Spm. nr. S 1092

11) Til sundheds- og ældreministeren af:

Erik Christensen (S) (medspørger: Magnus Heunicke (S) ) :

Mener ministeren, at man med rimelighed kan sige, at vores ældrepleje er styrket under regeringen, når næsten en tredjedel af kommunerne vil bruge færre penge pr. ældre over 80 år i 2016 end i 2015, f.eks. fordi de ser sig nødsaget til at spare pga. omprioriteringsbidraget?

Spm. nr. S 1092

11) Til sundheds- og ældreministeren af:

Erik Christensen (S) (medspørger: Magnus Heunicke (S) ) :

Mener ministeren, at man med rimelighed kan sige, at vores ældrepleje er styrket under regeringen, når næsten en tredjedel af kommunerne vil bruge færre penge pr. ældre over 80 år i 2016 end i 2015, f.eks. fordi de ser sig nødsaget til at spare pga. omprioriteringsbidraget?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at man med rimelighed kan sige, at vores ældrepleje er styrket under regeringen, når næsten en tredjedel af kommunerne vil bruge færre penge pr. ældre over 80 år i 2016 end i 2015, f.eks. fordi de ser sig nødsaget til at spare pga. omprioriteringsbidraget?

Ministeren.

Der skal ikke herske nogen tvivl om, at regeringen prioriterer ældreområdet rigtig højt. Vi har fra første dag arbejdet på at styrke indsatsen over for nogle af de svageste ældre, ikke mindst de ældre patienter. Sammen med partierne bag finansloven har vi for 2016 besluttet at løfte sundheds- og ældreområdet med 3,4 mia. kr. ekstra i år. Vi har bl.a. afsat 1 mia. kr. ekstra hvert år til, at kommunerne kan give en mere værdig pleje og omsorg. Det er midler, der kan anvendes til ekstra personale og kompetenceudvikling.

Så har vi sammen med partierne bag satspuljeaftalen afsat lige knap ½ mia. kr. til en kommende national demenshandlingsplan, som skal gøre Danmark til et demensvenligt samfund og sikre, at både mennesker, der er ramt af en demenssygdom, og deres pårørende får et bedre liv og en bedre støtte. Det er en plan, som skal ligge klar her til efteråret, og som jeg forventer mig rigtig meget af. Så sent som i mandags samlede statsministeren alle interessenter og eksperter på området til et møde på Marienborg om netop demens.

Hertil kommer, at vi har afsat eksempelvis 100 mio. kr. til at indføre faste læger på plejehjem, som skal være med til at løfte og forbedre den sundhedsfaglige behandling af beboerne og være med til også at forebygge alle de mange unødige indlæggelser og genindlæggelser, som vi har i sygehusvæsenet blandt vores ældre patienter.

Endelig har vi i finanslovsaftalen for 2016 afsat 1,2 mia. kr. ekstra til en kommende national handlingsplan for den ældre medicinske patient, der skal løfte kvaliteten og behandlingen i plejen af de allersvageste ældre patienter. 1,2 mia. kr. – til sammenligning var der afsat 200 mio. kr. over 4 år, dengang spørgerens parti lancerede sin nationale handlingsplan for den ældre medicinske patient, så man må sige, at niveauet alt andet lige er blevet løftet.

Nu har jeg nævnt en række initiativer, som tilsammen og hver for sig jo viser, at vi ønsker at styrke ældreplejen, og at vi ønsker at styrke plejen og behandlingen af de svageste ældre patienter.

Spørgeren.

Tak. Tak for svaret. Jeg er slet ikke i tvivl om, at ministeren også ønsker at styrke ældreområdet. Det, der er min bekymring, er, at når ministeren og andre kommunikerer ud, at man har givet ældreplejen et stort løft med værdighedsmilliarden og med satspuljemidlerne til demens, så er det stadig væk et problem, at vi faktisk har 29 kommuner, hvor de rent faktisk ikke har haft mulighed for at bruge flere penge på ældreområdet. De har været nødt til at gå ud og spare. Og her henviser jeg til den undersøgelse, som Ældre Sagen har lavet. Det vil sige, at der er næsten en tredjedel af kommunerne og en tredjedel af kommunernes ældre borgere, der ikke oplever et løft, men rent faktisk oplever besparelser.

