Spm. nr. S 353

13) Til skatteministeren af:

Jesper Petersen (S) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at Danmark skævvrides mere økonomisk, og at borgerne i kommuner som Haderslev, Kolding, Tønder, Aabenraa og Sønderborg er med til at betale regningen for fastfrysningen af grundskylden i 2016, mens lettelsen ikke kommer borgerne i de samme kommuner til gode?

Værsgo.

Tak for det. Jeg læser spørgsmålet op:

Mener ministeren, at det er rimeligt, at Danmark skævvrides mere økonomisk, og at borgerne i kommuner som Haderslev, Kolding, Tønder, Aabenraa og Sønderborg er med til at betale regningen for fastfrysningen af grundskylden i 2016, mens lettelsen ikke kommer borgerne i de samme kommuner til gode?

Værsgo til ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg har fuld forståelse for, at spørgeren er optaget af de her tilfældige kommuner, som alle sammen ligger i Sønderjylland, som jo også er spørgerens bagland, og derfor glæder det mig også at svare.

Jeg vil gerne starte med at sige, at boligejerne i de nævnte kommuner heller ikke vil opleve stigninger i grundskylden. Fastfrysningen af grundskylden er jo ikke en problemstilling, der kun gør sig gældende i dele af landet. Fastfrysningen kommer til at ske i alle dele af landet, også for boligejere i Haderslev, Kolding, Tønder, Aabenraa og Sønderborg. Og fastfrysningen hjælper alle de boligejere, som ellers ville stå over for stigninger i grundskyldsbetaling, uanset hvor i landet boligen er beliggende.

Men det er selvfølgelig klart, at stigningen har størst effekt i kroner og øre der, hvor der bliver indefrosset flest penge eller ikke skal betales den her grundskyldsstigning. Det er der, hvor der ellers ville have været store stigninger – det er jo bl.a. i hovedstadsområdet og i en række kommuner rundtomkring i landet – præcis på samme vis, som hvis man nu f.eks. lettede topskatten, sådan at de kommuner, hvor man har mange topskatteydere, samlet set ville slippe med mindre skattebetaling end de kommuner, hvor man ikke har nogen topskatteydere.

Sådan er vores skattesystem jo skruet sammen, nemlig at når man ændrer på en skattesats eller en skatteprocent eller et fradragsbeløb, rammer det forskelligt i forskellige dele af landet, og det er der ikke noget mærkeligt i.

Tak. Spørgeren.

Skatteministeren forsøger sig med sådan en sådan er det jo-argumentation. Det, jeg er ude efter, er at få diskuteret den her sag, hvor man laver noget, som både er socialt skævt – i og med at det jo er de kommuner, hvor der har været den mest gunstige udvikling økonomisk og i priserne på ejendomme, som får broderparten af den her gevinst – og som også viser sig at være geografisk skævt.

Jeg fik i forgårs skatteministerens egne tal for, hvad det betyder for de her kommuner. I Tønder og Aabenraa f.eks. er det 30 kr., en boligejer næste år vil kunne mærke det med, mens det på Frederiksberg er over 3.000 kr. Og det helt grelle kommer, når man ser på, hvad der også følger med det her, nemlig at det jo skal betales.

Der er over ½ mia. kr., som ikke kommer i statskassen, fordi man laver den her fastfrysning af grundskylden næste år. Og den regning samler regeringen op bl.a. ved at skære ned på kommunernes bevillinger i de kommende år, ligesom uddannelse, forskning, kontanthjælpsmodtagere og alle mulige andre holder for i den finanslov, hvor det her element indgår.

De kommuner, jeg har nævnt her – og faktisk otte kommuner ud af de nederste 25 på den her liste – er beliggende i Syd- og Sønderjylland, som ministeren har ret i at jeg kommer fra. Så otte af de nederste 25 er beliggende i Syd- og Sønderjylland, og der får man altså nogle meget, meget små lettelser.

Men borgerne i de samme kommuner er jo med til at samle regningen op, i form af at der vil blive færre penge til at drive deres kommunale velfærd for, og også uddannelsesstederne i deres kommuner bliver presset på deres økonomi i de kommende år som følge af regeringens finanslovsforslag.

I stedet for sådan er det jo-argumentationen kunne jeg godt tænke mig, at skatteministeren forholdt sig til det.

Altså, er det ikke rigtigt, at det rent økonomisk øger den geografiske skævvridning i landet, når man laver sådan en fastfrysning, der især kommer nogle områder til gavn, hvor udviklingen i forvejen er gunstig, mens regningen skal samles op af alle, også de områder, hvor udviklingen er mindre gunstig rent økonomisk?

Tak. Så er det ministeren.

