Det er dejligt at høre.
Så vil jeg høre justitsministeren om et citat fra Venstres tidligere retsordfører, hr.
Karsten Lauritzen, som jeg har fundet frem, og det stammer fra maj 2014, hvor han udtaler:
Det sender et stærkt signal til dem om, at det at tilhøre en rocker-bande-gruppering er noget, vi straffer og sanktionerer fra samfundets side, og ikke noget, vi belønner med en prøveløsladelse.
Det sagde Venstres retsordfører, og der vil jeg bare en sidste gang – for jeg anerkender jo helt de fremskridt, regeringen vil gøre på det her område – høre, om de elementer, der ligger i et samlet beslutningsforslag, er noget, man stadig væk støtter.
Altså, kan vi forvente at se det som elementer, når regeringen fremsætter et forslag om det her, eller er det noget, man tager løbende i en proces på et eller andet tidspunkt?