Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 17. marts 2016

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 7 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 13. januar 2016 og var til 1. behandling den 28. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og Skatteministeriet sendte den 18. september 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 43 (folketingsåret 2014-15, 2. samling). Den 26. januar 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Teknisk gennemgang

Skatteministeren og embedsmænd fra Skatteministeriet har den 9. februar 2016 over for udvalget foretaget en teknisk gennemgang af lovforslaget og implementeringen af forordning om EU-toldkodeksen generelt.

Skriftlig henvendelse

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig henvendelse fra Danske Speditører.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret den skriftlige henvendelse til udvalget.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 14 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (S, V, LA, ALT, RV og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Socialdemokratiets, Alternativets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget bemærker, at de i udgangspunktet støtter implementeringen af en fælles EU-toldkodeks, som vil sikre fælles regler på toldområdet på tværs af EU's medlemslande. Partierne støtter således dette lovforslag, som er første del af implementeringen af EU-toldkodeksen.

Socialdemokratiet, Alternativet og Radikale Venstre tager dog forbehold for deres støtte til implementeringen af den fulde toldkodeks, da der fortsat udestår stor usikkerhed om konsekvenserne af implementeringen, herunder særligt de økonomiske og administrative konsekvenser for såvel det offentlige som erhvervslivet.

Skatteministeren har ved den tekniske gennemgang af indførelsen af EU-toldkodeksen og i svar på spørgsmål 1 oplyst, at den fulde implementering vil betyde, at SKAT skal udvikle et nyt it-system, som foreløbig og med betydelig usikkerhed er estimeret til at koste 1-1,5 mia. kr. At skatteministeren ikke har oplyst det i selve lovforslaget, hvor det oplyses, at der for hverken det offentlige eller erhvervslivet er økonomiske konsekvenser, finder Socialdemokratiet, Alternativet og Radikale Venstre kritisabelt, når lovforslaget skal ses i sammenhæng med indførelsen af den samlede EU-toldkodeks, og at skatteministeren i svar på spørgsmål 14 oplyser, at de dele af EU-forordningen, der træder i kraft den 1. maj 2016, vil betyde ekstra udgifter i SKAT på ca. 66 mio. kr. i forbindelse med ændring af administrative procedurer og tilretning af et it-system samt medføre et mindreprovenu for staten på knap 5 mio. kr. årligt.

Skatteministeren har til udvalget oplyst, at konsekvenserne vil blive afdækket i forbindelse med en analyse, som Skatteministeriet har igangsat, og som forventes færdig inden sommeren 2016. Socialdemokratiets, Alternativets og Radikale Venstres stillingtagen til den fremadrettede implementering af EU-toldkodeksen vil afvente resultaterne af Skatteministeriets analyse, herunder forslag til, hvor regeringen vil finde finansiering til implementeringen, hvilket ministeren endnu ikke har kunnet anskueliggøre.

Venstres, Liberal Alliances og Det Konservative Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at de støtter lovforslaget og den oprindelige idé om og intentionerne bag EU-toldkodeksen, men er overordentlig bekymrede for den stramme tidsplan og i særdeleshed omkostningerne for EU's medlemsstater, samt hvorvidt det i praksis er muligt at udvikle den nødvendige it-understøttelse, der kan »tale sammen« på tværs af alle EU's medlemsstater.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti støtter, at Danmark

- vil insistere på, at den tidsplan, der opereres med, er realistisk, og ser i den sammenhæng ikke 2020 som en ultimativ deadline,

- til stadighed vil forfølge, at implementeringen sker på en for erhvervslivet og toldmyndighederne enkel og håndterbar måde,

- ved enhver passende lejlighed vil fremføre ovenstående synspunkter og søge samarbejde med alle de medlemsstater, der deler den danske dagsorden.

Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti finder det meget problematisk, at medlemsstaterne først har kunnet få overblik over de detaljerede ændringer af toldsystemer og -processer ved vedtagelsen af de supplerende forordninger, og det derfor først nu - længe efter vedtagelsen af EU-toldkodeksen - er muligt at lave kvalificerede skøn over de økonomiske konsekvenser for medlemsstaternes budgetter. Partierne er i den sammenhæng ærgerlige over, at der ikke blev udarbejdet en ny »impact assesment« fra Europa-Kommissionens side i forbindelse med forslaget om EU-toldkodeksen.

Et mindretal i udvalget (DF) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget finder det positivt, at der implementeres fælles toldregler i EU, da det gør, at varehandel kan ske mere gnidningsfrit. DF vil endvidere finde det positivt, hvis reglerne gøres mere tidssvarende, så de sikrer en mere effektiv toldkontrol. Udfordringen med implementeringen af den nye EU-toldkodeks er dog, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvad de økonomiske og administrative konsekvenser er, hvilket heller ikke er blevet klart i løbet af udvalgsbehandlingen, på trods af at der er stillet flere spørgsmål om netop dette.

Dansk Folkeparti finder det helt afgørende, at Folketinget er oplyst om de økonomiske konsekvenser af lovforslag, før de vedtages, og også hvordan regeringen tænker at omkostningerne til implementeringen skal finansieres. Begge dele har det ikke været muligt at få klarlagt under udvalgsbehandlingen af lovforslaget.

I forbindelse med implementeringen af EU's toldkodeks skal der udvikles et nyt it-system, som i første omgang blev estimeret til at koste 165 mio. kr. De forventede omkostninger til dette system er senere blevet opjusteret til nu at koste 1-1,5 mia. kr. Estimatet er dog behæftet med så stor usikkerhed, at man ikke kan fastlægge det nærmere. Det er efter Dansk Folkepartis mening uholdbart, at man ikke kan komme det nærmere på nuværende tidspunkt, og DF frygter, at SKAT går endnu en dyr it-skandale i møde. DF bemærker endvidere, at estimatet alene gælder de økonomiske konsekvenser for staten, og at Skatteministeriet derved ikke har et estimat over, hvilke økonomiske eller administrative konsekvenser implementeringen vil have for erhvervslivet.

Der er med EU's toldkodeks tale om en totalharmonisering af reglerne, og derfor kan det også undre, at hver enkelt EU-medlemsstat skal udvikle hvert deres system til håndtering af reglerne, og at der ikke - som tidligere - er plads til nationale afvigelsesmuligheder.

Dansk Folkeparti støtter fælles toldregler, men i og med at det ikke har været muligt at få klarlagt de økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige og erhvervslivet, vælger DF at stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Et andet mindretal i udvalget (EL og SF) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget bemærker, at lovforslaget skal implementere en EU-bestemt toldkodeks, hvilket der kan være meget fornuft i, således at der er ensartede regler mellem de forskellige medlemslande. Dette er tilfældet, på trods af at der kan argumenteres for, at det danske toldsystem fungerer ret uproblematisk.

Ser man på de enkelte elementer i lovforslaget, er der intet til hinder for, at Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti kunne stemme for forslaget. Derfor stemmer EL og SF også for de stillede ændringsforslag. Der udestår dog et stort problem - regningen for et nyt it-system til håndtering indførelsen af den samlede EU-toldkodeks, der estimeres at koste mellem 1-1,5 mia. kr.

Enhedslisten og Socialistisk Folkeparti finder det stærkt kritisabelt, at man i lovforslaget ikke tydeliggør disse store omkostninger ved den samlede implementering af EU-toldkodeksen, men at Folketinget skal genbesøge tidligere fremsendte notater for at finde de estimerede omkostninger. I lovforslaget står der, at lovforslaget ikke har økonomiske konsekvenser for det offentlige. EL og SF finder, at de foreløbige estimerede omkostninger ved den samlede implementering burde fremgå af lovforslaget, som udgør første del af implementeringen af den samlede EU-toldkodeks.

