Spm. nr. S 491

1) Til finansministeren af:

Morten Bødskov (S) :

Hvordan forholder ministeren sig til, at nogle borgmestre truer med at stemme nej til den næste økonomiaftale med kommunerne, hvis ikke ministeren ændrer holdning og forståelse for kommunernes aktuelle udfordringer, som f.eks. Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, giver udtryk for den 14. januar 2016?

Skriftlig begrundelse

Den 14. januar 2016 kl. 10.46 skriver Michael Ziegler på Twitter: »Hvis Claus Hjorts holdning og forståelse for @kommunerne ikke ændrer sig inden juni, bliver det en økonomiaftale uden min stemme! #dkpol«.

Så er det hr. Morten Bødskov for oplæsning af spørgsmålet.

Jeg siger tak. Spørgsmålet lyder i al sin enkelthed: Hvordan forholder ministeren sig til, at nogle borgmestre truer med at stemme nej til den næste økonomiaftale med kommunerne, hvis ikke ministeren ændrer holdning og forståelse for kommunernes aktuelle udfordringer, som f.eks. Høje-Taastrups borgmester, Michael Ziegler, giver udtryk for den 14. januar 2016?

Finansministeren.

Vi står som samfund over for en stor udfordring med at modtage og integrere de mange flygtninge, der kommer. Det gælder hele vores samfund, det gælder både kommunerne og staten. Regeringen gør meget, for at vi kan følge med ved modtagelsen og integrationen af flygtninge. For det første vil vi selvfølgelig begrænse tilstrømningen her til landet, og derfor har vi jo indført den nye integrationsydelse, og vi har gennemført en række asylstramninger. Det vedrører opholdstilladelse og vilkårene for asylansøgere og flygtninge. Men for det andet vil vi lette kommunernes opgave med at modtage og integrere flygtninge, og derfor har vi jo indbudt kommunerne til forhandling om de her spørgsmål, nemlig om hvordan vi kan gøre indsatsen både bedre og billigere.

Vi ønsker at lette den store opgave, kommunerne står med, via konkrete og betydelige lempelser med henblik på at gøre integrationsindsatsen billigere, bl.a. med afsæt i de mange forslag, som kommunerne selv er kommet med. Yderligere har det danske samfund indtil nu desværre været alt for dårligt til at få flygtninge og indvandrere i job. Alt for mange fortsætter jo deres tilværelse i Danmark på offentlig forsørgelse, og det må vi gøre op med. Også det vil vi meget gerne drøfte med kommunerne.

Hvad der så eventuelt måtte restere af ønsker til drøftelser af de økonomiske rammer for kommunerne, må vente til sidst på foråret, når vi i maj måned – og det er efter almindelig praksis – forhandler kommunernes samlede økonomi for 2017.

Men jeg kan så tilføje, at jeg naturligvis ikke vil gå ind i interne bestyrelsesanliggender i KL. Jeg forventer, at KL taler på vegne af kommunerne, når vi mødes til forhandlinger i foråret.

Spørgeren.

Der er nogle kommentatorer, som der i øvrigt efterhånden er rigtig mange af i Danmark, som har peget på, at finansministeren skulle være kørt lidt træt, og at han trænger til udskiftning. Det vil jeg gerne sige jeg personligt virkelig er uenig i. Det ved finansministeren også godt. Men noget andet, som måske kan modbevise trangen til at mene, at finansministeren er kørt lidt træt og trænger til udskiftning, er, hvad man så der skete på KL-mødet i Aalborg. Der må man virkelig sige at det ikke var træthed der blev vist af finansministeren. Tværtimod fik han sat hele salen på den anden ende, da han jo, sådan som vi kender finansministeren, ikke bare sagde, men kraftigt udtrykte, at »den kommunale klagesang piner mig«; det fik jo alle til at ryge op i loftet, ikke mindst den før omtalte konservative borgmester for Høje-Taastrup, som jo ikke er hvem som helst, ej heller i Det Konservative Folkeparti, han er næstformand og en stor mand i kommunerne.

