Min holdning er, at integration er vigtigere end svømning, og vi fremmer altså på ingen måder integrationen, hvis vi i Danmark viderefører forældede kønsopfattelser om, at kvinders aktiviteter skal holdes adskilt fra mænds, og det allerhelst – og det er jo det, vi har set her – skal foregå bag nedrullede gardiner.
For i Danmark er det nu engang sådan, at piger og drenge og kvinder og mænd er lige meget værd, og sådan skal det også være, og sådan skal det jo også være, når man deltager i fritidsaktiviteter.
Jeg mener, at det er en helt grundlæggende værdi i Danmark, at vi kan dyrke fritidsaktiviteter sammen på tværs af køn og alder og religion.
Jeg synes ærlig talt, at det er meget forfejlet, og at det er et misforstået hensyn, når vi ser de former for kønsopdeling, som vi ser her, og for mig at se er det her noget, der trækker i den helt forkerte retning.
Kønsopdelte sportshold er jo sådan set ikke et problem i sig selv, men problemet er, når det sker i et forsøg på at imødekomme et forældet kvindesyn.
På den måde bekræfter vi jo de børn, som der er tale om i den her sag, i, at det netop er forkert, at piger og drenge svømmer sammen.
Vi hjælper efter min mening ikke de piger, som det handler om, men vi gør dem tværtimod en bjørnetjeneste – i ordets oprindelige forstand – ved netop at fastholde dem i et verdenssyn, hvor kvinder og mænd ikke betragtes som lige, og hvor man ruller gardinerne ned, når kvinderne skal svømme.
Så kort sagt mener jeg, at religiøst betinget kønsopdeling er et knæfald for forældede normer og et udtryk for parallelsamfund, som ikke hører hjemme i Danmark.