Udvalget har i svar på spørgsmål 13 fået oplyst, at: »For så vidt angår finansiering af de nødvendige ændringer, er der ikke taget stilling til, hvordan ændringerne skal finansieres, herunder eventuelle konsekvenser for SKATs budget på øvrige områder.« Det er uacceptabelt, at skatteministeren ikke kan anskueliggøre, hvor finansieringen skal komme fra. EL og SF frygter, at SKAT selv skal afholde disse omkostninger. Hvis dette er tilfældet, så er det helt uacceptabelt, da SKAT i forvejen mangler ressourcer. Hvis SKAT skal finde et milliardbeløb til at opbygge et it-system til håndtering af EU-toldkodeksen, vil det være endnu et hårdt slag til en i forvejen trængt institution. En anden mulighed er, at finansieringen findes andet sted. Det vil EL og SF være mere positive overfor, hvis EL og SF kan acceptere finansieringskilden. Men da EL og SF ikke kan få at vide, hvor finansieringen af it-systemet skal komme fra, kan EL og SF ikke støtte dette lovforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af udvalget:

1) Nr. 1 affattes således:

»1. I overskriften til kapitel 2 og i § 2, 1. pkt., og § 31 ændres »EF's toldkodeks« til: »EU-toldkodeksen«.«

[Der foretages en præcis henvisning til bestemmelserne i toldloven i stedet for at bruge henvisningen »overalt i loven«]

2) Nr. 3 affattes således:

»3. I § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres »EF's retsakter« til: »EU's retsakter«.«

[Konsekvensændring, som følge af at der er overlap mellem lovforslagets § 1, nr. 1 og 3]

3) Efter nr. 9 indsættes som nye numre:

»01. I § 30, stk. 4, indsættes før 1. pkt. som nyt punktum:

»Skatteministeren kan fastsætte regler om, at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nærmere angivne betingelser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.«

02. I § 30, stk. 4, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »kan«: »derudover«, og »varemodtagere« ændres til: »varemodtagere og -afsendere«.«

[Skatteministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning udvides]

4) I den under nr. 20 foreslåede affattelse af § 41, stk. 1, ændres »EU-toldkodeksens kapitel 3, afdeling 3« til: »EU-toldkodeksens afsnit VII, kapitel 3, afdeling 3«.

[Præcisering af henvisningen til EU-toldkodeksen]

5) Efter nr. 30 indsættes som nyt nummer:

»03. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 13, stk. 2, nr. 2« til: »§ 13, 2. pkt.««

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5]

Til § 2

6) Nr. 1 affattes således:

»1. I § 11 a udgår », på et frilager«, og »afgiftsoplag,« ændres til: »afgiftsoplag«.«

[Korrektion af kommafejl]

Til § 3

7) Før nr. 1 indsættes som nyt nummer:

»01. I § 8, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 16 c, stk. 1.« til: »§ 16 c, stk. 1 og 2.««

[Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 3, nr. 1]

Bemærkninger

Til nr. 1

Det er kun tre steder i loven, at »EF's toldkodeks« skal ændres til »EU-toldkodeksen«, og med ændringsforslaget foreslås det derfor, at der foretages en præcis henvisning til de tre bestemmelser i loven, hvor ændringen skal foretages, i stedet for at der anføres, at ændringen foretages overalt i loven.

Til nr. 2

Der er overlap mellem lovforslagets § 1, nr. 1 og 3, da »EF's toldkodeks« i toldlovens § 2, stk. 1, 1. pkt., ændres en gang til »EU-toldkodeksen« i nr. 1 og en gang til »EU's toldkodeks« i nr. 3. Med ændringsforslaget foreslås derfor, at lovforslagets § 1, nr. 3, kun ændrer »EF's retsakter« til »EU's retsakter«.

Til nr. 3

I lovforslagets § 1, nr. 9, udvides SKATs sikkerhedsstillelsesordning til også at omfatte potentiel toldskyld.

