Bilag 1

»Bilag 1

Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017

A. Serviceydelser i hjemmet eller i en fritidsbolig

Almindelig rengøring

? Vask og aftørring af flader i boligen

? Rengøring af toilet og bad

? Støvsugning, gulvvask og boning

? Opvask, tøjvask og strygning

? Rensning eller vask af tæpper, gardiner, persienner m.m.

Vinduespudsning

? Indvendig

? Udvendig

Børnepasning

? Børnepasning i hjemmet eller i en fritidsbolig

? Aflevering og afhentning af børn til og fra daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktiviteter

Almindeligt havearbejde m.m.

? Græsslåning

? Klipning af hæk

? Lugning

? Beskæring af buske og træer

? Snerydning

B. Grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd vedrørende hjemmet eller en fritidsbolig

Energibesparelser

Isolering af tag

Reparation og forbedring af skorsten, f.eks.

? Indsættelse af isolerende foring

? Indsættelse af filter

? Montering af røgsuger

? Ændring af skorstenshøjde

Udskiftning af ruder og vinduer og terrassedøre med glas, f.eks.

? Nye ruder og vinduer

? Nye terrassedøre og franske altandøre, hvor størstedelen er glas

? Forsatsvinduer

Udskiftning af yderdøre, terrassedøre m.v., f.eks.

? Nye døre

Isolering af ydervægge, f.eks.

? Isolering

? Hulmursisolering

Isolering af gulv, f.eks.

? Isolering af terrændæk og krybekælder op mod gulv

Installation eller udskiftning af varmestyringsanlæg, f.eks.

? Radiatortermostatventiler

? Vejrkompenseringsanlæg

? Urstyring

? Udskiftning af radiatorer

Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring, f.eks.

? Bevægelsesfølere, inkl. afledt ledningsarbejde

? Dagslysføler, inkl. afledt ledningsarbejde

? Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer), inkl. afledt ledningsarbejde

Solafskærmning af vinduer og glasdøre, f.eks.

? Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm.

Energiforsyning

Arbejde på solfangere, solceller og husstandsvindmøller:

? Installation, reparation eller udskiftning af solfangere

? Installation, reparation eller udskiftning af solceller - dog ikke, hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

? Installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller - dog ikke hvis reglerne for erhvervsmæssig virksomhed anvendes

Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg, f.eks.

? Solvarmeanlæg: Hele solvarmesystemet inkl. varmtvandsbeholder

? Vandvarmere i forbindelse med installation af kedler m.v.

? Etablering af stikledning

Udskiftning eller reparation af fjernvarmeunits

Installation af varmepumper, herunder jordvarmepumper, f.eks.

? Varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion

? Jordvarme: Hele jordvarmesystemet, inkl. jordslange

Installation eller forbedring af ventilation, f.eks.

? Balanceret ventilationsanlæg med varmeindvinding

Energirådgivning

Energirådgivning til energiforbedringer

Klimasikring

Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, f.eks.

? Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer

Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger:

? Udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og terrasse. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter.

Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer og dræn, f.eks.

? Kloakarbejder på egen grund

? Udskiftning af kloakrør

? Fornyelse og etablering af dræn

? Udskiftning og etablering af opsamlingstank

? Nedsivningsanlæg

? Minirensningsanlæg

? Rodzoneanlæg

? Højvandslukkere

? Regnvandsfaskiner

Andre grønne ydelser

Radonsikring, f.eks.

? Radonudsugning

Installation af ladestik til el-biler:

? Kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af el-biler, herunder udvidelse af eltavle og trækning af kabler

Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly

Afmontering af brændeovne:

? Afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatse

Udvendigt malerarbejde (bortset fra tag), f.eks.

