Spm. nr. S 739

5) Til finansministeren af:

Morten Bødskov (S) (medspørger: Benny Engelbrecht (S) ) :

Vil ministeren redegøre for, om forudsætningerne for den kommunale økonomi og opretholdelsen af den borgernære velfærd i kommunerne har ændret sig, siden regeringen i regeringsgrundlaget introducerede det kommunale omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året, og i forlængelse heraf redegøre for, hvordan den øgede asyltilstrømning vil påvirke den kommunale økonomi og behovet for at udbygge velfærden de kommende år?

Værsgo.

Godt, vi kører videre. Vi må se, om der kommer anderledes svar. Men spørgsmålet lyder som sagt:

Vil ministeren redegøre for, om forudsætningerne for den kommunale økonomi og opretholdelsen af den borgernære velfærd i kommunerne har ændret sig, siden regeringen i regeringsgrundlaget introducerede det kommunale omprioriteringsbidrag på 1 pct. om året, og i forlængelse heraf redegøre for, om den øgede asyltilstrømning vil påvirke den kommunale økonomi og behovet for at udbygge velfærden de kommende år?

Ministeren.

Forudsætningerne for den kommunale økonomi aftales efter vanlig praksis med kommunerne for 1 år ad gangen. Heri indgår bl.a. et skøn over kommunernes direkte udgifter til flygtninge, eksempelvis udgifter til integrationsydelse, hvor det gælder, at kommunernes udgifter under et finansieres fuldt ud via statslig refusion, bloktilskud m.v.

I den seneste økonomiaftale, altså økonomiaftalen for 2016, indgik der i den beregningstekniske forudsætning for overførselsudgifterne, at kommunerne vil modtage 17.000 flygtninge i 2016. De 17.000 flygtninge svarer til forudsætningerne for finanslovsforslaget og finansloven for 2016. Det svarer også til det seneste landstal for 2016, som Udlændingestyrelsen meldte ud i december 2015.

Derudover indgik det i økonomiaftalen, at kommunerne også i 2016 modtager de ekstraordinære integrationstilskud på samlet 325 mio. kr., penge, som kommer ud over den generelle finansiering. Økonomiaftalen for 2016 blev på overførselsområdet dermed indgået på den præmis, at der også i 2016 vil komme ekstraordinært mange flygtninge.

Det er jo således op til kommunerne at få enderne til at mødes i 2016, ligesom det er op til staten at holde statens budget inden for året. Regeringen anerkender, at det vil stille krav til både prioritering og effektivisering i kommunerne, men vi står her med en bunden opgave.

Spørgeren.

Tak for det, finansminister. Man fristes til at sige, at selv om Finansministeriet ikke var voldsomt glade for begrebet til at starte med, nemlig begrebet cirkulær økonomi, så er det jo slået totalt igennem nu i Finansministeriet, for uanset hvilket spørgsmål der bliver stillet her, har Finansministeriet udstyret ministeren med det samme talepapir og svar. Det kan jeg godt forstå ud fra sådan en finansministeriel regnemaskine. Det gør, at tingene bliver betydelig mere effektive, men det gør jo ikke, at der kommer mere konkrete svar på de spørgsmål, vi stiller.

Nu prøver vi så igen. Der er mange, der allerede nu har skabt usikkerhed omkring regeringens forudsætninger, for så vidt angår antallet af asylansøgere, der kommer til landet i år 2016. For det første var der lidt problemer med at få tallene frem. Da man indgik finanslovsaftalen – jeg ved ikke, om det var på grund af Dansk Folkeparti – ville man jo ikke skrive ind, hvad det var, der var vurderingen. Jeg tror også, det kom frem, at vurderingen sådan set allerede lå i Udlændingestyrelsen, men man havde ikke lyst til, måske af politiske årsager, at skrive den ind. Det er helt fint.

Nu er det så kommet frem. Finansministeren siger, at man regner med, at der kommer 17.000 her i 2016. Mange taler om, at det kan blive flere. Og præmissen er så ligesom den, at økonomien for 2016 er lavet, som finansministeren siger, med det udgangspunkt, at der kommer 17.000. Hvem skal betale regningen, hvis der kommer flere, finansminister?

Ministeren.

Den er der jo kun én part der kommer til at betale, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov, og det er skatteyderne i det her land.

Spørgeren.

Det er jo rigtigt, men inden det kommer dertil, er der en diskussion, der handler om kommunerne: Hvad med kommunerne? Er det dem, som kommer til at betale regningen for de ekstra asylansøgere? Det er det, der er det centrale spørgsmål, for det er det, finansministeren efterlader usikkerhed omkring. Og det, som er så utrolig svært for os at forstå, er, at man ikke bare vil sige det, som det er, nemlig at hvis der kommer flere, finder vi en fælles løsning på det, og så er det ikke kommunerne, som alene skal stå med effektivisering og andet, som jo påvirker mulighederne for at udvide den borgernære velfærd.

Ministeren.

