Spm. nr. S 795

5) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad er ministerens holdning til realismen i ministerens egne udtalelser om, at: »Der er ingen grund til at holde Grimhøjmoskéen åben eller lade imam Abu Bilal blive i landet«, og da ministeren åbenbart ikke ønsker den nævnte imam i Danmark, har ministeren så et konkret forslag til, hvordan han så kan komme ud af landet?

Skriftlig begrundelse

I kølvandet på TV 2's skjulte optagelser i udsendelsen »Moskeerne bag sløret«, der blandt andet viste, hvordan imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus prædikede, at utro muslimske kvinder skulle piskes, er ministeren af Ritzaus Bureau den 29. februar 2016 citeret for følgende: »Grimhøjmoskéen skal lukkes, og imam Abu Bilal skal væk, mener integrationsminister Inger Støjberg (V)«. »Det er fuldstændig uhørt, at der findes mennesker i Danmark, der prædiker den slags. Det hører selvsagt ikke til her. Han hører heller ikke til i Danmark.«

Spm. nr. S 795

5) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad er ministerens holdning til realismen i ministerens egne udtalelser om, at: »Der er ingen grund til at holde Grimhøjmoskéen åben eller lade imam Abu Bilal blive i landet«, og da ministeren åbenbart ikke ønsker den nævnte imam i Danmark, har ministeren så et konkret forslag til, hvordan han så kan komme ud af landet?

Skriftlig begrundelse

I kølvandet på TV 2's skjulte optagelser i udsendelsen »Moskeerne bag sløret«, der blandt andet viste, hvordan imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus prædikede, at utro muslimske kvinder skulle piskes, er ministeren af Ritzaus Bureau den 29. februar 2016 citeret for følgende: »Grimhøjmoskéen skal lukkes, og imam Abu Bilal skal væk, mener integrationsminister Inger Støjberg (V)«. »Det er fuldstændig uhørt, at der findes mennesker i Danmark, der prædiker den slags. Det hører selvsagt ikke til her. Han hører heller ikke til i Danmark.«

Spm. nr. S 795

5) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Christian Langballe (DF) :

Hvad er ministerens holdning til realismen i ministerens egne udtalelser om, at: »Der er ingen grund til at holde Grimhøjmoskéen åben eller lade imam Abu Bilal blive i landet«, og da ministeren åbenbart ikke ønsker den nævnte imam i Danmark, har ministeren så et konkret forslag til, hvordan han så kan komme ud af landet?

Skriftlig begrundelse

I kølvandet på TV 2's skjulte optagelser i udsendelsen »Moskeerne bag sløret«, der blandt andet viste, hvordan imam Abu Bilal fra Grimhøjmoskéen i Aarhus prædikede, at utro muslimske kvinder skulle piskes, er ministeren af Ritzaus Bureau den 29. februar 2016 citeret for følgende: »Grimhøjmoskéen skal lukkes, og imam Abu Bilal skal væk, mener integrationsminister Inger Støjberg (V)«. »Det er fuldstændig uhørt, at der findes mennesker i Danmark, der prædiker den slags. Det hører selvsagt ikke til her. Han hører heller ikke til i Danmark.«

Jeg beder hr. Christian Langballe om at læse spørgsmålet op.

Hvad er ministerens holdning til realismen i ministerens egne udtalelser om, at »der er ingen grund til at holde Grimhøjmoskeen åben eller lade imam Abu Bilal blive i landet«, og da ministeren åbenbart ikke ønsker den nævnte imam i Danmark, har ministeren så et konkret forslag til, hvordan han kan komme ud af landet?

Ministeren.

Hvis man ikke bifalder helt grundlæggende danske normer, men ønsker en anden samfundsorden, så vil jeg da kraftigt opfordre til, at man overvejer, om ikke man skulle tage at bosætte sig et andet sted i verden. Der findes desværre masser af lande, hvor de her tanker trives.

Det er et fuldstændig grotesk syn på ligestilling – eller man kunne sige: mangel på ligestilling – når man accepterer stening, når man accepterer, at der kan foregå vold imod både kvinder og børn. Det er det, vi har været vidne til her i den seneste tid via de skjulte optagelser, som TV 2 har vist. Og det hører på ingen måde hjemme i Danmark. Så jeg kan ikke andet end opfordre de personer, det drejer sig om, til at rejse væk herfra, og så må de prædike de her overbevisninger andre steder.

Spørgeren ved jo lige så godt som jeg, at i et retssamfund som det danske kan vi ikke bare uden videre smide folk ud af landet, hvis de er danske statsborgere. Jeg har sagt, at jeg ønsker at få gennemgået opholdsgrundlaget for de imamer, som vi har set optræde i TV 2's udsendelser, og det kan vi jo så efterfølgende forholde os til hvordan ser ud.

Men som statsministeren også har understreget i spørgetimen så sent som i går, vil vi netop fra regeringens side gøre alt, hvad vi overhovedet kan, for at dæmme op for de radikale kræfter, som vi ser i nogle af de her moskeer. Det handler både om at se på det tilsyn, der er med moskeerne, men selvfølgelig også om kravene til de religiøse miljøer, der er i Danmark, og også om krav til de foreninger, som repræsenterer dem.

