Spm. nr. S 1046

7) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Hvilke initiativer agter ministeren at iværksætte for at sikre, at der ikke fremover vil foregå kønsopdeling i kommunale svømmehaller eller andre steder?

Spm. nr. S 1046

7) Til udlændinge-, integrations- og boligministeren af:

Karina Adsbøl (DF) :

Hvilke initiativer agter ministeren at iværksætte for at sikre, at der ikke fremover vil foregå kønsopdeling i kommunale svømmehaller eller andre steder?

Værsgo.

Hvilke initiativer agter ministeren at iværksætte for at sikre, at der ikke fremover vil foregå kønsopdeling i kommunale svømmehaller eller andre steder?

Værsgo. Ministeren.

Indtil videre er det jo sådan, at lovgivningen giver kommunerne mulighed for at etablere en ordning, hvor der i et kortere tidsrum alene er adgang for kvinder. Men man må jo også bare sige, at der i hvert fald, synes jeg jo, er for mange eksempler, hvor der bliver taget særhensyn, og derfor vil jeg heller ikke udelukke, at vi skal være lidt mere håndfaste i fremtiden. Men som jeg sagde tidligere, ser jeg helst, at det forbliver, som det er, altså at det er kommunalbestyrelserne selv, der tilrettelægger fritidsaktiviteterne.

Vi skal også huske på, at den egentlige udfordring i den her sag er, at der findes personer, der har valgt at bosætte sig i Danmark, men som stædigt holder fast i et fuldstændig håbløst, gammeldags tankesæt om at holde kønnene adskilt. Vi skal stå fast på danske værdier, og for mig er en dansk værdi netop, at kvinder og mænd, piger og drenge er lige meget værd, og at man også dyrker sine fritidsaktiviteter sammen.

Vi skal ikke træde et skridt tilbage, undskylde lidt og gradbøje lidt på de principper, som vi har, når nu tingene bliver svære. Det mener jeg faktisk slet ikke gavner pigerne, og jeg mener, at det er med til at fastholde dem i et forældet kvindesyn. Så for pigernes skyld og for integrationens skyld mener jeg, at vi bliver nødt til at markere, at vi har vores grænse her.

Så er diskussionen jo, som det også bliver rejst her, hvem det så er, der skal sætte grænsen. For man kan jo godt spørge, om det er rimeligt at overlade beslutningen til foreningerne; om det er skolerne, om det er den enkelte lærer eller den enkelte træner, eller om ikke det netop er kommunalbestyrelserne, der burde bestemme det her. Den diskussion ønsker jeg i første omgang at tage op med kommunalbestyrelserne, med skolerne. Nu ser vi jo også i dag et godt eksempel på, at man rent faktisk har skredet ind.

Jeg håber selvfølgelig, at det er en udfordring, der kan løses lokalt, og derfor kommer jeg heller ikke her og nu med et lovforslag. Men jeg vil ikke afvise, at det kan blive en mulighed på et senere tidspunkt, hvis ikke vi ser nogen ændringer.

Værsgo.

Det virker desværre bare sådan hver gang, vi står i de her situationer, nemlig at ministeren, kan man sige, farer ud og virkelig lægger afstand til det, men når så det kommer til handling, mangler vi noget handling. Derfor siger jeg på Dansk Folkepartis vegne, at vi meget gerne vil bidrage til, at der kommer handling på det her område.

Det er rigtig dejligt med den afvisning, som vi har set i dag, i forhold til at man ikke skal blande niqab ind i det. Det er jo rigtig fint. Men hvor mange eksempler vil ministeren have ind på bordet?

Ministeren siger til nyhederne, at ministeren ikke har et fikst og færdigt lovforslag nu her, men det vil vi meget gerne hjælpe med. Vi kommer gerne over til ministerens bord både hr. Martin Henriksen og undertegnede, og vi kan også invitere fru Ellen Trane Nørby, som jo er ligestillingsminister, med. For vi skal jo på ingen måde acceptere, at der foregår social kontrol i forhold til minoritetspigerne.

