Spm. nr. S 194

13) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af:

Jacob Mark (SF) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at gymnasierne bliver ramt af dobbeltbesparelser, når man først finansierer erhvervsuddannelsesreformen delvis ved at spare på gymnasierne og derefter påtvinger gymnasierne et omprioriteringsbidrag på 2 pct., og hvordan forestiller ministeren sig, at gymnasierne skal løse opgaven uden at svække kvaliteten?

Spm. nr. S 194

13) Til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af:

Jacob Mark (SF) :

Mener ministeren, at det er rimeligt, at gymnasierne bliver ramt af dobbeltbesparelser, når man først finansierer erhvervsuddannelsesreformen delvis ved at spare på gymnasierne og derefter påtvinger gymnasierne et omprioriteringsbidrag på 2 pct., og hvordan forestiller ministeren sig, at gymnasierne skal løse opgaven uden at svække kvaliteten?

Værsgo.

Jeg læser spørgsmålet op: Mener ministeren, at det er rimeligt, at gymnasierne bliver ramt af dobbeltbesparelser, når man først delvis finansierer erhvervsuddannelsesreformen ved at spare på gymnasierne og derefter påtvinger gymnasierne et omprioriteringsbidrag – et besparelsesbidrag – på 2 pct.? Og hvordan forestiller ministeren sig, at gymnasierne skal løse opgaven uden at svække kvaliteten?

Tak for det. Værsgo, ministeren.

Jamen det er jo rigtigt, at vi fra regeringens side har sagt, at der ligesom på de øvrige områder i hele vores samfund – det være sig sygehusene, det være sig indsatsen for de ældre – årligt skal være et omprioriteringsbidrag på 2 pct.

Regeringen mener også, at oven på en række år med udgiftsstigninger siden 2008 på 31 pct. på ungdomsuddannelsesområdet kan vores stærke uddannelsessektor også kigge på, om man kan få pengene til at strække lidt længere. Derfor har vi sagt, at omprioriteringsbidraget på de 2 pct. også fremover skal gælde uddannelsessektoren.

Så er det da klart, at når der ligger en ubetalt regning fra den tidligere regering på knap 0,5 mia. kr. om året i forhold til at finansiere erhvervsskolereformen, jamen så kommer der en ekstraregning. Det blev jo også forudset af den tidligere regering og aftalepartierne, at den regning skulle finansieres inden for uddannelsesområdet.

Jeg er sådan set glad for, at vi i fællesskab så også har udmøntet den aftale og taget ansvaret for at sikre, at vores erhvervsuddannelser og den reform, vi har lavet i fællesskab, er blevet finansieret.

Mener jeg, at vores gymnasier kan løfte opgaven? Ja, det mener jeg godt de kan. Vi har stærke ledelser, vi har dygtige lærere ude lokalt, vi har også en sektor med en sund økonomi og ret pæne overskud i en lang årrække. Og på baggrund af en stor indtægtstilførsel siden 2008 mener jeg også, at det er muligt at kigge på at finde 2 pct. inden for effektiv drift og andet de kommende år, uden at det går ud over kvaliteten af vores uddannelser.

Værsgo til spørgeren.

Tak for svaret. Jeg synes også, det er fornuftigt – for vi er jo også med i aftalen – at tilføre erhvervsskolerne nogle midler. Derfor bliver jeg også bare rigtig bekymret, når man så tager midlerne igen kort tid efter.

Men nu handler det om gymnasier, og om man kan gøre det her uden at slække på kvaliteten. For det har jeg ikke hørt ministeren svare på om hun mener man kan.

F.eks. har man på Næstved Gymnasium en overskudsgrad på 0,3 pct. og et overskud på 0,4 mio. kr. i år, men vi skal spare 3,7 mio. kr. på dem i EUD. Og bagefter tager man så også 1,6 mio. kr. på finansloven, er der forslag om.

Lige så store tal er det på Morsø, hvor man kun har et overskud på 0,2 mio. kr. og skal spare 2 mio. kr. Altså, der er en markant større besparelse på mit eget gymnasium i Køge. Der har man en meget lav overskudsprocent, men skal spare 10 pct. frem til 2019.

