Spm. nr. S 1095 (omtrykt)

6) Til miljø- og fødevareministeren af:

Lisbeth Bech Poulsen (SF) (medspørger: Trine Torp (SF) ) :

Vil ministeren stoppe al sandsugning i Øresund, således at området derved helt fredes for aktiviteter, der skader havbunden, planter og dyr, og dermed bevare og fremme den enestående biodiversitet i Øresund, øge mulighederne for erhvervsfiskeri med skånsomme metoder samt forøge væksten i turismen?

Værsgo.

Tak. Vil ministeren stoppe al sandsugning i Øresund, således at området derved helt fredes for aktiviteter, der skader havbunden, planter og dyr, og dermed bevare og fremme den enestående biodiversitet i Øresund, øge mulighederne for erhvervsfiskeri med skånsomme metoder samt forøge væksten i turismen?

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Jeg har den 9. maj 2016 orienteret Miljø- og Fødevareudvalget om, at jeg har besluttet, at det fortsat skal være muligt at indvinde råstoffer i Øresund, og at jeg ikke finder grundlag for nu at indføre yderligere begrænsninger end dem, der er blevet gennemført i 2015. Baggrunden for min beslutning er, at hovedstadsområdet har brug for råstoffer, og der er væsentlige råstofressourcer i Øresund. GEUS, DCE, DTU Aqua og Orbicon A/S har i 2014 og 2015 foretaget en række undersøgelser i Øresund. På baggrund af de undersøgelser er det Miljø- og Fødevareministeriets vurdering, at indvinding af råstoffer i området er miljømæssigt forsvarligt. Det er rigtigt, at der i en periode er sket en uhensigtsmæssig indvinding af råstoffer i Øresund. Der er dog allerede taget skridt til at sikre, at det ikke sker igen.

Naturstyrelsen indførte i 2015 skærpet tilsyn med råstofvirksomhedernes indvinding. Derudover blev der også i 2015 foretaget stramning af reglerne for råstofindvinding, bl.a. som følge af den kritik, der har været i relation til Øresund, hvor der skete en overskridelse af de tilladte mængder. De gennemførte stramninger omfatter bl.a. indførelse af årlige lofter for en række råstofindvindingsområder, herunder også i Øresund.

I Danmark har vi brug for alle de råstoffer, vi har til rådighed, og det er et enigt Folketing, der står bag råstofloven. Vi har brug for sand og grus til boliger og trafikanlæg, og for at kunne dække vores samlede behov for råstoffer har vi behov for både at indvinde på land og på havet.

Uanset hvor vi indvinder råstoffer, skal det ske med hensyntagen til miljøet, og derfor er det også sådan, at før der kan gives indvindingstilladelser til nye områder eller nye mængder, skal ansøgere gennemføre miljøundersøgelser. Kravene til miljøundersøgelser blev ligeledes i 2015 udbygget og præciseret for at sikre, at konsekvenserne, bl.a. i forhold til miljøet og fiskeriet, af en ønsket råstofindvinding er belyst, inden der tages stilling til, om der kan gives tilladelse. Jeg ser derfor ikke nogen grund til at ændre på de nuværende regler for råstofindvinding i Sundet.

Spørgeren.

Tak. Jeg har også haft en forespørgsel over for den foregående minister og ministeren før det, nemlig den socialdemokratiske minister, så jeg har selvfølgelig også hørt argumenterne før. I forhold til historikken – det var ministeren også inde på – satte Naturstyrelsen jo i august 2014 gang i en større miljøundersøgelse i Øresund, der skulle se på konsekvenserne af sandsugningen. Den blev offentliggjort her i starten af 2016, og den viser, at indvindingen har påvirket havmiljøet i Sundet negativt på flere punkter.

Ministeren siger, at hovedstadsområdet har brug for sand og grus osv., og det er jo også rigtigt nok, men hvis man følger brandmandens princip om at redde det mest værdifulde først, må man sige, at Øresund er noget helt særligt og værdifuldt. Der er måske nogle, der er ældre end mig, som husker Øresund som Pløresund, men der er jo sket virkelig meget siden da, bl.a. også på grund af forbuddet mod trawl, og det er derfor, jeg vil stille ministeren et spørgsmål om det. Hvis argumenterne f.eks. er økonomiske, altså i forhold til at hente sand og grus andre steder, så kan vi sige, når vi ser på de omkostninger, der er, som er vurderet til ca. 10 mio. kr. årligt, og når vi ser på de bygge- og anlægsprojekter, der er, at det er i en mindre skala. Og vi har jo hørt et opråb fra biologerne, fra fiskerne og fra en række organisationer – som ministeren også har modtaget breve fra – som går på, at man er meget, meget bekymret for Øresund, fordi det er så specielt et område med en stor grad af biodiversitet.