Jeg føler bare lidt, at ministeren står og accepterer det ved ikke at ville handle og tage en drøftelse med KL. Så jeg må spørge på en anden måde: Vil ministeren så stille nogle krav til kommunerne, i forhold til at det på ingen måde er acceptabelt, at man legaliserer, at der foregår social kontrol?

Ministeren.

Jamen jeg mener ikke, det er acceptabelt at have de her kønsopdelte hold. Men som jeg har sagt hele vejen igennem, synes jeg jo heller ikke, det er alting, der egner sig til at blive lovgivet om. Men jeg mener omvendt, at vi, hvis vi bliver ved med at se det her skred, godt kan komme i en situation, hvor det bliver nødvendigt.

Men det må da også være sådan – og det håber jeg da også at fru Karina Adsbøl er enig med mig i – at man i et demokrati og et samfund som det danske også forsøger sig med debatten og ad debattens vej nogle gange sætter tingene op og forklarer, hvorfor man mener, som man gør, og dermed forsøger at flytte nogle ting. Jeg tror ikke, verden bliver et bedre sted af, at vi lovgiver om alting fra Christiansborgs side. Men omvendt vil jeg heller ikke afvise, at det kan blive nødvendigt på det her felt.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg synes, ministeren kryber lidt udenom. Altså, vi har jo diskuteret det her i årevis. Vi mangler at se, at der sker noget handling, for vi skal jo ikke acceptere, at det her foregår – på ingen måde.

Derfor kunne jeg godt tænke mig at høre ministeren igen: Vil ministeren stille nogle krav til kommunerne, i forhold til at de på ingen måde skal acceptere det her og på ingen måde tage særhensyn til minoriteter? For de medvirker jo netop til den sociale kontrol i forhold til minoritetspigerne, bl.a. når det gælder det her med kønsopdelte svømmehold.

Ministeren.

Jeg har meget svært ved at se, hvad forskellen er på, om man skal stille nogle fuldstændig strikse krav til kommunerne, eller man skal lovgive om det her. Og det, jeg sådan set siger, er, at jeg synes, man skal tage debatten først. Og jeg synes da egentlig også, det er lidt underligt, at fru Karina Adsbøl ikke også respekterer, at man rejser en sag og tager debatten. Det er vel ikke sådan, at det første man gør, hver eneste gang man ser et problem, er, at man farer ud og gennemfører lovgivning. Det er vel sådan set fair nok i et demokrati, at man også tager debatten og siger, hvor man står, hvilket standpunkt man har. Det er jo sådan set lidt det, vi er kendte for – er det ikke?

Værsgo, fru Karina Adsbøl.

Jeg er bestemt enig. Jeg synes, det er fair nok, at man tager debatten. Men hvis man altid kun tager debatten og ikke handler herefter, er det jo netop dér, det går galt. Jeg synes, vi mangler noget handling fra ministerens side i forhold til den her sag. Vi har debatteret det her, som jeg tidligere har sagt, i årevis. Vi skal på ingen måde acceptere det her i et land som det danske med vores værdier og vores normer. Vi skal ikke være med til at udøve social kontrol i forhold til minoriteterne. Derfor siger jeg bare, at så mangler vi simpelt hen noget handling fra ministerens side.

Ministeren sagde netop det med, at ministeren ikke havde et fikst og færdigt lovforslag. Og så vil vi bare gerne være meget behjælpelige i Dansk Folkeparti med at lave det lovforslag, så vi simpelt hen kan få sat på plads en gang for alle, at det her vil vi simpelt hen ikke acceptere.

Ministeren.

Altså, at vi altid bare tager debatten og ikke sætter handling bag ordene! Det synes jeg simpelt hen ikke er i orden at sige. Jeg ved ikke, hvor mange opstramninger, vi har gennemført på asyllovgivningsområdet og familiesammenføringsområdet. Vi er i gang med at lave hadprædikantlister. Vi er i gang med at kigge på kriminalisering af ytringer. Vi er i gang med at kigge på, hvordan man får dæmmet op, så imamer ikke kan bruge folkeoplysningsloven til at stå og direkte modarbejde det danske samfund. Så jeg synes faktisk ikke, det er i orden at sige. Det må jeg sige.

Der er desværre ikke flere spørgsmål.

Det næste er til social- og indenrigsministeren fra fru Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet.