Spm. nr. US 44

Tak for det. Jeg vil gerne tage et andet emne op, som en hel række organisationer har rejst en kritik af, nemlig regeringens idé om at genoptage logning af borgernes it-adfærd. En hel række organisationer og virksomheder har peget på, at det her kommer til at have en omkostning for dem på op over flere hundrede millioner kroner. Det er et totalt uklart grundlag, regeringen agter at gøre det her på. Det er juridisk betænkeligt, og der er oven i købet her tale om en overimplementering af et direktiv, som i forvejen er blevet underkendt. Kan statsministeren prøve at redegøre for, hvorfor det er i orden, at danskere både med internetforbindelser, men også nu på mobilområdet skal kunne overvåges dag ud og dag ind?

Tak for det. Statsministeren.

Tak for det. Nu er det jo sådan, at regeringen ikke har fremsat noget lovforslag endnu. Det er jo helt rigtigt, at regeringen gør sig nogle overvejelser, og alt, hvad der bliver sagt i debatten også af ordføreren her og organisationerne, vil selvfølgelig blive taget med og indgå i regeringens samlede overvejelser. Lige nu arbejder Justitsministeriet på et lovforslag. Det vil jo så blive sendt i sædvanlig høring, og de bemærkninger, der kommer, vil selvfølgelig indgå i de videre overvejelser.

Når diskussionen overhovedet er interessant, er det jo ikke ud fra en ambition om at overvåge mere. Det, der driver overvejelserne, er jo at sikre, at en teknologiudvikling ikke kommer til at betyde, at værktøjer, vi har i dag, fortaber vi fremadrettet. Vi har f.eks. logning af mobiltelefoner og kan derfor tage masteoplysninger ned, der bliver brugt både i kriminalsager og i terrorbekæmpelse. Vi skal sikre – det går jeg ud fra at vi er enige om er en god idé – at vi har en lovgivning, der også samler op, hvis der sker et teknologiskred, sådan at noget af den kommunikation, der i dag finder sted f.eks. på mobiltelefoner, flyttes over på andre platforme.

Det er det politiske motiv, og så kan jeg nok ikke gå meget dybere ned i det, fordi som sagt er der slet ikke fremsat noget lovforslag endnu. Der er et arbejde i gang, det kommer i høring, og så vil det jo efterfølgende også komme under behandling her i Folketingssalen.

Tak for det. Hr. Anders Samuelsen.

Men sagen er, at det åbne brev, som nu er blevet tilsendt regeringen fra organisationer og virksomheder, jo kommer på baggrund af et indledende orienteringsmøde, som justitsministeren har haft med organisationerne, som har medført en meget, meget stor bekymring fra deres side, bl.a. fra den tidligere Venstreminister, Rikke Hvilshøj, som i dag er direktør i DANSK IT.

Det forslag, den tegning, som der ligger på nuværende tidspunkt, er måske bedst beskrevet ved et billede af, at det svarer til, at hver eneste dansker fra nu af har en agent gående bag ved sig, som tager notater, og som lover ikke at offentliggøre de her notater, medmindre der kommer en grund til det. Det vil sige, at vi alle sammen pr. definition er under mistanke reelt set. Det er det, der er problemet. Det, der er problemet – synes jeg – er, at en borgerlig-liberal statsminister også her kommer til at forgribe sig på borgernes retssikkerhed, respekten for, at borgerne har ret til et privatliv, at man, når staten er under pres, udnytter muligheden til at stramme yderligere op i forhold til overvågning. Jeg synes, at det er usympatisk.

Tak for det. Statsministeren.

Skulle vi nu ikke lige lade den her proces køre stille og roligt, få det her lovforslag frem og så få en seriøs drøftelse om det. Regeringen har jo ikke foreslået noget endnu. Det er min fornemmelse, at der er ret mange myter i den her debat.