? Maling af vinduesrammer (udvendigt)

? Maling af døre (udvendigt)

? Maling af ydervægge (udvendigt)

Digital infrastruktur

Tilslutning til bredbånd:

? Tilslutning til bredbånd (nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer)«

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

Den gældende BoligJobordning ophører ved udgangen af 2015. Med lovforslaget omlægges BoligJobordningen til en ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen, jf. aftalen Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017 af 6. november 2015. Der indføres en grøn BoligJobordning i 2016 og 2017, der giver fradrag for lønudgifter til hjælp og grøn istandsættelse i hjemmet eller en fritidsbolig samt tilslutning til bredbånd. Den nye ordning fra 2016 vil give fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte. Herved fastholdes en velfungerende ordning, som hjælper de travle familier i hverdagen, samtidig med at det gøres mere favorabelt at renovere boligen med energivenlige løsninger og etableringen af velfungerende bredbåndsforbindelser i alle dele af Danmark understøttes.

2. Lovforslagets formål og baggrund

Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgik den 29. juni 2015 Aftale om en BoligJobordning i 2015-2017. Følg­ende fremgår af aftalen:

»Regeringen og Dansk Folkeparti, Alternativet, SF og De Konservative er enige om en BoligJobordning i perioden 2015-2017.

I 2015 indføres en BoligJobordning tilsvarende den ordning, der var i 2014 med et samlet fradrag på 15.000 kr. pr. person.

I 2016 foretages en grundlæggende omlægning af ord­ningen, så den understøtter den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen. I forlængelse heraf indføres en todelt BoligJobordning i 2016 og 2017, der giver mulighed for et fradrag på 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag for håndværksydelser på 12.000 kr. pr. person. Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.

I den nye grønne BoligJobordning fra 2016 fjernes fradraget for de typer af arbejde, der ikke har et grønt sigte. Samtidig fastholdes et fradrag for serviceydelser, som modvirker sort arbejde.

En genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret form skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 1,1 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd, mens den todelte ordning skønnes at medføre et mindreprovenu på ca. 0,8 mia. kr. i 2016 og 2017.

Derudover afsættes der yderligere midler til ordningen for energibesparende initiativer i private udlejningsbyggerier. Ordningen vil desuden blive udvidet, så der også kan ydes tilskud til initiativer vedrørende klimatilpasninger. Tilskuddene kan ske efter aftale mellem ejere og et flertal af lejerne om energibesparende arbejder eller arbejder vedrørende klimatilpasninger.

Konkret afsættes der yderligere 24,7 mio. kr. i 2015, så den samlede pulje udgør 50 mio. kr. i 2015. Derudover afsættes der 50 mio. kr. årligt i 2016 og 2017.

I 2015 finansieres ordningerne af udisponerede reserver på finansloven for 2015. I 2016 og 2017 finansieres ordningen på finanslovene for 2016 og 2017.«

Den del af aftalen, der vedrører en genindførelse af BoligJobordningen i 2015 i uændret form, er udmøntet ved lov nr. 997 af 30. august 2015. Med denne lov blev BoligJobordningen genindført med fuld virkning i 2015, dvs. med virkning for arbejde udført fra den 1. januar til den 31. december 2015. Reglerne for fradrag efter BoligJobordningen i 2015 svarer dermed til de regler, som var gældende, da den tidligere ordning udløb med udgangen af 2014.

Regeringen, Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De Konservative indgik den 6. november 2015 en aftale om den konkrete udmøntning af BoligJobordningen i 2016 og 2017.

Følgende fremgår af aftalen »Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017«:

»Regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og De Konservative indgik den 29. juni 2015 en rammeaftale om BoligJobordningen i 2015-2017.

Aftalen sikrede, at BoligJobordningen kunne videreføres uændret i 2015. Desuden blev det aftalt, at der fra 2016 skal ske en grundlæggende omlægning af BoligJobordningen til en ny grøn BoligJobordning med henblik på at understøtte den grønne omstilling, øget bæredygtighed og klimaindsatsen.

Den nye ordning fra 2016 vil give fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser i hjemmet, mens der vil være et fradrag på op til 12.000 kr. pr. person til håndværksydelser med et grønt sigte.

