EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om analysen: Tilskudsordninger og risiko – Betydningen for afkastkrav og tilskudsniveau, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

15. september 2017

J nr. 2017-682

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 7. september stillet mig følgen-

de spørgsmål 376 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL), Pia Olsen Dyhr (SF), Ida Auken (RV)

og Jens Joel (S).

Spørgsmål 376

ESP Consulting har den 2. maj 2017 for Vindmølleindustrien udarbejdet ana-

lysen: ”Tilskudsordninger og risiko –

Betydningen for afkastkrav og tilskuds-

niveau”

(http://www.windpower.org/download/2892/analyse_tilskudsordninger_til_lan

dvind_og_risiko_webpdf), der belyser forskellen i risiko for investor ved for-

skellige tilskudsmodeller. Analysen viser, at investors afkastkrav ligger ca.

2,5 procentpoint højere i en model baseret på fast tillæg, hvor investor ek-

sponeres over for elprisen, sammenlignet med en model baseret på fast pris

(CFD), hvor investor ikke eksponeres over for elprisen.

DONG Energy har i forbindelse med de tyske 0-bud meldt offentligt ud, at de

benytter et højere afkastkrav ved 0-bud, end de gør på deres projekter med

CFD-baserede tilskudsordninger. Det viser, at der ikke kun i teorien, men

også i praksis er belæg for at konkludere, at tilskudsmodeller, hvor investor

ikke eksponeres over for elprisudviklingen, tillægges lavere risikopræmie end

tilskudsmodeller, hvor investor eksponeres over for elprisen.

I EFK alm. del

–

svar på spm. 309 skriver ministeren imidlertid følgende:

”Ved at flytte risici fra investor til staten mindskes investorernes afkastkrav,

hvorfor de alt andet lige har behov for mindre støtte.” og ”Umiddelbar er det

korrekt, at fastpriskontrakter fører til mindre risiko for investor, og derfor til et

lavere tilskudsbehov og lavere støtteudgifter.”

Anerkender ministeren, at der for investor er forskel i risiko og dermed af-

kastkrav mellem en tilskudsmodel baseret på fast tillæg og en tilskudsmodel

baseret på fast pris (CFD): Ja eller nej? I benægtende fald bedes ministeren

begrunde sit svar med brug af specifikke kildeangivelser.

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/3

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om analysen: Tilskudsordninger og risiko – Betydningen for afkastkrav og tilskudsniveau, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Svar

Som det også fremgår af svaret på spørgsmål 309, som der henvises til, er

det umiddelbart korrekt, at fastpriskontrakter fører til mindre risiko for investo-

rer og derfor til et lavere afkastkrav for investorer end kontrakter med et fast

pristillæg. Det er dog ikke sikkert, at forskellen er så stor som nævnt i ESP

Consultings rapport,

og det er heller ikke sikkert at en såkaldt ”contract for

difference” (CfD) eller garanteret afregningspris fører til lavere støttebehov

samlet set.

Én ting er, at der er en forskel i afkastkrav, det næste spørgsmål er, hvor stor

forskellen er. I ESP Consultings rapport fra den 2. maj 2017, der er udarbej-

det for Vindmølleindustrien (VMI), nævnes at forskellen mellem et fast pristil-

læg og en garanteret afregningspris er op til 2,5 procentpoint ved en løbetid

på 20 år. En rapport fra DiaCore-projektet (2016) for EU kommer frem til, at

forskellen mellem et fast pristillæg og en CfD er omkring ét procentpoint. Ved

en helt fast afregningspris er forskellen med et fast pristillæg ca. 2 procent-

point. En forskel på 2,5-3 procentpoint som VMI regner med i deres bereg-

ninger, virker derfor høj.

En anden faktor i forhold til afkastkravet er, hvor længe den reelle støtteperi-

ode varer. Hvis elpriserne stiger så meget, at de kommer over budprisen i en

CfD vil producenterne blive tilsvarende eksponeret for udsving i elprisen.

Som ESP Consultings rapport viser, vil en kortere forventet støtteperiode be-

tyde en mindre forskel i afkastkrav mellem en CfD og et fast pristillæg. De

fleste fremskrivninger af elprisen viser højere fremtidige elpriser, også højere

end de 28 øre pr. kWh, som VMI beregner som garanteret afregningspris.

Dermed vil den reelle støtteperiode blive kortere end 20 år og forskellen i af-

kastkravet mindre.

Et lavere afkastkrav betyder ikke nødvendigvis at støttebetalingen bliver

mindre. Ved et fast pristillæg har investor incitament til at udforme og placere

møllen, således at den totale markedsindtægt maksimeres. Dvs. der er et in-

citament til at udforme møllen, så den producerer mere, når elprisen er høj,

I ESP Consultings rapport fra den 2. maj 2017 beregnes en forskel på 2,5 pct.

VMI bruger i deres notat

”Prissætning af øget risiko ved fast tillæg ift. fast pris

(CdF)” fra d. 23. august 2017

to forskellige afkastkrav i deres businesscase-

beregning for CfD modellen; én sats på 1,4 pct. i den 20-årige periode, hvor der

modtages støtte, og én sats på ca. 4,5 pct. i resten af møllernes levetid på 5 år.

Dette giver et gennemsnitligt afkastkrav på 2 pct. p.a. over 25 år. Dette giver en

forskel på 2,5 pct.point ift. afkastkravet på 4,5 pct. for et fast pristillæg.

http://diacore.eu/images/files2/WP3-Final%20Report/diacore-2016-impact-of-risk-

in-res-investments.pdf

Side 2/3

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 376: Spm. om analysen: Tilskudsordninger og risiko – Betydningen for afkastkrav og tilskudsniveau, til energi-, forsynings- og klimaministeren

hvilket typisk er i de mere vindsvage timer, og mindre når elprisen er lav.

Dette kan f.eks. gøres ved at vælge større rotorareal i forhold til generator-

størrelse. Det samme gælder med hensyn til placeringen, hvor der kan være

forskel i vindforhold og afregningspris. Ved en ren garanteret afregningspris

er producenten slet ikke eksponeret for markedsprisen. Her vil investor der-

for have incitament til at udforme møllen, så den kan producere mest mulig

uanset markedsprisen. Dette kan gøres nemmest ved at producere i timerne

med meget vind. Men her produceres i forvejen meget vindenergi og elprisen

er lavere end gennemsnit. Støtten skal derfor være højere per kWh for at nå

en given budpris, og den ekstra vindenergi giver et ekstra pres på elprisen,

hvilket øger støttebehovet yderligere. Ved en CfD er der større incitament til

at reagere på markedsprisen sammenlignet med en garanteret afregnings-

pris, men stadigvæk mindre end ved et fast pristillæg.

På den ene side giver CfD derfor et lavere afkastkrav, hvilket alt andet lige

fører til et lavere støttebehov. På den anden side påvirker valg af støttemo-

del, hvor stor markedsindtægt møllerne opnår. CfD fører her til lavere mar-

kedsindtægt og derfor til højere støttebehov end et fast pristillæg. Forskellen

i støttebehov mellem fast pristillæg og CfD er derfor svær at forudsige..

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 3/3