Hvorfor er det så, at de råstoffer, som vi har brug for, ikke kan hentes andre steder end i det farvand, som er så værdifuldt for os, og som jo også har en stor indvirkning både for kystfiskeriet og for turismen? For det er jo noget helt særligt at have et så værdifuldt farvand så tæt på en hovedstad.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet, og tak for ordet, formand. Det er nu min opfattelse, at turismen ikke bliver mærkbart influeret af, at vi laver råstofindvinding i Øresund.

Til det andet forhold om transport og økonomi vil jeg sige, at hvis man vælger at bruge den råstofmængde, der skal til, for at hovedstaden kan udvikle sig, hentet andre steder fra, så vil der jo ske en miljøbelastning fra f.eks. transport, og der vil kunne være støjbelastning. Der ville være områder, f.eks. det sjællandske opland, der skulle levere råstoffer, som ville blive påvirket af en øget lastbiltransport. Så der vil jo altid være udfordringer ved det her. Når man så laver råstofindvinding til havs, i det her tilfælde i Øresund, kan man sejle råstofmængden ind, og dermed kan man sikre, at det ikke belaster vores transportnet andre steder. Og så mener jeg faktisk, at der er taget et sagligt hensyn til fiskeriet i det her forhold.

Spørgeren.

Lige det sidste tror jeg ikke at kystfiskerne vil være enige i. Bl.a. siger Søren Jacobsen, at det er bekymrende, for det viser, at det tager flere generationer at få genetableret havmiljøet efter sandsugning. Det er en kortsigtet høst, som giver en hurtig økonomisk gevinst.

Men hvis vi taler om økonomi, vil jeg sige, at der er lavet en undersøgelse fra Aarhus Universitet, der siger, at for hver gang sigtbarheden bliver øget med 1 m, stiger husværdien med 3 pct. Så man bør vel også tage alle elementer ind, hvis man skal regne på den økonomiske bundlinje.

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Jamen der er da ingen tvivl om, at man bliver nødt til at se det i en sammenhæng med det samlede tryk, også økonomisk set. Jeg vil faktisk gerne oversende det om fiskernes holdning skriftligt til fru Lisbeth Bech Poulsen, for så vidt jeg husker – og nu må ordføreren så lige afvente den skriftlige oversendelse – har der i hvert fald fra dele af fiskeriet været positive tilkendegivelser om, at der kan fortsættes med råstofindvindingen. Der er givetvis også fiskeriinteresser, der er bekymrede for det, fordi der er nogle særforhold i forbindelse med Øresund. Men jeg mener, at den samlede vurdering, vi har fået, bl.a. med de undersøgelser, der er lavet, tilsiger, at man kan have råstofindvinding, samtidig med at man også har en beskyttelse af havmiljøet og også en beskyttelse af fiskeriinteresser.

Spørgeren.

Det er jo tit sådan, at der er forskelligartede interesser i fiskeriet, men Søren Jacobsen, der er næstformand i Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri, siger, at det kan være med til at true fiskeriet lokalt:

»Som jeg læser det, bekræfter rapporten det, som vi fiskere hele tiden har sagt. Havbunden bliver dybere, muslingerne forsvinder, og de fjerner fiskens eksistensgrundlag.«

I forhold til den her del med CO 2 – jeg tror, det var det, ministeren henviste til – kan man jo på andre områder lave CO 2 -reduktioner, hvis man har projekter, der øger det. Men vi kan ikke flytte det værdifulde havmiljø, som vi har, et andet sted hen. For det, vi har i Øresund, er enestående.

Ministeren.

Tak for det, formand, og tak for spørgsmålet. Jamen det er jo klart, at der er en værdifuld natur i Øresund. Der er også værdifulde fiskeriinteresser. Og derfor må man jo gøre sit regnebræt op, når man tager en beslutning om det her, fordi der både er nogle samfundsmæssige hensyn og nogle naturmæssige hensyn. Og med den rådgivning, som Miljø- og Fødevareministeriet har fået, bl.a. på baggrund af de omtalte undersøgelser og også under hensyntagen til, at hovedstaden også skal kunne udvikle sig positivt på baggrund af en øget råstofindvinding, så er det min og regeringens vurdering, at der fortsat skal være en råstofindvinding i Øresund.

Tak for det.

Vi går videre til spørgsmål nr. 7 med samme holdopstilling.

(Talen er under udarbejdelse)