Spm. nr. S 1119 (omtrykt)

19) Til sundheds- og ældreministeren af:

Erik Christensen (S) :

Agter ministeren at tage imod den invitation om at besøge Lindegården, som medarbejderne på institutionen har sendt til ministeren?

Spm. nr. S 1119 (omtrykt)

19) Til sundheds- og ældreministeren af:

Erik Christensen (S) :

Agter ministeren at tage imod den invitation om at besøge Lindegården, som medarbejderne på institutionen har sendt til ministeren?

Værsgo for oplæsning.

Tak. Agter ministeren at tage imod den invitation om at besøge Lindegården, som medarbejderne på institutionen har sendt til ministeren?

Værsgo til ministeren.

Jeg vil først og fremmest sige, at jeg og indenrigs- og socialministeren har været glade for invitationen fra Lindegårdens medarbejdere til at komme og besøge dem. De er jo, som jeg også selv er, selvfølgelig om nogen dybt berørte af den seneste tids tragiske voldshændelser på bosteder begået af mennesker med psykisk sygdom.

Sikkerheden for de ansatte på bostederne er en problematik, der jo som bekendt går på tværs af både socialsektoren og sundhedssektoren, og det er også årsagen til, at både social- og indenrigsministeren og jeg har stor fokus på området og er meget optaget af, hvordan vi finder en fælles løsning, så bostedernes ansatte kan føle sig trygge ved at gå på arbejde.

Men jeg tror også, at spørgeren er enig med mig i, at det samtidig er vigtigt, at vi tænker os grundigt om og finder de rigtige løsninger. Derfor har social- og indenrigsministeren og jeg holdt møde med FOA, Socialpædagogernes Landsforbund, Socialrådgiverforeningen og Dansk Sygeplejeråd og dermed lyttet til, hvad personaleorganisationerne mener vi bedst kan gøre for at styrke indsatsen og forebygge volden.

I dag har vi faktisk også holdt møde med socialborgmesteren i Københavns Kommune, Jesper Christensen, hvor vi lyttede til, hvordan han og Københavns Kommune ser på udfordringerne og løsningerne. Social- og indenrigsministeren og jeg har også indkaldt Kommunernes Landsforening og Danske Regioner til et fælles møde, der bliver afholdt i næste uge, hvor vi også vil drøfte deres syn på sagen.

Jeg synes, det er rigtig vigtigt, at vi på den måde får lyttet til alle relevante parter, inden vi lægger os fast på en løsning. Og så er vi jo begge som bekendt indkaldt til et samråd, hvor indenrigs- og socialministeren og jeg igen får mulighed for at drøfte problematikken med Folketingets udvalg.

Som sundheds- og ældreminister er jeg særlig optaget af, hvordan sundhedssektoren kan forbedre indsatsen og sikre den rette hjælp til den særlige gruppe borgere med udadreagerende adfærd og psykiske lidelser, herunder hvordan regionerne kan sikre bedre samarbejde mellem den regionale psykiatri og de kommunale sociale institutioner såsom Lindegården.

Det er også grunden til, at jeg takkede ja til invitationen til at besøge psykiatrien i Roskilde, som bl.a. samarbejder med Lindegården. Den er sådan set beliggende 200 m derfra. Besøget foregik i mandags, og vi talte bl.a. om, hvordan vi bedst kan styrke samarbejdet imellem den regionale psykiatri og de kommunale bosteder, som hører under social- og indenrigsministerens ressortområde.

I henhold til ressortansvarsfordelingen besøgte social- og indenrigsministeren så samme dag Bocenter Lindegården, så vi på den måde på samme dag kunne sørge for at få hørt medarbejderne på begge sider fortælle os om de udfordringer, som de oplever i dagligdagen, og selvfølgelig også for at give dem en lejlighed til at komme med nogle af deres bud på, hvad de mener der skal til, for at vi kan blive bedre til kunne forebygge de voldsepisoder, som vi beklageligvis og dybt tragisk har set.

Spørgeren.

Jamen jeg er rigtig glad for, at ministeren tager det her alvorligt. Det var jeg heller ikke tvivl om ville ske, og jeg er også vidende om, at der i øjeblikket foregår drøftelser. Vi er jo i en situation, hvor der på omkring fire år faktisk er sket fem drab på bosteder, og man må jo sige, at hvis det var foregået i politiet eller blandt skolelærere, at fem mennesker var blevet slået ihjel på deres arbejde, så havde vi nok reageret anderledes som samfund. Det er jeg ret sikker på.

Derfor er mit spørgsmål: Kan ministeren løfte sløret for, hvad for nogle overvejelser ministeren gør sig i forhold til, hvad man skal sætte ind med her? For her må vi jo virkelig sige, at med fem drab på fire år er vi også nødt til at handle forholdsvis hurtigt som ansvarlige politikere på det her område. For vi kan ikke bare se til, mens det her fortsætter. Jeg kan jo se i avisartikler, at der faktisk stadig væk er problemer på Lindegården med trusler om vold, men også dødstrusler osv.

Ministeren.

Tak for det opfølgende spørgsmål. Spørgeren nævner selv, at der er sket fire drab på fem år, og det er jo fire drab for meget, hvad jeg er helt sikker på at vi er enige om. Og det er også derfor, at vi ikke har behov for fire år mere med snak. Nu er der også behov for handling, i form af at vi kommer nærmere nogle løsninger. Der er blevet sagt og snakket rigtig meget de sidste 4-5 år, og nu skal vi have fundet de rigtige løsninger.

Derfor er det for både social- og indenrigsministeren og jeg vigtigt at sørge for at få inddraget dem, som det jo først og fremmest handler om, nemlig alle personalerne på det her område via personaleorganisationerne, fordi den her problemstilling jo går på tværs af vores ressortområder. Men Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, der har ansvaret, skal selvfølgelig også være med, så vi kan få deres bud på løsninger på det her område.

Det er tiltrængt, og jeg har så sent som i dag haft en rigtig god drøftelse med socialborgmesteren her i København. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at der bl.a. er blevet bragt et forslag op om en ny type institution. Nogle kalder det en melleminstitution eller et halfway house, eller hvad det nu er. Og nogle af de ting er vi nødt til at komme nærmere ind på.

For en ting er at foreslå en ny institution. Man er også nødt til at kunne redegøre for, hvad det så er for et indhold, man ser for sig. Og det har vi behov for at komme nærmere ind på. Vi har også behov for en seriøs og grundig drøftelse blandt Folketingets partier om, hvad det så er for en eventuel lovgivning man ønsker eller overvejer at bringe i spil på det her område. Og fordi vi har at gøre med et område, hvor det jo handler om nogle af de mest vidtgående former for indgriben – altså anvendelse af magt og tvang mod andre personer, andre mennesker – så er det jo ikke noget, vi bare skal gøre sådan helt overilet, og det er jeg også sikker på at spørgeren er enig med os i.

Vi skal tværtimod tænke os rigtig grundigt om, og derfor synes jeg også, at den her proces med at få parterne inddraget er udtryk for, at vi selvfølgelig både tager det seriøst, men også sørger for, at det ikke bare er noget, der kommer oppefra og ned.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg er sikker på, at samtlige Folketingets partier har den samme interesse i at få kigget nøje på det her område og også forholdsvis hurtigt. Kan ministeren røbe noget om, hvornår ministeren forventer at der vil ligge et oplæg til diskussion hos Folketingets partier om, hvad vi gør på det her område?

Ministeren.

Som jeg nævnte før, hilser jeg jo alle forslag velkomne, især dem, der er konstruktive og løsningsorienterede. Det, jeg blot tilføjer i samme sætning, er jo, at en ting er at kunne komme med en overskrift på det, som man måske gerne vil, men en anden ting er hele indholdet. Der er f.eks. hele diskussionen om, om man skal åbne op for at kunne anvende tvang steder, hvor de i dag ikke må anvende tvang. Der begynder vi jo også at have behov for at have de grundige drøftelser.