Derudover er det sådan, at rigtig mange af de kommuner, som havde planlagt besparelser på ældreområdet, har brugt værdighedsmilliarden til ligesom at lukke det hul. Og det betyder jo, at der sådan set er status quo.

Jeg anerkender og jeg tror, at ministeren selvfølgelig også ønsker at hæve serviceniveauet på ældreområdet, men jeg har bare et problem med, at vi herinde fortæller og skaber en forventning hos borgerne i mange kommuner om, at der vil ske et løft i ældreplejen, og det er faktisk ikke det, der er mulighed for i de kommuner, som ikke bare skal spare, men også har brugt værdighedsmilliarden til at lukke nogle huller, så de faktisk har status quo.

Ministeren.

Først og fremmest vil jeg da gerne sige tak for tilliden til mig som minister. Og når det så er sagt, er jeg sådan set enig i, at vi har et fælles ansvar her i Folketinget i forhold til forventningsafstemning med borgerne. Det gælder ikke bare på sundheds- og ældreområdet, hvor der er rigtig store forventninger. Det gælder også på alle andre områder.

Det, der er et faktum, er, at kommunernes ramme på ældreområdet er større under den her regering, end den var under den tidligere regering. Er det det samme, som at der er penge nok, og at alle problemer er løst? Nej, det er det ikke. Vi har prioriteret at løfte sundheds- og ældreområdet med 3,4 mia. kr. ekstra. Vi har givet en ekstra milliard oven i den gamle ældremilliard med en ekstra værdighedsmilliard til at understøtte arbejdet med værdighedspolitik og det at skabe en mere værdig ældrepleje ude i landets kommuner.

Oven i det har vi jo taget en række andre initiativer, som ikke bare er satspuljefinansieret, men som også er finansieret via den finanslovsaftale, som Venstre, Det Konservative Folkeparti, Liberal Alliance og Dansk Folkeparti sammen har indgået. Og den forudsætning, der ligger bag værdighedsmilliarden – nu, hvor spørgeren snakker om at lukke huller – er, at midlerne i 2016 skal lægges oven i det serviceniveau, som kommunerne har fastlagt for 2016, og som blev fastlagt, inden finansloven blev indgået.

Spørgeren.

Jo, men virkeligheden er jo, at i det budget, der er lagt for 2016, har man lagt besparelser ind på ældreområdet. Så er det rigtigt, at når der kommer en finanslovsaftale og der bliver tilført 1 mia. kr. med værdighedsmilliarden, får kommunerne det. Men det lukker så hullet efter besparelserne, så det vil jo ikke betyde, at der kommer et løft i ældreplejen i de kommuner, men at der rent faktisk er status quo.

Det er derfor, jeg bare efterlyser, at vi et eller andet sted i fællesskab får kommunikeret noget andet ud, således at man ikke skaber en forventning hos de ældre borgere om, at nu kommer der et løft i ældreplejen i landets kommuner. For når ca. en tredjedel af kommunerne nødvendigvis rent faktisk skal spare på området og andre bruger pengene fra værdighedsmilliarden til at lukke et hul, må ministeren da erkende, at der ikke er tale om et løft.

Ministeren.

Kommunerne har ikke sparet på ældreområdet i 2016, og kommunernes ramme på ældreområdet er større under den her regering, end den var under den regering, som spørgerens parti kommer fra, nemlig den socialdemokratisk ledede regering, og større end den ramme, som spørgerens partis regering prioriterede på ældreområdet.

Så giver jeg ordet til hr. Magnus Heunicke som medspørger. Værsgo.

