Det næste punkt på dagsordenen er:

30) 1. behandling af beslutningsforslag nr. B 116:

Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af en karakterkommission, der skal undersøge 7-trinsskalaen i det danske uddannelsessystem med henblik på en modernisering.

Af Alex Ahrendtsen (DF) m.fl.

(Fremsættelse 31.03.2017).

Forhandlingen er åbnet, og det er undervisningsministeren.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige tak til Dansk Folkeparti for beslutningsforslaget. Beslutningsforslaget pålægger regeringen at nedsætte en kommission, der skal analysere 7-trinsskalaen og komme med forslag til en modernisering af karakterskalaen.

Lad mig først slå fast, at regeringen ikke kan støtte forslaget. Men det er et meget vigtigt tema, og jeg er glad for, at forslaget giver os anledning til at debattere, om karakterskalaen fungerer optimalt. For helt overordnet mener jeg, at karakterer og karakterskalaer er et helt uundværligt redskab i uddannelsessystemet. Karakterer gives ikke med afsæt i social baggrund, karakterer er farveblinde, og karakterer skeler ikke til, hvor du bor. De gives for det faglige niveau, en elev er i stand til at præstere, og de er således den mest fair måde at vurdere kundskaber på.

Beslutningsforslaget begrundes med, at der efter indførelsen af 7-trinsskalaen er sket en udvanding af den højeste karakter 12, som gives i for stort omfang. Forslagsstillerne mener derfor ikke, at 7-trinsskalaen kan bruges til at identificere de dygtigste elever og studerende. Jeg er enig i, at det er vigtigt at få evalueret 7-trinsskalaen. 7-trinsskalaen blev indført på de gymnasiale uddannelser i august 2006, og de øvrige uddannelser fulgte efter i 2007.

Før 7-trinsskalaen blev indført, brugte vi 13-skalaen, som havde 10 trin. Det er den skala, jeg kender fra min egen skoletid, hvor vi alle sammen gik og drømte om det forjættede 13-tal. Da 7-trinsskalaen blev indført, var det vigtigt, at den skulle udtrykke målopfyldelse. Det vil sige, at man får karakterer efter, i hvilken grad man lever op til målene for faget, og så skulle skalaen kunne bruges i hele uddannelsessystemet. Der skulle også være klare forskelle mellem nabokarakterer og mulighed for at beregne gennemsnit. 13-skalaen var problematisk at bruge i udlandet, da skalaen var relativ, og især forskellen mellem karaktererne 11 og 13 var svær at forstå i andre lande.

7-trinsskalaen er kompatibel med ECTS-karakterskalaen. Ved indførelsen af 7-trinsskalaen i 2006 anbefalede Karakterkommissionen, at brugen af skalaen blev evalueret hvert femte år. Den første evaluering blev gennemført i 2012-13. Undervisningsministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet vil derfor iværksætte en ny evaluering, som skal gennemføres i 2017-18. Evalueringen kan bl.a., som forslagsstillerne også peger på, undersøge brugen af 12-taller samt muligheden for at belønne den ekstraordinære præstation. Evalueringen kan også se på spørgsmålet om karakterinflation. Er der f.eks. specifikke uddannelser og eventuelt specifikke fag, hvor det gør sig gældende? Det kan bl.a. indgå i evalueringen, om karakterinflation skyldes selve 7-trinsskalaens opbygning og/eller bedømmernes brug af skalaen. Det kan f.eks. herudover indgå i evalueringen, hvordan de store spring mellem karaktererne og den negative karakter -3 påvirker bedømmelserne.

I min optik peger en egentlig kommission i retning af større ændringer af skalaen. Det synes jeg umiddelbart ikke er hensigtsmæssigt på nuværende tidspunkt. Vi vil i stedet sikre en grundig evaluering af karakterskalaen. Karakterskalaer skal ikke ændres for tit. Hver gang man ændrer skalaen, skal brugere af skalaen lære den at kende. Det ved jeg fra mig selv. Det tog lidt tid, inden jeg stoppede med at spørge, hvad et 7-tal er på den gamle skala, og det kan allerede være svært at huske i hovedet nu, og hvis man ændrer på karakterskalaen så ofte, skal virksomhederne f.eks. kende mange forskellige skalaer for at kunne afkode alle ansøgeres karakterbeviser, og det vil kræve en stor og unødig omstilling.

Jeg mener derfor, at vi skal afvente evalueringen, før vi konkluderer på, hvad løsningen skal være, og det er baggrunden for, at regeringen ikke støtter beslutningsforslaget. Tak for ordet.

Tak til ministeren. Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Tak. Det er ærgerligt, at regeringen ikke vil nedsætte denne kommission, for det er ret vigtigt, at vi får den nedsat. I sin tid, da man indførte denne karakterskala, var det jo med argumentet om, at ... Åh, der er en utrolig larm, jeg beklager. (Samtalestøj fra salen; det påtales af formanden) . ( Formanden : Kan ordføreren høre, hvad ordføreren selv siger? Værsgo.) Ja, nu kan jeg godt høre, hvad jeg selv siger. Jeg prøver lige igen.

Da man i sin tid ville indføre den her 7-trinsskala i stedet for 10-trinsskalaen, var det jo af hensyn til sammenligneligheden med internationale karakterskalaer, altså især ECTS-pointskalaen. Der er så en meget kvik lektor, der har læst omtalen af forslaget i dag i Jyllands-Posten, der har gjort mig opmærksom på, at EU jo allerede i 2009 forlod målet om, at alle karakterer skulle kunne være konvertible med en 7-trinsskala, og derfor har Frankrig stadig væk sin 7-trinsskala, og Tyskland og Schweiz har deres 6-trinsskala osv. osv. Det, man i stedet for skal gøre fra 2009, er at foretage en procentvis fordeling af de enkelte karakterer, og det kan så skabe en sammenlignelighed.

Når Kommissionen nu allerede i 2009 og fremefter har forladt sit eget standpunkt, er det så ikke et argument for, at vi i Danmark får vores egen anvendelige karakterskala og dermed beder kommissionen om at kigge på det hele, herunder også det, som EU var nået frem til i 2009? Ville det ikke være et godt argument?

Tak. Værsgo, ministeren.

Som jeg sagde i min tale, kan der altid være argumenter for at ændre en karakterskala, og jeg synes, at man i Dansk Folkeparti har nogle helt berettigede standpunkter og indvendinger. Men jeg synes også, det er vigtigt, at man ikke ændrer karakterskalaen for ofte. Jeg kan i hvert fald huske sidste gang, man gjorde det, og hvor mange ting det greb fat i. Det betyder ikke, at man ikke skal have debatten, og det betyder heller ikke, at man ikke skal evaluere, men det, vi i hvert fald gerne vil i første omgang i regeringen, er altså at lave en evaluering og have en debat om, hvorvidt der skal ske en tilpasning af karakterskalaen.

Værsgo, hr. Alex Ahrendtsen.

Når regeringen nu ikke vil nedsætte en kommission, men bare vil lave en lille evaluering, vil regeringen så inddrage Europa-Kommissionens udgivelse, der hedder ECTS-manualen, fra 2009, hvor man jo anbefaler, at hvert enkelt land kan have sin egen karakterskala? Vil ministeren sørge for, at den manual bliver en del af den evaluering, og at vi dermed også kigger på, om vi ikke kan få vores egen mere fordelagtige karakterskala, når man nu ikke vil nedsætte en kommission?