Partierne er således enige om, at der bliver indført fradragsret for en række nye grønne håndværksydelser, samtidig med at fradragsretten fjernes for ikke-grønne ydelser.

Konkret er partierne enige om:

- at indføre fradragsret for en række nye grønne ydelser som f.eks. installation af luft-til-luftvarmepumper og energirådgivning til energiforbedringer,

- at fjerne fradragsretten for ikke grønne ydelser, som f.eks. indvendigt malerarbejde og nedrivning/opsætning af køkkener og badeværelser,

- at understøtte udbredelsen af velfungerende bredbånd i alle dele af Danmark ved at udvide BoligJobordningen med fradrag for ydelser ifm. tilslutning til bredbånd.

Den samlede liste over fradragsberettigede håndværksydelser i 2016 og 2017 fremgår af Bilag: Ydelser omfattet af BoligJobordningen 2016-2017.

Ændringerne i de omfattede ydelser har virkning for arbejde, der udføres den 1. januar 2016 og senere.

Der sker ingen ændringer for de hidtil omfattede serviceydelser som almindelig rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde.

BoligJobordningen skønnes herefter at medføre et mindreprovenu på 0,4 mia. kr. i 2016 og 2017 efter tilbageløb og adfærd. Skønnet er forbundet med usikkerhed.

Partierne er enige om, at der skal afsættes 25 mio. kr. i perioden 2016-2019 til SKAT til systemtilretning, vejledning og efterfølgende kontrol m.v.

Partierne er enige om, at der afsættes 0,5 mio. kr. til gennemførelse af en udredning vedrørende erfaringerne med den svenske RUT- (Rengöring, Underhåll og Tvätt) og ROT (Reparation og underhåll, Ombyggnad og Tilbyggnad)-ordning, der giver tilskud til lønudgifter til husarbejde og håndværkerudgifter. Udredningen gennemføres i 2016.

Partierne er enige om at stemme for lovforslag, der udmønter aftalen.«

Nærværende lovforslag udmønter denne aftale.

3. Gældende ret

Efter gældende ret er der som udgangspunkt ikke skattemæssigt fradrag for privates udgifter vedrørende serviceydelser i hjemmet eller reparations- og vedligeholdelsesarbejde på boligen.

Med BoligJobordningen er der i ligningslovens § 8 V indført fradragsret for visse af denne type udgifter i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2015. Ordningen ophører ved udgangen af 2015, dvs. at arbejdet efter den gældende ordning skal være udført senest den 31. december 2015.

Efter ordningen kan personer over 18 år fradrage lønudgifter, som de har afholdt til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig, på op til 15.000 kr. årligt pr. person. Da fradraget gives som et ligningsmæssigt fradrag, dvs. med en fradragsværdi i en gennemsnitskommune på ca. 29,6 pct. (inkl. kirkeskat), er skatteværdien af fradraget i 2015 op til ca. 4.440 kr. pr. person.

Det er for arbejde vedrørende helårsboliger en betingelse, at det omhandlede arbejde er udført i eller på en helårsbolig, hvor den skattepligtige person har fast bopæl, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2.

Der er mulighed for at opnå fradrag, uanset om man bor i ejendommen som ejer, lejer eller andelshaver. Det er dog en forudsætning, at personer, der bor i en lejebolig, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Der kan tillige opnås fradrag for lønudgifter ved vedligeholdelse m.v. af fritidsboliger, som er omfattet af ejendomsværdiskatteloven, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 2. Alle former for fritidsboliger, hvor ejeren betaler ejendomsværdiskat af fritidsboligen, er omfattet af BoligJobordningen.