Det lyder jo rigtig fint, når vi hører ministeren fortælle om virkeligheden ude i vores kommuner. Det kunne være, vi skulle prøve at høre, hvad kommunerne selv siger, og hvad de ældre selv oplever. For hvis man nøgternt laver en opgørelse over, hvor mange penge der er til ældreplejen i år, i forhold til da regeringen kom til, så er der 29 kommuner, hvor man kan se at de sparer på ældres omsorg og ældres pleje i forhold til 2015.

Hvordan kan ministeren stå her i Folketingssalen og påstå, at der er kommet flere penge, og at man har løftet niveauet, når der altså dokumenterbart er 29 kommuner, som på trods af de ting, ministeren har sagt, har måttet skære ned på grund af omprioriteringsbidraget?

Ministeren.

Nu vil jeg så gentage: Der er flere penge til ældreområdet under den her regering, end der var under den tidligere regering.

Så er jeg helt enig i, at det er vigtigt at bevæge sig ud i virkeligheden og snakke med de ældre selv og deres pårørende. Det er faktisk noget af det, jeg lægger meget vægt på som minister. Man kan bl.a. klikke ind på Sundheds- og Ældreministeriets hjemmeside og følge med på danmarkskortet over, hvor jeg indtil videre har været som led i den nationale demenshandlingsplan. Den lægger jeg vægt på bliver udarbejdet i et tæt samarbejde med og efter bidrag fra dem, som det hele handler om, nemlig mennesker med demens og deres pårørende og de mange dygtige fagprofessionelle, som arbejder på demensområdet.

Jeg har ikke det præcise tal, men jeg har besøgt i hvert fald over 30 forskellige plejehjem. Jeg er ikke færdig endnu. Jeg har også hentet inspiration fra udlandet. Så jeg tror, man skal være varsom med at sige, at jeg som minister også bør bevæge mig en tur ud i virkeligheden. Det er sådan set der, jeg befinder mig en meget stor del af tiden.

Påstår jeg, at der ikke findes udfordringer på ældreområdet ude i virkeligheden, hvad enten vi snakker plejehjem eller hjemmepleje? Nej, det gør jeg ikke. Der er udfordringer, og vi skal have løftet kvaliteten i vores ældrepleje. Det er jo også en del af baggrunden for, at vi foruden den stribe af initiativer, jeg listede op til den foregående spørger, og som den her regering har taget på sundheds- og ældreområdet, også har besluttet at igangsætte et udvalgsarbejde sammen med Kommunernes Landsforening og Danske Regioner om udbygningen af det nære sammenhængende sundhedsvæsen. Det er for at understøtte en bedre kvalitet også på ældreområdet, når det gælder om bl.a. at sikre en højere sundhedsfaglig kvalitet.

Medspørgeren.

Det var dog en forfærdelig masse ord, der kom ud af ministerens mund her. Jeg spurgte helt konkret til den opgørelse, som Ældre Sagen har fået lavet, og som sort på hvidt viser, at der er 29 kommuner, der sparer på omsorg og pleje af ældre, i forhold til da ministeren kom til. Ministeren svarer så et eller andet med, at hun har rejst land og rige rundt. Jeg ved ikke, om hun har været i Viborg, Holbæk, Stevns, Hillerød, Ringkøbing-Skjern, Herning, Bornholm osv. – 29 kommuner, som har færre penge pr. ældre, end da ministeren kom til. Er det en urigtig oplysning?

Ministeren.

Det, jeg synes man skal kigge på, er, hvad vi leverer som regering. Vi sagde før folketingsvalget, at vi ville løfte sundheds- og ældreområdet. Vi har leveret det efter valget. Det var der andre der ikke gjorde, dengang de fik regeringsansvaret. Vi har løftet sundheds- og ældreområdet med 3,4 mia. kr. ekstra. Det betyder også, at kommunerne ikke har sparet på ældreområdet i 2016. Dermed er der også flere penge til ældreområdet under den her regering, end der var under den tidligere regering.