Værsgo, ministeren.

Jeg kender simpelt hen ikke det papir, som ordføreren henviser til, godt nok til at vide, præcis hvordan det skal inddrages. Men jeg vil meget gerne gå tilbage og kigge på, hvad det præcis er, der står, og se, hvorvidt det er noget, der skal inddrages. Og det gælder jo ikke kun Undervisningsministeriet, men det gælder så også Forsknings- og Uddannelsesministeriet.

Tak til ministeren. Den næste er fru Annette Lind som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I Socialdemokratiet ønsker vi den bedst uddannede generation nogen sinde. Det vil vi til stadighed tilstræbe ved at højne uddannelsernes faglige kvalitet. Vi vil styrke deres relevans i forhold til arbejdsmarkedet, og så vil vi skabe bedre sammenhæng. For os er det afgørende, at vi uddanner de unge mennesker til at kunne få et job.

Som vi hørte ministeren sige, vil Dansk Folkeparti gerne have, at vi nedsætter en karakterkommission, der skal undersøge 7-trinsskalaen i det danske uddannelsessystem med henblik på en modernisering af karakterskalaen. Vi fik indført den skala, som vi kender nu, og som går fra -3 til 12, i 2006-07. Den har altså kun 10 år på bagen. DF mener, at den skal have et grundigt eftersyn nu, men det er sådan, at uddannelses- og forskningsministeren er i gang med en intern undersøgelse, og den vil vi gerne afvente.

DF synes også, der er en overdreven brug af 12-taller, og at det udvander topkarakteren. Det er vi ikke helt enige i. Vi kendte målsætningerne, da vi lavede den. Det er også sådan, at vi ville have, det skulle være sådan, at vi kunne sammenligne med udenlandske karakterer, og derfor er det ikke nogen overraskelse for os, at det er, som det er. Derimod vil vi meget gerne være med til at kigge på, om der skal være en særlig udmærkelse, altså om man skal – ligesom vi kender det fra andre lande – kunne graduate with honour; det vil vi meget gerne være med til at kigge på.

Det er sådan, at ligesom regeringen stemmer vi ikke for det her beslutningsforslag. Jeg synes, der er behov for, at vi får en nuanceret vurdering af eleverne. Vi vil ikke nedsætte en kommission, vi vil gerne afvente den interne evaluering fra ministeriet. Og så synes vi, der skal være noget kontinuitet. Vi vil meget gerne være med til at drøfte spørgsmålet om karaktergivning, og hvad angår spørgsmålet om feedback, synes vi især, at det er noget af det, som vi skal gøre brug af. Vi vil gerne lytte til parterne, som vi altid vil.

Jeg mener, at der skal være noget kontinuitet i forbindelse med 7-trinsskalaen. Det er sådan, at jeg har en gammel bedstemor, og hun sidder stadig væk og taler om ug-, så det tager noget tid, inden det kommer ind under huden på folk. Derefter har der været den karakterskala, som vi kender fra vores skolesystem, og nu er der en ny, som kun har 10 år på bagen. Vi ønsker noget kontinuitet i en generation eller to, og på baggrund af det vil vi gerne stemme imod.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Socialdemokratiets ordfører bruger argumentet om sammenlignelighed med karakterskalaer uden for Danmark som argument for stadig væk at bevare den her 7-trinsskala. Når det nu er sådan, som jeg har fået oplyst, nemlig at man i EU siden 2009 har udgivet en ECTS-manual, der helt klart siger, at de enkelte lande sagtens kan have en karakterskala, som ikke er en 7-trinsskala, men at man skal kigge på nogle andre parametre, når der skal sammenlignes, vil det så ikke være en god idé, at vi får en kommission til at kigge på det her og dermed også får vurderet, om vi ikke skal have en anden og bedre karakterskala? For den fungerer jo ikke i dag.

Tak. Værsgo, ordføreren.

Nu er det ikke sådan, at jeg synes, den ikke fungerer, for det synes jeg bestemt den gør. Vi kendte da også målsætningstallene, inden vi lavede den her skala. Det med, at den skal kunne sammenlignes med udenlandske karakterskalaer, synes jeg bare er en fordel. Det er det ene.

Det andet er, at der skal være kontinuitet, og det er det, der har hovedvægten for os i forhold til det her. Vi synes, der skal være kontinuitet. Vi kan ikke lave sådan en karakterskala om hvert tiende år, for så bliver den aldrig nogen sinde rodfæstet i det danske uddannelsessystem.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Men det eneste land, der har ændret sin karakterskala, er jo Danmark. Resten har beholdt deres karakterskalaer, så det er jo et temmelig tåbeligt argument. Og så er det meget interessant, at Socialdemokratiet stadig væk synes, at en minuskarakter er glimrende, f.eks. -3. Man er heller ikke opmærksom på, at det store spring fra 7 til 10 er problematisk for lærerne. Og der har været masser af beretninger om inflation på grund af 12-trinnet, som ikke er en særlig udmærkelse. Er det virkelig ikke nogle ting, som en kommission kunne kigge på?

Værsgo, ordføreren.

Jeg synes ikke, tiden er inde til, at vi kigger på det nu. Der skal være kontinuitet. Det er jo sådan, at det, der er i gang i Uddannelses- og Forskningsministeriet, er en intern evaluering. Jeg synes ikke på nogen måde, det er påkrævet at lave en ny karakterskala efter 10 år. Den fungerer. Vi vil gerne være med til at kigge på karaktersystemet, vi vil gerne være med til at kigge på feedback, vi vil gerne være med til at kigge på, om der skal være en graduated with honour, men vi vil ikke lave hele karaktersystemet om.

Tak til ordføreren, og så er det fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Tak til DF for at rejse debatten her i salen i dag, i forbindelse med at vi behandler B 116, som jeg desværre må meddele at Venstre kommer til at stemme imod.

Da 7-trinsskalaen blev indført tilbage i 2006, anbefalede den daværende karakterkommission, at brugen af skalaen blev evalueret hvert femte år, og det har vi gjort. I 2012 og 2013 blev den første evaluering gennemført, og nu er vores regering jo så ved at igangsætte den nye evaluering.

I Venstre er vi meget enige med forslagsstillerne i, at det er vigtigt, at vi løbende ser på, om karakterskalaen er indrettet optimalt, og at vi for den sags skyld også løbende holder øje med, om den bruges optimalt. Men at nedsætte en karakterkommission og begynde at snakke om eventuelt at afskaffe 7-trinsskalaen mener vi i Venstre er den forkerte vej at gå. Vi mener faktisk ikke, der er grund til at kassere 7-trinsskalaen. Hvis vi i den kommende evaluering kan se, at der er problemer nogle steder, eller at der for den sags skyld specifikt er nogle steder, hvor vi skal have ændret på noget, jamen så er det jo netop det, evalueringen også skal tage højde for.

Det giver god mening at undersøge, om der f.eks. er en eller anden form for karakterinflation, og det giver på den måde også god mening at holde øje med, hvordan 7-trinsskalaen bliver anvendt. I sin tid blev 7-trinsskalaen jo indført, fordi den har en række fordele. Bl.a. udtrykker den målopfyldelse, den giver en klar forskel mellem nabokarakterer, den giver mulighed for en gennemsnitsberegning, og den gør det lettere at sammenligne studerendes karakterer, også på tværs af lande. Alt i alt mener vi i Venstre jo, at det er positivt, og at der er rigtige gode effekter i den nuværende karakterskala.