I bemærkningerne til lovforslaget er der samtidig lagt op til, at der i toldbehandlingsbekendtgørelsen skal fastsættes regler om, hvordan sikkerhedsstillelsesordningen skal indrettes for at kunne dække potentiel toldskyld.

Skatteministeren har i toldlovens § 30, stk. 4, bemyndigelse til at fastsætte regler om SKATs sikkerhedsstillelsesordning, herunder størrelsen af det bidrag, der skal betales af varemodtagere, der deltager i ordningen. Det er med ordlyden i loven ikke klart, i hvilket omfang skatteministeren kan fastsætte betingelser for at kunne deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.

Der er i udkast til ændring af toldbehandlingsbekendtgørelsen imidlertid lagt op til, at tilladelse til at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld skal ske efter ansøgning hos SKAT, og at tilladelse kun gives under forudsætning af, at ansøgeren har positiv egenkapital og ikke har gæld for told, afgifter eller skatter. Bemyndigelsen til at fastsætte regler for indretningen af SKATs sikkerhedsstillelsesordning i toldlovens § 30, stk. 4, foreslås derfor udvidet, så det tydeligt fremgår af loven, at der er hjemmel til at udstede en bekendtgørelse, hvoraf det fremgår, at nærmere angivne betingelser skal være opfyldt for at kunne deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.

Med formuleringen i ændringsforslagets § 1, nr. 3, får skatteministeren derfor bemyndigelse til at fastsætte regler om, at varemodtagere og -afsendere skal opfylde nærmere angivne betingelser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning.

Baggrunden for, at en deltagelse i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld forudsætter, at ansøgeren har positiv egenkapital og ikke har gæld for told, afgifter eller skatter, er, at det vil formindske risikoen for tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning. Såfremt der er tab på ordningen, vil den danske stat skulle afregne det manglende beløb over for EU.

En udvidelse af bemyndigelsen til, at der også kan fastsættes nærmere angivne betingelser for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld, skal ses i lyset af, at promillesatsen for at deltage i SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld foreløbig vil blive fastsat til 0 i toldbehandlingsbekendtgørelsen.

Baggrunden for, at promillesatsen fastsættes til 0, er, at der ikke for nuværende foreligger tilstrækkelige data til at beregne, hvad promillesatsen skal være for at dække et eventuelt tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

Hensigten er, at promillesatsen skal reguleres pr. 1. januar 2017, da det forventes, at der i de kommende 6 til 8 måneder vil kunne indsamles tilstrækkelig med data til at fastlægge en promillesats, der vil dække et eventuelt tab på SKATs sikkerhedsstillelsesordning for potentiel toldskyld.

Til nr. 4

EU-toldkodeksen er delt op i afsnit, kapitler og afdelinger. Med ændringsforslaget præciseres henvisningen til det specifikke afsnit i EU-toldkodeksen.

Til nr. 5

Konsekvensændring som følge af lovforslagets § 1, nr. 5. I toldlovens § 76, stk. 1, nr. 4, henvises der til § 13, stk. 2, 2. pkt. I lovforslaget ophæves § 13, stk. 1, imidlertid, og der skal derfor være en henvisning til § 13, 2. pkt., i stedet for.

Til nr. 6

Korrektion af kommafejl.

Til nr. 7

I lovforslagets § 1, nr. 11, foreslås i toldlovens § 30 a, stk. 3, at toldskyld fremover skal forrentes med renten fastsat i EU-toldkodeksens artikel 114. Der er imidlertid ikke foreslået en konsekvensændring i opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, hvoraf det fremgår, at SKAT kan fritage for betaling af renter. Det er hensigten, at SKAT også skal kunne fritage for renter for toldskyld. Med ændringsforslaget indsættes der derfor en henvisning til § 16 c, stk. 2, i opkrævningslovens § 8, stk. 1, nr. 4, således at SKAT også kan fritage for betaling af renter for toldskyld.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Anne Sina (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.