De ydelser, der kan give fradrag efter BoligJobordningen i forhold til helårsboliger, giver som udgangspunkt også fradrag i relation til fritidsboliger. Der er dog ikke fradrag for serviceydelser vedrørende fritidsboliger, der udlejes, fordi der allerede indirekte bliver givet fradrag for sådanne ydelser efter gældende regler om fradragsret ved udlejning. En ejer af en fritidsbolig, der udlejer fritidsboligen, kan foretage fradrag efter BoligJobordningen for vedligeholdelses- og reparationsarbejder vedrørende fritidsboligen.

De fradragsberettigede ydelser omfatter både serviceydelser i hjemmet og i en fritidsbolig og indvendig og udvendig vedligeholdelse og reparation af eksisterende helårsbolig eller fritidsbolig. Listen over de fradragsberettigede ydelser fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013 om BoligJobordningen med fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig.

Det er desuden en betingelse, at arbejdet er udført af en momsregistreret virksomhed i Danmark. For arbejde i form af rengøring, vinduespudsning, børnepasning og almindeligt havearbejde må arbejdet dog tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 3.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der tilsvarende regler, hvor der dog er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 8. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder i forhold til de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan ikke tages fradrag for udgifter, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder reglerne i lov om hjemmeservice, eller udgifter, som er fradraget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter andre regler i skattelovgivningen, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 6. Det er også tilfældet for udgifter til børnepasning, der er skattefritaget hos modtageren efter ligningslovens § 7 Æ (reservebedsteforælderordningen). Tilsvarende kan pensionister, der udfører arbejde i eller i tilknytning til private hjem, ikke anvende den skattefri bundgrænse på 10.400 kr. (2015-niveau) i ligningslovens § 7 Å, hvis den, der har fået udført arbejdet, tager fradrag for arbejdet efter BoligJobordningen. Denne betingelse gjaldt dog ikke i 2015, hvor ordningen blev genindført med tilbagevirkende kraft. Der blev derved taget højde for pensionister, der fra 1. januar 2015 og frem til lovens ikrafttræden havde udført arbejde i et privat hjem med en berettiget forventning om, at vederlaget var skattefrit.

4. Lovforslaget

Det foreslås at videreføre BoligJobordningen i overensstemmelse med aftalen »Ny grøn BoligJobordning 2016 og 2017«. Det foreslås således, at der indføres fradragsret efter ordningen for en række nye grønne håndværksydelser, samtidig med at fradragsretten i forhold til ordningen i 2015 fjernes for ikke-grønne ydelser.

De grønne ydelser er arbejder med et energi- eller miljøforbedrende formål i forhold til boliger samt arbejder, der har til formål at klimasikre boliger, jf. de i aftalen opregnede ydelser. En række af de håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil gældende ordning, har et grønt sigte og foreslås derfor videreført som fradragsberettigede ydelser.

I afsnit 4.1. foretages en nærmere gennemgang af de foreslåede ændringer i de fradragsberettigede ydelser i forhold til ordningen i 2015. Det gælder både de håndværksydelser, der ikke videreføres som fradragsberettigede, og de nye håndværksydelser, der foreslås omfattet af ordningen.

Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af BoligJobordningen.

De fradragsberettigede serviceydelser omfatter således som hidtil almindelig rengøring, herunder vask og aftørring af flader i boligen, rengøring af toilet og bad, støvsugning, gulvvask og boning, opvask, tøjvask og strygning, rensning eller vask af tæpper, gardiner og persienner m.v. Tilsvarende gælder vinduespudsning (indvendig og udvendig), børnepasning (herunder aflevering og afhentning af børn i daginstitution, skole, fritidsklub og fritidsaktivitet) og almindeligt havearbejde (herunder græsslåning, hækkeklipning, lugning, beskæring af buske og træer og snerydning).

Det foreslås at todele fradraget således, at der i 2016 og 2017 kan opnås fradrag på op til 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og fradrag på op til 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser. Udnyttes begge kategorier fuldt ud, kan der således opnås et samlet fradrag på 18.000 kr.

