Spm. nr. US 51

Tak. Så vender vi blikket hjemad igen, skulle jeg til at sige, for man må jo sige, at de seneste uger har været præget af en regering, der primært har været optaget af interne spørgsmål i blå blok. Jeg tror, at jeg har det som de fleste andre danskere, nemlig at det har været en noget besynderlig proces at være vidne til, ligesom jeg vel godt kan tillade mig at sige, at statsministerens håndtering af situationen taler for sig selv. Det har været specielt at være vidne til – og værre endnu: det har også i mine øjne stået i vejen for vigtige politiske udfordringer, som vi har ansvaret for at løse her i Folketinget, både i forhold til landbrugspakken og miljøet. Men også en række andre politiske emner er kommet i klemme, det vender jeg tilbage til.

Jeg vil først gerne lige dvæle ved landbrugspakken. I Socialdemokratiet mener vi jo, at vores landbrugs- og fødevareerhverv spiller en rigtig, rigtig vigtig rolle for Danmark, og derfor havde vi også fokus på at forbedre vilkårene i vores tid som regering, men der skal selvsagt være en balance. Derfor var det jo som udgangspunkt ærgerligt, at regeringen ikke lykkedes med at lave en bred politisk aftale om landbrugspolitikken. For en bred politisk aftale tror jeg havde sikret netop den balance – en balance mellem at kombinere vores stærke danske traditioner for miljøbeskyttelse med et fortsat fokus på vækst og arbejdspladser. En bred aftale tror jeg også kunne have givet de langsigtede rammer for dansk landbrug, også til gavn for miljøet.

Jeg må forstå det sådan, at også statsministeren mener, at der nu er en miljøregning, der skal betales. Det var i hvert fald, hvad statsministeren skrev på sit, tror jeg nok foretrukne medie, nemlig Facebook, i sidste uge: at forhandlingerne om en såkaldt tillægsaftale skulle sikre, at vi på en og samme tid kan give fødevareklyngen bedre konkurrencevilkår med respekt for naturen.

Derfor vil jeg gerne spørge statsministeren: Hvilke grønne tiltag har statsministeren helt konkret i tankerne?

Værsgo. Så er det statsministeren.

Det må i givet fald bero på en misforståelse, for det er sådan, at den fødevarepakke, som Folketinget har stemt igennem, og som i øjeblikket er i en proces for at blive stadfæstet, hvorefter den kan implementeres, præcis indfrier det her, nemlig at give vores fødevaresektor, som genererer i titusindvis af arbejdspladser og stor eksport og dermed velstand, noget mere konkurrencekraft på en måde, så vi samtidig respekterer en anden ting, der er styrende for os, nemlig miljøet.

Værsgo, fru Mette Frederiksen.

Vil det sige, at der ikke kommer en tillægsaftale?

Statsministeren, værsgo.

Det vil sige, at i forhold til det spørgsmål om, om der var en miljøregning, der hang, deler jeg ikke det synspunkt . Det er sådan, at Folketinget har vedtaget en landbrugspakke, som på en og samme tid giver landbruget nogle bedre produktionsvilkår; skaber en mulighed for, at man kan øge råvaregrundlaget; gennemfører et paradigmeskift i den måde, vi miljøregulerer på; og uomtvisteligt på den lange bane samlet set er mere skånsom over for miljøet.

Det er situationen, og den pakke står ved magt. Betyder det så, at den her regering overhovedet ikke skal lave andet, der har med landbrug og natur at gøre? Nej, selvfølgelig betyder det ikke det. Det indgår allerede i regeringens planlægning, at vi her senere på foråret lægger en naturpakke frem til drøftelse – ligesom det jo fremgår meget klart af det, der er vedtaget i Folketinget, at der nu er et konkret implementeringsarbejde i forbindelse med den her fødevarepakke.

Derfor vil det jo være sådan, at når den nye miljø- og fødevareminister nu lige har haft en mulighed for at orientere sig i sit ressort, så vil han jo være i fortsatte drøftelser med de af Folketingets politiske partier, der har en interesse i at være det. Og det naturlige afsæt her er selvfølgelig de partier, der har stemt den her fødevarepakke igennem.

Værsgo, fru Mette Frederiksen.

På min egen måde er jeg faktisk kommet til at holde meget af de her spørgetimer, for der dukker altid noget aldeles uventet op. Altså, på et tidspunkt var det, at et omprioriteringsbidrag, som jo bare er et andet udtryk for minusvækst, ikke ville betyde besparelser ude i kommunerne. Og i dag må jeg så forstå, at der ikke kommer en tillægspakke. Men hvor stiller det os? For man måtte jo forstå, når man fulgte – og det kunne godt være svært – den blå debat i den seneste uge, at der var behov for en tillægspakke, og at den politiske holdning vel sådan set var, at der ikke var den balance i landbrugspakken, som der er behov for. Og det har så været tydeligt for os andre – også tidligere end den blå diskussion.

Men betyder det, at fordi ministeren i sidste ende vælger at trække sig, fordi statsministeren ikke træffer den eneste beslutning, statsministeren bør træffe i den situation, så vil der ikke komme en tillægspakke til landbrugspakken? For det er da i så fald helt ny viden – ikke alene for Folketinget, men også for danskerne.

Statsministeren, værsgo.

Jeg tror da bestemt, at der i tillæg til de beslutninger, der allerede er truffet, fortsat vil være behov for at træffe yderligere beslutninger – også på det her område, der har med landbrug, natur og miljø at gøre. Det er regeringen selvfølgelig indstillet på, og det har i øvrigt hele tiden været en del af vores planlægning – bl.a. jo – at med landbrugspakken på plads skulle vi varme op til en stor naturplan. Og det vil være sådan, at den nye minister jo i sagens natur vil være lydhør over for de ønsker, der er, fra de partier, der sammen med regeringen har båret ansvaret for at bære den her pakke igennem.

Men hvis der bliver spurgt ind til regeringens prioritet, altså om det er sådan, at regeringen mener, at vi efterlades med det, fru Mette Frederiksen kaldte en miljøregning, som vi altså sådan objektivt set har et behov for at samle op, så er det ikke regeringens position.

Så er det fru Mette Frederiksen for anden runde. Værsgo.