Spm. nr. S 688

15) Til beskæftigelsesministeren af:

Anne Paulin (S) (medspørger: Malou Lunderød (S) ) :

Mener ministeren, at målet helliger midlet, når kontanthjælpsloftet forventes at påvirke mere end 24.000 mennesker og det samtidig kun forventes, at 700 kommer i beskæftigelse som følge heraf?

Værsgo til oplæsning.

Tak.

Mener ministeren, at målet helliger midlet, når kontanthjælpsloftet forventes at påvirke mere end 24.000 mennesker, og at det samtidig kun forventes, at 700 kommer i beskæftigelse som følge heraf?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet.

Siden 2011 er antallet af kontant- og uddannelseshjælpsmodtagere steget med 20 pct., og antallet af ægtepar på kontanthjælp er steget med 50 pct. og det på trods af, at vi nu har oplevet mere end 2 år med stigende beskæftigelse. Det er denne udvikling, vi nu vil stoppe. Det handler om, at flere danskere skal i job, og færre skal forsørges af det offentlige. Derfor har regeringen sammen med resten af partierne i blå blok aftalt, at vi nu skal have et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde. Vi har lavet et nyt kontanthjælpsloft, en reel rådighedsregel med krav om 225 timers arbejde og indført en integrationsydelse. Det er tiltag, som tilsammen bidrager til, at vi kan få vendt udviklingen, så flere kommer i job og væk fra offentlig forsørgelse.

Vi har sikret, at vi nu har et kontanthjælpssystem, hvor det kan betale sig at arbejde, og det har vi gjort på en måde, hvor vi har fundet en balance mellem på den ene side at sikre, at det altid kan betale sig at arbejde, og på den anden side, at kontanthjælpen skal udgøre et midlertidigt forsørgelsesgrundlag. Med det nye kontanthjælpsloft vil mange kontanthjælpsmodtagere opleve en reduktion i deres ydelse, der naturligvis vil kunne mærkes i et stramt husholdningsbudget. Det vil naturligvis kræve en prioritering at få økonomien til at hænge sammen. Det er der ingen tvivl om. Men det kan lade sig gøre.

Et typisk kontanthjælpsægtepar med tre børn vil med det nye loft stadig modtage 406.000 kr. om året i samlede offentlige ydelser før skat. Regeringen vil til enhver tid fastholde, at det er et rimeligt niveau, og vi har fortsat høj velfærd i Danmark, både før og efter kontanthjælpsloftet.

Værsgo til spørgeren.

Tak. Selv om ministeren ikke svarer direkte på spørgsmålet, hører jeg det sådan, at ministeren bekræfter min formodning om, at regeringen rent faktisk mener, at målet helliger midlet i den her sag.

Jeg må sige, at jeg er dybt forundret over det, for er det ikke en mærkelig praksis, at man på den her måde laver lovgivning, når man kun forventer, at der kommer en positiv effekt ud af lovforslaget for omkring 3 pct., faktisk under 3 pct., af de 24.000, der bliver berørt? Det er jo kun 700 mennesker, man forventer kommer i job. Hvad med de over 23.000, der er tilbage? Det er borgere, som vil opleve en meget stor nedgang i det beløb, som de har til rådighed, og som vil blive meget kraftigere udfordret, end de er i forvejen, i forhold til at få deres hverdag til at fungere bare sådan nogenlunde.

Det må jo være, fordi beskæftigelsesministeren mener, at det egentlig er o.k., at det kun er 3 pct., der kan forvente en lykkelig udgang som følge af regeringens politik, men hvad med de resterende 97 pct.? For dem er der vel kun den konsekvens, at de bliver markant fattigere. Derfor kan man ikke undgå at have ministeren mistænkt for, at det her lovforslag i virkeligheden er dybt ideologisk, og at det handler om at få en ressourcesvag gruppe ned med nakken.

Jeg kan forstå, at ministeren mener, at lovforslaget kan få 700 mennesker i arbejde, men jeg vil helt konkret høre ministeren: Hvad med de 97 pct. som ikke kommer i arbejde, hvoraf mange faktisk risikerer at skulle gå fra hus og hjem, og hvor der er mange børn, der også vil blive dybt berørt? Derfor: Kan ministeren bekræfte, at det er et mål i sig selv, at de her 97 pct., som er tilbage, skal blive markant fattigere som følge af regeringens politik?

