EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om spørgsmål ifm. redegørelse om to tilladelser til efterforskning og indvinding af henholdsvis kulbrinter og geotermisk energi på Lolland-Falster, til energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del
Offentligt

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget

Christiansborg

1240 København K

Ministeren

Dato

29. juni 2017

J nr. 2017-1755

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 14. juni 2017 stillet mig følgen-

de spørgsmål 313 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er stillet

efter ønske fra Christian Poll (ALT).

Spørgsmål 313

Idet der henvises til ministerens redegørelse om to tilladelser til efterforsk-

ning og indvinding af henholdsvis kulbrinter og geotermisk energi på Lolland-

Falster, jf. EFK alm. del

–

bilag 250, bedes ministeren besvare følgende:

Delspørgsmål a.

I hvilke geologiske lagserier og bjergartstyper vil efterforskningen efter

olie/gas være centreret?

Svar

Tilladelsen vil være til efterforskning efter og indvinding af kulbrinter i alle

geologiske lag inden for tilladelsens område. I ansøgningen beskrives mulige

kulbrintepotentialer i Rotliegendes sandsten og Zechstein karbonater, og

eventuelt Triassiske sandsten i Bunter Formationen og Gassum Formatio-

nen. Dette udelukker dog ikke, at rettighedshaveren kan undersøge andre ef-

terforskningsmål i efterforskningsfasen.

Delspørgsmål b.

Hvor dybe efterforskningsboringer bliver der tale om efter henholdsvis

olie/gas og geotermisk energi?

Svar

Dybden af eventuelle efterforskningsboringer afhænger af resultaterne af

forundersøgelserne. I følge ansøgningerne omfatter de efterforskningsmæs-

sige mål Rotliegendes sandsten og Zechstein karbonater, og eventuelt Tri-

assiske sandsten i Bunter Formationen og Gassum Formationen, jf. svar på

delspørgsmål a. I relation til disse efterforskningsmål er den umiddelbare

vurdering, at boredybden vil være større end 0,5 kilometer.

De aktuelle tilladelser giver ikke tilladelse til konkrete boringer og således

heller ikke til at anvende hydraulisk frakturering. Konkrete boringer, herunder

Energi-, Forsynings- og

Klimaministeriet

Stormgade 2-6

1470 København K

T: +45 3392 2800

E: [email protected]

Side 1/9

www.efkm.dk

EFK, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 313: Spm. om spørgsmål ifm. redegørelse om to tilladelser til efterforskning og indvinding af henholdsvis kulbrinter og geotermisk energi på Lolland-Falster, til energi-, forsynings- og klimaministeren

anvendelsen af hydraulisk frakturering, skal have en selvstændig godkendel-

se efter bestemmelser i undergrundsloven og miljølovgivningen. Hvis miljø-

og sikkerhedsmæssige hensyn ikke kan opfyldes, godkendes aktiviteten ik-

ke.

Delspørgsmål c.

Vil man anvende samme boring/borelokalitet til efterforskning for både

olie/gas og geotermisk energi?

Svar

De aktuelle tilladelser giver ikke tilladelse til konkrete boringer. Det er på

nuværende tidspunkt ikke fastlagt, om rettighedshaver ønsker at gå videre

med en boring, når den indledende efterforskning er afsluttet. Hvis rettig-

hedshaver på et senere tidspunkt vælger at ansøge om tilladelse til en kon-

kret boring, vil det skulle fremgå af ansøgningen, hvilke efterforskningsmål

boringen vedrører.

I den konkrete ansøgning fra Nail Ressources nævnes muligheden for en

brønd med dobbelt formål, men dette er endnu ikke afklaret.

Delspørgsmål d.

Vil ministeren garantere, at der i tilfælde af ønske fra licenshaveren om at

anvende frakturering vil skulle udarbejdes en særskilt VVM-undersøgelse?

Svar

Jeg henviser her til nedenstående svarbidrag samt bilag 1, som jeg har mod-

taget fra Miljø- og Fødevareministeriet

”Efterforskning

–

olie/gas såvel som geotermi

En eventuelt kommende efterforskningsboring hvor efterforskningsmålet er

konventionel olie og gas (dvs. ikke naturgas fra skiferlag) eller geotermisk

energi

–

hvad enten frakturering planlægges som en del af efterforsknings-

boringen eller ej - er som udgangspunkt alene omfattet af miljøvurderingslo-

ven bilag 2, pkt. 2 d.

og dermed alene screeningspligtig, men kan efter en

konkret vurdering dømmes VVM-pligtig. Beliggenhedskommunen, her Lol-

land eller Guldborgsund Kommune afhængig af den konkrete placering, vil

være VVM-myndighed.

Kommerciel udvinding af konventionel olie eller gas

Udvinding af mere end 500 tons råolie/dag og mere end 500.000 m3 natur-

gas/dag i kommercielt øjemed

–

uanset om der anvendes frakturering eller ej

- er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 og dermed obligatorisk VVM-

pligtigt.

Mindre udvindingsanlæg er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 2 og kan

på baggrund af en konkret vurdering være VVM-pligtig.

Miljøstyrelsen er kompetent VVM-myndighed i disse tilfælde.

Side 2/9

Geotermiske fjernvarmeanlæg

Varme/køleindvindingsanlæg (geotermiske anlæg), uanset om der anvendes

frakturering eller ej, er omfattet af miljøvurderingslovens bilag 1 eller 2, af-

hængig af størrelsesorden mv., og beliggenhedskommunen er VVM-

myndighed i disse tilfælde.”

Delspørgsmål e.

Vil ministeren give en detaljeret redegørelse for den frakturering, som omta-

les som en mulighed i forbindelse med både efterforskning og eventuel ind-

vinding af olie og gas?

Svar

Alle tilladelser til efterforskning og indvinding af kulbrinter på land og til havs,

og i princippet også tilladelser til efterforskning og indvinding af geotermisk

energi, kan føre til behov for anvendelse af fracking (hydraulisk frakturering)

af reservoirbjergarten både i efterforskningsfasen og en senere produktions-

fase. Udstyr, program og udførelsesmåde, herunder anvendelsen af hydrau-

lisk frakturering, godkendes efter undergrundslovens § 28, hvis det er miljø-

og sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Hydraulisk frakturering

Hydraulisk frakturering er en udbredt teknik til at muliggøre økonomisk pro-

duktion fra en reservoirbjergart, hvor olie og gas ikke naturligt strømmer til-

strækkeligt hurtigt til boringen.

Hydraulisk frakturering foregår ved indpumpning af vand med kemikalier un-

der så stort tryk, at der i reservoirbjergarten dannes nye sprækker. Herefter

indpumpes sandkorn eller keramiske kugler for at holde sprækkerne åbne,

sådan at olie, gas og/eller vand kan produceres. Sprækkerne er vertikale

med en typisk udstrækning på 100-300 meter. Det er en teknik, som har væ-

ret anvendt i mere end 60 år, og som med stort udbytte har været brugt i de

danske kalkfelter i Nordsøen siden 1970’erne. Der er udført hydraulisk frak-

turering i over 130 boringer i den danske del af Nordsøen, og teknologien

anvendes fortsat - med eller uden tilsætning af sand.

Hydraulisk frakturering har haft stor betydning for den danske olieproduktion.

Energistyrelsen anslår, at teknikken kombineret med anvendelse af horison-

tale boringer og vandinjektion har muliggjort indvinding af mere end halvde-

len af den samlede danske olieproduktion. Energistyrelsen har umiddelbart

kendskab til, at der på land er anvendt hydraulisk frakturering (ikke højvolu-

men, dvs. under 10.000 m3 væske) i en enkelt efterforskningsboring i Søn-

derjylland efter olie i 1980’erne.

Det afhænger af de lokale geologiske forhold, om der er brug for at anvende

fraktureringsteknikken inden for en given tilladelse. Det kan først afklares ef-

Side 3/9

ter en analyse af prøver fra reservoirbjergarten. For så vidt angår anvendel-

sen af frakturering af skiferlag, henvises til svar på delspørgsmål g.

Delspørgsmål f.

Vil der i givet fald blive tale om at anvende kemikalier ved fraktureringen

–

og hvis ja, hvilke?

Svar

I forbindelse med udførelse af en efterforskningsboring anvendes der bore-

mudder, og hvis der er baggrund herfor, vil der blive udført frakturering (op-

sprækning) af reservoirbjergarten, jf. nedenfor. Der vil desuden blive foreta-

get faststøbning af foringsrør i boringen. I disse sammenhænge vil der blive

anvendt kemiske stoffer. Kommende eventuelle produktionsboringer vil om-

fatte samme form for aktiviteter.

Boremudderet, der vil blive anvendt ved boring gennem grundvandszonen,

er baseret på ferskvand tilsat naturlige lermineraler, således at risiko for foru-

rening af grundvandet minimeres mest muligt. Sammensætningen af bore-

mudderet for de dybe dele af boringen vil, afhængigt af de konkrete geologi-

ske forhold på en borelokalitet, blive tilsat forskellige kemiske stoffer, der gør

det muligt at gennembore de forskellige lag. Der kan eksempelvis være tale

om at tilsætte kaliumklorid og glycol for stabilisering af lerlag i undergrunden.

Denne type boremudder vil ikke komme i kontakt med grundvandszonen,

idet der er faststøbt (mindst) et foringsrør af jern gennem grundvandszonen,

når den første del af boringen udføres. Når olieselskaberne foretager fast-

støbning af foringsrøret, skal de have fokus på, at faststøbning af foringsrør

gennemføres korrekt. Energistyrelsen fører tilsyn i forbindelse med at borin-

gen udføres. Typer af boremudder, der anvendes ved udførelse af boringer

vedr. traditionelle olie/gasforekomster, er de samme typer, som anvendes til

andre dybe boringer som eksempelvis geotermisk energi og gaslagre.

Det kan tilføjes, at der typisk i Danmark vil være en række forskellige veks-

lende lag af kalk, lersten og sandsten, når man borer ned i undergrunden.

Der vil blive placeret og indstøbt mindst tre jernrør i boringen, når hele borin-

gen er udført med det formål at isolere de gennemborede lag fra adgang til

boringens indre, der har kontakt med de lag, som muligvis indeholder

olie/gas.

Hvis der i efterforskningsboringen er behov for frakturering, hvor der etable-

res sprækker i reservoirbjergarten eller skiferen i undergrunden, tilsættes der

forskellige kemiske stoffer til det vand, som pumpes ned i boringen for at

danne sprækkerne. Der vil typisk være tale om at tilsætte: biocid (for at for-

hindre bakterievækst), syre (for opløsning af mineraler i reservoirbjergarten

eller skiferlagene), sand/keramiske korn (som holder de dannede sprækker

åbne), fortykkelsesmiddel (så sandkorn kan holdes flydende), korrosions-

hæmmer (forhindre korrosion af foringsrør) og overfladeaktive stoffer (for at

Side 4/9

regulere viskositeten). Hvilke kemiske stoffer, der skal anvendes, afhænger

af konkrete forhold og afklares, når der er indhentet konkret viden fra prøver

fra reservoirbjergarten eller skiferen, der skal opsprækkes.

Flere af de geologiske lag, som ligger mellem reservoirbjergarten eller skifer-

laget og grundvandzonen, vil kunne optage eventuelt lækkende væsker, så-

ledes at sådanne væsker ikke kan nå op i grundvandszonen. Lag af lersten,

som der normalt også gennembores, vil også kunne fungere som forseglen-

de lag mod fejlagtigt opsivende væsker/kulbrinter. Dette er dog ikke en frem-

gangsmåde, der bevidst designes med, men alene en afhjælpende foran-

staltning, såfremt der mod forventning opstår en fejl ved udførelse af borin-

gen. Risikoen for udsivning af kemiske stoffer fra en korrekt designet og tek-

nisk velgennemført boring på land er meget lille og adskiller sig i øvrigt ikke

væsentligt fra boringer, der anvendes ved eksempelvis gaslageret ved Sten-

lille eller de boringer, der benyttes ved olie- og gasproduktionen i Nordsøen.

Delspørgsmål g.

Vil ministeren give detaljeret information om ligheder og forskelle ved den

frakturering, som kan komme på tale, og frakturering i forbindelse med efter-

forskning og indvinding af skifergas?

Svar

Ved hydraulisk frakturering af skiferlag skal mængden af væske være bety-

deligt større (ca. 20.000 m3 pr. boring) end den mængde, som typisk anven-

des i forbindelse med traditionelle olie-/gasforekomster, som eksempelvis de

danske kalkfelter i Nordsøen (2.000-10.000 m3 pr. boring). Selve stimule-

ringsteknikken er således den samme, men mængden af væske, der benyt-

tes, er forskellig.

Hvis efterforskningsmålet er skifergas eller skiferolie, vil en evt. produktion

kræve anvendelse af hydraulisk frakturering for at opnå tilstrækkelig produk-

tion fra forekomsten. Det skyldes, at skifer generelt er meget tæt og dermed

har lav gennemtrængelighed.

