, om der er noget, vi kan mødes om, eller der måske er noget, som regeringen selv kan gå videre med, altså noget, som ligger i pipelinen allerede, så vi ikke fremsætter beslutningsforslag om det.

For en ting er, at jeg står her og markerer, hvad vi mener i Alternativet, og det kan jeg jo godt lide at gøre, for det er godt at få vores iværksætterdagsorden på tapetet. Men noget andet er, at hvis det er noget, der allerede ligger hos regeringen, som gerne vil arbejde videre med det, så skal vi jo ikke samle alle partier i Folketingssalen og bruge tiden på at promovere os selv.

Noget af det sidste, jeg vil sige, er, at vi har forsøgt at melde ud, hvad det egentlig var, vi lagde op til. Altså, vi sendte simpelt hen beslutningsforslaget her rundt til de andre partier, godt nok med en lidt ærgerlig kort deadline. Jeg tror ikke, der var meget mere end et døgns tid til at reagere og sætte sig ind i beslutningsforslaget, og det kan være lidt svært. Så vi nåede ikke rigtig at få accept fra nogen af, at det her ville man gerne gå videre med.

Men når vi senere på året kommer med forslag i forhold til vores iværksætteripakke, som vi godt kunne tænke os blev implementeret, så vil jeg håbe, at vi på samme måde, som jeg har oplevet i dag, kan få en meget skarp dialog om de ting, vi er enige om.

Så Alternativet har fremsat det her beslutningsforslag i håbet om at skabe en stærkere iværksætterkultur, og det håb deler vi åbenlyst med regeringen og alle andre partier i Folketingssalen. Og så er der nogle kanter, som skal skæres af hist og her og noget nyt, der skal puttes på. Så jeg vil sige tusind tak for en flot behandling af vores beslutningsforslag.

Tak, og som jeg hørte det, var der ligefrem ros til ministeren fra oppositionens side, så det er jo en rigtig fin dag.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.