Det foreslås desuden at videreføre den hidtidige bestemmelse om, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen, hvis der modtages offentligt tilskud til samme arbejde. Det fastsættes samtidig direkte, at dette også gælder for arbejde vedrørende solcelleanlæg og husstandsvindmøller, hvis der modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til disse anlæg, og for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne, hvis der modtages offentligt tilskud til skrotning af disse.

Herudover foreslås der i forhold til ordningen i 2015 ikke ændringer i betingelserne for at kunne tage fradrag efter BoligJobordningen. Det betyder, at der ikke ændres på den hidtil omfattede personkreds eller de generelle betingelser for at opnå fradrag. Det vil f.eks. fortsat være en betingelse, at det omhandlede arbejde skal være udført vedrørende en helårsbolig, hvor den skattepligtige har fast bopæl (folkeregisteradresse), eller være udført vedrørende en fritidsbolig omfattet af ejendomsværdiskatteloven. Det vil ligeledes fortsat være en betingelse, at personer, der f.eks. bor i lejlighed, andelsbolig eller ejerlejlighed, har en individuel råderet over den del af boligen, som arbejdet bliver udført på.

Som hidtil er det en betingelse, at arbejdet (håndværks- og serviceydelser) er udført af en momsregistreret virksomhed i Danmark. For serviceydelser må arbejdet fortsat tillige være udført af en person, der er fyldt 18 år inden udgangen af det pågældende indkomstår, og som er fuldt skattepligtig til Danmark.

For fritidsboliger beliggende i udlandet gælder der som hidtil tilsvarende regler, hvor der er taget hensyn til, at arbejdet udføres i udlandet. Kravene til virksomheder eller personer, der udfører arbejdet, er derfor afpasset til de udenlandske forhold og regler. Tilsvarende gælder i forhold til de såkaldte »grænsegængere«, dvs. personer med fast bopæl uden for Danmark, som erhverver mindst 75 pct. af den skattepligtige indkomst i Danmark.

Der kan som hidtil kun fradrages udgifter til arbejdsløn inkl. moms. Udgifter til materialer kan fortsat ikke fradrages.

Det er som hidtil en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver ikke ret til fradrag.

Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb. Der kan ikke foretages fradrag for arbejde, der bliver betalt den 1. marts 2018 eller senere.

4.1. De fradragsberettigede ydelser

4.1.1. Serviceydelser

Der foreslås ikke ændringer af de serviceydelser, der hidtil har været omfattet af BoligJobordningen.

4.1.2. Grøn istandsættelse, herunder nye grønne ydelser

En række af de håndværksydelser, der er omfattet af den hidtil gældende ordning, har et grønt sigte og foreslås derfor videreført som fradragsberettigede ydelser.

Det gælder blandt andet håndværksydelser vedrørende energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og døre, isolering af ydervægge, installation af solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg.

For så vidt angår klimatilpasning gælder det f.eks. kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere.

4.1.2.1. Reparation og forbedring af skorsten

Reparation og forbedring af skorsten - f.eks. ved at ændre skorstenshøjden, indsætte partikelfilter eller en isolerende foring - foreslås medtaget under ordningen. Det kan give en bedre forbrænding, hvilket kan mindske partikeludledningen, forhindre løbesod, øge brændstoføkonomien og give bedre spredning og fortynding af røgen.

4.1.2.2. Installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer)

Efter den gældende ordning er arbejdsløn til reparation eller fornyelse af elinstallationer, herunder bevægelsesfølere og dagslysfølere i eller på boligen, omfattet. Installation af intelligent el/intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring af el, varme, ventilation og lys er derimod ikke omfattet under den gældende ordning.

Intelligente bygningsinstallationer kan spare på energiforbruget ved at automatisere elementer som varme, ventilation og lys. Der kan eksempelvis være tale om bygningsinstallationer med central CPU (processor) til styring af sluk-alt-funktion, styring af lys, varme, ventilation og solafskærmning, herunder via fugt- og/eller CO2-følere, og kontrolpaneler til overvågning af forbrug.

