Spm. nr. US 58

Jeg tror ikke, det overrasker nogen, at jeg vil fortsætte i det spor, som både Radikale Venstre, Enhedslisten og Socialdemokraterne har fulgt. For jeg synes, det er ganske afgørende, hvad der kommer til at ske med det danske vandmiljø i de kommende år. Og jeg synes, det er godt, at statsministeren nu klart har bekræftet, at der er i 2016, 2017, 2018 og 2019 vil blive tale om udledning af mere kvælstof i vores vandmiljø. Det synes jeg er godt vi nu har fået slået fast.

Hvad har statsministeren så tænkt sig at gøre i forhold til den dagsorden? For når statsministeren fredag aften tilbød Det Konservative Folkeparti en grøn tillægspakke og nu i Folketingssalen i dag taler om en stor naturplan, det tror jeg var ordene, så vil jeg spørge om noget.

Der er jo forskel på en naturplan og i virkeligheden at løse spørgsmålet om kvælstof i 2016, 2017, 2018 og 2019. Hvad er det, statsministeren forestiller sig der skal leveres på? Er det kvælstof, eller er det mere natur, og har statsministeren tænkt sig at levere på det løfte, der fredag aften blev givet til Det Konservative Folkeparti?

Statsministeren.

Jamen jeg ved ikke, hvad der præcis sigtes til med fredag aften, og hvor fru Pia Olsen Dyhr i givet fald måtte have sine informationer fra.

Hvad jeg derimod ved, er, at Folketinget torsdag vedtog en landbrugspakke, som har den profil, jeg også har været inde på her uden overhovedet at være ekspert, og som er blevet vedtaget af Folketinget. Den udtrykker regeringens politik, og vi er rigtig glade for, at vi er kommet igennem med vores politik. Så vi har sådan set ikke noget behov i forhold til det.

Så har vi en ambition om at arbejde videre med natur, og derfor har vi en stor naturplan på tapetet. Og vi ved i øvrigt også godt, at der er et stykke implementeringsarbejde. Der er nogle forhold, og vi har været kort inde på dem her, om, at den her pakke i nogen grad er dialogbaseret i forhold til EU og andet, og derfor kan der da godt opstå en situation, hvor nogle ting skal justeres.

Men altså, helt grundlæggende er den her pakke vedtaget, og den er udtryk for en god landbrugspolitik. Den giver vores fødevaresektor en mulighed for at kunne noget mere til glæde for slagteriarbejderen og mejeristen og landmanden og eksportchaufføren og alle de andre titusindvis af danskere, der lever af vores fødevaresektor. Og den gør det i øvrigt på en måde, hvor vi på alle måder kan være det bekendt i forhold til miljøet. Og ja, med lidt indflyvning er det også en pakke, der decideret forbedrer miljøsituationen, fordi man overgår til målrettet regulering. Så vi er sådan set godt tilfredse.

Hvis der så er andre, der har nogle ønsker, så tager vi selvfølgelig dem ned og går i dialog. Og det er en opgave for den nye miljø- og fødevareminister, som med rimelighed lige skal bruge et par dage for at orientere sig i sit nye ressort.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Nu har jeg noteret mig, at statsministeren siger, at hvad der kommer til at være af udledninger af kvælstof i 2016, 2017, 2018 og 2019 bliver dialogbaseret, og at det må afhænge af en dialog med Europa-Kommissionen.

Så er jeg sikker på, at statsministeren har noteret sig, at der blandt de 117 svar, der er kommet i forbindelse med landbrugspakken, også er kommet et svar nr. 24. Og i svar nr. 24 står der meget klart, at Kommissionen regner med at indlede retslige tiltag mod Danmark, hvis EU's vandrammedirektiv ikke overholdes. Og i EU's vandrammedirektiv står der jo, at man skal leve op til god økologisk tilstand.

Danmark vil være det eneste land i EU, der vælger at gå tilbage i forhold til de krav, der er stillet i forhold til vores vandramme. Lande, der enten har leveret for sent eller for lidt, er tidligere blevet dømt ved EU-Domstolen.

Så når statsministeren siger, at det bliver dialogbaseret – og jeg er altid med på det dialogbaserede, og jeg tror, Alternativet også vil føle sig helt dækket ind af det her med at være dialogbaseret – vil jeg spørge statsministeren, om det så betyder, at statsministeren vil ændre på de elementer i sin landbrugspakke for netop at leve op til de krav, der er i EU's vandrammedirektiv. Eller mener man med dialogbaseret, at man tager en sag ved EU-Domstolen?