Derfor kan jeg jo heller ikke stå her i dag og garantere, at vi kan gøre det på et øjeblik, for vi har også at gøre med kompliceret lovstof. Og kommer det her til at kræve en række lovændringer, ved spørgeren lige så vel som jeg, at det ikke er noget, vi kan gennemføre fra den ene dag til den anden. Er det så det samme, som at man ikke skal gøre noget ude i den virkelige verden for at sikre de ansattes tryghed og sikkerhed, når de går på arbejde? Nej, man skal selvfølgelig gøre det, og det skal man gøre med det samme. Det har jeg da også en forventning om at Københavns Kommune selvfølgelig gør, for så vidt angår Lindegårdens ansatte, som jo desværre er det sidste og seneste tragiske eksempel, vi har set, på, at det er gået helt, helt galt.

Så er det spørgeren.

Jeg tror, det har stor betydning for personalet rundtomkring på bostederne i landet, at de får en tilkendegivelse fra os og ministeren. Jeg tror ikke, at de er i tvivl om, at vi tager det alvorligt, men jeg tror også, at de har behov for at få at vide, at det her ikke er noget, der tager 2, 3 eller 4 år, men at der er en vis form for tidshorisont, med hensyn til hvornår vi som folketingspolitikere rent faktisk går i gang med de her drøftelser, og hvornår de kan forvente at der måske kommer nogle ændringer på området. Der er ingen tvivl om, at vi også kommer til at diskutere det i forhold til tvang. Jeg kan jo se, at Bent Hansen, altså formanden for Danske Regioner, har været ude at nævne, at det kunne være en af mulighederne.

Ministeren

Jeg vil gerne sige meget klart, at man som medarbejder ikke skal sidde og vente 2, 3 eller 4 år på, at der er nogen, der kommer nærmere, hvad der så er de rigtige løsninger. Det er jeg sådan set meget opsat på, og der snakker vi om en væsentlig kortere tidshorisont. Det er kun, hvis spørgeren havde sådan en forventning om, at vi i løbet af meget, meget kort tid kunne fremlægge en samlet model, for der vil jeg igen bare henholde mig til, at jeg tror, det er klogt, at vi sørger for, at det så også er det rigtige, vi lægger frem – noget, som også kommunerne og regionerne synes er en god idé, og ikke bare noget, som vi lige hurtigt har fundet på og har sagt nu er det, der skal være løsningen.

Jeg tror, der er behov for at se på en række forskellige ting i hele den her diskussion. Der er ikke for mig at se nogen hurtige og lette løsninger. Og jeg tror, at man kommer til at se på en række områder, hvor der vil være behov for at ændre regelsættet. Jeg synes som sagt, at det er nogle gode drøftelser, som vi aktuelt har på det her område, og jeg ser frem til i næste uge at have dialogen direkte med kommunerne og regionerne, som jo er dem, der har ansvaret på det her område.

Tak til spørgeren, også tak til ministeren i behandlingen af spørgsmål 19.

Jeg kommer til at sige, at jeg hverken i spørgsmål 20 eller spørgsmål 21 vil være lige så large i forhold til at kigge forbi sekunderne. Men jeg synes, at det var så følelsesmæssigt et område, spørgsmål 19 omhandlede, at det var svært at afbryde både spørgeren og ministeren. Men det er ikke noget, der danner præcedens for de næste. Jeg beklager den ulighed i behandlingen af Folketingets medlemmer og ministeren, men ellers skulle jeg have afbrudt steder, hvor det kunne virke stødende for nogle, og det valgte jeg at lade være med.

Vi går nu til spørgsmål 20, som også er til sundheds- og ældreministeren, og det er stillet af Flemming Møller Mortensen, Socialdemokraterne.