Som nogle af de tidligere ordførere har nævnt, skal vi også huske på, at netop det at begynde at lave en helt ny karakterskala vil få nogle negative konsekvenser rigtig mange steder, og derfor mener vi ikke, at det på nuværende tidspunkt er tid til at nedsætte en kommission. På den baggrund kommer vi til at stemme imod DF's forslag.

Tak. Så er det hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Så man vil gerne have en evaluering, men man vil ikke have en kommission. En kommission skal jo bestå af fagfolk, der skal kigge på anvendelsen af karakterskalaen, hvad problemerne er, hvilke udfordringer der er, og hvad man eventuelt ville kunne gøre bedre i fremtiden. Og der har været en lang række eksempler på, at karakterskalaen ikke fungerer. Og når det yderligere er sådan, at vi ikke engang behøver bruge den længere, fordi EU simpelt hen anbefaler et andet sammenligningsgrundlag, så er alle argumenter for at opretholde karakterskalaen jo skudt til hjørne. Og der har vi egentlig bare sagt, at det jo ikke er os her i Folketingssalen, der skal afgøre det. Det er fagfolk.

Men skal jeg forstå ordføreren sådan, at man ikke vil have fagfolk til at kigge på det, men bare ministeriets folk? Den er den eneste forskel, jeg egentlig kan høre.

Værsgo, ordføreren.

Jamen DF's ordfører skal forstå min ordførertale på den måde, at jeg faktisk synes, at det, som vi jo allerede har aftalt med hinanden, netop at evaluere, er tilstrækkeligt. Jeg synes egentlig, at den måde, vi gør det på, og den måde, som Uddannelses- og Forskningsministeriet også tager fat på det på, er den rigtige måde at gøre det på på nuværende tidspunkt.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Altså, vi har jo haft en evaluering, som ordføreren og andre har sagt, i 2013. Den har ikke medført nogen forandring, den har ikke medført nogen større debat i det politiske system. Det eneste, man har sagt, er: Vi ser lige tiden an, nu venter vi 5 år til. Om 5 år vil man sandsynligvis sige: Vi skal lige have endnu en evaluering. Ville det ikke være langt bedre at få nogle fagfolk i en kommission til at kigge lidt forskningsmæssigt på det, i stedet for at vi rækker fingeren i vejret og så laver en lille evaluering?

Værsgo, ordføreren.

Det er rigtigt, at ved den seneste evaluering skete der ikke de store ændringer, men det udelukker jo ikke, at det eventuelt kunne ske den her gang. Altså, jeg er ikke enig med DF's ordfører i, at når man evaluerer, sker der aldrig ændringer. Jeg mener netop, det er det, der er årsagen til, at vi har sikret os, at der skal ske en evaluering hvert femte år. På den her måde har vi jo også som politikere en mulighed for at holde øje med, hvordan den her evaluering kommer til at foregå, og for den sags skyld måske også efterfølgende tage en politisk diskussion.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Jakob Sølvhøj, Enhedslisten.

Tak for det. Jeg skal indledningsvis beklage, at jeg er lidt rusten i mælet.

Karakterer fylder generelt alt for meget i det danske uddannelsessystem. Der hviler et tungt karakterpres på alt for mange elever. En undersøgelse, som blev gennemført af DGS for halvandet år siden, viste, at næsten hver tredje gymnasieelev er tilbageholdende med at række hånden op og deltage aktivt i undervisningen, fordi de frygter at svare forkert, og at det trækker dem ned i karakter. De høje karakterkrav på mange videregående uddannelser giver en betydelig risiko for, at gymnasieelever træffer valg, der i al for høj grad er dikteret af behovet for at opnå et højt karaktergennemsnit. Karakterkrav sorterer unge, der godt kunne gennemføre en erhvervsuddannelse, fra ved indgangen, og det samme vil vi i høj grad komme til at se i forhold til optag på gymnasierne med den nye gymnasiereform, og vi vil dermed også komme til at opleve et forstærket karakterpres i folkeskolen.

Med det vil jeg sige, at karakterskalaen i sig selv for os i Enhedslisten at se ikke er det største problem ved karaktersystemet på vores uddannelser, men snarere hele den uddannelsestænkning, som karaktersystemet knytter sig til, hvor præstationsorienteringen er blevet alt for voldsom, og hvor det at kunne måle eleverne i al for høj grad er blevet et mål i sig selv. Vi så i Enhedslisten derfor gerne, at vi fik omlagt bedømmelsessystemerne på vores uddannelser, sådan at karaktererne generelt fyldte meget mindre, og sådan at vi i langt højere grad havde formative evalueringer, der var med til at støtte eleverne i at komme videre med deres uddannelse.

Når det er sagt, er vi enige i, at der absolut er rigtig god plads til forbedringer af den nuværende karakterskala, der har været gældende i den sidste halve snes år. Den benævnes fra mange sider, har jeg bemærket, som en mangelskala, og det er nok meget karakteristisk for skalaen, at det, man ser, når man kigger ned over en beskrivelserne af de enkelte karaktertrin på skalaen, er, at ordet mangler indgår direkte i beskrivelsen af de fire øverste karakterer i systemet. Det vidner efter vores opfattelse om, at der er alt for meget fokus på standardisering, alt for meget fokus på opfyldelse af mål og alt for lidt fokus på elevernes kreativitet.

Vi er derfor i Enhedslisten særdeles positive over for at få kigget helt generelt på vores karaktersystem, men vi er en smule i tvivl om, hvorvidt det i den aktuelle situation giver den store mening med en egentlig karakterkommission, der snævert skal se på karakterskalaen.

Jeg vil også sige, at i de bemærkninger, som Dansk Folkeparti har lavet til beslutningsforslaget her, synes jeg, at der er et meget stærkt fokus på problemstillingerne vedrørende karakteren 12 og stort set intet fokus på de problemer, der ligger i at have en minuskarakter, og de problemer, der måske er med de store spring mellem karaktererne 4 og 7 og 7 og 10. Jeg bemærkede dog her for et øjeblik siden, at hr. Alex Ahrendtsen også nævnte de problemer omkring karaktererne i midten af feltet og minuskarakteren.

Med andre ord synes vi at der er rigtig god grund til at kigge samlet set på vores karaktersystem. Vi er også enige i, at der er brug for at kigge på karakterskalaen. Vi er ærlig talt i tvivl om, om det er det rigtige tidspunkt, også i betragtning af at der er sat en evaluering i gang, at gennemføre og nedsætte en egentlig karakterkommission. Vi har ikke afklaret det endeligt og er indstillet på at tage en dialog i udvalget om det og deltager meget gerne f.eks. i en beretning. En variant kunne måske være, at vi forpligter hinanden til at nedsætte en karakterkommission, når resultatet af evalueringen foreligger til næste år.