Lytter man til finansministeren nu, må man sige, at det pænt sagt virker, som om der er en vis disharmoni, i forhold til hvordan man opfatter den udfordring, som man står med nu. Regeringen har lovet en straksopbremsning af asyltilstrømningen – det kan man sige ikke rigtig er lykkedes. Men samtidig med at der nu kommer rigtig mange tusinde ind over landets grænser, har man indført minusvækst, og man har indført omprioriteringsbidrag, som betyder, at ganske mange kommuner nu sidder og skal lave meget, meget store besparelser.

Kommunerne melder selv ud, at hvis man ser på tilgangen og de konsekvenser, der bare kommer af den i 2016, vil man se, at det er ca. 1.200 pædagoger, det er 300 modtageklasser, som der skal oprettes for at holde integrationsindsatsen på det niveau, som man har nu.

Hvordan mener finansministeren at kommunerne er i stand til at håndtere det her? En ting er, at vi kan lave en ændring hist og her, men vi har også en interesse i, at de, der så skal integreres, bliver integreret? For det første: Hvordan mener finansministeren at kommunerne skal kunne håndtere det her? For det andet: Vil finansministeren sikre, at opgaven ikke medfører velfærdsforringelser i kommunerne?

Finansministeren.

Først og fremmest vil jeg takke for de pæne ord og sige, at hr. Morten Bødskov jo er en af dem, der kan holde en vågen under lange debatter, og det vil jeg selvfølgelig gerne kvittere for. Hr. Morten Bødskov har en særlig evne til at få mig op i et lidt højere gear, så tak for det til hr. Morten Bødskov.

Med hensyn til den opgave, vi står over for, er vi jo nødt til at se på det 3-årige integrationsforløb, der er i øjeblikket. Jeg tror selv, at integrationsforløbet er for langt, at vi er nødt til at satse mere på turbodansk i begyndelsen, og at vi så skal se at få løst, hvad skal man sige, den forhindring, der ligger i at skaffe mange af de her mennesker ind på arbejdsmarkedet, og der har vi jo altså en fælles udfordring med at få løst det spørgsmål, så vi kan få noget volumen i antallet af mennesker, der kommer ind på arbejdsmarkedet. Og det er jo det, vi vil drøfte med kommunerne, men det er også derfor, at vi her i februar måned starter trepartsdrøftelser med arbejdsmarkedets parter, hvor det her jo så bliver det første, vi tager fat på.

Jeg skal lige gøre opmærksom på, at det kun er ½ minut. Der gik næsten ½ minut bare med at takke hr. Morten Bødskov for de pæne ord, men nu er det hr. Morten Bødskov med en bemærkning til finansministeren.

Takken går den anden vej. Nogle gange er det sådan, når man stiller spørgsmål til finansministeren, at det måske er en selv, der bliver ramt af træthed, fordi der er så mange gentagelser og så lidt vilje til at svare på de spørgsmål, der bliver stillet, så vi prøver igen.

Hvordan kan ministeren mene, at det er en klagesang fra kommunerne? Man står med en udfordring af historiske dimensioner. Man forsøger at komme i dialog med regeringen om, hvordan man håndterer den. Man mener, at når man får så mange tusinde ind, så svarer det til at oprette en mellemstor kommune i Danmark. Det vil man så klare med et par hjørner af ændringer af noget lovgivning, en lidt ændret tilgang til integrationsopgaven, men helt grundlæggende er det en kæmpe integrationsudfordring og økonomisk en kæmpeopgave for kommunerne. Hvordan mener regeringen og finansministeren at det er udtryk for en klagesang? Og vil regeringen sikre, at den opgave ikke forplanter sig og resulterer i egentlige velfærdsbesparelser i kommunerne?

Finansministeren.

