Spm. nr. S 503

4) Til finansministeren af:

Benny Engelbrecht (S) :

Er ministeren enig med formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Damm, når han til Ritzau den 14. januar 2016 siger, at »KL og regeringen lavede i september en opfølgning på sommerens økonomiaftale, hvor parterne indføjede en passus om, at man på integrationsområdet vil lave et økonomisk eftersyn senest i januar 2016«, og vil ministeren forklare, hvad han forstår ved et »økonomisk eftersyn«?

Værsgo.

Jeg læser spørgsmålet op: Er ministeren enig med formanden for Kommunernes Landsforening, Martin Dam, når han til Ritzau den 14. januar 2016 siger, at »KL og regeringen lavede i september en opfølgning på sommerens økonomiaftale, hvor parterne indføjede en passus om, at man på integrationsområdet vil lave et økonomisk eftersyn senest i januar 2016«, og vil ministeren forklare, hvad han forstår ved et økonomisk eftersyn?

Finansministeren.

Regeringen og Kommunernes Landsforening blev i september enige om, at vi ville gennemføre et eftersyn af økonomien på integrationsområdet. Det skal bl.a. ses i lyset af, at finansieringen på integrationsområdet med tilskud, med udlændingeudligning, med refusion osv. er et meget komplekst system. Konkret blev det derfor aftalt, at der ses på den måde, hvorved kommunernes integrationsudgifter er finansieret, herunder finansieringen gennem de nuværende resultattilskud og grundtilskud, hvilket jo også fremgår af den aftaletekst, der blev lavet dengang. Der er derfor tale om et eftersyn af finansieringen af integrationsområdet, som derfor også helt naturligt foregår i regi af finansieringsudvalget under social- og indenrigsministeren, hvor KL også er fast repræsenteret.

Det er imidlertid ikke aftalt, at den kommunale serviceramme for 2016 skal genforhandles. Servicerammen for 2016 ligger efter vanlig praksis fast med den aftale, der blev indgået i sommer, mellem regeringen og KL. Arbejdet med at se på finansieringen er fortsat i fuld gang og med aktiv deltagelse af KL i samarbejde med øvrige ministerier. Og jeg kan oplyse, at arbejdet forventes afsluttet her i januar måned.

Hr. Benny Engelbrecht.

Tak. Først og fremmest er det jo selvfølgelig værd at notere, at ved det tidligere spørgsmål bekræftede finansministeren, at det i forhold til spørgsmålet om, hvorvidt kommunerne jamrer eller ej, er statsministeren, som har udtalt sig på regeringens vegne, og det retter finansministeren ind efter. Det synes jeg måske vi har overset at få anerkendt, altså at det er sådan, at regeringen ikke mener, at kommunerne jamrer. Det er måske meget godt lige at få sendt det signal ud. Der kan jo sidde nogle enkelte kommunale repræsentanter og følge med i denne debat.

Jeg anerkender fuldstændig, at kommunerne og staten har en stor udfordring, når det handler om integrationsindsatsen. Hvis jeg husker tallene ret i hovedet, kommer vi til at skulle anvende anslået fra regeringens side i størrelsesordenen 48 mia. kr. i perioden 2016-2019 på integrationsområdet, under forudsætning af at de prognoser, der ligger vedrørende asylmodtagere, kommer til at holde stik. Og det er der jo, som både finansministeren og andre ministre har redegjort for, meget stor usikkerhed forbundet med af indlysende årsager.

Jeg har også stor forståelse for, at der er tale om et meget komplekst system, når man arbejder med disse områder. Derfor synes jeg først og fremmest, det ville være nyttigt, om finansministeren kunne bekræfte det, jeg spurgte ind til tidligere, nemlig at der faktuelt forventes 5.000 flere flygtninge i kommunerne i 2016, end man lagde til grund dengang, man oprindelig forhandlede aftalen på plads med kommunerne – de nye tal blev først meldt ud i december 2015 – og også, om finansministeren kan bekræfte, at det selvfølgelig vil have nogle implikationer i forhold til kommunernes indsats i 2016.

Finansministeren.

Først og fremmest vil jeg jo gerne takke Socialdemokraterne for de ihærdige bestræbelser på ligesom at forsone os i Venstre og sikre, at debatten foregår høfligt og ordentligt imellem os. Der skal lyde en rigtig, rigtig stor tak for disse ihærdige bestræbelser.

