UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om de nationale test i folkeskolen, til undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2016-17
UNU Alm.del
Offentligt

Undervisningsudvalget

Christiansborg

Ministeren

Frederiksholms Kanal 21

1220 København K

Tlf. nr.: 33 92 50 00

E-mail: [email protected]

www.uvm.dk

Svar på spørgsmål 143 (Alm. del):

I brev af 4. maj 2017 har udvalget efter ønske fra Carolina Magdalene

Maier (ALT) stillet mig følgende spørgsmål:

Spørgsmål 143:

”Som

opfølgning på ministerens svar på UNU alm. del

–

endeligt svar på

spørgsmål 108, bedes ministeren redegøre for følgende spørgsmål:

- Hvilke nærmere bestemmelser ligger til grund for paragraf 6, stk. 2,

efter hvilken en elev kan fritages fra de nationale test, hvis det vur-

deres at eleven ikke kan gennemføre en test med et resultat, der kan

bidrage til at kvalificere den løbende evaluering?

- Vil ministeren uddybe udsagnet om, at de nationale test er med til at

sikre, at folkeskolen udvikler sig i den rigtige retning?

- Er ministeren enig i, at hvis en elev ikke deltager i de nationale test,

vil det ikke påvirke elevens faglige videnstilegnelse, men alene have

betydning for den statistiske repræsentation af elever i testene?

- Vurderer ministeren, at hensynet til de nationale test som statistisk

værktøj til at måle elevernes faglighed på et overordnet niveau er

vigtigere end hensynet til det enkelte barns trivsel ifm. deltagelse i

de nationale test?”

Svar:

Skolelederen kan fritage en elev, hvis han/hun vurderer, at eleven grun-

det psykisk eller fysisk funktionsnedsættelse eller manglende danskkund-

skaber ikke vil være i stand til at gennemføre én eller flere af de nationale

test.

Retningslinjerne for fritagelse er nærmere beskrevet i bilag 2 til bekendt-

gørelsen om anvendelse af test i folkeskolen mv. Heraf fremgår det

blandt andet, at fritagelse kun kan besluttes, hvis forældrene og eleven er

enige heri. Elevens synspunkter skal tillægges vægt under hensyntagen til

elevens alder og modenhed. Ligeledes fremgår det, at fritagelse kun bør

ske, når der foreligger en pædagogisk-psykologisk udtalelse om, at ele-

1. juni 2017

Sags nr.:17/06161

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om de nationale test i folkeskolen, til undervisningsministeren

vens særlige vanskeligheder gør, at gennemførelse af testen ikke kan bi-

drage til kvalificering af den løbende evaluering. Udtalelsen kan dog und-

lades, hvis skolelederen vurderer, at det ikke er nødvendigt, og hvis for-

ældrene er enige heri. Forældrene skal imidlertid orienteres om, at de til

enhver tid kan anmode om, at pædagogisk-psykologisk rådgivning ind-

drages.

Hvis forældrene og eleven ønsker, at eleven fritages efter de gældende

regler, afgiver elevens lærer en indstilling herom til skolelederen. I tilfæl-

de af fritagelse skal skolelederen sikre, at eleven evalueres på anden vis.

De nationale test er med til at udvikle folkeskolen i den rigtige retning,

fordi de skaber mere gennemsigtighed omkring fagligheden i skolen.

Med gennemsigtighed mener jeg, at lærere, skoleledere, kommuner og

forældre får et supplement til lærernes egne faglige vurderinger. Det sup-

plement vil i nogle tilfælde fungere som en bekræftelse og i andre tilfælde

danne grundlaget for en dialog og indsat på baggrund af faglige data.

Eleverne kan blive dygtigere, når lærere, skoleledere og kommuner følger

op, hvis testresultater fra de nationale test samt øvrig viden indikerer, at

det er nødvendigt.

De nationale test giver et ensartet værktøj, som viser faglige resultater på

et overordnet niveau. Resultaterne skal ikke stå alene, men kan danne

grundlag for en dialog mellem lærere, ledere og kommuner. Uden testre-

sultaterne bliver det sværere for skoleledere og kommuner at få et over-

blik over, hvilke klasser eller skoler som har brug for en særlig indsats.

Jeg er derfor ikke enig i, at manglende deltagelse i test skulle være uvæ-

sentligt for elevers faglige niveau og udvikling. Men elevernes resultater

indgår selvfølgelig også i de opgørelser, som kan laves på de overordnede

niveauer (klasse-, skole-, kommune- og landsplan).

Der er i ikke noget modsætningsforhold mellem elevers trivsel og natio-

nale test. Eleverne tager ikke skade af at blive testet. Heller ikke selv om

mange elever oplever testen som sværere end mange andre test, de mø-

der. I øvrigt skal en elev i løbet af et skoleforløb alene gennemføre 10

obligatoriske nationale test.

Testmetoden i de nationale test er adaptiv. Eleverne får forskellige opga-

ver, afhængigt af deres faglige niveau. Det forventes, at eleverne kan sva-

re på ca. halvdelen af de stillede opgaver. Det er anderledes end i mange

andre test (lineær test, alle elever får samme opgaver), hvor især de fagligt

stærke elever oplever at kunne svare rigtigt på de fleste opgaver. Forde-

len ved det adaptive princip er, at man på relativt kort tid kan få et rela-

tivt sikkert testresultat.

UNU, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 143: Spm. om de nationale test i folkeskolen, til undervisningsministeren

Derfor er det meget væsentligt, at eleverne forberedes på testsituationen.

Der skal laves en forventningsafstemning. For at hjælpe med det er der

lanceret nye vejledninger til elever, lærere og forældre. Her bliver testene

generelt afdramatiseret, og der lægges fx vægt på, at elever ikke bør testes

i mere end 45 minutter, hvis de virker ukoncentrerede, og at tidsforbru-

get skal stå i et rimeligt forhold til resultatet. Der er også gennemført

webinarer målrettet lærerne i testperioden i foråret. Denne vejlednings-

indsats vil forsætte i næste skoleår.

Med venlig hilsen

Merete Riisager