Spm. nr. S 42

23) Til beskæftigelsesministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S) :

Hvad er ministerens holdning til artiklen »Vold mod hver tiende offentligt ansat« bragt i Politiken den 7. oktober 2015?

Spm. nr. S 42

23) Til beskæftigelsesministeren af:

Lennart Damsbo-Andersen (S) :

Hvad er ministerens holdning til artiklen »Vold mod hver tiende offentligt ansat« bragt i Politiken den 7. oktober 2015?

Værsgo for oplæsning af spørgsmålet.

Tak for det, formand. Jeg vil gerne spørge beskæftigelsesministeren, hvad hans holdning er til artiklen, der hedder »Vold mod hver tiende offentligt ansat«, der blev bragt i Politiken den 7. oktober i år.

Beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Den artikel i Politiken, der henvises til, refererer til en undersøgelse fra FTF, som viser, at op imod hver tiende offentligt ansat har været udsat for vold det seneste år. Jeg vil godt indlede med at slå fast, at det skal være sikkert og sundt at gå på arbejde i Danmark, og at det er en alvorlig situation, når mennesker bliver udsat for vold eller trusler, mens de passer deres arbejde. Artiklen nævner historier om mennesker, der er blevet slået og spyttet på, og det er naturligvis fuldstændig uacceptabelt. Det er uacceptabelt, at man skal udsættes for den slags, når man passer sit job og arbejder med mennesker og i funktioner, der er centrale for vort samfund.

Det følger af vores arbejdsmiljølovgivning, at det er en arbejdsgivers pligt og opgave at håndtere og forebygge vold og trusler. Det betyder bl.a., at de ansatte skal beskyttes mod fysisk og psykisk vold fra eksempelvis elever, patienter, pårørende eller andre borgere. Det er på den enkelte arbejdsplads, at man har kendskab til, hvordan man bedst beskytter de ansatte, og det er her, forebyggelsen skal ske, og det er her, det primære ansvar er og fortsat skal være forankret. Når det er sagt, har regeringen også fokus på forebyggelse af vold og trusler på jobbet.

Venstre indgik i foråret i år sammen med et bredt flertal i Folketinget en aftale om en styrket arbejdsmiljøindsats. Her blev det aftalt at gøre det risikobaserede tilsyn mere målrettet. Det betyder, at Arbejdstilsynet fremover kommer der, hvor der er de største arbejdsmiljøproblemer, og mindre på de virksomheder, der har styr på arbejdsmiljøet. Aftalen bidrager til, at Arbejdstilsynet prioriterer at føre tilsyn med virksomheder, hvor der er risiko for trusler eller vold. Derudover har Venstre været med til at udvide kravene til arbejdsgiverne, så de har pligt til at forebygge arbejdsrelateret vold også uden for arbejdstiden. Det har vi gjort, fordi man heller ikke i sin fritid skal udsættes for arbejdsrelateret vold fra eksempelvis patienter eller pårørende.

Samlet set mener jeg derfor, at regeringen tager opgaven med at forebygge vold på arbejdspladsen særdeles alvorligt. Tak.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak for ministerens svar. Jeg vil godt kvittere og sige, at jeg synes, det er positivt, at ministeren så tydeligt er optaget af arbejdsmiljøet og af at skabe sikre arbejdspladser derude. Jeg er fuldstændig enig i, at Arbejdstilsynets indsats skal være mere målrettet og risikobaseret, som vi har aftalt i foråret, og jeg ser også frem til, at den aftale, vi lavede, bliver ført ud i livet, og at vi kan begynde at se resultaterne af den. Men jeg kan også se, at ministeren jo ikke anerkender værdien og nødvendigheden af de tiltag, der også er blevet sat i søen i forhold til at modvirke vold på arbejdspladsen.

Jeg har et eksempel. Jeg har taget et blad med her i dag, som jeg har fået, Arbejdsmiljø, som ministeren måske har set, og som udgives af Center for Arbejdsmiljø, og på side 33, som er en fantastisk side, står der: Bliver du slået, skubbet eller truet på dit arbejde? Og så er der en anvisning til, hvordan man kan forebygge, at det kommer til at ske, bl.a. ved at gå ind på en hjemmeside, der hedder Forebygvold, som bliver serviceret af Center for Arbejdsmiljø. Jeg har så ringet over til dem og spurgt: Hvor mange bruger den her? Er det overhovedet nødvendigt at have sådan en information? Der oplyser de så til mig, at der i 2013 var mere end 14.000 mennesker, der var inde at kigge på den her hjemmeside, og at der i 2014 var mere end 73.000, der var inde at se på den, hvor de oplyser om, hvordan man kan modvirke vold på arbejdspladsen, og hvordan man på sin egen arbejdsplads kan modvirke vold. Det viser jo meget tydeligt, at der er et meget stort behov for information og hjælp til, hvordan man kan håndtere de problemer, man kan løbe ind i på arbejdspladsen, og hvordan man forebygger vold og trusler om vold.

Altså, helt ærligt: Er det særlig fornuftigt, at man med de tiltag, som ministeren og regeringen nu gør i forbindelse med finansloven, så lukker ned for den her hjemmeside pr. 1. januar? Og hvor skal de mennesker – jeg tør bare sige, det er 73.000 – så gå hen, hvis de vil søge information om, hvordan man sikrer sig og modvirker vold på arbejdspladsen?

Ministeren.

Tak for det. Det er korrekt, at der lige nu foregår en række forskellige aktiviteter, som indebærer en omlægning af vort Arbejdstilsyns funktioner.