I forbindelse med mere traditionelle efterforskningsmål afhænger spørgsmå-

let om en eventuel brug af frakturering af de lokale geologiske forhold. Det

kan først afklares efter en analyse af prøver fra reservoirbjergarten.

Det gælder for såvel produktion fra skiferlag som for mere traditionelle fore-

komster, at antallet af produktionsboringer pr. km2 er afgørende for, hvor

meget et givent areal skal fraktureres. Antallet afhænger blandt andet af

bjergartens egenskaber, dybden ned til forekomsten, om der udføres vertika-

le, afbøjede eller horisontale boringer, hvor de såkaldte ’sweet-spots’ (særligt

godt producerende dele af forekomsten) befinder sig og boringsomkostnin-

ger sammenholdt med mængden af produceret olie/gas. Horisontale borin-

Side 5/9

ger vil typisk minimere antallet af boringer pr. km2, mens en større dybde

ned til forekomsten vil kræve et større antal boringer.

Udbygning i forbindelse med en skifergasforekomst kræver, at produktions-

boringer placeres tæt på hinanden, da hver enkelt boring kun kan dræne et

relativt lille areal i skiferen på grund af den før nævnte lave gennemstrøm-

ningsevne.

Traditionelle olie-/gasforekomster vil typisk ikke kræve lige så tætliggende

boringer, som i forbindelse med indvinding fra skiferlag.

Delspørgsmål h.

Hvis tilladelsen gives, hvordan har man da planlagt at informere lokalbefolk-

ningen på Lolland-Falster?

Svar

De berørte kommuner på Lolland-Falster er blevet hørt, om de havde be-

mærkninger til ansøgningerne i forbindelse med Energistyrelsens sagsbe-

handling.

Såfremt rettighedshaverne beslutter at fortsætte med fase 2 og gennemføre

en seismisk undersøgelse, vil rettighedshaverne skulle informere offentlighe-

den i de egne af landet, der berøres af arbejdet, normalt gennem indrykning

af annoncer i de lokale aviser, samt kontakt til politimester, miljøcentre,

kommuner og landboorganisationer. Dette er normal procedure ved tilladel-

ser på land.

Derudover fremgår det af vilkår for forundersøgelser til lands, at rettigheds-

haveren skal udføre undersøgelserne på en sådan måde, at disse er til

mindst mulig gene for grundejere og andre, der udøver virksomhed på de

områder, der berøres af undersøgelserne. Inden undersøgelserne påbegyn-

des på den enkelte ejendom, skal grundejerens samtykke til undersøgelser-

ne være opnået.

En eventuelt kommende efterforskningsboring hvor efterforskningsmålet er

konventionel olie og gas eller geotermisk energi

–

hvad enten frakturering

planlægges som en del af efterforskningsboringen eller ej - er som udgangs-

punkt omfattet af miljøvurderingsloven bilag 2, pkt. 2 d.

og dermed alene

screeningspligtig, men kan efter en konkret vurdering dømmes VVM-pligtig.

Beliggenhedskommunen, her Lolland eller Guldborgsund Kommune af-

hængig af den konkrete placering, vil være VVM-myndighed. Se endvidere

svar på delsprøgsmål d.

Delspørgsmål i.

Er de involverede to kommuner, byrådene og borgmestrene på Lolland-

Falster blevet informeret om Energistyrelsens indstilling om at tillade efter-

forskning efter olie og gas i deres område?

Side 6/9

Svar

Der henvises til delspørgsmål h

Delspørgsmål j.

Vil ministeren redegøre for de miljømæssige, helbredsmæssige, støjmæssi-

ge og andre følger af de aktiviteter, som planlægges i tilladelsens tre faser?

Svar

Det er ikke muligt på nuværende tidspunkt at redegøre for de miljømæssige,

helbredsmæssige, støjmæssige og andre påvirkninger, der måtte være un-

der hver enkelt fase. Det afhænger af omfanget og udførelsen af de konkrete

aktiviteter, herunder også placeringen af disse. Jf. § 6 redegørelsen vil kon-

krete arbejder, som f.eks. gennemførelse af seismiske undersøgelser eller

udførelse af en boring, skulle godkendes selvstændigt efter bestemmelser i

undergrundsloven og miljølovgivningen. Aktiviteterne godkendes kun, hvis

miljø- og sikkerhedsmæssige hensyn kan opfyldes.

Det bemærkes dog, at det ubetingede arbejde i første fase af begge tilladel-

ser forventes at have ubetydelige miljømæssige, helbredsmæssige, støj-

mæssige og andre påvirkninger, da feltarbejdet i denne fase i kulbrintetilla-

delsen består i at indsamle minimum 100 jordprøver i området, mens der i

geotermitilladelsen ikke skal udføres feltarbejde.

Delspørgsmål k.

Vil ministeren redegøre for årsagerne til, at ansøger vil have tilladelse til at

efterforske efter både olie/gas og geotermisk energi

–

og vil ansøger i givet

fald etablere og drive et geotermisk anlæg?

Svar

Det er ansøger, der beslutter, hvilke efterforskningsmål, der indgår i en given

ansøgning. Teknisk set er der en række efterforskningsaktiviteter, der er ens

for de to råstoffer, og det kan derfor give en synergieffekt at analysere for

begge mål samtidigt.

Det kan på nuværende tidspunkt ikke afgøres, om en eventuel tilladelse fak-

tisk vil resultere i et geotermisk anlæg, eller hvem der i så fald kommer til at

drive det. Målet med efterforskningsfasen i en geotermitilladelse er at analy-

sere, om den geotermiske ressource, varmeafsætning og samfunds- og sel-

skabsøkonomi tilsammen kan føre til en rentabel forretning.

Delspørgsmål l.

Vil ministeren redegøre for samtlige miljømæssige og andre effekter af de

seismiske undersøgelser, som skal udføres i følge arbejdsprogrammet i olie/

gas-licensen på Lolland-Falster?

Side 7/9

Svar

Der henvises til svar på delspørgsmål j.

Delspørgsmål m.

I betragtning af, at staten

–

i form af Nordsøfonden

–

med en tilladelse står

til at anvende skatteyderpenge til efterforskning af olie/gas, hvad har rege-

ringen da gjort eller tænker sig at gøre for at sikre folkelig opbakning til at gi-

ve denne tilladelse?

Svar

Regeringen følger de procedurer, der følger af undergrundsloven for Åben

Dør-ansøgninger.

Der har været meddelt 27 kulbrintetilladelser siden 1997 efter Åben Dør-

proceduren, som alle er leveret tilbage igen. Der er meddelt i alt 15 geoter-

mitilladelser, hvoraf seks stadig er gældende. Jeg kan tilføje, at der ikke tidli-

gere i Åben Dør-området er gjort kommercielle fund af olie eller gas.

Den folkelige opbakning sikres bl.a. ved høringsproces af relevante kommu-

ner, miljømyndigheder m.v., ved forelæggelse af den såkaldte § 6 redegørel-

se for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget og ved at give den fornødne in-

formation om, hvad en Åben Dør-tilladelse reelt indebærer. Endelig vil rettig-

hedshaverne skulle informere offentligheden i de egne af landet, der berøres

af arbejdet, normalt gennem indrykning af annoncer i de lokale aviser, samt

kontakt til politimester, miljøcentre, kommuner og landboorganisationer, hvis

de beslutter at fortsætte med fase 2 og gennemføre en seismisk undersøgel-

se.

Delspørgsmål n.

Hvilke overvejelser gør ministeren sig om, hvilke typer selskaber man giver

disse tilladelser til, og om disse selskabers erfaringer med efterforskning og

indvinding?

Svar

Det fremgår af bestemmelserne i undergrundslovens kapitel 7a, at rettig-

hedshavere og operatører i tilladelser efter loven skal have den fornødne

tekniske og finansielle kapacitet og kunne forventes at udøve virksomheden

sådan, at samfundet har mest mulig indsigt i og gavn af denne. Det gælder

også for de aktuelle to tilladelser.

Jeg kan i den forbindelse henvise til redegørelsen om de to tilladelser, som

jeg har forelagt for Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 31. maj 2017,

hvor det fremgår, at Energistyrelsen har vurderet ansøgers tekniske og øko-

nomiske kapacitet og fundet dem tilstrækkelige i forhold til de indledende fa-

ser af arbejdsprogrammerne. Da arbejderne er opdelt i faser vil Energistyrel-

sen forud for en eventuelt efterfølgende borefase og senere faser sikre sig,

Side 8/9

at rettighedshaveren råder over den fornødne kapacitet til at kunne udføre

den virksomhed, der er omfattet af tilladelsen.

Med venlig hilsen

Lars Chr. Lilleholt

Side 9/9