Spm. nr. S 1050 (omtrykt)

9) Til forsvarsministeren af:

Eva Flyvholm (EL) (medspørger: Peder Hvelplund (EL) ) :

Mener ministeren, at F-35 er det mest velegnede kampfly til territorialforsvar af Danmark og overflyvning af Arktis?

Værsgo.

Tak. Mener ministeren, at F 35 er det mest velegnede kampfly til territorialforsvar af Danmark og overflyvning af Arktis?

Ministeren.

Jamen det bliver jo det samme svar, som jeg også gav på det tidligere spørgsmål, fordi det, som Enhedslisten igen her spørger ind til, er jo forskellene på de forskellige kandidater – det er styrker, og det er svagheder – og det er jo netop det, som Kampflykontoret sidder og evaluerer, og som vi kommer til at træffe en beslutning ud fra.

Når den evaluering bliver offentliggjort, vil man jo også kunne se, hvordan de tre kandidater klarer sig på de forskellige vægte, herunder også i forhold til deres evner som kampfly. Det tager vi efter min mening så en diskussion om, når vi har et oplyst grundlag at gøre det på.

Spørgeren.

Mange tak for det. Altså, jeg vil sige, at det her jo ikke er et uoplyst grundlag. Nogle af de kilder, vi henviser til, er jo den amerikanske rigsrevision, det er det amerikanske forsvars eget testkontor, det er en stor kongreshøring, der er i gang, i Australien, hvor man netop har købt F 35. Det er også derfor, at jeg interesserer mig for noget af det her; det håber jeg også at forsvarsministeren interesserer sig for, i betragtning af at vi er så tæt på det her kampflykøb.

Når jeg spørger til det her med territorialforsvar, er det jo netop lige, fordi, hvad skal man sige, det interessante ved F 35 er, at der jo verserer meget vedholdende rygter om – og det her er jo ikke Enhedslistens, men regeringens og Kampflykontorets favoritfly – at det er udviklet som et bombefly, og at det har en række tekniske problemer. Det er, hvad det er.

Men derudover er der altså fremtrædende kilder, f.eks. en general, som har været leder af Air Combat Command i U.S. Air Force, som siger, at det her fly, F 35, altså ikke er bygget til at lave suverænitetshåndhævelse. Det er først og fremmest bygget som et angrebsfly. Vi ved fra Australien, at ingeniører og tidligere piloter kritiserer det her fly for ikke at kunne modstå angreb fra f.eks. kinesiske og russiske fly. Så det synes jeg sådan set er meget relevant, altså hvordan ministeren forholder sig til det.

Hvis argumentet eller et af argumenterne for nye kampfly er, som vi jo har hørt det nu, at man skal kunne forsvare dansk luftrum, og hvis et af de fly, der er med her, og som oven i købet er, hvad jeg opfatter som favoritten, ikke kan bruges til det, så er vi ude i nogle problemer. Så jeg vil gerne ligesom bede forsvarsministeren om at sige lidt mere om, hvad det er for nogle kriterier, de her fly bliver testet på.

Kan vi være sikre på, at F 35 vil være bedre egnet end F 16 til at forsvare dansk luftrum, hvis det på et tidspunkt bliver det, der bliver leveret?

Ministeren.

Jamen ud over det, jeg har svaret tidligere, så kan jeg jo ikke lade være med at trække venligt på smilebåndet over, at Enhedslisten mener, at hvis det kampfly, vi vælger, ikke er tilstrækkelig stærkt som territorialforsvar, så har vi vitterlig problemer. For det er jo et interessant synspunkt, når de egentlig samtidig mener, at vi slet ikke skal have noget kampfly.

Så hvis man virkelig lytter efter, kan man altså godt blive en smule forvirret. For er det vigtigt for Enhedslisten, at vi har et kampfly, der kan sikre vores luftrum, hævde vores territoriale forsvar, eller skal vi ikke have et kampfly? Det kan man blive noget forundret over.

Det, jeg vil sige, er, at det bliver flyene, alle tre kandidater også vægtet på, og derfor vil det jo også fremgå af evalueringsrapporten, og dermed vil den også kunne blive grundlag for en god debat og en debat, som jeg tror kun vil blive bedre af, at den bygger på noget fakta.

Spørgeren.

Jamen så vil jeg gerne understrege, at det, som Enhedslisten først og fremmest har et problem med, er, at vi ikke mener, Danmark skal tage ud at bombe i verden. Og det, man lige præcis er i gang med at købe her, er et bombefly. Diskussionen om at håndhæve forsvaret af dansk luftrum synes jeg sådan set er meget relevant, og det undrer mig meget, at forsvarsministeren ikke tager det her mere seriøst, for der har været rejst en meget, meget alvorlig kritik. Jeg ville i øvrigt gerne selv have haft spurgt Lockheed Martin om det. De skulle være kommet på fredag, men vi har lige hørt, at de bliver forhindret i at komme af det amerikanske forsvarsministerium eller den amerikanske regering, har jeg forstået. Hvad mener ministeren om, at vi ikke får mulighed for at høre producenternes egen udlægning af det her?

Ministeren.

Jamen jeg har sådan set ikke nogen holdning til, hvordan de tre selskaber vælger at markedsføre deres produkter, og hvilke debatter de ønsker at deltage i. Det, jeg er optaget af, er, at de partier, som skal være med til at træffe en beslutning om Danmarks fremtidige kampfly, får en god proces, at de føler sig ordentligt klædt på, sådan at de kan være trygge ved at træffe en beslutning. Jeg vil så for en god ordens skyld lige understrege, at alle de tre flytyper, som er ved at blive evalueret, er bombefly.

