Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Spørgsmål 372
Offentligt
1708369_0001.png
Miljø- og Fødevareudvalget
Til:
Dato:
Miljø- og fødevareministeren
5. januar 2017
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
MOF alm. del
Spørgsmål 372
Der landes årligt store mængder af hjertemuslinger i Limfjorden tilsyneladen-
de som følge af en uhørt stor tilladt bifangstprocent på 49 pct. i blåmuslingefi-
skeriet. Det er derfor i princippet tilsyneladende muligt at ’fylde op’ gennem
målrettet skrab efter hjertemuslinger. På denne baggrund bedes ministeren
besvare følgende spørgsmål.
1. Kan ministeren bekræfte, at det i dag ikke er tilladt at skrabe specifikt efter
hjertemuslinger i Limfjorden?
2. Hvad er begrundelsen for en tilladt bifangstprocent på så meget som 49
pct. i blåmuslingefiskeriet?
3. Kan ministeren bekræfte, at der har bredt sig en praksis i muslingefiskeriet i
Limfjorden, hvorefter de tilladte 49 pct. tilladte bifangster af hjertemuslinger
opnås ved at "opgradere" fangsten gennem først at skrabe blåmuslinger og
derefter fylde op til 49 pct. hjertemuslinger ved at skrabe specifikt efter hjerte-
muslinger op til 49 pct-grænsen?
4. Har fiskerikontrollen konstateret eksempler på, at muslingefartøjer iland-
bringer tilnærmelsesvis rene blåmuslingetræk og rene hjertemuslingetræk i en
og samme last?
5. Kan ministeren oplyse, hvorledes landingerne af hjertemuslinger og blå-
muslinger har udviklet sig de seneste 15 år i Limfjorden?
6. Kan ministeren oplyse, hvorledes den elektroniske registrering af muslinge-
skrabning kan skelne mellem, om fartøjer anvender 1 eller flere (op til 6) skra-
bere samtidigt, når der angiveligt kun kan registreres elektronisk om der er 0,
1 eller 2 spil i brug på fartøjerne?
7. Hvad forstås der ved et parti blåmuslinger, jf. meddelte fisketilladelser for
blåmuslinger i Limfjorden ("Enhver landing og ethvert parti blåmuslinger må
højst indeholde en bifangst på 49 vægtprocent hjertemuslinger, der skal fiskes
og landes samtidig med blåmuslingepartiet?
8. Pågår der i dag et målrettet fiskeri efter hjertemuslinger i Natura 2000 om-
råder i Limfjorden eller i Limfjorden i øvrigt?
9. Efter hvilke tilladelser og baseret på hvilke bestands- og konsekvensanaly-
ser foregår det, hvis der fiskes målrettet efter hjertemuslinger i Limfjorden?
10. Hvilken definition af bifangst anvendes af ministeriet, og hvordan adskiller
definitionen sig eventuelt fra definitionen i ”Gyldendals Den Store Danske”: bi-
fangst, utilsigtet fangst af andre arter end dem, der fiskes målrettet efter.
http://denstoredanske.dk/Natur_og_miljø/Fiskeri/Fiskeri,_redska-
ber,_skibe_og_forskning/bifangst?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Trine Torp (SF).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til
[email protected].
1/2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Spørgsmål 372: Spm. om høj bifangstprocent af hjertemuslinger i Limfjorden m.m., til miljø- og fødevareministeren
På udvalgets vegne
Pia Adelsteen
formand
2/2