Ministeren.

Nej, tværtimod. Vi betragter det lovforslag, vi kommer med, som en nødvendig strukturel korrektion. Der er simpelt hen en forkert dynamik imellem vores overenskomstsystem og de mindstelønninger, der er aftalt der, og ydelsesniveauet i kontanthjælpssystemet i forskellige situationer. Og det, vi vil med det her, er at lægge et fornuftigt bånd ind, således at man altid, hvis man går på arbejde med fuld eller delvis kapacitet, får noget ud af det her og nu. Det er det ene.

Det andet er, at det er meget magtpåliggende for os at se kontanthjælpssystemet som det midlertidige forsørgelsessystem, det er skabt til at være. Derfor ønsker vi også, at de mennesker, som der desværre er rigtig mange af, sådan som spørgeren nævner, som ikke kommer i beskæftigelse, bliver løftet videre i de behandlingsforløb eller støtteforløb, som de har krav på. Kontanthjælpssystemet må ikke, som det har udviklet sig i de senere år, være et sted, hvor man opholder sig i mange, mange år.

Spørgeren.

Ministeren kunne jo også have valgt at se på nogle af de ting, som måske kunne hæve bunden i stedet for bare at være fokuseret på, at nu skal vi sænke indkomsterne for kontanthjælpsmodtagerne.

Jeg er altså nødt til at spørge om noget. Ministeren taler om, at det her er en midlertidig situation, men tror ministeren, det opleves midlertidigt for f.eks. de børn, som måtte gå glip af børnefødselsdage eller ikke har råd til kontingent til fodboldklubben?

Ministeren.

Der er ingen tvivl om, at der er mange udfordringer med at være på kontanthjælp, og der er heller ingen tvivl om, at der kommer udfordringer i halen på de beslutninger, som vi lægger op til der træffes. Men jeg vil igen fastholde, at det bedste, der kan ske for børnene, er, at en af deres forældre eller begge har arbejde med den kapacitet, de nu er i stand til at have arbejde med, frem for at være isoleret uden for arbejdsmarkedet. Det ved vi fra undersøgelser, der er foretaget, nemlig at den sociale arv her desværre har et meget stort gennemslag.

Hele logikken i beskæftigelsespolitikken i Danmark i de senere år er, at i det omfang der er en arbejdskapacitet hos mennesker, skal vi sørge for at få aktiveret den arbejdskapacitet. Det er her, der er sammenstødsproblemer mellem kontanthjælpssystemet og vores overenskomstsystem, og da arbejdsmarkedets parter definerer, hvad lønningerne er i overenskomstsystemet, er det altså vores pligt at sørge for, at der er et fornuftigt bånd mellem kontanthjælpssystemet og overenskomstsystemet, således at man får noget ud af at arbejde med den kapacitet, man har.

Tak. Vi har en medspørger til spørgsmål 15, og det er fru Malou Lunderød, Socialdemokraterne. Værsgo.

Tak. Nu siger ministeren igen og igen, at det skal kunne betale sig at arbejde, og det er jeg jo selvfølgelig fuldstændig enig i. Det er slet ikke til diskussion; det er det, vores velfærdssamfund er bygget op om, altså princippet om ret og pligt, og at man, hvis man kan tage et arbejde, selvfølgelig skal gøre det. Men ministeriet har jo også selv fremlagt et faktaark, som viser, at det for langt de fleste faktisk allerede i dag kan betale sig at tage et arbejde, altså at de får omkring 2.000 kr. mere ved at tage et arbejde. Det er den rent økonomiske gevinst, kan man sige, og så er der selvfølgelig også en række sociale gevinster.

Så tror ministeren ikke, at hvis det for størstedelen af danskerne faktisk godt kan betale sig at arbejde, så er det ikke økonomiske incitamenter, der skal til for at få flyttet den her store mængde folk fra kontanthjælp og ud i aktiv beskæftigelse, men at det er noget helt andet, der skal til? Det undrer mig egentlig, at man tager det her tiltag, som meget specifikt går på et økonomisk incitament. Kunne det ikke tænkes, at det er noget andet, der skal til?

Ministeren.

