Spm. nr. S 477

7) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Peter Hummelgaard Thomsen (S) :

Agter ministeren at iværksætte nogen tiltag for at hjælpe de 13.000 enlige forsørgere, som med regeringens kontanthjælpsloft kommer i risiko for at miste deres bolig?

Værsgo at læse spørgsmålet op.

Tak for det. Det kommer i smuk forlængelse af det forrige. Agter ministeren at iværksætte nogen tiltag for at hjælpe de 13.000 enlige forsørgere, som med regeringens kontanthjælpsloft kommer i risiko for at miste deres bolig?

Ministeren.

Ja, det kommer jo netop i direkte smuk forlængelse af det forrige, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen sagde. Og som det fremgik af min besvarelse på det tidligere spørgsmål, er jeg ganske enkelt ikke enig i præmissen for spørgsmålet. Målet med lavere ydelser er, at flere skal blive selvforsørgende, altså at man skal ud på arbejdsmarkedet, så man selv kan betale sin husleje. Der kan efter min mening simpelt hen ikke sættes direkte lighedstegn mellem lavere ydelser og flere udsættelser.

Kommunerne har igennem de senere år fået en række instrumenter, som samlet set sikrer en tidligere og mere målrettet indsats for lejere, der er truet af udsættelse. En opdateret vejledning om kommunernes pligter og muligheder over for udsættelsestruede eller udsatte lejere er faktisk også lige på trapperne. Af den vejledning fremgår det bl.a., at de almennyttige boligorganisationer skal underrette kommunen, samtidig med at en sag om huslejerestance sendes til fogedretten; at der er en fremrykket vurderingspligt for kommunerne i udsættelsessager, særlig over for børnefamilier; at muligheden for flyttehjælp er udvidet, så der kan tildeles flyttehjælp til lejere, der flytter fra en forholdsvis dyr bolig til en billigere bolig; at kommunen i visse tilfælde kan tilbyde hjælp til administration af huslejebetaling; og endelig at der er mulighed for, at kommunen kan yde et nyt beboerindskudslån, så den udsættelsestruede lejer kan tilpasse sit boligforbrug.

Hertil kommer, at der er iværksat en række forsøg med fremskudt rådgivning i almennyttige boligorganisationer, hvor der særlig rådgives om at få styr på økonomien og sikre huslejebetalingen. Der er både i år og næste år afsat satspuljemidler til yderligere projekter om sådanne fremskudte rådgivninger til udsættelsestruede lejere. Den fremskudte rådgivning ser i øvrigt ud til at være meget effektiv, hvilket heller ikke er så overraskende, netop set i lyset af at otte ud af ti udsatte lejere i SFI's undersøgelse om udsættelser fra 2008, som jeg også nævnte før, har oplyst, at de netop har svært ved at styre deres økonomi.

På baggrund heraf er det min vurdering, at der ikke aktuelt er brug for yderligere tiltag til at forebygge udsættelser af lejere, men jeg følger selvfølgelig det her område meget nøje, jo også fordi jeg godt er klar over, hvor vigtigt det er at have en fast bolig.

Spørgeren.

Jeg har altid lært, at man skal starte med ros, så først og fremmest vil jeg sige, at jeg er glad for, at ministeren vil følge det her område meget, meget nøje.

Men så lad mig prøve at vende spørgsmålet om, for nu brugte jeg i går i hvert fald flere timer af min tid herinde i salen, hvor vi diskuterede fastfrysning af grundskylden, og der kunne jeg jo bl.a. høre ministerens ministerkollega, skatteministeren, og ordførere fra en lang række af de partier, som udgør det parlamentariske grundlag for ministerens regering, sige, at man var nødt til at fastfryse grundskylden, fordi vi ikke kunne have, at folk var nødt til at gå fra hus og hjem, og at vi ikke kunne have, at folk kom til at stå med deres familie ude i regnen og blev hjemløse. På den måde indlagde de jo som præmis, at en lavere disponibel indkomst i form af højere grundskyld ville betyde, at folk var nødt til at gå fra hus og hjem.

Det er jo nogenlunde den samme situation, som mange af de her kontanthjælpsmodtagere står i. Så det, jeg bare vil spørge om, er: Ser ministeren, at der er en sammenhæng, og er ministeren enig med dels sin ministerkollega, dels ordførerne fra partierne i regeringens parlamentariske grundlag, i, at det rent faktisk betyder noget, sådan at når man får færre penge til rådighed, er man også i større risiko for at blive udsat fra sin bolig?

Ministeren.