Så giver jeg ordet til hr. Peder Hvelplund som medspørger. Værsgo.

Nu brugte forsvarsministeren tidligere formuleringen, at det var en skør debat. Der må jeg da erklære mig fuldstændig enig med forsvarsministeren. Jeg synes, det her er en meget, meget skør debat, og det synes jeg primært den er, fordi de eneste, der åbenbart ikke er interesseret i at have en holdning til det her spørgsmål, er forsvarsministeren og regeringen. Vi kan jo se, at når Boeing går ud og bruger millioner af kroner på en annoncekampagne, så er det jo, fordi de har et formål med det. De ønsker at påvirke den offentlige debat. Når vi snakker om den største offentlige investering i danmarkshistorien – altså, vi snakker om en investering på et sted mellem 20 og 30 mia. kr. og om et sted mellem 80 og 100 mia. kr. til drift og vedligeholdelse – så er det da mærkeligt, at vi ikke kan have en offentlig debat om, hvad det er for nogle opgaver, vi ønsker det her fly skal løse, altså om det er i forbindelse med territorialforsvar.

Der er kommet Taksøerapporten nu om, hvad det er for en udenrigspolitik, vi skal føre fremover. Det har da en interesse. Der er da masser af mennesker, der prøver på at påvirke den her proces, og så virker det da meget, meget mærkeligt, at vi har en regering, der overhovedet ikke ønsker at deltage i den her debat, men som siger: Det foregår i et lukket rum; vi afventer en rapport, og så tager vi en debat, som er afhængig af, hvad forligsparterne siger; hvis de er enige om, at det skal være en kort debat, så bliver det en kort debat, og så bliver der truffet en beslutning. Det er da en mærkelig måde at have en demokratisk debat på.

Tak. Ministeren.

Enhedslisten er nødt til at respektere, at der er et meget, meget stort flertal i Folketinget, der vil noget andet end Enhedslisten. Det er mange år siden, forligskredsen besluttede, at man skulle have nye kampfly. Det er en del af det nuværende forsvarsforlig. Derfor er der lagt en proces til rette, som startede under den tidligere regering, med, at man fandt ud af, hvilke flyproducenter der ønskede at være en del af konkurrencen, og så har man grundigt evalueret de kandidater. Så skal regeringen komme med en anbefaling, og den bliver så drøftet med forligskredsen, og der bliver en offentlig debat. Sådan er processen tilrettelagt.

Nu prøver Enhedslisten at gøre det til noget lukket og til en forkert proces, og det dækker jo grundlæggende over, at Enhedslisten er imod kampfly og har været det hele tiden, og så prøver man at mistænkeliggøre både regeringen og resten af partierne i forligskredsen. Det har jeg sådan set ikke ret mange holdninger til.

Medspørgeren.

Godt. Når nu vi ikke skal diskutere proces og åbenhed, vil jeg da gerne spørge: Hvad vægter for regeringen tungest i forhold til valg af kampfly med alle de fordele og ulemper, de så hver især måtte have? Hvad vægter tungest? Er det territorialforsvaret af Danmark og overflyvningen af Arktis, eller er det det at kunne deltage i internationale operationer? Hvad er det vigtigste formål med, at vi skal bruge omkring 30 mia. kr. på anskaffelse af kampfly?

Ministeren.

Regeringen vil komme med en indstilling, som bygger på det, der er aftalt i forligskredsen, nemlig at man skal evaluere flyene ud fra de opgaver, som vi løser i dag. Det opgavekompleks, som vi har i dag, indbefatter territorialt forsvar, og det indbefatter også internationale operationer. Det vil sige, at evalueringen af de tre kandidater vil ske ud fra, at de kan løse den samme mængde opgaver, som vi gør i dag.

Fru Eva Flyvholm som spørger. Værsgo.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg da ville ønske, at forsvarsministeren og forligskredsen også ville erkende, at der er et flertal i befolkningen, som er imod det her kampflykøb, og tage det til efterretning og også tage en åben debat med befolkningen om det. Det synes jeg ville være rigtig klædeligt.

Men det, jeg gerne vil spørge om her på falderebet, er: Kan vi være sikre på, at det af det beslutningsgrundlag, der bliver lagt åbent frem, fremgår, hvad for nogle parametre flyene er blevet evalueret ud fra?

Ministeren.

Det vil fremgå af beslutningsgrundlaget, at alle tre kandidater selvfølgelig er blevet vejet på den samme vægt, og det gælder også inden for forskellige operative scenarier.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Så siger vi velkommen til sundheds- og ældreministeren og går videre til spørgsmål 10, som stilles af hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.

Først og fremmest vil jeg sige, at jeg da ville ønske, at forsvarsministeren og forligskredsen også ville erkende, at der er et flertal i befolkningen, som er imod det her kampflykøb, og tage det til efterretning og også tage en åben debat med befolkningen om det. Det synes jeg ville være rigtig klædeligt.

Men det, jeg gerne vil spørge om her på falderebet, er: Kan vi være sikre på, at det af det beslutningsgrundlag, der bliver lagt åbent frem, fremgår, hvad for nogle parametre flyene er blevet evalueret ud fra?

Ministeren.

Det vil fremgå af beslutningsgrundlaget, at alle tre kandidater selvfølgelig er blevet vejet på den samme vægt, og det gælder også inden for forskellige operative scenarier.

Tak for det. Spørgsmålet er afsluttet.

Så siger vi velkommen til sundheds- og ældreministeren og går videre til spørgsmål 10, som stilles af hr. Claus Kvist Hansen, Dansk Folkeparti.