Tak. Udgangspunktet for den livlige debat, der var i Aalborg, var jo andet end udlændinge. Det var f.eks. også, som Morten Bødskov siger, omprioriteringsbidraget. Vi har altså en fælles udfordring i at sikre, at vi kan dirigere ressourcer derhen, hvor der er mest brug for dem. Det er jo den diskussion, jeg deltog i på det kommunaløkonomiske forums møde.

For så vidt angår spørgsmålet om, hvor pengene til de her ting skal komme fra, vil jeg bare sige, at førsteprioriteten hos os altså er at få de her mennesker i arbejde, for kommer de ikke i arbejde, så ser de regnestykker, der kan laves, tror jeg, meget, meget tunge ud i et langt livsforløb på offentlig forsørgelse afsluttende med folkepension. Så derfor er det vigtigt med diskussionen og drøftelsen med arbejdsmarkedets parter og med kommunerne om, hvordan vi finder mekanismer, der gør, at man hurtigt kan komme i job.

Hr. Morten Bødskov.

Men det er jo lidt utroligt, at finansministeren kan blive ved med at svare udenom. Michael Ziegler, som er konservativ borgmester i Høje-Taastrup Kommune, har sagt, at hvis kommunerne skal finde flere penge, ud over hvad de allerede skal finde for at dække de områder, der presser sig på lokalt, så bliver der tale om rå besparelser, rå besparelser, på servicen.

Det er, ligesom om at finansministeren lever i sin egen verden. Jeg er godt klar over, at det er meget tykke mure, der er ovre i Finansministeriets røde bygning engang imellem, men hvordan kan finansministeren mene, at det her er en klagesang fra kommunerne? Og vil finansministeren sikre, at den øvelse, man nu har gang i, som ikke bare gælder 2016, hvor opgaven jo er enorm, men som også gælder 2017, 2018, 2019, 2020 osv., ikke forplanter sig og bliver til egentlige velfærdsforringelser i kommunerne for børn, for ældre, på områderne for forebyggelse og på den sundhedsdel, som ligger i kommunerne, og andre af de kommunale velfærdsområder?

Finansministeren.

Jeg skal da ikke skjule, at den opgave, vi står over for, bliver en kæmpe udfordring for det danske samfund. Jeg er bare nødt til at slå fast, at der jo ikke findes nogen nemme løsninger på det, vi er ude i her. Der bliver skabt et billede af, at man kan løse udfordringen ved bare at tage nogle penge et eller andet sted, men det kan vi ikke. Vi har kun de penge til rådighed, som danskerne har betalt i skat, og dem kan vi kun bruge en gang.

Derfor er jeg jo nødt til at sige, at rammerne for den offentlige økonomi ligger fast med finansloven for 2016 og med de aftaler, der er indgået med kommunerne og regionerne. Derfor bliver der jo en opgave i at få enderne til at holde sammen, Men den samme opgave har vi jo i staten, og det var sådan set det, der også var en af mine pointer deroppe: Den, det først rammer, er staten. De ting, som kommunerne taler om, de mange mennesker, der kom her i slutningen af året, er jo nogle, der først senere vil overgå til kommunerne. Så vi har altså tid til at forhandle, hvordan vi gør det billigere, og hvordan vi finder nogle varige løsninger på de her ting. Men vi nødt til at tage tingene i den rigtige rækkefølge. Den rigtige rækkefølge er at begrænse tilstrømningen og se på, om vi kan gøre det billigere, og så drøfter vi i maj og juni måned de økonomiske rammer for kommunerne.

Tak til hr. Morten Bødskov.

Jeg gør endnu en gang opmærksom på, at der er ½ minut til både spørgsmål og svar.

Det næste spørgsmål er stillet til finansministeren af hr. Nicolai Wammen, Socialdemokratiet. Og der er en medspørger, hr. Benny Engelbrecht, Socialdemokratiet.