Statsministeren.

Jeg beklager meget, men jeg har ikke læst 117 svar på 117 spørgsmål. Det har jeg sådan set heller ikke brug for. Jeg har forholdt mig til sådan nogle ret enkle ting, nemlig: Hvad var det, vi gik til valg på? Hvad lovede vi danskerne? Og det er selvfølgelig en nyskabelse at være lidt optaget af det, men det er jeg meget optaget af. Altså, hvad lovede vi danskerne?

Vi lovede dem en 16-punktsplan, og den har vi så arbejdet på at implementere i fuld respekt for de hensyn, der skal tages, når man sætter sin politik igennem, nemlig at pengene skal være der, grundlaget skal være der, og de retlige rammer skal være på plads.

De udfordringer, der har været i den forbindelse, er totalt afspejlet i den lovpakke, Folketinget har forholdt sig til og vedtaget. Og det er derfor, at jeg sådan set er tilfreds med, at den her politik er blevet vedtaget.

Betyder det så, at der er nul flere udfordringer? Det gør det rimeligvis ikke, og det er jo præcis derfor, at jeg i går udpegede en miljø- og fødevareminister, som vil være ansvarlig for det, og som jeg må henvise til for en yderligere teknisk diskussion.

Fru Pia Olsen Dyhr.

Det er sådan set ikke så teknisk. Det er jo bare, at Europa-Kommissionen meget klart lægger frem, hvad der sker, hvis man ikke har tænkt sig at overholde EU's vandrammedirektiv, og baseret på den landbrugspakke, som regeringen havde på bedding, vurderede Kommissionen den 27. november, at den ikke lever op til det. Efterfølgende blev tallene så ændret, så man lavede en sammenregning af tallene for 2016, 2017, 2018 og 2019 – det var den der såkaldte stjerne, der manglede – og vupti, lige pludselig så resultatet bedre ud, og Kommissionen så umiddelbart ud til at blive gladere. Fred være med det. Jeg er ikke i tvivl om, at Kommissionen kommer efter regeringen, og hvis det så betyder, at der efterfølgende kommer en løsning for det danske vandmiljø, så er det jo godt.

Statsministeren får stillet det op, som om det er landbrug kontra natur og miljø. Det er det ikke for mig. Jeg mener jo sådan set, at landbrug og natur og miljø skal gå op i en højere enhed. Jeg er også optaget af at have jobs i landbruget i Danmark, og derfor er jeg lidt interesseret i det der tilbud, som huserede derude – måske ikke via statsministerens facebookside, men via flere Konservatives facebookside. Der var nemlig et tilbud på bordet om en grøn tillægsaftale til De Konservative. Jeg vil bare spørge: Fik De Konservative reelt et valg mellem, at ministeren kunne gå, eller at man kunne få en grøn opretning? Var det et tilbud, statsministeren gav?

Statsministeren.

Det er ikke noget, jeg kan genkende, og i øvrigt heller ikke noget, jeg har lyst til at gå i nogen dialog om her. Jeg har samlet set forholdt mig til den situation, der opstod sidste uge, hvor det i hvert fald for en stund stod klart, at der ikke var tillid til en af mine ministre, som i mine øjne loyalt og med stor punktlighed har gennemført ikke bare regeringens politik, men også den politik, som Venstre gik til valg på sammen med Det Konservative Folkeparti og Dansk Folkeparti, altså helt konkret 16-punktsplanen. Derfor tog vi en snak om det plus en række andre ting, og efterfølgende er der så sket det, at ministeren har trukket sig, og derfor er vi, hvor vi er.

Vi er altså der, hvor Folketinget har vedtaget en landbrugspolitik, som jeg er overordentlig tilfreds med, og som indfrier de løfter, vi gik til valg på. Det er vores vurdering, at det også sker på et fagligt, sagligt økonomisk og juridisk grundlag, som er i orden. Det fremgår klart af materialet, hvor udfordringerne i givet fald måtte være, og det er regeringen godt tilfreds med. Så har vi en ambition om fortsat at være i god dialog med dem, der har vedtaget den her pakke sammen med os, og i øvrigt sætte natur og miljø højt på dagsordenen, og derfor vil der blive taget en stribe initiativer på natur- og miljøområdet her i løbet af foråret.

Tak til statsministeren, og tak til fru Pia Olsen Dyhr.

Så er det sidste spørgsmål, og det er fra hr. Søren Pape Poulsen.