Det handler om at finde en balance. Jeg er et hundrede procent enig i, at vi skal respektere vores grundlæggende ret til privatliv. Alligevel er det jo sådan, at man har mulighed for efterfølgende mod en retskendelse, hvis jeg var mistænkt for noget meget, meget alvorligt, for det er jo ikke nogen bananstat vi, lever i, f.eks. at kunne indhente masteoplysninger på min mobiltelefon, så man kan se, hvor jeg har færdedes. Det er jo ikke sådan, at man logger indholdet af mine mobilsamtaler, men man vil kunne se via den teknologi, som jeg går rundt og bruger med min mobiltelefon, hvor jeg har været, hvis ellers man kan få en dommers ord for, at det skal man kunne se, hvis begivenheden er alvorlig nok. Det synes jeg er fornuftigt.

Det, der er vores politiske motiv – nu gentager jeg det igen – det, der er det politiske motiv, er at sikre os, at det, vi kan i dag i forhold til f.eks. mobiltelefoner, kan vi også fremadrettet, når teknologierne skifter – når teknologierne skifter. Så det er ikke båret af en ambition om, at vi skal tættere ind på folks privatliv, eller vi skal ind og se, hvad de har søgt på internettet. Det er båret af det, vi allerede gør med respekt for teknologiskift, men vi kan vende tilbage til det, når der er et ordentligt grundlag at diskutere det på.

Værsgo.

Jeg kan jo vælge at opfatte det her som en garanti, statsministeren afgiver, i forhold til de mange organisationer, som nu har udtrykt deres klare betænkelighed, i forhold til tænketanken Justitia, som har peget på, at det her er at gå endnu længere end det, som er blevet afvist en gang som ikkelovligt, nemlig den implementering, man havde af direktivet tidligere, som blev taget af bordet i 2014.

Så vil jeg da vælge at slutte af med, at det tager jeg som en garanti for, at man ikke går længere end det, man gjorde før. Man respekterer, at borgernes privatliv skal beskyttes, at vi ikke skal rende rundt og have en fornemmelse af, at vi har en agent i ryggen alle sammen, at vi ikke som udgangspunkt nærmest er under mistanke. Jeg går ud fra, at det må være sådan, jeg skal tolke det, der er blevet sagt, så vi kan komme de her organisationer i møde, nemlig at statsministeren herfra kan sige: Selvfølgelig er jeres bekymring her ubegrundet. I kommer ikke til at skulle opleve regninger på op over flere hundrede millioner kroner for, at I kan levere den vare, som regeringen nu finder på, der skal leveres.

Tak. Statsministeren.

Jeg skal jo ikke bestemme, hvordan spørgeren vil vælge at fortolke det, jeg siger. Jeg kan gentage, hvad det er, jeg siger. Jeg forsøger at gøre rede for, hvad der er den politiske ambition bag, at vi har sat et arbejde i gang, som er uafsluttet. Når der ligger et lovforslag, kommer det i sædvanlig høring, og så kommer det under behandling her. Det er jo flere hensyn på en gang.

Det ene hensyn er jo at sikre, at politiet og vores myndigheder i øvrigt får tidssvarende og effektive redskaber til at opklare og bekæmpe alvorlig kriminalitet, herunder terror, i en situation, hvor teknologien udvikler sig, så de beskyttelseshensyn, den ambition, vi har haft, og som kan fanges ind omkring almindelig telefoni, også kan opretholdes, når man flytter sig fra telefoni til internettelefoni.

Det andet er, at vi selvfølgelig skal respektere vores alle sammens grundlæggende ret til privatliv, og uanset hvad vi gør, skal det være forbundet med de nødvendige retssikkerhedsmæssige garantier, og endelig, at vi selvfølgelig ikke skal pålægge nogen unødvendige byrder. Det er det, der ligesom er regeringens politiske platform og baggrunden for, at der er sat et arbejde i gang, som der nu er en offentlig debat om, selv om det ikke er tilendebragt i regeringen. Det må jo så være det udgangspunkt, vi skal testes på, når lovforslaget lægges frem.

Tak til spørgeren, og tak til statsministeren.

Den næste er hr. Uffe Elbæk. Værsgo.