Spm. nr. S 747

17) Til social- og indenrigsministeren af:

Kaare Dybvad (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Opfatter ministeren på linje med en række ø-borgmestre regeringens 95 mio. kr. til nedsættelse af færgetaksterne som et første skridt på vejen mod det fulde landevejsprincip?

Spm. nr. S 747

17) Til social- og indenrigsministeren af:

Kaare Dybvad (S) (medspørger: Lea Wermelin (S) ) :

Opfatter ministeren på linje med en række ø-borgmestre regeringens 95 mio. kr. til nedsættelse af færgetaksterne som et første skridt på vejen mod det fulde landevejsprincip?

Jeg vil bede hr. Kaare Dybvad læse spørgsmålet op.

Mange tak. Jeg læser spørgsmålet op her:

Opfatter ministeren på linje med en række øborgmestre regeringens 95 mio. kr. til nedsættelse af færgetaksterne som et første skridt på vejen mod det fulde landevejsprincip?

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg tillader mig at svare lidt kort og sådan set bare konstatere: Ja, jeg er enig i, at vi med det her forslag om de 95 mio. kr. har taget et første skridt.

Spørgeren.

Tak. Det er jo dejligt, når vi kan gøre det kort. Jeg vil dog alligevel spørge lidt mere ind til det, for i en kronik, der er skrevet af ministeren og ministerens kollega transport- og bygningsministeren, skriver man: »Vi giver øerne det rygstød, de har ventet på« . Det er overskriften på kronikken.

Det er jo en generel opfattelse blandt dem af øerne, som jeg i hvert fald har set udtale sig, at det, de har ventet på, er det fulde landevejsprincip på de 281 mio. kr. Så er det egentlig ikke det, som øerne har ventet på, altså det fulde landevejsprincip på 281 mio. kr. og ikke de 95 mio. kr., regeringen nu har afsat?

Ministeren.

Jeg tillader mig at tage udgangspunkt i, om overskriften på vores kronik er retvisende. Det mener jeg selvfølgelig den er, for jeg mener, at 95 mio. kr. bestemt er et rygstød, og at det er det første skridt. Det er også korrekt, at hvis man skulle indføre det fulde landevejsprincip, har beregningerne ligget på, at det ville koste omkring 280 mio. kr. De penge har vi ikke kunnet tilvejebringe på nuværende tidspunkt. Jeg mener, at vi med de 95 mio. kr. tager et forventet første skridt – og et første skridt, som jeg sådan set generelt også oplever at der er stor tilfredshed med og stor glæde ved nu endelig bliver taget.

Spørgeren.

Tak. Det oplever jeg også derfra, hvor jeg står. Men jeg kan alligevel ikke lade være med at spørge lidt ind til de her talstørrelser, for da den forrige regering lagde op til, at man skulle afsætte 133 mio. kr., var der en ordfører fra ministerens parti, som sagde, at det var for uambitiøst. Og nu skriver ministeren sammen med sin ministerkollega i kronikken: »Det er endda 10 millioner kroner mere, end vi oprindeligt lagde op til« – når man altså afsætter 95 mio. kr.

Hvad var de 85 mio. kr., som man oprindelig havde lagt op til, for nogle penge?

Ministeren.

Hvis jeg tager den første del af spørgsmålet om de 133 mio. kr. først, kan jeg sige, at der mig bekendt under den tidligere regering blev afholdt et enkelt møde, hvor man begyndte at diskutere, hvordan man kunne tage det her skridt i forhold til at få sænket taksterne på passagerbefordringen. Og det er ud fra de udregninger, at jeg i hvert fald er vidende om, at det fulde landevejsprincip ville koste de her lidt over 280 mio. kr.

Når vi i kronikken og i øvrigt i aftalen taler om, at vi er nået længere, end vi først havde antaget at vi kunne, så var det ud fra, at vi kom med et samlet vækstudspil med en ramme på 150 mio. kr., og at vi ud af den havde et udspil, der fra regeringens side ville betyde, at vi kunne afse 85 mio. kr. til at få sænket taksterne. Så det var sådan set vores udspil i forhold til de forhandlinger, som jo er endt op med, at man fra de blå partiers side har indgået den her samlede vækstaftale. Og der er så 95 mio. kr., altså 10 mio. kr. mere, til at bruge på at få nedsat passagertaksterne på færgetrafik.

Så giver vi plads til en medspørger, fru Lea Wermelin.

Tak for det. Jeg vil sådan set gerne fortsætte lidt, hvor spørgeren slap, og det vil jeg, fordi det her er noget, der ligger øerne meget på sinde. Jeg har hørt det både fra Bornholm, hvor jeg selv kommer fra, men jo også fra de andre øer, og når ministeren siger, at det er noget, der er stor tilfredshed med, så må jeg bare sige, at det ikke er det, jeg oplever. Jeg synes sådan set også, at nogle af de citater, der har været fra nogle af de øborgmestre, der har udtalt sig, har gået på, at de gerne havde set, at ministeren og hendes parti havde levet op til det, man lovede inden valget, nemlig som minimum 133 mio. kr.

Nu fandt man så de her 95 mio. kr., og det må man jo så sige er en start, at det er et plaster på såret, når nu vi ikke kan få det, som vi var stillet i udsigt. Men den der store tilfredshed har jeg svært ved sådan at spore. Jeg skal så bare spørge ministeren: Hvor stort et skridt mener ministeren det her er? Altså, hvor lang tid skal vi forvente at det er de her midler der ligesom gælder – i forhold til at vi selvfølgelig er interesseret i, at man når endnu længere og også lever op til det, man lovede inden valget?

Ministeren.

Jeg mener sådan set, at når man kigger på, hvordan den økonomiske situation i Danmark er, og hvordan den offentlige økonomi generelt set er presset og udfordret, så er det ret flot, at vi kan nå frem til faktisk at få afsat 95 mio. kr. Og hvorvidt man som borgmester sidder derude og er tilfreds eller utilfreds, må være op til den enkelte borgmester. Jeg håber, at landets borgmestre generelt set er helt klar over, hvilken økonomisk situation landet er i grundlæggende set.

Det der med bare at hive offentlige midler op af en eller anden fiktiv kasse er en svær øvelse. Da vi trådte til som regering, lavede vi jo det her store kasseeftersyn, og nej, der var ikke uanede midler, snarere tværtimod. Derfor er det en svær øvelse at tilvejebringe de her midler, og derfor har jeg tilladt mig at sige, at jeg sådan set håber, man er glad for, at det overhovedet har kunnet lade sig gøre, for det har set sort ud. Det er jeg nødt til sige.

Spørgeren.

Nu har vi desværre ikke tid til den helt store økonomiske diskussion, fordi ministeren og regeringen har fundet penge til alt muligt andet, som godt kunne lade sig gøre: boligjobordningen, billigere biler af den dyre slags, billigere boliger af den dyre slags. Så der er i hvert fald penge til noget, men ikke det, som vi var blevet stillet i udsigt her.

Vi er sådan set glade for, at der trods alt kommer nogle penge, men det er bare ikke det, som var blevet stillet i udsigt. Nu vil jeg gerne citere borgmester Erik Nørreby, som jo bl.a. siger:

»Der er langt fra, hvad vi var stillet i udsigt. Det er vi selvfølgelig skuffede over. Det er et løftebrud. Havde man nu lagt en stigning ind i årene fremover, ville det give mening, men det er der ikke tale om«.

Det blev jo sagt den dag, hvor man lancerede den her vækstpakke. Så det er bare for at sige, at vi selvfølgelig er interesserede i at nå endnu længere og sådan set også bare holde regeringen og ministeren oppe på det, man lovede inden valget. Så ministeren svarede ikke rigtig på, hvor stort et skridt det her er. Skal vi så forvente med det, ministeren nu siger, at det stopper her, eller har ministeren tænkt sig at gå videre?

Ministeren.

Det er en masse gode spørgsmål, der bliver stillet. Jeg har lyst til at svare på det hele. Lad mig starte med min kære partifælle Erik Nørreby. Jeg har jo reageret meget ærligt på den måde, i hvert fald han har reageret på. Jeg synes, det er en mærkværdig måde at reagere på.

Jeg har ikke personligt stået og lovet flere midler, end der kunne findes til den her ordning. Jeg synes sådan set, at vi leverer noget, som man skal være ganske glad for i den her tid, når man ser generelt på Danmarks økonomi. Og det betyder jo noget. Det er jeg sådan set også glad for at spørgeren anerkender. De her 95 mio. kr. og de store frihedsgrader, vi lægger op til i det lovforslag, der nu er sendt i høring, kommer jo til at få betydning for, hvad prisen er for billetterne for passagererne, som skal besøge vores småøer. Det betyder noget for væksten derude.

Derfor kan jeg godt forstå, at man har et ønske om, at vi bare leverer endnu flere penge. Der er da mange ønsker om at levere en masse flere penge alle mulige steder. Pengene kommer et sted fra. De kommer, når glade borgere i det her land betaler skat. Og jeg er meget varsom med at sige, at det kan der komme mere af. For det handler om, hvor mange mennesker der rent faktisk bliver aktive på arbejdsmarkedet, og derfor bliver det jo en større økonomisk diskussion. Så derfor står jeg ikke i dag og lover, at der overhovedet kommer mere end det her.

Men at vi nu har fundet 95 mio. kr. hvert år, synes jeg er ganske glimrende, og at det lige præcis er øremærket den her opgave, er nok så vigtigt. Det hører med til historien.

Så skal hr. Kaare Dybvad have sit sidste spørgsmål i den her omgang.

Mange tak. Jeg vil blot spørge ind til noget af det, som ministeren nævnte i første omgang. Under forhandlingerne med den tidligere regering blev der nævnt beløbet for det fulde landevejsprincip, altså de her ca. 280 mio. kr. Ministeren omtaler det, som om det var et beløb, der blev nævnt i flæng. Jeg vil bare have bekræftet eller være sikker på, at ministeren også mener, at de 281 mio. kr. er det, som udgør det fulde landevejsprincip.

Ministeren.

Hvis jeg har efterladt det indtryk, at det bare var i flæng, er jeg glad for at få anledningen til at præcisere, at det også er de beregninger, jeg er blevet præsenteret for. Så jeg vil tilslutte mig det. Sådan som jeg er blevet præsenteret for det, vil et fuldt landevejsprincip koste i omegnen af 280 mio. kr. Og derfor er vi så et stykke fra de 280 mio. kr., men dog et godt stykke videre med 95 mio. kr.

Det var så spørgsmål nr. 17.

Vi går over til spørgsmål nr. 18, der også er stillet af hr. Kaare Dybvad. Der er også en medspørger.