Så er der spørgsmålet om økonomien og de ekstra flygtninge, der kommer. Det er jo rigtigt, at vi har løftet prognosen for 2016. Men hr. Benny Engelbrecht skal også lige være opmærksom på, at det jo varer et stykke tid, før man kommer fra asylsøgningsfasen og bliver placeret i kommunerne. Så det varer altså et stykke tid, før merudgifterne rammer kommunerne. Det er jo derfor, at det er meget, meget logisk, at vi nu først prøver at begrænse tilgangen til Danmark; derefter ser vi på, hvordan vi kan billiggøre integrationen og smidiggøre den; og så tager vi tredje fase, for når vi kommer til maj, ser vi på økonomien.

Hr. Benny Engelbrecht.

Denne debat, vi har, tager jo udgangspunkt i, at kommunerne ganske tydeligt efterspørger en regering og en finansminister, som ser virkeligheden i øjnene. Før nævnte hr. Nicolai Wammen den invitation, der er kommet fra Koldings borgmester, om at komme ud at se på virkeligheden. Det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at andre borgmestre, eksempelvis Søren Steen Andersen fra Assens Kommune, også Venstreborgmester, har sagt, at det, at man beskylder dem for at jamre over flygtningeudgifterne og ville have flere penge, ikke ændrer på, at de blot gør opmærksom på virkeligheden. Så mit spørgsmål er: Er det ikke et helt relevant ønske fra kommunerne, at man beder ministeren og regeringen om at se virkeligheden i øjnene?

Finansministeren.

Det, jeg sådan set har været ked af i denne diskussion, er, at det har fremstået, som om vi har begået et løftebrud i forhold til kommunerne. Der er jeg bare nødt til at henvise til den forligstekst, der er. For det, vi aftalte, var at se på finansieringssystemet for at få afdækket hele finansieringssiden på integrationsområdet, herunder hvordan resultattilskuddene og grundtilskuddet fordeles til kommunerne. Det er en ret indviklet øvelse. Den kører her i januar måned, og som jeg sagde før, slutter arbejdet også her i januar, hvor vi har et resultat af det, så vi kan se på, om systemet i dag fungerer rigtigt.

Vi er selvfølgelig i den forbindelse villige til at se på eventuelle forslag om at justere finansieringen inden for de nuværende rammer, hvis eftersynet måtte vise, at det ville være hensigtsmæssigt. Men for mig er det afgørende, at vi tager tingene i den rigtige rækkefølge; at vi ser på at begrænse tilgangen, at vi ser, om vi kan smidiggøre og billiggøre opgaven ved at ændre regler for boligplacering, ændre regler for modtageklasser osv. Når vi så har fået de ting på plads, sætter vi os ned i maj måned og kigger på servicerammen og ser, hvordan vi kan aftale rammerne for det næste år.

Hr. Benny Engelbrecht.

Jeg skal ikke gøre mig til overdommer over, om kommunerne eller finansministeren har mest ret i udlægningen af den aftale, man lavede, og jeg skal ikke blande mig i sådan en diskussion om, hvorvidt det er løftebrud eller ej. Det må Venstre klare internt. Det, som jeg noterer mig, er, at man måske havde været en del af denne debat foruden, hvis man havde ført en mere sober dialog og en mere sober tone. Og så kan jeg i hvert fald konstatere, at hvis der er et sted, hvor man har en udfordring i denne regering, er det med hensyn til den straksopbremsning, som man har lovet danskerne og vælgerne. Den har man i hvert fald ikke levet op til. Så mit spørgsmål skal derfor blot være dette simple: Vil ministeren tage ud til kommunerne og opleve virkeligheden, bl.a. med den invitation, der er kommet fra Kolding?

Finansministeren.

Når nu hr. Benny Engelbrecht inddrager straksopbremsningen, vil jeg gerne sige her, at jeg slet ikke tør tænke på, hvordan det var gået, hvis vi ikke havde tilbagerullet alle de lempelser, som den tidligere regering gennemførte. Jeg tør slet ikke tænke på, hvordan det var gået, hvis man så også i asylfasen bare kunne komme op og arbejde. Vores problemer ville være tifold det, de er i dag.

Hvad angår det, vi sagde om en straksopbremsning, var det jo en opbremsning i forhold til det, den tidligere regering havde lempet, og det formål har vi opfyldt. Man kan jo så sige, at vi skulle have haft overnaturlige evner og forudset lige præcis den flygtningestrøm, der pludselig skyllede ind over hele Europa. Men det er nok for meget forlangt, at vi som de eneste skulle have set det problem.

Tak for det. Det var slut på spørgsmål 4.

Vi går i gang med spørgsmål 5, som også er til finansministeren af hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokraterne.