Spm. nr. S 198 (omtrykt)

11) Til miljø- og fødevareministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Vil ministeren give dispensation til de lodsejere, der langs den jyske vestkyst forsøger at redde deres huse med midlertidige foranstaltninger fra at styrte i havet, inden efter- og vinterhalvårets storme begynder at rase?

Værsgo.

Tak, fru formand. Spørgsmålet lyder:

Vil ministeren give dispensation til de lodsejere, der langs den jyske vestkyst forsøger at redde deres huse med midlertidige foranstaltninger fra at styrte i havet, inden efter- og vinterhalvårets storme begynder at rase?

Værsgo til ministeren.

Tak til hr. Bjarne Laustsen for spørgsmålet. Jeg anerkender den bekymring, som borgere tæt ved kysten har for deres ejendomme, og jeg ønsker jo, at der findes fornuftige løsninger for kystbeskyttelsen langs den jyske vestkyst.

Kystdirektoratet har vurderet, at de der halmballer, som man nu har lagt ud nogle steder, under rolige vejrforhold fungerer som hård kystbeskyttelse. Dermed er de i virkeligheden med til at øge erosionen på nabostrækninger, og under storm vil de slet ikke kunne yde den nødvendige beskyttelse.

Nu er det sådan, at jeg slet ikke vil involvere mig i de konkrete afgørelser, for det skal lodsejerne og Kystdirektoratet finde ud af med hinanden, men jeg appellerer bare til, at der er en god dialog, og at man får snakket godt igennem, hvordan man bedst kystsikrer og samtidig tager hensyn til dem, der ligger ved siden af.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Jeg tror, at miljøministeren fik en meget god fornemmelse af problemerne ved det møde i Aalborg, som ministeren selv havde indkaldt til. Jeg tror, der var et par hundrede – der måtte bæres flere stole ind – folk er jo bekymrede.

Jeg tror, ministeren er enig med mig i, at vi faktisk har pligt til at redde værdier, og derfor skal vi gøre noget. Vi skal også kigge på, at der har været mange storme igennem den senere tid, som har taget rigtig meget. Derfor haster det jo nu. Derfor beder jeg ministeren om at forstå, at folk bliver ved med at få nej, nej og nej fra Kystdirektoratet til at gøre noget som helst. Nu siger de, at de selv betaler for det, der sker, at de gerne vil have lavet noget midlertidigt, og at de gerne vil være med til at kigge på noget fremadrettet. Hvorfor kan de så ikke få lov til det?

Jeg forstår godt, at ministeren siger, at en hård kystsikring måske kan betyde erosion andre steder osv., men det er jo også derfor, man ikke skal gøre det her permanent, men kun gøre det til et forsøg. Det er derfor, jeg spørger ministeren – altså for at man ikke skal komme ud i selvtægt og andre ting – om ministeren kan give en dispensation, således at vi kan forsøge med det naturlige produkt, som halm og bigballer er, og som heldigvis findes overalt i vores samfund.

Det kan næppe gøre skade på naturen, at bigballerne bliver sat op, og så kunne man måske se, hvor meget sand der lejrer sig foran halmballerne og især bagved, for det er jo især ved klitfoden, der er behov for beskyttelse nu og her.

Tak. Så er det ministeren.

Det er jo rigtigt, at der var et møde i mandags, hvor der var rigtig mange synspunkter om kystsikring. Mange lodsejere fortalte om deres bekymringer. Og så var der faktisk en hel del på mødet, der netop også understregede behovet for at tage hensyn til naboen, altså dem, der kan blive påvirket negativt af den kystsikring, man vælger.

Jeg vil ikke tage stilling til de enkelte virkemidler, men jeg har bedt Kystdirektoratet om at samle op på de indspark, der var under mødet i mandags, og ligesom gøre rede for, hvad der kan arbejdes videre med, og hvad der ikke er egnet.

Som jeg nævnte i min besvarelse, er der udfordringer med halmballer, der nemt kommer til at virke som hård kystsikring og i virkeligheden under storm slet ikke vil kunne give den beskyttelse, man efterlyser.

