Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget (EFK) Alm. del

Samling: 2016-17

Spørgsmål 313

Idet der henvises til ministerens redegørelse om to tilladelser til efterforskning og indvinding af henholdsvis kulbrinter og geotermisk energi på Lolland-Falster, jf. EFK alm. del – bilag 250, bedes ministeren besvare følgende: a. I hvilke geologiske lagserier og bjergartstyper vil efterforskningen efter olie/gas være centreret? b. Hvor dybe efterforskningsboringer bliver der tale om efter henholdsvis olie/gas og geotermisk energi? c. Vil man anvende samme boring/borelokalitet til efterforskning for både olie/gas og geotermisk energi? d. Vil ministeren garantere, at der i tilfælde af ønske fra licenshaveren om at anvende frakturering vil skulle udarbejdes en særskilt VVM-undersøgelse? e. Vil ministeren give en detaljeret redegørelse for den frakturering, som omtales som en mulighed i forbindelse med både efterforskning og eventuel indvinding af olie og gas? f. Vil der i givet fald blive tale om at anvende kemikalier ved fraktureringen – og hvis ja, hvilke? g. Vil ministeren give detaljeret information om ligheder og forskelle ved den frakturering, som kan komme på tale, og frakturering i forbindelse med efterforskning og indvinding af skifergas? h. Hvis tilladelsen gives, hvordan har man da planlagt at informere lokalbefolkningen på Lolland-Falster? i. Er de involverede to kommuner, byrådene og borgmestrene på Lolland-Falster blevet informeret om Energistyrelsens indstilling om at tillade efterforskning efter olie og gas i deres område? j. Vil ministeren redegøre for de miljømæssige, helbredsmæssige, støjmæssige og andre følger af de aktiviteter, som planlægges i tilladelsens tre faser? k. Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at ansøger vil have tilladelse til at efterforske efter både olie/gas og geotermisk energi – og vil ansøger i givet fald etablere og drive et geotermisk anlæg? l. Vil ministeren redegøre for samtlige miljømæssige og andre effekter af de seismiske undersøgelser, som skal udføres i følge arbejdsprogrammet i olie/gas-licensen på Lolland-Falster? m. I betragtning af, at staten – i form af Nordsøfonden – med en tilladelse står til at anvende skatteyderpenge til efterforskning af olie/gas, hvad har regeringen da gjort eller tænker sig at gøre for at sikre folkelig opbakning til at give denne tilladelse? n. Hvilke overvejelser gør ministeren sig om, hvilke typer selskaber man giver disse tilladelser til, og om disse selskabers erfaringer med efterforskning og indvinding?
Dato: 14-06-2017
Status: Endeligt besvaret
Emne: fossile brændstoffer
Dokumentdato: 29-06-2017
Modtaget: 29-06-2017
Omdelt: 29-06-2017

EFK alm. del - svar på spm. 313 om spørgsmål ifm. redegørelse om to tilladelser til efterforskning og indvinding af henholdsvis kulbrinter og geotermisk energi på Lolland-Falster, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

EFK - svar på spm 313 (pdf-version)
Html-version
Bilag 1 (pdf-version)
Html-version
Dokumentdato: 14-06-2017
Modtaget: 14-06-2017
Omdelt: 14-06-2017

Spm. om spørgsmål ifm. redegørelse om to tilladelser til efterforskning og indvinding af henholdsvis kulbrinter og geotermisk energi på Lolland-Falster, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Udvalgsspørgsmål (pdf-version)
Html-version