Det handler selvfølgelig også om at bygge videre på den indsats, der allerede nu foregår, men jeg vil bare sige: Der ikke jo ingen forslag, der ikke er velkomne nu. Alle forslag er velkomne. Det er præcis derfor, statsministeren har indkaldt Folketingets partiers ledere til et møde i Statsministeriet lige efter påske.

Spørgeren.

Altså, nu fik Abu Bilal åbenbart statsborgerskab i 2001 – hvorfor forstår vi jo ikke i Dansk Folkeparti. Det er jo sådan set også derfor, vi har ment, at der skulle strammes op, og det er der heldigvis også blevet. Men, altså, vi mener simpelt hen ikke, at mennesker med de her holdninger skal have statsborgerskab.

Der er jo flere måder, man kan angribe problemstillingen på, bl.a. ved at undersøge, om de her holdninger er der, når personer ansøger om statsborgerskab. Det ville vi synes var et fremskridt, altså at man faktisk begyndte at overveje, hvor mange af Abu Bilals typer der er på statsborgerskabslovforslaget – det var et langt ord – simpelt hen for at komme det her i møde og så tage det virkelig alvorligt. Vi har en loyalitetserklæring, som man underskriver, og den loyalitetserklæring sigter netop på, at man respekterer folkestyret og de grundlæggende danske værdier, grundloven osv.

Så vil jeg spørge: Vil ministeren gå i den retning, at man så siger, at det her skal vi tage så alvorligt, at vi faktisk begynder i langt højere grad at fokusere på, at islamister, der ønsker det danske folkestyre hen, hvor peberet gror, selvfølgelig ikke skal have statsborgerskab?

Ministeren.

Man kan sige, at det jo faktisk er en diskussion, som vi har haft, også i forbindelse med netop tildeling af statsborgerskab, for ikke særlig lang tid siden. Så vi har sådan set diskussionen. Jeg vil bare sige: Jeg afviser ingenting, jeg afviser ingen forslag. Det gør jeg ikke i dag, og det gør jeg bestemt heller ikke, når vi kommer over i Statsministeriet, hvor jeg jo så til gengæld håber, og det tror jeg også, at Dansk Folkeparti bl.a. vil komme med en stribe forslag. Og jeg synes, vi skal se på det hele, og jeg synes, vi skal se på det hele fordomsfrit, altså på den måde, at det, der må være målet for os, er at få gjort op med det, som vi kan se foregår i nogle moskeer i Danmark.

Spørgeren.

Der er faktisk et spørgsmål, som jeg synes var en skam, man ikke stillede i den udsendelse eller de udsendelser om moskeer bag sløret osv. osv., og det var: Hvad står egentlig højest, grundloven eller sharialoven? Der må jeg så bare sige, at det er min klare fornemmelse, at for typer som Abu Bilal står sharialoven simpelt hen langt over grundloven, og det dikterer også hans syn på Danmark.

Jeg kunne sådan set godt tænke mig at vide, om det kunne være en idé, at man begyndte at overveje, om typer som Abu Bilal, som jo i virkeligheden bare ikke anerkender så at sige selve rammen for folkestyret, skal have frakendt deres statsborgerskab.

Ministeren.

Jamen nu er det jo faktisk ikke så nemt at fradømme statsborgerskab – det ved hr. Christian Langballe bedre end nogen, i og med at hr. Christian Langballe faktisk er formand for Indfødsretsudvalget, altså det udvalg, der tildeler statsborgerskab. Men når det er sagt, synes jeg stadig væk, man skal prøve at kigge på alle de forslag, der måtte komme.

Når man ser de udsendelser, som vi har været vidne til, men jo også lytter til debatten generelt og diskuterer de her ting, også med nogle af de yderliggående kræfter, vi ser her i Danmark, så er der i mit sind overhovedet ingen tvivl om, at der desværre er mennesker i Danmark, som på ingen måder bakker op om det danske frihedsværdisæt. Man bakker slet ikke op om den danske samfundsmodel. Det eneste, man bakker op om, er sådan set ydelsessystemet i Danmark, og det er da dybt problematisk.

Spørgeren.

Enig. Grunden til, at jeg spørger, er jo egentlig, at hvis man tager § 44, hvor der står, at statsborgerskabet gives ved lov, det vil sige, at det er Folketinget, der gør det, så står der faktisk ikke noget som helst om, og det fremgår også af den kommenterede udgave af grundloven, jeg har, at et statsborgerskab ikke kan fratages. Det står der ikke noget om. Og det nævnes faktisk i bemærkningerne, at det kan man lovgive om, hvis det er det, man vil. Det står der ikke, men der står heller ikke, at man ikke kan fratage et statsborgerskab

Ministeren.

Nej, men vi har jo stadig væk skrevet under på en række internationale konventioner, som binder os – og det kan man så have forskellige holdninger til. Men man må så også sige, at i og med vi jo har gennemført retten til dobbelt statsborgerskab i nogle tilfælde, er det en af de ting, der rent faktisk gør, at man nemmere kan tage statsborgerskab fra visse personer, end man har kunnet hidtil.

Men vi er bundet af en stribe internationale konventioner, som vi har skrevet under på. Og jeg anerkender, at man kan have forskellige holdninger til, hvorvidt vi skulle have gjort det, og hvorvidt de fortsat skal holdes eller brydes.

Tak til hr. Christian Langballe for indsatsen.

Vi går videre til spørgsmål nr. 6, der også er til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og det er fra hr. Peter Skaarup, Dansk Folkeparti.