ESP Consulting har den 2. maj 2017 for Vindmølleindustrien udarbejdet analysen: ”Tilskudsordninger og risiko – Betydningen for afkastkrav og tilskudsniveau” (http://www.windpower.org/download/2892/analyse_tilskudsordninger_til_landvind_og_risiko_webpdf), der belyser forskellen i risiko for investor ved forskellige tilskudsmodeller. Analysen viser, at investors afkastkrav ligger ca. 2,5 procentpoint højere i en model baseret på fast tillæg, hvor investor eksponeres over for elprisen, sammenlignet med en model baseret på fast pris (CFD), hvor investor ikke eksponeres over for elprisen.
DONG Energy har i forbindelse med de tyske 0-bud meldt offentligt ud, at de benytter et højere afkastkrav ved 0-bud, end de gør på deres projekter med CFD-baserede tilskudsordninger. Det viser, at der ikke kun i teorien, men også i praksis er belæg for at konkludere, at tilskudsmodeller, hvor investor ikke eksponeres over for elprisudviklingen, tillægges lavere risikopræmie end tilskudsmodeller, hvor investor eksponeres over for elprisen.
I EFK alm. del – svar på spm. 309 skriver ministeren imidlertid følgende: ”Ved at flytte risici fra investor til staten mindskes investorernes afkastkrav, hvorfor de alt andet lige har behov for mindre støtte.” og ”Umiddelbar er det korrekt, at fastpris-kontrakter fører til mindre risiko for investor, og derfor til et lavere tilskudsbehov og lavere støtteudgifter.”
Anerkender ministeren, at der for investor er forskel i risiko og dermed afkastkrav mellem en tilskudsmodel baseret på fast tillæg og en tilskudsmodel baseret på fast pris (CFD): Ja eller nej? I benægtende fald bedes ministeren begrunde sit svar med brug af specifikke kildeangivelser.
Dato: 07-09-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne:
energiforsyning