Jeg vil starte med at sige, at F-35 jo er den klare favorit til at blive det nye kampfly, som kontoret peger på, det er der allerede meget, meget stærke forlydender om.
Man kan sige, Danmark allerede har investeret 2 milliarder i det her projekt, så jeg synes sådan set, når vi ser på, hvor fremskreden processen er, at det vil være meget relevant, hvis forsvarsministeren også vil forholde sig til det her fly, netop også fordi vi ved, at der har været meget, meget kritiske rapporter fremme, der siger, at det her fly ikke er færdigudviklet, at der har været store skred i tidsplanen, og både kontrolkontoret i USA og rigsrevisionen i USA er meget, meget bekymrede over, hvordan det går med udviklingen af flyet.
Så det vil jeg nu alligevel mene at forsvarsministeren godt ville kunne løfte sløret lidt for, i betragtning af at vi er så tæt på i processen.
Jeg vil i den sammenhæng også høre forsvarsministeren, hvornår vi kan forvente, at det her beslutningsgrundlag bliver lagt frem, og hvor lang tid vi kan forvente, der så vil være til den her debat, for jeg synes virkelig, der er meget at diskutere her.