Tak for det.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det her er en vigtig sag, som vi også førhen har brugt meget tid på sammen med ministeren.
Og det har vi jo, fordi det er så vigtigt for øerne.
Men det kommer bag på mig, når ministeren så siger, at der ikke var nogen penge bag.
For det første fordi ministeren jo nu selv er med til at bruge nogle af de penge, som den forrige regering satte af.
Og for det andet, fordi ministeren på finansloven for i år bruger penge på alt muligt andet.
Så der er masser penge, spørgsmålet er, hvordan vi bruger dem.
Jeg skal bare være sikker på, at jeg forstår det, ministeren siger.
For samtlige øer har forstået det på den måde, at ministeren har lovet landevejsprincippet.
Det er jo også derfor, at øerne har været så optaget af, at regeringen og ministeren skulle indfri det, der er blevet lovet.
Skal vi forstå det sådan, at ministeren nu ikke lover at ville indføre landevejsprincippet?