Tak til hr. Jakob Sølvhøj. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Tak for et moderat, men noget mere positivt tilsagn, end der er fra de øvrige partier og regeringen. Om det skal ende i en beretning, eller om vi skal have det ned i salen til afstemning, ved jeg ikke. Mange af ordførerens argumenter for at undlade at stemme for en kommission kunne man lige så godt vende om og bruge som argument for at stemme ja til en kommission. En kommission kunne jo også kigge på, hvilke effekter karakterskalaen har på eleverne – det ville da være relevant at inddrage.

Ville det så ikke være en god idé, at man bare stemmer ja til forslaget? Og så får vi skrevet et ordentligt kommissorium, som Enhedslisten også kan se sig selv i.

Værsgo, ordføreren.

Det vil jeg ikke udelukke. Men sagt lige ud af posen har vi haft det forbehold, som jeg beskrev her, nemlig at jeg synes der er en meget ensidig fokusering på 12-tallet som problem. Hvis det skal være det, der er et ensidigt fokus, så synes vi ikke det er så interessant. Til gengæld synes vi samlet set, at der er store problemer, og jeg vil bestemt ikke udelukke, at vi kan støtte en karakterkommission. Jeg vil bare foretrække, at vi får det i udvalget og får skrevet en beretning , eller at vi er enige om, at der er et bredere afsæt for nedsættelse af en karakterkommission end det, der er beskrevet i bemærkningerne til forslaget.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo en udmærket idé, at man får skrevet en beretning, der inddrager en evaluering, og at man så efterfølgende nedsætter en kommission. Det er en model. Altså, forslaget går egentlig ud på at nedsætte en kommission, og kommissoriet skal så bagefter skrives. Der kunne man jo sagtens inddrage Enhedslistens erfaringer. Så kunne jeg jo anbefale Enhedslisten at tage en snak med det meget reaktionære folketingsmedlem fra Socialdemokraterne, som slet ikke ser noget behov for, at man kigger på den her skala.

Vil Enhedslisten være med til at puffe lidt til Socialdemokraterne? Jeg tror, de har brug for det.

Værsgo.

Vi bidrager meget gerne til at puffe, og hr. Alex Ahrendtsen har jo hørt rigtigt, nemlig at jeg ikke er enig i Socialdemokraternes afvisning af at nedsætte en karakterkommission. Så lad os kigge på en beretning i fællesskab.

Jeg har dog også noteret mig af den debat, der har været, i pressen, at der ikke vil være flertal for et forslag, umiddelbart som det foreligger her i salen, og så synes jeg, at den bedste måde at komme videre på kunne være at få skrevet en fælles beretning, der som sagt meget gerne kunne være, at så snart vi har evalueringen, nedsætter vi en karakterkommission – for vi er helt enige i, at der er behov for en revision.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere, der har kommentarer nu. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil gætte på, at jeg er et af de medlemmer af Folketinget, der har givet flest karakterer. I mine unge dage var jeg nemlig universitetsadjunkt – det var fra 1990 til 1994 – og så har jeg været censor frem til 2013. Så det er jo 23 år i alt, hvor jeg har administreret karakterer til unge mennesker.

12-skalaen er jo aldrig blevet rigtig populær blandt lærere og censorer. Når man skal forklare noget på en karakterskala, refererer man altid tilbage til den gamle skala, som var fra 1963. Og det hænger jo sammen med, at skalaen efter min egen personlige opfattelse er ret problematisk at arbejde med.

Jeg er enig i, at de spring, der er mellem 4 og 7 og mellem 7 og 10, er problematiske. Jeg mener faktisk også, at det er meget svært at give karakteren 7, fordi den dækker over de gamle karakterer 8 og 9, som der sådan set var ret stor forskel på, og dem forventer man så nu at man skal slå sammen. Man kan sige lidt det samme om karakteren 4, altså at den ligger et eller andet sjovt sted i sådan området lille 7-tal stort 6-tal, sådan et eller andet. Så det er svært at arbejde med, og det er nok derfor, at vi aldrig er blevet glade for 12-skalaen

Der er også noget i vejen med selve 12-tallet, fordi det fineste, man kunne være i gamle dage så at sige, var jo at være selvstændig; altså, man fik 13, hvis man var selvstændig, hvis man havde gjort sig sine egne tanker. Forudsætningen var, at man kunne håndværket. Det perfekte håndværksmæssige niveau var noget med 10, og så kunne man være lidt selvstændig, så fik man 11, og hvis man var meget selvstændig, fik man 13. Det her med, at man ikke belønner selvstændighed oven på håndværk, er jo sådan set meget problematisk. Så 4-tallet, 7-tallet og 12-tallet har alle sammen deres forskellige problemer. Endelig er der så spørgsmålet om karakterinflation, som nok er forankret i en anden type af problemer, men som det måske kunne være værd at se på alligevel.

Når vi på baggrund af mine personlige erfaringer ikke kan støtte beslutningsforslaget, er det på grund af vores store kærlighed til processer og formaliteter. Der er igangsat et arbejde under Forskningsministeriet, og det ville være lidt forkert efter min opfattelse at kortslutte det arbejde og den proces, der er sat i værk.

Så, ja, der vil formentlig blive noget at arbejde med. Jeg håber, at der bliver noget at arbejde med, når Forskningsministeriets arbejde er slut, men jeg synes det mest rigtige er at følge den køreplan, der er lagt. Så selv om der bliver rejst en meget vigtig debat, som jeg meget gerne vil være med til at fortsætte og bidrage til med både personlige erfaringer og – hvad skal vi sige – nogle politiske indspark, så tilsiger respekten for det arbejde, der er sat i gang, og den køreplan, der er lagt, at vi altså ikke støtter beslutningsforslag B 116. Tak.

Tak til ordføreren. Hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti.

Det er det mest elegante nej, jeg har hørt, for et forslag, som man egentlig godt kan lide. Der er jo egentlig kun gode argumenter for at sige ja til en kommission. På samme måde hørte jeg egentlig også Venstres ordfører: Der var egentlig gode argumenter for at sige ja, men af forskellige årsager siger man nej.

Nu har Enhedslisten så foreslået, at vi afventer evalueringen, og at vi derefter kan se, om der skal nedsættes en kommission. Hr. Henrik Dahl taler meget om proces. Ville det være en proces, som hr. Henrik Dahl kunne tilslutte sig? Vi afventer evalueringen – den vil sandsynligvis fortælle os alt det, vi ved i forvejen. Kunne hr. Henrik Dahl og Liberal Alliance på den baggrund så se sig selv i, at vi nedsætter en kommission med et bredt kommissorium, der inddrager alle Folketingets partier, så vi en gang for alle kan få gjort noget ved karakterskalaens mange problemer? Kunne det være en procesvej?

Værsgo til ordføreren.

Her vil jeg ikke bare først og fremmest tale som politiker, men altså også som gammel censor og som fagprofessionel på området gennem mange årtier. Jeg forventer, at evalueringen vil være ret kritisk, og jeg forventer, at den ikke mindst vil fokusere på de ting, der har været rejst her, som vi – tillader jeg mig at sige – er mange censorer, der har været kede af.

Så derfor ville det jo også være logisk, at man så fik sat et arbejde i gang med at lave en skala, som vi, der er i faget og skal give karaktererne, bedre kan lide at arbejde med, og som giver mere mening. Det gamle 13-tal bør jo på en eller anden måde genindføres, for det fineste, man kan være i uddannelsessystemet, bør jo være at være selvstændig på basis af solidt håndværk. Og det er måske det der med det solide håndværk, som så er blevet lidt problematisk.