Men er det det samme, som at du – som folketingsmedlem, som pårørende, som beboer på et plejehjem – ikke kan finde eksempler på, at der er steder, hvor tingene ikke er, som de burde være, eller som vi gerne ville have de var? Nej, selvfølgelig er det ikke det. Der er masser af udfordringer i vores sundhedsvæsen, i vores ældrepleje, som vi arbejder benhårdt på at løse.

Tak til medspørgeren. Jeg giver ordet tilbage til spørger Erik Christensen. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne følge op dér, hvor medspørgeren sluttede. Jeg går ud fra, at ministeren anerkender Ældre Sagens undersøgelse, som viser, at 29 kommuner – knap og nap en tredjedel af landets kommuner – faktisk er ude at bruge færre penge pr. 80+-årig, end de gjorde i 2015. Når nu det er sådan, vil ministeren så ikke her i Folketingssalen erkende, at der er ca. en tredjedel af landets kommuner, som ikke har mulighed for at bruge de samme penge på ældreområdet i 2016, som de gjorde i 2015?

Ministeren.

Det er kun tilfældet, hvis man som kommunalbestyrelse som led i, at man har lagt budget for 2016, har besluttet at spare en masse penge på ældreområdet. Så er det jo heldigt, at regeringen sammen med finanslovspartierne kommer og løfter ældreområdet og sørger for, at der kommer 3,4 mia. kr. ekstra til sundheds- og ældreområdet. Hvis man synes, det er stramt nu, kan man kigge på, hvad det var, der gjaldt for et øjeblik siden, da spørgernes parti havde ansvaret. Der er altså flere penge til ældreområdet nu, end der var, da ansvaret var i hænderne på Socialdemokraterne.

Jeg vil gerne gentage: Er det det samme, som at man ikke kan finde eksempler på, at tingene i ældreplejen, på plejecentrene, ikke er, som de skal være? Nej, selvfølgelig kan man finde eksempler på det, desværre. Det er derfor, vi skal forbedre kvaliteten.

Tak til ministeren og til spørger og medspørger. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi går videre til spørgsmål nr. 12, som også er stillet til sundheds- og ældreministeren af hr. Erik Christensen.

Tak. Jeg vil gerne følge op dér, hvor medspørgeren sluttede. Jeg går ud fra, at ministeren anerkender Ældre Sagens undersøgelse, som viser, at 29 kommuner – knap og nap en tredjedel af landets kommuner – faktisk er ude at bruge færre penge pr. 80+-årig, end de gjorde i 2015. Når nu det er sådan, vil ministeren så ikke her i Folketingssalen erkende, at der er ca. en tredjedel af landets kommuner, som ikke har mulighed for at bruge de samme penge på ældreområdet i 2016, som de gjorde i 2015?

Ministeren.

Det er kun tilfældet, hvis man som kommunalbestyrelse som led i, at man har lagt budget for 2016, har besluttet at spare en masse penge på ældreområdet. Så er det jo heldigt, at regeringen sammen med finanslovspartierne kommer og løfter ældreområdet og sørger for, at der kommer 3,4 mia. kr. ekstra til sundheds- og ældreområdet. Hvis man synes, det er stramt nu, kan man kigge på, hvad det var, der gjaldt for et øjeblik siden, da spørgernes parti havde ansvaret. Der er altså flere penge til ældreområdet nu, end der var, da ansvaret var i hænderne på Socialdemokraterne.

Jeg vil gerne gentage: Er det det samme, som at man ikke kan finde eksempler på, at tingene i ældreplejen, på plejecentrene, ikke er, som de skal være? Nej, selvfølgelig kan man finde eksempler på det, desværre. Det er derfor, vi skal forbedre kvaliteten.

Tak til ministeren og til spørger og medspørger. Spørgsmålet er afsluttet.

Vi går videre til spørgsmål nr. 12, som også er stillet til sundheds- og ældreministeren af hr. Erik Christensen.