Spm. nr. S 817

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Mener ministeren, at der er behov for en grøn tillægspakke, der kan samle op på den miljøregning, som fødevare- og landbrugspakken efterlader i 2016, 2017 og 2018, jf. forskernes tilkendegivelse på høringen i Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar 2016?

Spm. nr. S 817

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Mener ministeren, at der er behov for en grøn tillægspakke, der kan samle op på den miljøregning, som fødevare- og landbrugspakken efterlader i 2016, 2017 og 2018, jf. forskernes tilkendegivelse på høringen i Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar 2016?

Spm. nr. S 817

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Mener ministeren, at der er behov for en grøn tillægspakke, der kan samle op på den miljøregning, som fødevare- og landbrugspakken efterlader i 2016, 2017 og 2018, jf. forskernes tilkendegivelse på høringen i Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar 2016?

Spm. nr. S 817

17) Til miljø- og fødevareministeren af:

Kaare Dybvad (S) :

Mener ministeren, at der er behov for en grøn tillægspakke, der kan samle op på den miljøregning, som fødevare- og landbrugspakken efterlader i 2016, 2017 og 2018, jf. forskernes tilkendegivelse på høringen i Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar 2016?

Værsgo.

Mener ministeren, at der er behov for en grøn tillægspakke, der samler op på den miljøregning, som fødevare- og landbrugspakken efterlader i 2016, 2017 og 2018, jævnfør forskernes tilkendegivelse på høringen i Miljø- og Fødevareudvalget den 23. februar 2016?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Som jeg svarede fru Lea Wermelin tidligere, mener jeg ikke, at der skal iværksættes en tillægspakke.

Spørgeren.

Jeg blev alligevel lidt i tvivl, for statsministeren sagde i spørgetimen 1. marts, og jeg citerer:

»Betyder det så, at den her regering ikke skal lave andet, der har med landbrug og natur at gøre? Nej, selvfølgelig ikke.«

Så pegede han specifikt på, at regeringen vil lave en stor naturplan. Nu er der jo selvfølgelig forskel på en grøn tillægspakke og en stor naturplan, men betyder det så ikke desto mindre, at man, når man ikke erkender behovet for en grøn tillægspakke, så i hvert fald erkender behovet for, at der er en regning, et udækket naturbehov, på grund af den her pakke?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Allerede ved regeringens tiltrædelse, da man lancerede ønsket om en fødevare- og landbrugspakke, lancerede man også, at der skulle laves en naturpakke. For vi ønsker at fremme biodiversiteten. Vi har lavet et beslutningsforslag omkring mere uberørt skov. Vi ønsker at værne naturen og miljøet på en lang række fronter. Det er noget af det, som vi adresserer i forhandlingerne om en naturpakke, hvilket jeg også svarede fru Lea Wermelin tidligere. Regeringen har en ambition om at øge mangfoldigheden i vores natur, tilgængeligheden i vores natur, give et løft til hele naturen. Det kan vi balancere sammen med en fødevare- og landbrugspakke, og det er den forhandling, der går i gang inden så længe.

Spørgeren.

Tak for fremtidsmusikken. Jeg vil dog alligevel citere professor Kaj Sand-Jensen, der siger, at vi i 2021 vil stå med et meget stort uløst indsatsbehov og at det vil blive komplet umuligt at nå målene i forhold til vores vandmiljø i 2027. Der er jo ikke så mange år til 2021, og jeg vil da gerne høre, om den her store naturplan simpelt hen er på plads og har fået virkning inden da.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Der er ingen tvivl om, at regeringen har en klar ambition om at kunne levere noget på hele det her område. Det, der er vigtigt, er jo, at en del af de initiativer, man iværksætter, har meget, meget lange virkningsperioder, som er på helt op til 10 år, når det gælder resultaterne i f.eks. vores grundvand og lignende. Derfor er det vanskeligt at forholde sig til en prognose for 2021-2027, men det er klart, at regeringen jo gør det, at man med de aktører, der er i hele feltet, konstant tager bestik af, hvordan udviklingen i vores miljø-, vores vand- og vores naturindsats er, og det er jo også nogle af de drøftelser, man tager med Kommissionen, i forhold til om vi som nation overholder de direktiver, vi skal overholde.

Spørgeren.

Ja, 10 år er lang tid, men i forhold til 2027 burde det jo lige præcis kunne lade sig gøre. Men vi kan altså helt sikkert, og det er spørgsmålet, være rolige ved ministerens tilkendegivelse af, at vi overholder de vandmiljøkrav, som stilles til os i 2017, og at vi ikke får et problem som det, Kaj Sand-Jensen bekymrer sig om.

Ministeren.

Tak for et både godt og relevant spørgsmål. Altså, det er regeringens ambition, at vi leverer det, vi skal, i forhold til de krav, der stilles jævnfør direktiverne. Derfor har jeg overleveret en bekendtgørelse med et både miljøfagligt og juridisk fagligt grundlag, som lever op til det, som er vores forståelse af direktiverne. Så kan Kommissionen have en anden forståelse, og det er jo den diskussion, der med mellemrum vil være mellem en nationalstat og Kommissionen, når der er lovgivning, som Kommissionen enten ser sig gal på eller er uenig i, eller hvad det kan være. Det samme gælder det her område.

Men det er absolut regeringens ambition at overholde de direktiver, der er. Skulle vi få påbud om ting, drøfter vi dem med Kommissionen, og så vil vi naturligvis også se på det, ifald der skulle være noget, der eventuelt skulle ændres.

Tak til ministeren, og tak til spørgeren.

Jeg skal meddele, at de af Pernille Schnoor under nr. 18 og nr. 19 opførte spørgsmål til beskæftigelsesministeren udgår af dagsordenen efter ønske fra spørgeren.

Som tidligere meddelt er også spørgsmål nr. 20 og 21 udgået.

Den næste spørger er derfor hr. Leif Lahn Jensen med spørgsmål til beskæftigelsesministeren.