Alex Ahrendtsen.

Det tolker jeg lidt som et ja til spørgsmålet. Ville hr. Henrik Dahl i den forbindelse så bruge al sin erfaring og sin viden om karakterskalaer i sit samarbejde med regeringens ministre, og det er især fru Merete Riisager og hr. Søren Pind, jeg tænker på, så de to ministre kunne klædes godt på, når vi eventuelt om et års tid skal til at tale om nedsættelse af en kommission? Ville ordføreren være interesseret i at bidrage med sin omfattende viden?

Ordføreren.

Sådan som jeg forstår den ministerielle køreplan, så er det i Forskningsministeriet, at det her arbejde er forankret. Jeg har jo et fortrinligt samarbejde med forskningsministeren, og jeg tager det sådan helt naturligt, at i det gode samarbejde, der i øvrigt er, vil der også blive mulighed for at stille nogle af sine arbejdsmæssige erfaringer til rådighed. Det bliver jo tit påtalt, at folketingsmedlemmer ikke har nogen arbejdsmæssige erfaringer, og hvis der så endelig er nogen, der har nogen, så synes jeg da bestemt også, at de skal bringes i anvendelse.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Carolina Magdalene Maier, Alternativet. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg synes alligevel, det er flot, at Liberal Alliance lader hr. Henrik Dahls personlige erfaringer bestemme, hvad man siger til et beslutningsforslag. I Alternativet spørger vi vores 11.000 medlemmer, hvis der er noget, vi i folketingsgruppen er i tvivl om.

Den debat, der er foregået i salen nu her, handler jo meget om tid. Der bliver talt om, at der skal foregå en evaluering, og så bliver der talt om en kommission, og så er der et eller andet tidsaspekt her – hvornår kommer hvad, og hvad kommer først? Jeg synes, der er flere ting i det. Én ting er, at selvfølgelig burde man jo på en eller anden måde lægge de to ting sammen. Det ville selvfølgelig være mærkeligt at nedsætte en kommission, før man har nogle resultater af en evaluering. Men vi glemmer også at spørge os selv: Hvad er det egentlig for nogle spørgsmål, den evaluering skal stille? Altså, det har jeg lidt svært ved at se for mig. Skal de spørge: Fungerer 7-trinsskalaen? Hvem skal svare på det? Vi ved jo allerede, at der er mange ting, der ikke fungerer – det tror jeg alle har anerkendt heroppe fra talerstolen. Så jeg synes egentlig, vi fortjener fra ministeriet at få nogle ret klare svar på: Hvad ligger der i den her evaluering? Hvad er det egentlig, den skal svare på?

Når jeg siger det, er det jo også, fordi der, lige meget om man taler evaluering eller kommission, og hvad der er i de to forskellige begreber, jo er flere ting i det end kun at kigge på, hvilken skala vi skal have. Der er jo også det i det at kigge på: Hvad er egentlig formålet med at give karakterer i Danmark? Tidligere lavede man den gamle 13-skala om, for at vi bedre kunne sammenligne os med udlandet. Det kan være et formål, og det er jo legitimt nok. Men hvad er ellers formålet med at give karakterer? Det spørgsmål bør vi jo også stille som en del af hele det her med at kigge på, hvilken skala vi skal have. Det synes jeg ikke vi har adresseret, og det synes jeg er lige så vigtigt som at diskutere, hvordan skalaen skal se ud. Jeg er fuldstændig enig i indvendingerne fra Dansk Folkeparti og også Liberal Alliance om, at der er nogle uhensigtsmæssigheder i de spring, som der er, i 7-trinsskalaen. Jeg har børn, der får karakterer, og jeg ved godt, hvordan det er at få et 7-tal, hvordan det er at få et 10-tal, og forskellen mellem det.

Så vi støtter intentionen om at nedsætte en kommission. Vi synes, det skal ses i forbindelse med en given evaluering. Men vi vil også meget gerne have nogle svar på, hvad der ligger i den evaluering. For det kan også lidt lyde som en eller anden form for, at vi nu sparker noget til hjørne. Men vi støtter helt klart behovet for at kigge på, om vi skal have en anden skala, men også på, hvad det er, den skala skal. Og hvor meget skal vi egentlig give karakterer i det her land? Det var så det andet spørgsmål. Det er fint, at vi har en karakterskala, men hvad skal den anvendes til?

Det grundlæggende problem med karakterer i dag er, at de bliver brugt som et styringsinstrument frem for det pædagogiske redskab, som egentlig var formålet med karakterer. Så længe man bruger karakterer som et pædagogisk redskab, bakker vi fuldt op om det, men i dag bruger man dem som et styringsredskab og til at få eleverne ud på erhvervsskolerne og gymnasierne og videre på universiteterne. Og der skal vi da også spørge os selv: Kunne man gøre det på andre måder? For jeg tror ikke kun skalaen er det, der har været med til at lægge det pres, der er i forhold til det karakterræs, som vi ser i dag. Jeg tror også, det er andre ting. Jeg tror også, at det er os politikere, der på en eller anden måde får talt op, at det er så vigtigt at få en høj karakter, fordi det skal få dig videre på din færd. Så alle de dimensioner synes jeg vi skal have med i det, når vi diskuterer en karakterskala – også alt det, der ligger rundt om den, altså hvordan den skal bruges, og hvordan den kan ses i sammenhæng med de signaler og budskaber, som vi kommer med til vores unge mennesker. Så det var nogle elementer, som jeg gerne ville have med heroppe fra talerstolen.

Jeg vil gerne henvise til Hanne Leth Andersens model. Hun er rektor på RUC og er kommet med et forslag til en skala, som er et ganske fornuftigt, kan man sige, udkast til en skala, som stadig væk er en 7-skala, så vi har mulighed for at sammenligne med udlandet, men som har et spring på 2 imellem alle tal. Den går fra 0 til 12, og så er der 12+, som netop giver muligheden for den gamle honorering af den udmærkede, selvstændige opgave. Og det synes Alternativet også er ganske fornuftigt, altså at vi gentænker, hvordan vi kan honorere de elever, der udmærker sig. Det er bestemt ikke, fordi vi har noget som helst imod det.

Så det er en opfordring til, at vi breder det ud. Vi vil gerne have en kommission, og vi siger også ja tak til en evaluering, men vi vil gerne se, hvad der er hvad. Men lad os brede det ud, så vi også får taget en mere grundlæggende snak om, hvad det egentlig er, der er formålet med at give karakterer i Danmark. Tak.

Tak. Vi har et par kommentarer, og det er først fra hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Kan ordføreren på stående fod huske, hvad der står i grundlovens § 56?

Ordføreren.

Det kan jeg godt, det kan jeg godt.

Hr. Henrik Dahl.

Hvad er så problemet ved, at jeg følger min overbevisning og ikke en forskrift fra mine vælgere?

Værsgo til ordføreren.

Jeg ser intet problem i det, jeg pointerede det bare som et kuriosum.

Så er det hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for tilslutningen og den åbne tilgang. Som jeg har forstået fru Caroline Magdalene Maier, vil Alternativet stemme ja til forslaget, sådan som det foreligger.

Værsgo til ordføreren.

