I Peter Taksøe-Jensens udredning gøres det klart, at Danmark fremadrettet bør fokusere langt mere på danske nationale interesser. Hverken Grønlands eller Færøernes regeringer eller selvstyreordninger nævnes med et eneste ord – heller ikke i kapitlet om selve Arktis.

Er statsministeren enig med Peter Taksøe-Jensen i, at det ikke bør være en kerneopgave fremadrettet for den danske udenrigstjeneste også at repræsentere grønlandske og færøske interesser udadtil? Og hvem foreslår statsministeren så skal gøre det?

Værsgo til statsministeren.

Men jeg er ikke enig i præmissen for spørgsmålet. For det er sådan, at udenrigspolitikken i henhold til grundloven jo er en udenrigspolitik på vegne af Kongeriget Danmark, som omfatter Færøerne og Grønland.

Værsgo til fru Aleqa Hammond.

Grønland har direkte forhandlingsret på det udenrigspolitiske område, for så vidt angår hjemtagne sagsområder. Men når det drejer sig om udenrigspolitikken udadtil, kan jeg se, at Danmark i henhold til Peter Taksøe-Jensens udredning nu skal til at agere som arktisk stormagt og udvise internationalt lederskab, også i Arktis.

Arktisk Råd er en naturlig fælles platform med alle otte arktiske nationer. I rapporten nævnes Arctic 5 med et enkelt ord. Ellers nævnes det overhovedet ikke – Arctic 5, som er Rusland, USA, Canada, Norge samt Danmark og Grønland i fællesskab. I forbindelse med Ilulissaterklæringen samt Itilleqerklæringen nævnes det ligeledes ikke, hvordan de grønlandske myndigheders rolle bliver i den her sammenhæng.

Hvordan forestiller statsministeren sig at styrke rigsfællesskabet, når Grønland og det grønlandske folk i henhold til udredningen ikke medinddrages i selve implementeringen?

Værsgo til statsministeren.

Jeg ved ikke, om vi er ved at tale forbi hinanden her. Altså, jeg synes, at der er to dimensioner i den her diskussion. Den ene handler om, hvordan Kongeriget skal positionere sig internationalt. Det er jo det, den her udredning har fokuseret på: Hvordan skal vi prioritere vores udenrigspolitik? Hvad er Kongeriget Danmarks interesser?

Så er der en anden dimension, der handler om, hvordan vi så i Kongeriget Danmark skal træffe vores beslutninger, fintune vores positioner. Og der siger det sig selv, at vi har brug for et tæt samarbejde mellem de tre dele af rigsfællesskabet. Der har vi jo historiske aftaler med hinanden om, hvordan der skal ske forudgående inddragelse, hvis der skal træffes udenrigspolitiske dispositioner, som i særlig grad påvirker Grønland og/eller Færøerne. Vi har, som det også rigtigt bliver sagt, den mulighed, at Grønland og Færøerne på vegne af Danmark indgår internationale aftaler der, hvor de internationale aftaler særlig fokuserer på Grønland og/eller Færøerne.

Så er der de generelle udenrigspolitiske dispositioner, som så at sige har den samme effekt på hele rigsfællesskabet – f.eks. når vi her for nylig har besluttet at øge vores styrkebidrag til kampen mod ISIL. Og hele det arbejde med at have en god dialog mellem de tre dele af rigsfællesskabet er jeg meget fokuseret på. Vi drøftede det så sent som på rigsmødet, og vores embedsmænd mødes den 26. maj, tror jeg, for bl.a. at se på den her DFG-ordning, altså »Danmark, for så vidt angår Færøerne og Grønland«, for at se, om den model kan fintunes, gøres mere smidig, gøres mere dynamisk.

Tak. Værsgo.

Forsvarets strategiske interesser fylder meget i selve Peter Taksøe-Jensens udredning. Som vi ved, er amerikanerne til stede i Grønland, oppe i Thule Air Base, men i selve udredningen bliver amerikanernes tilstedeværelse i Grønland ikke nævnt og heller ikke behandlet. Jeg vil gerne høre, hvad statsministeren mener om det.

I forhold til søopmålingsopgaverne i Grønland er det således, at selvstyret i Grønland og den danske regering har en fælles samarbejdsaftale om, at over så og så mange år skal så og så meget søopmåling være foregået. Men man kommer ikke til at leve op til den aftale, eftersom man har flyttet arbejdspladserne herfra til Jylland, hvilket har gjort, at de fleste ansatte har sagt deres stillinger op.

Når Danmark skal til at være stormagt i det arktiske område, men ikke kan leve op til sine forpligtelser, hvad angår søopmålinger, hvordan kommer det så til at hænge sammen?

Tak for det. Værsgo til statsministeren.

Må jeg ikke først sige helt generelt om, hvad der står og ikke står i den udredning. Der står jo det, der står, og jeg har ikke lavet udredningen. Og udredningens formål er jo at give et afsæt til en udenrigspolitisk diskussion, som jeg også gerne vil invitere fru Aleqa Hammond til at deltage i, og det gjorde jeg jo også i mine åbningsbemærkninger.

Det, vi har brug for nu, er jo at få alle – altså Folketinget, erhvervslivet, organisationer, ngo'er og andre – til at spille bold op ad det plankeværk, Peter Taksøe-Jensen så at sige har sat op, og der er vi selvfølgelig lydhøre.

I forhold til det konkrete spørgsmål om produktion af søkort er det jo desværre rigtigt, at der er et produktionstab i forbindelse med udflytningen af arbejdspladser. Det har regeringen jo fra starten helt overordnet været åben om. Vi ønsker at sprede statslige arbejdspladser – jeg ved, at det også er en diskussion, der pågår i Grønland – med det formål at understøtte regional vækst.

Vi har fra starten sagt, at det godt kan have en betydning i en overgangsfase. Det skal vi så tilrettelægge på en sådan måde, at vi ikke kompromitterer sikkerheden til søs – og det er også et emne, jeg diskuterede med landsstyreformand Kim Kielsen her i weekenden. Vi gør, hvad vi kan, for at efterleve de ambitioner, vi har, om at øge såkortproduktionen bedst muligt.

Tak til statsministeren. Og tak til spørgeren.

Den næste spørger er hr. Magni Arge, Tjóðveldi.