Fremsat 31-03-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 24-05-2017
Beretning afgivet 06-09-2017
Ministerområde:
Transport-, Bygnings- og Boligministeriet
Med beslutningsforslaget ønsker forslagsstillerne, at der fremsættes forslag om at ændre byggeloven og bygningsreglementet, så der ved nybyggeri og større renoveringer tages hensyn til bedre indbrudssikring af bl.a. døre og vinduer.
Udvalget afgav beretning over beslutningsforslaget, hvori et mindretal i udvalget (S, EL, RV, ALT og SF) bemærker, at mindretallet ønsker at pålægge regeringen at fremsætte forslag om at ændre byggeloven, så den fremover ved nybyggeri og større renoveringer sikrer tilfredsstillende tryghed i indbrudsmæssig henseende. Et andet mindretal i udvalget (DF) bemærker i beretningen, at mindretallet ikke kan støtte forslaget i dets nuværende form, da det efter mindretallets mening er en meget vidtgående model, der lægges op til.