Vi kommer til at stemme enten ja eller gult. Jeg skal diskutere det med min gruppe efter den debat, vi har i dag. Vi har en vane med at trække nogle ting tilbage i vores gruppeværelse efter førstebehandlingen for lige at tage en runde mere på, om det skal være det ene eller det andet. Så jeg kan ikke sige det på stående fod. Vi er klart positive, men jeg synes, det skal ses i sammenhæng med det med evalueringen. Så lad mig lige dykke lidt mere ned i det, og så bliver det ja eller gult.

Alex Ahrendtsen.

Det er fair nok. Det er jo derfor, der er flere behandlinger. Enhedslisten har foreslået at afvente evalueringen og så bagefter se på, om der skal nedsættes en kommission. Ville det være en farbar vej for Alternativet?

Værsgo.

Det er sympatisk nok. Men til det vil jeg bare sige, at jeg er nødt til at se på, hvad indholdet af den evaluering er. Altså ikke udfaldet af den, men hvad det er for nogle spørgsmål, den skal belyse. For jeg synes, det er vigtigt at brede det ud, så vi også kan stille nogle andre spørgsmål. Så det vil afhænge af, hvad det egentlig er evalueringen skal se på.

Tak for det. Så har vi en ny ordfører, og det er fru Lotte Rod, Radikale Venstre.

Tak for det, formand. Jeg kan godt se en god fidus i på et tidspunkt at kigge på karakterskalaen. For Radikale Venstre skulle det være for at finde en vej til at belønne selvstændighed og til at tælle op, sådan som vi kender det fra den gamle 13-skala, frem for som nu, hvor man jo trækker ned for mangler. Så hvis jeg har fået noget godt ud af den her debat i dag, er det at opdage, at Liberal Alliance savner 13-tallet lige så meget, som vi gør i Radikale Venstre. Det er jo meget dejligt, når vi nogle gange synes, at vi er meget langt fra hinanden i skolepolitikken, også at have nogle steder, hvor vi kan arbejde for de samme ting.

Men Dansk Folkepartis begrundelse er jo en lidt anden, nemlig at der bliver givet for mange 12-taller. Det er jo sådan, at vores karakterer er en normalfordeling, og dermed har jeg egentlig den opfattelse, at det allerede i dag er bl.a. Undervisningsministeriets ansvar at sørge for, at karaktererne så også fordeler sig, sådan som de skal. Det var jo også en af grundene til, at jeg synes, det var ret grotesk, at det for nogle af de blå partier var så vigtigt at bruge gymnasieforhandlingerne til at holde unge ude på baggrund af karakterer, når vi nu ved, at uanset om alle elever skulle blive dobbelt så dygtige, som de er i dag, vil der stadig væk være lige præcis den samme andel, som skal have karakteren 2 eller under, fordi det simpelt hen er sådan, vores karaktersystem er indrettet.

Det er sådan set ikke, fordi vi i Radikale Venstre nødvendigvis er gift med 7-trinssystemet, som det er i dag, at jeg er en lille smule lunken over for, at det lige præcis er det her beslutningsforslag, der er det rigtige. Det er, fordi – som nogle af de andre ordførere også har været inde på – jeg synes, at den allervigtigste diskussion, og det er så også det, jeg allerhelst vil bruge tiden på, er at få gjort op med det her meget store fokus, der i det hele taget er på karakterer. Vi vil gerne have mere formativ feedback og færre karakterer. Jeg synes, at hr. Jakob Sølvhøj sagde meget præcist, hvorfor det ville være en god idé, og jeg glæder mig meget over, at vi lige har aftalt med hinanden i gymnasieforliget, at vi nu åbner for at få flere karakterfri 1. g-klasser. Så hvis vi skal lave sådan en kommission, lad os så bruge den til at finde løsninger på at gøre op med den usunde præstationskultur, der er nu.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Der er mange grunde til, at vi har fremsat det her beslutningsforslag. Det er ikke bare inflationen af 12-taller, men også springet mellem et 4-tal og et 7-tal, -3 og andre ting. Det, vi bare foreslår, er, at vi nedsætter en kommission, der skal kigge på det. Så har vi haft nogle bemærkninger, og de bemærkninger skal bare ses som en rettesnor.

Det, jeg egentlig hører ordføreren sige, er, at man ved, at der er problemer med den her skala, at man godt kunne tænke sig at kigge på det, men man er ikke sikker på, at det skal være en kommission, og man er heller ikke sikker på, at det skal være en evaluering. Men hvad skal det så være? Kunne man forestille sig den proces, som Enhedslisten har foreslået, nemlig at vi afventer evalueringen, og hvis den viser sig at være kritisk, som vi alle forventer, kan vi nedsætte en kommission med et bredt kommissorium med inddragelse af alle Folketingets partier? Ville det være en model, som Det Radikale Venstre kunne tilslutte sig?

Ordføreren.

Det vil jeg da bestemt ikke udelukke på forhånd.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Var det et tilsagn om, at det kunne være en farbar vej, hvis vi blev enige om en beretning eller kom med et ændringsforslag?

Værsgo, ordføreren.

Jeg vil i hvert fald meget gerne være med til at diskutere det, for jeg tænker, at det her står og falder med den detalje, at vi rent faktisk kan blive enige om, hvad vi skal undersøge. Jeg synes, at det, Dansk Folkeparti siger her, er rigtig godt, nemlig at det ikke kun handler om det, som ellers fylder meget i selve beslutningsforslaget, nemlig at der er givet for mange 12-taller, men at man sådan set er åben for at få en bredere diskussion. Det er klart, at hvis noget af det, som er vigtigt for os i Radikale Venstre, altså hele opgøret med præstationskulturen og det, at der er så meget fokus på karakterer, som der er i dag, kan være en del af sådan et arbejde, vil jeg da bestemt ikke på forhånd udelukke, at vi gerne vil være med til det.

Hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance.

Kan ordføreren oplyse, om de karakterer, der faktisk bliver givet, f.eks. i gymnasiet eller på universiteterne, følger den klokkeformede normalfordelingskurve?

Værsgo.

Jeg har ikke lige siddet og talt de sidste karakterer, der er givet, op. Men det er jo sådan, at det over tid i hvert fald skal afspejle det. Det vil sige, at er der nogen steder, hvor det ikke passer med normalfordeling, så har Undervisningsministeriet jo en opgave i at sørge for, at det kommer til at passe.

Hr. Henrik Dahl.

Men hvordan har ordføreren fået den opfattelse, at man, når man bedømmer den enkelte elev, skeler til den klokkeformede normalfordelingskurve? Hvordan er den forestilling opstået?

Værsgo.

Det har jeg da heller ikke sagt noget om. Jeg siger bare, at samlet set er vores karakterer normalfordelte. Det vil sige, at uanset om alle elever om et par år ville være dobbelt så dygtige, som de er i dag, ville der stadig væk samlet set skulle være den samme andel af elever, som f.eks. får 2 eller derunder. Og det er det, jeg også har noget imod, når nu de blå partier havde så travlt med at ville have så højt et adgangskrav til gymnasierne som muligt, for det betyder jo bare, at selv om alle elever bliver dygtigere, så vil man stadig væk udelukke nogle.

Tak for det. Og tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti.

Tak for det. Det er lidt spændende sådan helt undtagelsesvis at få lov til at tale lidt om uddannelsespolitik.