Nu hørte jeg desværre ikke den debat, som hr. Peter Hummelgaard Thomsen deltog i i går, og bitter erfaring herinde fra Folketingssalen har simpelt hen lært mig, at man ikke sådan lige nødvendigvis skal tage referater fra aktører i en debat til efterretning og så bare diskutere ud fra dem. Når det så er sagt, vil jeg sige, at der i hvert fald er én afgørende forskel, og den er, at hvis man lejer en bolig, kan man afhænde den, men det er jo ikke sikkert, at man kan afhænde sin bolig, hvis man ejer den. Det er alt andet lige noget nemmere at sige sin bolig op og så f.eks. forsøge at finde en billigere lejlighed.

Spørgeren.

Den del forstår jeg også godt. Men scenariet var jo egentlig den situation, hvor man simpelt hen ikke havde råd til at betale sine afdrag eller råd til at betale sin skat osv. Men lad nu det ligge. Ministeren sagde også før, at man prøver i et tæt samarbejde med kommunerne at have forskellige strategier og ordninger osv., og kommunerne siger jo selv – og nu læser jeg op fra deres høringssvar til spørgsmålet om indførelse af kontanthjælpsloft – at lovforslaget forventes at føre til flere udsættelser og dermed også flere hjemløse, hvilket er i strid med regeringens eget 2020-mål på det sociale område om at nedbringe antallet af hjemløse.

Det siger kommunerne jo ikke for sjov. Det er jo, fordi de ser en klar sammenhæng mellem, at især 13.000, måske endda 14.000, hvis man tager 225-timersreglen med, kommer til at få så kraftigt et fald i deres disponible indkomst, at formentlig mange af dem ender med at gå fra deres bolig. Hvordan forholder ministeren sig til KL's høringssvar?

Ministeren.

Jeg bliver nødt til at sige, at når KL sender et høringssvar, behøver jeg jo ikke at være fuldstændig enig i alting, der står i sådan et høringssvar, men jeg kan jo tage til efterretning, hvad KL har skrevet. Og så synes jeg jo sådan set også, at det er vigtigt – og det håber jeg da også at spørgeren vil anerkende – at der jo netop nu er en vejledning på trapperne omkring tiltag, man kan gøre for netop at hjælpe de mennesker, der ellers var i fare for at blive udsat af deres bolig. Det er da alt sammen initiativer, som jeg tror på kan hjælpe noget. Og så bare lige for igen at vende tilbage til præmissen: Jeg deler simpelt hen ikke præmissen, som spørgsmålet er stillet på baggrund af, for det er netop ikke meningen, at man skal være permanent på integrationsydelse. Meningen er, at man skal ud på arbejdsmarkedet, og der er altså en verden til forskel på at være på integrationsydelse og så at være ude på arbejdsmarkedet.

Spørgeren.

Nu drejer det her sig jo også først og fremmest også især om den del, der handler om kontanthjælp, som jo også rammer etniske danskere osv. Men bare for at summere op: Regeringen agter at indføre et kontanthjælpsloft, som kommer til at ramme rigtig mange, men jo i særdeleshed 13.000 enlige med børn og i særdeleshed også, hvis man tager 225-timersreglen med, 670 par, der kommer til at få kraftige nedskæringer i deres disponible indkomst. Det forventer man så samtidig også fra regeringens side vil bevirke, at 650 kommer i beskæftigelse.

Så man må bare konkludere, at der jo ikke er sammenhæng mellem forventningen om, at alle mennesker render ud i arbejde, og så hvor mange der rent faktisk bliver ramt, og som boligselskaberne og Kommunernes Landsforening og handicaporganisationerne og alle mulige andre advarer om vil føre til flere udsættelser. Så det er bare for at summere op i et håb om, at regeringen genovervejer at indføre det her kontanthjælpsloft.

Ministeren.

Åh, jeg ville bare sådan håbe, at hr. Peter Hummelgaard Thomsen var enig med mig i, at det er en helt afgørende værdi, at man kan skabe et arbejdsmarked, hvor det kan betale sig at arbejde. Det er jo det, der er hele grundlaget for det her.

For mig er det virkelig en grundlæggende værdi, at det kan betale sig at arbejde, så man kan forsørge sig selv. Det her er ikke et spørgsmål om, om man er etnisk dansker, eller man er indvandrer, det her er et spørgsmål om, at det for alle helst skulle kunne betale sig at arbejde. Og hvis man så lige skal runde hele den der indvandrerdebat, må man bare sige, at lige nøjagtig for indvandrere er det da ekstremt vigtigt at komme ud og få kendskab til det, man kunne kalde den helt almindelige danske hverdag, og det sker altså i høj grad gennem arbejdsmarkedet. Så meningen er altså ikke, at man skal være på en offentlig ydelse, meningen er, at man skal tjene sine egne penge og blive en del af samfundet.

Tak til spørgeren.

Og vi skifter spørgeren ud til spørgsmål 8, som også er til udlændinge-, integrations- og boligministeren, og det er stillet af hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.