Det er et både og. Det er både økonomiske incitamenter og andre foranstaltninger, der skal håndteres. Vi ved, at de økonomiske incitamenter virker på arbejdsmarkedet, hvis mennesker er sunde og raske, og at det har en effekt, at der er et bånd imellem offentlige ydelser eller dagpenge og så den løn, man kan opnå. Det er den ene del af det.

Den anden del er, at vi skal have gjort op med, at kontanthjælpssystemet er et system, hvor mennesker bliver parkeret eller får lov til at være i mange år uden at blive hjulpet der, hvor de har behov for hjælp. Så mit mål er, at det her bidrager til, at der bliver flere ressourcer til reelt at støtte de mennesker, der har brug for støtte, og det er derfor, det betyder så meget at have fokus på den arbejdskapacitet, man har, at give mennesker et fodfæste der, og så bruge de offentlige ressourcer på at støtte dem med hensyn til de øvrige støttebehov, de har, i stedet for bare at køre med varige passive ydelser på kontanthjælpsniveau. Det er ikke godt for nogen – heller ikke disse familiers børn.

Værsgo til medspørgeren.

Tak. Nu har jeg jo siddet og bidt lidt mærke i, at ministeren flere gange også nævner den her sammenhæng, der skal være, mellem ydelserne og den løn, man får – den overenskomstmæssigt laveste løn, kan man sige. Det gør mig måske egentlig en lille smule bekymret, så derfor vil jeg gerne høre ministeren, om der også implicit i det her ligger, hvad skal man sige, et lønpres på det laveste lønniveau i Danmark. Har man et ønske om samtidig at presse det laveste lønniveau ned i Danmark og dermed skabe en endnu større ulighed end den, man allerede er ved at skabe med det her kontanthjælpsloft?

Ministeren.

Jeg er inkarneret tilhænger af den danske model, og det er overenskomstparterne især på det private arbejdsmarked, der definerer, hvad lønbunden, hvis man kan tale om det, altså mindstelønningerne, er på det åbne private arbejdsmarked. På det offentlige arbejdsmarked er der en 100-procentsoverenskomstdækning, så der giver det sig selv.

Jeg er fuldstændig overbevist om, at der ingen effekt er af det, der arbejdes med i kontanthjælpsloftsforslaget, på løndannelsen overenskomstparterne imellem. Jeg har som bekendt været en del af det i mange år og ved, hvordan logikken er, og det er helt andre ting, der styrer væksten i mindstelønningerne, end hvad det er for støtteordninger, der er, på kontanthjælpsområdet. Så vi har ikke som mål at gøre lønningerne lavere; vi har ikke som mål at gøre nogen fattigere; men vi har som mål at få et mere velfungerende arbejdsmarked for især dem, der har været uden for arbejdsmarkedet i ganske lang tid.

Tak til medspørgeren. Og vi går tilbage til hovedspørgeren. Værsgo.

Tak. De svar, vi har fået fra ministeren i dag, mener jeg viser, at man er vant til at ofre rigtig meget; man har tænkt sig at sende rigtig, rigtig mange mennesker ud i en utrolig dårlig situation for kun at få 700 i beskæftigelse. Ministeren omtaler det nærmest sådan, at det bedste, man kan gøre for børnene, er at gøre deres forældre fattigere. Det tror jeg at der er rigtig mange børn som ville opleve at være uenige med ministeren i.

Så tak for svarene på det her spørgsmål.

Ministeren for et afsluttende svar.

Jeg opfatter det nærmest som en politisk kommentar eller noget drilleri, som jeg i al fald ikke er enig i. Jeg har ikke som mål at gøre nogen fattigere, jeg har som mål at understøtte mennesker, der har en arbejdskapacitet, i, at det også for dem er attraktivt at overvinde det, der skal overvindes, for at man kommer i gang på arbejdsmarkedet igen med den kapacitet, man har. Det er det ene.

Det andet er at være respektfuld i forhold til de titusindvis af mennesker, der står op hver dag, går på arbejde om morgenen, passer deres børn – de skal også i dagligdagen have en større købekraft end de mennesker, der bliver forsørget på vort laveste forsørgelsesniveau. Og det er den anden del af det, vi sikrer her.

Tak til spørger og minister. Spørgsmålet er sluttet.

Hermed er spørgetiden afsluttet.