Jeg kan bekræfte, at når man laver ændringer i skattesystemet, f.eks. fastfryser grundskylden eller ændrer på et fradrag, så rammer det forskelligt, afhængigt af hvem der bor hvor, og hvad de tjener. Og hvis man sænker en procentsats, er skattelettelsen i kroner og øre jo større for dem, der tjener meget, end for dem, der tjener mindre. Og det synes jeg som sådan ikke der er noget uretfærdigt i.

Det er jo ikke rigtigt, at der deles penge ud til nogle kommuner, og at regningen så samles op af alle. Sådan kan man ikke gøre finansloven op. Finansloven er også udtryk for besparelser på f.eks. udviklingsbistanden. Det kunne også være det, der var med til at finansiere den her lempelse af grundskylden. Så jeg køber ikke helt spørgerens præmis for spørgsmålet.

Tak. Spørgeren.

Det er muligt, skatteministeren ikke køber den. Men ikke desto mindre er det jo sådan, det forholder sig, nemlig at der i finansloven indgår nogle lettelser, og at der også indgår nogle besparelser og nogle forringelser.

Jeg nævnte det ikke før, men det er jo også ældre borgere og kontanthjælpsmodtagere, som kommer til at opleve, at deres boligydelse bliver mindre i de kommende år, og det er endnu et led i finansloven. Også der er man jo med til at samle den regning op, ved at enlige kontanthjælpsmodtagere og ældre borgere i de samme kommuner får en mindre boligydelse og altså på den måde er med til at betale den regning, der opstår, når regeringen vil indføre en markant skattelettelse som den her til boligejerne.

Tak. Ministeren.

Altså, jeg har det principielle udgangspunkt, at pengene har det bedst i borgernes lommer. Men det er jo heller ikke nogen hemmelighed, at regeringen ikke er gået til finanslovsforhandlinger med et ønske om at sænke grundskylden. Det har været et ønske fra Det Konservative Folkeparti, og det er en indrømmelse, de har fået i finanslovsforhandlingerne, lige så vel som spørgerens parti gav indrømmelser til Enhedslisten eller SF, da Socialdemokraterne var i regering. Og sådan er en finanslovsforhandling.

Jeg må sige, at jeg synes, det er en udmærket aftale. Det er også en udmærket aftale for Syd- og Sønderjylland. Der er penge i finansloven til udflytning af statslige arbejdspladser og til sundhed. Så den der præmis, som spørgeren lægger ned, med, at det her er penge, man tager fra sønderjyderne og giver til folk i Nordsjælland, er altså ikke rigtig.

Men det er fuldstændig rigtigt, at en grundskyldsfastfrysning jo rammer mest gunstigt der, hvor man ellers skulle betale meget i grundskyld.

Spørgeren, værsgo.

Nu prøver skatteministeren så at tørre den af på nogle andre. Altså, nu er det pludselig De Konservatives skyld. Regeringen må da stå ved den finanslov, man har lavet, og ikke sige, at det er noget, der skal tillægges De Konservative. Dem kan man jo ikke kalde ind her. Det er ministeren, der er ansvarlig, og det er ministerens parti, der som regeringsparti laver en finanslov, der indebærer, at der er nogle væsentlige regninger på den kommunale velfærd i de kommende år, også til ældre, kontanthjælpsmodtagere og uddannelsessteder, altså områder, hvor man jo altså også vånder sig noget.

Det samme kunne gøre sig gældende for Vesthimmerland og Hjørring, som jeg ved at skatteministeren har personlig berøring med. Og den regning, man er med til at betale, er altså en regning for noget, som bliver til gavn for boligejere i en helt anden ende af landet, hvor udviklingen i forvejen er gunstig. Det er ikke De Konservatives ansvar, det er ministerens ansvar.

Tak. Og ministeren slutter af. Værsgo.

Jamen jeg står fuldt ud på mål for den finanslovsaftale, der er indgået. Jeg forsøgte bare at nuancere det ved at sige, at spørgerens præmis om, at man kan sige, at vi finder nogle penge på et område i finansloven og giver dem til et andet område, ikke er rigtig. Sådan er det jo ikke.

Man bliver nødt til at se på det samlet, og hvis man kigger på finansloven samlet, er der altså mange penge til ældreområdet. Der er mange penge til sundhedsområdet, hvilket også gavner i Syd- og Sønderjylland. Der er penge til udflytning af statslige arbejdspladser, hvad der i den grad gavner i Syd- og Sønderjylland.

Så er der andre elementer, der gavner mere andre steder. Og hvad grundskylden angår, er det da i de kommuner, hvor der skulle have været de højeste grundskyldsstigninger, at man i kroner og øre får den største lettelse. Men sådan er det jo med skattesystemet, at det rammer forskelligt, afhængigt af hvilken knap man vælger at skrue på. Det er der ikke noget usædvanligt i.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

Tak for det. Spørgsmålet er sluttet.

Det næste spørgsmål er til uddannelses- og forskningsministeren af fru Mette Reissmann, Socialdemokraterne.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)