Kommunerne er jo altså også finansieret af skatteyderne, vil jeg sige til hr. Morten Bødskov. Så det er den samme kreds, der finansierer de her ting. Som jeg har prøvet at gøre opmærksom på, er det en fælles udfordring, vi står over for: staten, kommunerne og regionerne. Det er jo ikke sådan, at det kun er den ene part, der har udfordringer. Derfor er det skatteyderne, der må finansiere det her. Vi kan kun bruge deres penge én gang, og det er derfor, vi hele tiden appellerer til, at vi anvender de penge bedst muligt og mest forsvarligt. Og det, vi gerne vil drøfte med kommunerne, er, hvordan vi kan billiggøre integrationsindsatsen, hvordan vi kan sikre fleksibilitet, så problemerne kan løses i de enkelte kommuner.

Tak. Der er en medspørger. Værsgo, hr. Benny Engelbrecht.

Det er dog befriende, at vi er kommet så langt, at der i ministerens besvarelse af dette spørgsmål også er en anerkendelse af, at der faktisk er nogle forudsætninger ude i kommunerne, der har ændret sig. Så er vi da i hvert fald nået så langt. Det er jo klart, at der hele tiden er forudsætninger, der ændrer sig. Og det er også klart, at når man så skal forhandle med kommunerne om økonomi, vil man skulle tage udgangspunkt i det konkrete, herunder også i finanslovsaftalen.

Så jeg vil egentlig bare bede ministeren om at bekræfte, at ud over at man er presset på kommunernes udgifter til flygtninge, vil man også først kunne få en afklaring af, hvor stor en del af omprioriteringsbidraget der i givet fald vil kunne tilbageføres til kommunerne, når man laver en kommuneaftale og en finanslovsaftale, og at det altså først er, efter at de er indgået, at ministeren vil kunne give en garanti for, om kommunernes økonomi forbliver neutral.

Ministeren.

Det er jo en fuldstændig korrekt gengivelse af aftalesystemet, som hr. Benny Engelbrecht giver dér, nemlig at vi traditionelt har kommuneforhandlinger i maj-juni måned, og der diskuterer vi så kommunernes økonomi for 2017.

Som jeg har redegjort for, har vi i den finanslov, der gælder for 2016, taget højde for, at der kommer flere flygtninge. Men vi har indbudt til forhandlinger, og vi forhandler i øjeblikket med kommunerne om, hvordan vi kan billiggøre og smidiggøre den her overgang fra asylfasen, til de skal integreres i kommunerne, og jeg håber, at vi i løbet af nogle uger vil kunne komme frem til et resultat, der gør, at kommunerne kan løse den her opgave billigere.

Så indledte hr. Benny Engelbrecht med at sige, at forudsætningerne ændrer sig for kommunerne. Ja, forudsætningerne ændrer sig også for staten, fordi staten jo trods alt bærer hovedparten af de udgifter, vi taler om her.

Spørgeren.

Det er forfriskende, at vi nærmer os noget, der ligner et svar. Tak for det, finansminister.

Grunden til, at jeg gentagne gange har spurgt ind til, om ministeren kan garantere, at man undgår, at omprioriteringsbidraget samlet set tager penge fra kommunerne, er i virkeligheden ikke så meget, at jeg alene er interesseret i at få det opklaret, men at finansministerens støtteparti, Dansk Folkeparti, anser det som meget væsentligt. Den præcise formulering af dette spørgsmål er jo taget fra et citat af hr. Kristian Thulesen Dahl. Så jeg skal bare spørge finansministeren, om finansministeren er enig med hr. Kristian Thulesen Dahl i, at man skal arbejde for at undgå, at omprioriteringsbidraget samlet set tager penge fra kommunerne.

Ministeren.

Regeringens baggrund for at indføre omprioriteringsbidraget var jo, at vi kunne se, at vi ikke kunne støbe den offentlige sektor i beton. Det er ikke sådan, at vi kan sige, at vi ikke kan røre, hvad der sker i kommunerne, at vi ikke kan røre, hvad der sker i regionerne, og at vi ikke kan røre, hvad der sker i staten. Sådan er livet ikke. Der kommer hele tiden nye udfordringer, og jeg vil gætte på, at da hr. Benny Engelbrecht i 2015 sad i regering, kunne han ikke forudse, at der kom den store flygtningetilstrømning i efteråret.

Så ja, det er da rigtigt, at forudsætningerne ændrer sig hele tiden, men det gør de for os alle sammen. Det gør de for alle danskere, som betaler skat, og det er jo den udfordring, vi står over for.

Tak. Så er det det sidste spørgsmål til finansministeren fra hr. Morten Bødskov.

Tak for det, formand. Men så kan det jo være, at finansministeren kan svare på spørgsmålet: Hvis der kommer flere asylansøgere, er det så omprioriteringsbidraget, der skal bruges til at betale den regning?

Ministeren.

For så vidt angår 2016, fik vi tilført kommunerne 500 mio. kr. ekstra til service. Så i modsætning til det, Socialdemokraterne og Enhedslisten render rundt og siger, nemlig at der blev skåret ned, er virkeligheden den stik modsatte. For så vidt angår omprioriteringsbidraget i 2017, vender vi tilbage til det, når vi fører økonomiforhandlinger med kommunerne.

Det er slut i denne omgang.

Men der er et nyt spørgsmål til finansministeren fra hr. Benny Engelbrecht, og hr. Morten Bødskov er medspørger.