Det her er altså ret store tal, når man lægger finansloven oveni, og der er det bare, jeg spørger, om ministeren tror på, at man kan lave så store besparelser med både EUD-reformen og finansloven, uden at det svækker kvaliteten på gymnasierne – og i så fald hvordan.

Tak for det. Værsgo, ministeren.

Jamen som jeg har sagt flere gange tidligere, tror jeg ikke det er nogen let øvelse, men jeg mener det en mulig øvelse. Og det er det, i kraft af at vi har nogle dygtige ledelser rundt på landets uddannelsesinstitutioner, herunder på gymnasierne; det er det, fordi vi har set, at sektoren over en årrække har haft pæne overskud; det er det, fordi vi siden 2008 har haft en udgiftsstigning på 31 pct. på ungdomsuddannelsesområdet.

På baggrund af det mener jeg også, at det er muligt, uden at det går ud over kvaliteten, at kigge på effektiv drift, kigge på, hvor man kan tilrettelægge arbejdet på en anden måde.

Tak. Spørgeren, værsgo.

Så vil jeg så spørge: Synes ministeren, det er ærgerligt, at man har haft en udgiftsstigning på uddannelserne? For det synes jeg jo faktisk er en ganske fornuftig prioritering?

Så vil jeg høre: Et af de redskaber, der ligesom kunne gøre det lettere for gymnasierne at finde de her besparelser, ville jo være at fjerne det fleksible klasseloft, som gør, at man kan proppe flere elever ind i klasserne. Er det et af de redskaber, som ministeren forestiller sig at ministeren vil give lov til på sigt?

Tak. Ministeren, værsgo.

Det er fuldstændig rigtigt. Jeg har modtaget et brev fra Danske Gymnasier, hvori Danske Gymnasier anmoder forligskredsen om, at vi fjerner det fleksible klasseloft. De har også sendt et brev med en lang række andre afbureaukratiseringsønsker.

Jeg har sagt, og det gentager jeg gerne, at vi kigger gerne fra regeringens side på, hvordan man kan afbureaukratisere for institutionerne.

Men nej, regeringen har ikke taget stilling til det fleksible klasseloft. Og såfremt loven skal ændres, skal det jo også være Folketinget, der vedtager at ændre den lovgivning, der gælder.

Så så længe loven gælder, gælder den, og det betyder også, at de institutioner, der lige nu kører med klasser, der er større end de 28, ikke får betaling for de ekstra elever – medmindre det er, fordi der er de her særlige grunde, der også ligger i loven.

Tak. Spørgeren.

Tak. Mener ministeren, at et klasseloft er bureaukrati eller et politisk redskab? Og er ministeren tilfreds med den kvalitet, der vil være i undervisningen, hvis der lige pludselig sidder 35 eller 40 elever i klasserne?

Tak. Ministeren.

Jamen det har jeg sådan set også svaret på tidligere. Jeg mener, at man skal fastholde den høje kvalitet, og derfor spiller det også en rolle, hvor store klasserne er. Det har Venstre sagt, da vi var i opposition, og det siger vi sådan set også fortsat i regering.

Jeg har bare som minister modtaget et brev fra Danske Gymnasier, hvori Danske Gymnasier foreslår at fjerne den her lovgivning, ligesom de foreslår at fjerne en lang række andre lovgivninger. Og det brev kigger jeg på, ligesom jeg kigger på andre henvendelser, der kommer, herunder fra både gymnasielærere, fra eleverne og fra rektorerne om, hvordan vi måske kunne ændre nogle af de regler, der i dag opfattes som bureaukratiske derude.

Betyder det, at klasseloftet er bureaukratisk? Nej, det synes jeg ikke nødvendigvis, men selvfølgelig forholder jeg mig til de breve, jeg har fået fra institutioner. Jeg synes også, at alt andet ville være temmelig underligt, altså hvis jeg ikke forholdt mig til deres henvendelser.

Tak for det. Tak til spørger og minister.

Det næste spørgsmål er til ministeren for børn, undervisning og ligestilling af fru Annette Lind, Socialdemokratiet.