Arbejdstilsynet har på den ene side været præget af at have haft en række særbevillinger, der stod over for udløb, og de udløber nu med det finansår, vi er i. Samtidig har vi på den anden side, som vi lige har været inde på, fået lavet en aftale i foråret, der giver langt større muligheder for, at Arbejdstilsynet kan foretage en fornuftig prioritering af sin indsats, således at prioriteringen bliver baseret på risikovurderinger af enhver karakter i forhold til virksomheder af enhver karakter, analytisk baseret på informationer fra Arbejdstilsynet selv, fra Arbejdsskadestyrelsen, fra NFA osv.

Så det, jeg kan stå inde for, er, at vort mål ikke er at svække arbejdstilsynsindsatsen, heller ikke i forhold til risikoområder i forhold til vold eller trusler om vold, men det er at målrette den almindelige driftindsats og sørge for, at vi har så effektive kilder til den som muligt. Og jeg vil også sørge for, at vi har så effektive oplysningsredskaber i forhold til brugerne, som det er tænkeligt, i denne driftsorganisation.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Tak, formand. Men jeg kunne jo godt spørge ministeren, om ikke ministeren mener, at det er bedre at forebygge end at helbrede. Altså, det, der sker her med den her finanslov, er jo reelt, at man fjerner forebyggelsen, at man fjerner de muligheder, der er for at forebygge vold på arbejdspladsen, og så går man ind og helbreder kun og kommer kun der, hvor man har set der er en problemstilling, i stedet for at forebygge, at den overhovedet opstår.

Hvis vi går ind og kigger på en undersøgelse, som er lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø i 2014, så siger mere end 15 pct. af de 50.000 tilfældigt udvalgte arbejdende mennesker, man har spurgt, enten, at de føler sig truet i forhold til vold, eller at de har de været udsat for vold – 15 pct. af nogle tilfældigt udvalgte arbejdende mennesker i Danmark. Det viser for mig, at det her er dybt, dybt alvorligt, og at det bliver man nødt til at forholde sig til. Men ministeren har så valgt at fjerne forebyggelsespakken og kampagnerne på finansloven, og det er netop dem, der skal forebygge, at det her kommer til at ske. Og der er jo rigtig stor efterspørgsel efter kampagner, som jeg også påviste før, i forhold til de her voldsforebyggende aktiviteter.

Ministeren.

I tilknytning til de omlægninger, der foregår, vil jeg sikre, at vores tilsynsaktiviteter bliver målrettet de forskellige risikoområder – og bliver målrettet effektivt i forhold til de forskellige risikoområder – også de områder, vi taler om her. Jeg vil også sikre, at den viden, der er til rådighed, kan stilles til rådighed for de virksomheder, der har ansvaret for også i den offentlige sektor at sikre, at deres ansatte ikke udsættes for vold eller udsættes for risikoen for vold.

Det, vi skal være opmærksomme på her, er, at det er de offentlige virksomheders ledelser, der har ansvaret for at sikre de fornødne redskaber og udvikle den fornødne kultur til at beskytte medarbejderne mod de risici. Vi har fra ministeriets og fra tilsynets side en forpligtelse til at samle viden og stille viden til rådighed for dem, således at de er bedst stillet. Det vil vi sikre i den nye driftsorganisation.

Hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Jamen det er jeg glad for ministeren siger, for det er sådan set min største bekymring, netop at der ikke længere vil være mulighed for, at man kan få den orientering, man skal have. Jeg betragter i øvrigt det her som en rent økonomisk, kynisk betragtning fra regeringens side, nemlig at man indstiller alt forebyggelsesarbejdet, og så bruger man pengene på nogle andre ting i samfundet.

Jeg kan også forstå, at ministeren – i hvert fald på nuværende tidspunkt – ikke har nogen speciel plan for, hvordan man skal gøre det her. Og jeg kunne godt tænke mig så at høre ministeren, om ikke vi kan få et håndslag på her, at uanset hvilke tiltag der bliver lavet i forbindelse med finansloven, vil der også fremadrettet være forebyggelsespakker eller forebyggelseshjælp til virksomheder og arbejdspladser, både private og offentlige, i forhold til at sikre, at man kan modarbejde vold og trusler om vold på arbejdspladserne.

Ministeren.

Der er ikke fra regeringens side nogen form for kynisme i de omlægninger, der foretages. Denne regering må som andre regeringer foretage de nødvendige økonomiske prioriteringer, for at samfundsøkonomien hænger sammen, og det indebærer udfordringer på alle driftsområder til fortsat effektivisering. Det gælder også det ansvarsområde, vi taler om her.

Men det betyder ikke, at vi vil slække på forebyggelsesarbejdet. Jeg er fuldstændig enig i nødvendigheden af at have fokus på forebyggelsesarbejdet. Det er i udviklingen af arbejdsmiljø og -kultur og i det at værne om vort arbejdsliv, så vi kan holde til arbejdslivet hele livet, meget, meget centralt, og det vil have en høj prioritet. Og jeg vil sikre, at den viden, der er nødvendig i forbindelse med at understøtte forebyggelsesarbejdet ude i virksomhederne, og som er til stede fra egne kilder og fra udenlandske kilder, er en viden, vi stiller til rådighed for de virksomheder, der har behov for den.

Tak til beskæftigelsesministeren, og tak til hr. Lennart Damsbo-Andersen.

Hermed er spørgetiden afsluttet.