Fremsat 15-11-2016
1. behandlet/henvist til udvalg 13-12-2016
Ministerområde:
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at det etiske kodeks mod deling af krænkende materiale, som minister for børn-, undervisning- og ligestilling lancerede den 25. oktober 2016, gøres til et obligatorisk arbejdsredskab på landets ungdomsuddannelser og i udskolingen i grundskolen.
Det etiske kodeks skal i undervisningen bidrage til at dæmme op for de seneste års stigning i tilfælde af unge mennesker, der har fået delt nøgenbilleder og sexvideoer mod deres vilje.