I SF mener vi, at det er en god idé at få evalueret den nuværende karakterskala, og derfor kommer vi også til at støtte beslutningsforslaget. Der er tre primære grunde til, at vi kan støtte det. Først og fremmest skal vi have undersøgt, om skalaen virker efter hensigten. Et af formålene med den nye karakterskala var, at det skulle være lettere at sammenligne de danske studerendes karakterer med de udenlandske studerendes karakterer, men når man spørger uddannelsesinstitutionerne, er svaret, at det umiddelbart kan være svært – det er i hvert fald stadig uigennemsigtigt, og det er svært at overføre de danske karakterer til udlandet. Det er en god idé at få undersøgt, om det rent faktisk forholder sig sådan.

Dernæst synes vi også, det er fint at få undersøgt, om skalaen er bred nok. Forslagsstillerne er selv inde på spørgsmålet om, hvorvidt den nuværende skala giver mulighed for at nuancere bedømmelserne, fordi der er relativt få trin. Vi synes, det er fint at få en saglig vurdering af, om det med den nuværende skala er muligt at differentiere ordentligt.

Endelig mener vi også, at man skal se på selve grundlaget for skalaen. Sidste sommer lancerede SF selv det, vi kalder den kreative karakterskala, som er et forsøg på at vise, hvad der ikke fungerer ved den nuværende skala. Karakterskalaen er et udtryk for en korrekthedskultur; den vurderer elever på målbare og kvalificerbare mål, det vil sige, at den belønner den perfekte besvarelse, den belønner den elev, der har lært hele pensum, den belønner den elev, der har færrest fejl. I SF mener vi dog ikke, at de evner, vi som samfund har brug for at eleverne besidder, kan kvantificeres og måles objektivt. Derfor bør vi lave skalaen om, så den udfordrer eleven på elevens kreativitet og mod til at tænke nyt. Vi skal gøre op med nulfejlskulturen og tvinge eleverne til at tænke nyt. Tænk, hvis man i stedet sagde, at 12 gives for den usædvanlige, kreative præstation samt en stærk forståelse af fagets mål, og at 10 gives for den kreative præstation, der gerne må fejle lidt, så længe ideen og løsningen er original.

Derfor håber vi også, at vi med det her beslutningsforslag kan få evalueret, om de mål, der sættes for hvert enkelt karakterniveau, er de rigtige. Samlet set mener vi altså, at beslutningsforslaget er rigtig godt, fordi det er en god idé at give karakterskalaen et servicetjek, og så må vi bruge en anden dag på at snakke om, hvordan vi får gjort op med karakterræset, for det kunne der såmænd også godt være brug for.

Tak. Hr. Alex Ahrendtsen.

Tak til SF for det meget klare tilsagn, det er jo en fornøjelse. Enhedslisten har foreslået en lidt anden vej: at vi lige afventer evalueringen og, hvis evalueringen er kritisk, så nedsætter en kommission. Kunne man tænke sig, at SF ville være med til sådan en proces for at samle så mange partier som muligt, og hvor man så også får skrevet et kommissorium, som alle partier kan se sig selv i?

Værsgo.

Det kunne man sagtens se for sig, så det er også et tilsagn.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Det er jo aldeles glimrende. Det bliver jo bedre og bedre, efterhånden som vi når igennem talerne – efter Socialdemokratiet og Venstre, som er lidt tunge i det i dag. Tak for det.

Tak.

Tak til ordføreren. Og den sidste ordfører er fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak. Og også tak til DF for at rejse en debat om et vigtigt emne. I august 2006 blev 7-trinsskalaen indført i de gymnasiale uddannelser, og de øvrige uddannelsesområder fulgte efter i 2007. Den blev bl.a. indført for at gøre de danske karakterer mere sammenlignelige med de udenlandske karakterer. Karakterkommissionen anbefalede, at skalaen evalueres hvert femte år, og den første evaluering blev gennemført i 2012-2013.

Undervisningsministeren og uddannelses- og forskningsministeren ønsker at iværksætte en evaluering af skalaen med opstart her inden sommerferien og med en afrapportering i 2018. Evalueringen skal bl.a. undersøge, om der er tale om karakterinflation, eventuelt på specifikke uddannelser og fag, og hvilke muligheder der er for at belønne den ekstraordinære præstation. På baggrund af evalueringen kan det så vurderes, om der skal arbejdes videre med, om 7-trinsskalaen skal tilpasses eller der skal ændres eller justeres lidt på anvendelsen af den.

Fra konservativ side ønsker vi at afvente evalueringen, og derfor kan vi ikke støtte beslutningsforslaget.

Hr. Alex Ahrendtsen, værsgo.

Tak for det. Kunne man forestille sig, at Det Konservative Folkeparti inden for regeringens rammer kunne arbejde for den procesplan, som Enhedslisten har foreslået, nemlig at vi lige afventer evalueringen, og at vi, hvis den er kritisk – som vi alle forventer at den er – så nedsætter en kommission med et kommissorium, som alle Folketingets partier kan genkende sig selv i? Ville Det Konservative Folkeparti være med til at arbejde for sådan en proces, hvis vi nu kunne blive enige om en beretning eller et ændringsforslag?

Værsgo.

Jamen som jeg nævnte i talen, har vi brug for først at se den evaluering i 2018, og så synes jeg, at vi, når vi har evalueringen, må se på, hvad der videre skal foregå derfra.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Som jeg hører det, afviser man ikke helt, at der kunne nedsættes en kommission, hvis evalueringen er kritisk.

Værsgo.

Jeg vil sige, at vi har brug for først og fremmest at se evalueringen, og så kan vi tage en snak om, hvordan vi arbejder videre derfra.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det ordføreren for forslagsstillerne, hr. Alex Ahrendtsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne indledningsvis takke for en, synes jeg, god debat og en meget interessant debat. Det, der egentlig står helt klart, er, at stort set alle partier er klar over, at den ikke er helt god med den karakterskala, vi har. Måske bortset fra Socialdemokraterne var alle partier på en eller anden måde lidt kritiske, kritiske eller meget kritiske over for karakterskalaen. Det er jo egentlig meget glædeligt. Så ved vi det. Så er der en række partier med regeringen i spidsen, som ikke er helt rede til at stemme for. Så er der nogle, der gerne vil stemme for, og så er der andre, der har valgt en mellemløsning.

Det, jeg egentlig kan høre mig frem til her i salen, er, at vi faktisk godt kan nå et stykke af vejen ved at følge Enhedslistens anbefalinger, nemlig at vi lige afventer evalueringen, den bliver kritisk, og derefter kan vi så nedsætte en kommission, gerne med bidrag fra alle Folketingets partier. Det er i hvert fald, hvad Enhedslisten har foreslået. Jeg hørte, at Liberal Alliances ordfører, hr. Henrik Dahl, slet ikke var afvisende. Det er, som jeg sagde i mit spørgsmål, det mest elegante nej til et beslutningsforslag, som man egentlig er positivt indstillet over for. Det vil jeg da gerne honorere. Jeg håber, at hr. Henrik Dahl vil tale med sin minister om det.

Jeg hørte egentlig også, at Alternativet var positiv over for sådan en vej. Jeg hørte, De Radikale ikke vil afvise det. Jeg hørte SF meget klart sige ja. Og hårdt presset var Konservative egentlig også med på det.