Jeg kan nævne for hr. Bjarne Laustsen, at Kystdirektoratet senest havde møde med grundejerne ved Nørlev sidste fredag, hvor man netop diskuterede igennem, hvad der var af mulige løsninger, herunder skråningsbeskyttelse kombineret med sandfodring. Og jeg tror simpelt hen, det er vejen frem, altså at man i lokalområdet har diskussionen med Kystdirektoratet om, hvad der er egnet.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Tak. Jeg kunne godt tænke mig at vide, hvad det er for en form for dokumentation, der er for, at halmballerne virker som hård kystbeskyttelse, og at det medfører erodering andre steder. Altså, mig bekendt har de ikke været lagt ud før; det er der nogle der har fundet på, fordi det sådan set er et prisbilligt produkt, er ret nemt at lave og kan fjernes igen, når forårsstormene har lagt sig

Så derfor kunne jeg godt tænke mig at vide, hvordan man er nået frem til det, og om der foreligger nogen dokumentation. Det er i øvrigt vigtigt i forhold til Kystdirektoratet og alle mulige andre, når man skal træffe nogle afgørelser, at der er dokumentation bag de ting, man laver. Det er jo derfor, at hvis ikke ministeren kan gøre det, er spørgsmålet, om Kystdirektoratet så kan gå ind og give en dispensation. Så kan man prøve af her i vinter, om det er noget, der virker.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg er fuldstændig enig med spørgeren i, at det er rigtig vigtigt, at vi kan forklare og dokumentere, hvorfor der bruges det ene virkemiddel frem for det andet. Det har jeg også bedt om at der bliver gjort mere ud af, og jeg tror også, at hr. Bjarne Laustsen lagde mærke til på mødet i mandags, at der netop var en god præsentation af, hvad der kan gøre en forskel. Og der er nok ingen tvivl om, at sandfodring er noget af det mest effektive at tage i anvendelse.

Men jeg vil sørge for at få udarbejdet et notat om halmballer. Mig bekendt har det faktisk været prøvet af tidligere. Jeg vil få afdækket, hvad vi ved om det, og det vil jeg sende over til hr. Bjarne Laustsen.

Tak for det. Sidste spørgsmål.

Jamen det takker jeg selvfølgelig for. Men jeg tror også, ministeren kan forstå, at det er meget vigtigt, at der kommer en afklaring nu og her. Det er lang tid siden, jeg begyndte at skrive noget om det, og det er lang tid siden, lodsejerne begyndte at henvende sig. For det er jo nu på det her tidspunkt, at stormene kommer, og de kan også komme om foråret.

Med de få meter, der er tilbage, er der adskillige huse, der står til at ryge i havet. Det er der ingen af os der bryder os om. Og hvad angår den der teori om, at vi bare skal lade vind og vejr gå sin gang, så tror jeg, at vi må prøve at sige, at vi skal finde på noget. Men indtil vi finder frem til den rigtige løsning, er spørgsmålet, om ikke de her midlertidige løsninger, som ikke skader nogen, kan bringes i anvendelse.

Tak. Ministeren.

Jeg har understreget over for Kystdirektoratet, at der skal være en ordentlig dialog med de berørte lodsejere, for man forstår jo til fulde frustrationen over at se, at forholdene omkring ens hus ændrer sig og der er en risiko for, at huset falder i havet. Jeg tror også, at mødet med lodsejerne fra Nørlev netop er udtryk for, at man gør en indsats fra Kystdirektoratets side for at prøve at finde løsninger.

Jeg har også appelleret til Kystdirektoratet om i det hele taget at være opsøgende, så man ikke kommer for sent i gang, men simpelt hen får håndteret den udfordring, der er med at kystsikre, tidsnok til, at man ikke kommer i en vanskelig situation.

Tak for det.

Der er et nyt spørgsmål fra hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokraterne, til miljø- og fødevareministeren.