Miljø- og Fødevareudvalget (MOF) Alm. del

Samling: 2016-17

Spørgsmål 372

Der landes årligt store mængder af hjertemuslinger i Limfjorden tilsyneladende som følge af en uhørt stor tilladt bifangstprocent på 49 pct. i blåmuslingefiskeriet. Det er derfor i princippet tilsyneladende muligt at ’fylde op’ gennem målrettet skrab efter hjertemuslinger. På denne baggrund bedes ministeren besvare følgende spørgsmål. 1. Kan ministeren bekræfte, at det i dag ikke er tilladt at skrabe specifikt efter hjertemuslinger i Limfjorden? 2. Hvad er begrundelsen for en tilladt bifangstprocent på så meget som 49 pct. i blåmuslingefiskeriet? 3. Kan ministeren bekræfte, at der har bredt sig en praksis i muslingefiskeriet i Limfjorden, hvorefter de tilladte 49 pct. tilladte bifangster af hjertemuslinger opnås ved at "opgradere" fangsten gennem først at skrabe blåmuslinger og derefter fylde op til 49 pct. hjertemuslinger ved at skrabe specifikt efter hjertemuslinger op til 49 pct-grænsen? 4. Har fiskerikontrollen konstateret eksempler på, at muslingefartøjer ilandbringer tilnærmelsesvis rene blåmuslingetræk og rene hjertemuslingetræk i en og samme last? 5. Kan ministeren oplyse, hvorledes landingerne af hjertemuslinger og blåmuslinger har udviklet sig de seneste 15 år i Limfjorden? 6. Kan ministeren oplyse, hvorledes den elektroniske registrering af muslingeskrabning kan skelne mellem, om fartøjer anvender 1 eller flere (op til 6) skrabere samtidigt, når der angiveligt kun kan registreres elektronisk om der er 0, 1 eller 2 spil i brug på fartøjerne? 7. Hvad forstås der ved et parti blåmuslinger, jf. meddelte fisketilladelser for blåmuslinger i Limfjorden ("Enhver landing og ethvert parti blåmuslinger må højst indeholde en bifangst på 49 vægtprocent hjertemuslinger, der skal fiskes og landes samtidig med blåmuslingepartiet? 8. Pågår der i dag et målrettet fiskeri efter hjertemuslinger i Natura 2000 områder i Limfjorden eller i Limfjorden i øvrigt? 9. Efter hvilke tilladelser og baseret på hvilke bestands- og konsekvensanalyser foregår det, hvis der fiskes målrettet efter hjertemuslinger i Limfjorden? 10. Hvilken definition af bifangst anvendes af ministeriet, og hvordan adskiller definitionen sig eventuelt fra definitionen i ”Gyldendals Den Store Danske”: bifangst, utilsigtet fangst af andre arter end dem, der fiskes målrettet efter. http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Fiskeri/Fiskeri,_redskaber,_skibe_og_forskning/bifangst?
Dato: 05-01-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne: fiskeri og havbrug

Endeligt svar

Dokumentdato: 02-02-2017
Modtaget: 02-02-2017
Omdelt: 02-02-2017

MOF alm. del - svar på spm. 372 om høj bifangstprocent af hjertemuslinger i Limfjorden m.m., fra miljø- og fødevareministeren

MOF alm. del - svar på spm. 372 (pdf-version)
Html-version

Udvalgsspørgsmål

Dokumentdato: 05-01-2017
Modtaget: 05-01-2017
Omdelt: 05-01-2017

Spm. om høj bifangstprocent af hjertemuslinger i Limfjorden m.m., til miljø- og fødevareministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version