Fremsat 31-03-2017
1. behandlet/henvist til udvalg 29-05-2017
Betænkning afgivet 30-05-2017
2. behandlet/forkastet 02-06-2017
Ministerområde:
Undervisningsministeriet
Formålet med beslutningsforslaget er at pålægge regeringen at nedsætte en karakterkommission, der skal gennemgå 7-trinsskalaen med henblik på at komme med forslag til, hvordan skalaen kan moderniseres. Forslagsstillerne mener den overdrevne brug af 12-tallet i det danske uddannelsessystem udvander topkarakteren, som derfor ikke længere repræsenterer en udmærkelse for den ekstraordinære præstation. Forslagsstillerne fremsatte på baggrund af 1. behandlingen et ændringsforslag om, at karakterkommissionen først nedsættes, efter at Undervisningsministeriet har foretaget en planlagt evaluering af karakterskalaen.
Forslaget blev forkastet. For stemte 41 (DF, EL, ALT og SF), imod stemte 57 (S, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 5 (RV).