Hvad er så vejen frem fremover? Der er jo flere muligheder. Enhedslisten har foreslået, vi kan lave en beretning. Det er selvfølgelig én model. Problemet er, at vi har det her forslag til anden behandling allerede på fredag. Det kan måske være lidt svært at nå en beretning. En anden model kunne jo være at lave et ændringsforslag, der skitserer en model. Vi afventer altså evalueringen. Er den kritisk, nedsætter vi en kommission med et kommissorium, der skal kigge bredt på karakterskalaen, også på, hvordan karakterskalaen har haft en effekt på elevernes forhold til karakterer.

Det synes jeg egentlig er positivt. Det vil jeg gøre. Jeg tror, jeg vil prøve at se, om jeg ikke kan nå at få skrevet et ordentligt ændringsforslag, og så må vi se, hvor megen opbakning der er til det.

Når det er sagt, vil jeg sige, at jeg fik en mail her til morgen fra en kvik lektor. Det er en lektor i tysk og engelsk, tror jeg nok. Denne lektor gjorde mig opmærksom på den manual, som EU har udarbejdet vedrørende ECTS-pointene. Den er fra 2009. Der anbefaler man, at de enkelte lande kan have deres egen karakterskala. Den behøver ikke at være en 7-trinsskala. Det er bl.a. derfor, at Frankrig ikke har lavet sin 20-trinsskala om, og at Schweiz og Tyskland har deres 6-trinsskala osv. osv. Det synes jeg egentlig var meget interessant. Det, den manual i stedet for anbefaler, er, at man kigger på den procentvise fordeling af karaktererne, og derefter er der et internationalt sammenligningsgrundlag. Med andre ord er argumentet for at indføre en 7-trinsskala der ikke længere. Jeg vil bl.a. bede ministeren om at inddrage disse erfaringer fra manualen i evalueringen.

Det, vi også skal se, og det er der en række ordførere der har været inde på, er, at springene i den skala simpelt hen ikke er gode nok. Der er fra -3 til 0, og så er der fra 4 til 7, og der er fra 7 til 10. Det fungerer ikke. Vi har en minuskarakter. Når jeg taler med folk i udlandet, kigger de underligt på mig. De tror ikke på mig. Vi har et 12-tal, som ikke er et 13-tal, men egentlig svarer til et 11-tal, eller som svarer meget godt til et A i USA, hvor man har oplevet en inflation, en eksplosion i karakteren A, fordi eleverne gerne må have fejl. Det er ikke den ekstraordinære udmærkelse, sådan som 13-tallet var. Så jeg synes egentlig, der er så mange gode argumenter for at nedsætte en kommission. Men i Dansk Folkeparti er vi jo tålmodige mennesker, og vi ved, at demokratiet er en farlig besværlig proces. Vi kunne egentlig godt forestille os, også set i lyset af Enhedslistens forslag om en trinvis vej frem mod en kommission, at alle sammen om et års tid eller to er helt enige om, at den skulle have været nedsat for mange år siden.

Med de ord vil jeg egentlig takke for en særdeles god og åbenhjertig debat, og især en tak til hr. Henrik Dahl for at have været så åbenhjertig; det er svært som ordfører at have disse erfaringer på talerstolen, når man samtidig er medlem af et regeringsparti. Men jeg synes egentlig, at det blev leveret på en god måde. Tak til de øvrige ordførere for en, synes jeg, oplysende debat. Sidst, men ikke mindst, tak til ministeren, som jeg håber på vil lytte til Dansk Folkepartis ordfører i det videre arbejde.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak. Tak til DF's ordfører for at rejse debatten – det sagde jeg også i min ordførertale. Jeg kunne godt tænke mig at spørge lidt ind til, om man kunne forestille sig, at evalueringen faktisk bliver så god, at DF ikke kunne drømme om at begynde at nedsætte en kommission.

Værsgo.

Ja, hvis evalueringen siger, at det her er verdens bedste karakterskala, at der ingen problemer findes – det fungerer bare derude, og lærerne er helt vilde med den, eleverne jubler, hver gang de får en karakter – så kunne man godt forestille sig det. Jeg tror ikke, det ender sådan, men i teorien kunne det godt.

Fru Anni Matthiesen.

Tak. Det er godt at høre. Ja, vi ønsker jo alle sammen, at eleverne kommer til at juble, når de får karakterer, men det er der nok ingen garantier for, uanset hvordan vi evaluerer.

Jeg kunne godt tænke mig lige at spørge lidt ind til DF's holdning til også at sikre, at man trods alt også kan sammenligne karakterer fremadrettet på tværs af landegrænser. Jeg kan godt høre, at DF's ordfører brænder meget for, at vi nu måske på en eller anden måde får lavet vores egen skala. Men anerkender ordføreren ikke også, at det er vigtigt – jo også for danske elever, som på et tidspunkt gerne vil tage til udlandet – at man på en eller en måde også kan se karaktererne på tværs af landegrænserne?

Værsgo.

Der er det jo så interessant, at EU's egen ECTS-manual peger på en helt anden måde at sammenligne på, nemlig den procentvise fordeling af karaktererne, altså hvor mange 12-taller der er givet, hvor mange 7-taller der er givet, hvor mange nuller der er givet. Det kan man så sammenligne med det franske system, som er en 20-trinsskala: Hvor mange 20-taller er der givet, hvor mange 10-taller er der givet? Det er jo en anbefaling endda fra 2009, og det er en langt bedre måde gøre det på. Med andre ord kan vi faktisk have vores egen nuancerede skala, og samtidig kunne den være sammenlignelig med andre landes karakterskalaer. Så hele argumentet for at lave en 7-trinsskala, sådan som vi har det i dag, er jo faldet bort.

Så er det fru Brigitte Klintskov Jerkel, Det Konservative Folkeparti.

Tak. Det var ikke så meget et spørgsmål, det er mere en kommentar til ordføreren, for jeg tror, at ordføreren var ude i en lidt fri fortolkning af eller ønsketænkning, måske, om mine svar og min tale. Så jeg vil sige, at det er vigtigt for mig at understrege, at vi fra Konservatives side ikke har givet tilsagn til en kommission, men at vi ønsker at se evalueringen i 2018, og så forholder vi os til den og til, hvad der videre skal ske derfra.

Ordføreren.

Det er altid dejligt med frie fortolkninger. Det, jeg kunne forestille mig, var jo, at Det Konservative Folkeparti måske kunne kigge lidt på et eventuelt ændringsforslag, som skitserer den vej, som Enhedslisten har foreslået. Det var sådan en mild vej, hvor man først kigger på evalueringen, og den er sandsynligvis kritisk, og så nedsætter vi en kommission på baggrund af det. Det kan man så overveje, og der håber jeg da, at ordføreren vil tale varmt for det på gruppemødet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

Det er altid dejligt med frie fortolkninger. Det, jeg kunne forestille mig, var jo, at Det Konservative Folkeparti måske kunne kigge lidt på et eventuelt ændringsforslag, som skitserer den vej, som Enhedslisten har foreslået. Det var sådan en mild vej, hvor man først kigger på evalueringen, og den er sandsynligvis kritisk, og så nedsætter vi en kommission på baggrund af det. Det kan man så overveje, og der håber jeg da at ordføreren vil tale varmt for det på gruppemødet.

Tak til ordføreren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at forslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)