Som opfølgning på ministerens svar på UNU alm. del – endeligt svar på spørgsmål 108, bedes ministeren redegøre for følgende spørgsmål:
- Hvilke nærmere bestemmelser ligger til grund for paragraf 6, stk. 2, efter hvilken en elev kan fritages fra de nationale test, hvis det vurdereres at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan bidrage til at kvalificere den løbende evaluering?
- Vil ministeren uddybe udsagnet om, at de nationale test er med til at sikre, at folkeskolen udvikler sig i den rigtige retning?
- Er ministeren enig i, at hvis en elev ikke deltager i de nationale test, vil det ikke påvirke elevens faglige videnstilegnelse, men alene have betydning for den statistiske repræsentation af elever i testene?
- Vurderer ministeren, at hensynet til de nationale test som statistisk værktøj til at måle elevernes faglighed på et overordnet niveau er vigtigere end hensynet til det enkelte barns trivsel ifm. deltagelse i de nationale test?
Dato: 04-05-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
folkeskolen