Installation af intelligente bygningsinstallationer, herunder bevægelsesfølere og dagslysfølere, inkl. afledt ledningsarbejde, foreslås medtaget under ordningen af hensyn til potentialet for energibesparelser i boligen.

4.1.2.3. Solafskærmning af vinduer og glasdøre

Udvendig eller rudeintegreret afskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm, foreslås medtaget under ordningen. Solafskærmning kan reducere overophedning og dermed reducere energiforbruget til køling og ventilation.

4.1.2.4. Installation af varmepumper, herunder luft til luft-varmepumper, der kan køle

Installation af varmepumper, der kan køle samt luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion, foreslås medtaget under ordningen. De fleste varmepumper kan også køle, men kølefunktionen vurderes typisk kun at blive anvendt i begrænset omfang. Det skal sammenholdes med den energibesparelse og mindre CO2-udledning i forhold til opvarmningsbehovet, som varmepumpen i øvrigt genererer sammenlignet med f.eks. et eksisterende oliefyr eller elvarme. Samlet set spares energi ved at installere varmepumper, uanset om varmepumpen har mulighed for at køle eller ej.

4.1.2.5. Energirådgivning til energiforbedringer

Energirådgivning til energiforbedringer i boligen foreslås medtaget under ordningen. Energirådgivning som led i BedreBolig-ordningen efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er et eksempel på rådgivning, der foreslås omfattet.

4.1.2.6. Sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse

Montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer foreslås medtaget under ordningen. Der er tale om et klimatilpasningstiltag, som sikrer mod oversvømmelse pga. f.eks. skybrud (regn- og spildevand) og oversvømmelse fra hav, sø og å.

4.1.2.7. Udskiftning af faste belægninger med permeable belægninger

Klimatilpasning ved udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter. Det bidrager til at reducere risikoen for oversvømmelse i og omkring boligen og dermed bl.a. til reduktion af skadesomkostninger i forbindelse med f.eks. skybrud. I det omfang grundejeren afleder regnvand til kloakken, vil lokal nedsivning medvirke til at reducere belastningen på spildevandsanlæg.

4.1.2.8. Installation af ladestik til el-biler

Installation af kraftstik eller tilsvarende stik eller ladeboks til opladning af el-biler foreslås medtaget under ordningen af hensyn til at understøtte den grønne omstilling.

4.1.2.9. Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly

Kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt indkapsling af bygningsmaterialer med indhold af PCB, foreslås medtaget under ordningen. Asbest, PCB og bly kan have en negativ effekt på sundheden og kan blive spredt i miljøet. Asbest er klassificeret som kræftfremkaldende og udgør en veldokumenteret risiko for lungehindekræft. PCB er en gruppe af svært nedbrydelige stoffer, som ophobes i mennesker og dyr, hvis det er til stede i indeklimaet. PCB har en række uønskede virkninger. Bly kan bl.a. give skader på nervesystemet og hjerne og er giftigt for vand- og jordorganismer. Ydelseskategorien foreslås medtaget af hensyn til bæredygtighed i form af forbedret miljø og sundhed (indeklima).

4.1.2.10. Afmontering af eksisterende brændeovne

Afmontering af eksisterende brændeovne, herunder pejseindsatse, foreslås medtaget under ordningen af hensyn til bæredygtighed i form af reduceret luftforurening. Det er en forudsætning, at der ikke også modtages offentligt tilskud til skrotning af brændeovnen.

Fradragsretten for udgifter til en række ikke-grønne håndværksydelser videreføres ikke i 2016 og 2017. Der er tale om følgende ydelser, der udgår af ordningen:

- Reparation, renovering, maling og udskiftning af tag, herunder tagrender og afløb

- Reparation af ruder, vinduer og terrassedøre med glas

- Reparation af yderdøre og terrassedøre

- Reparation af ydervægge

- Forbedringer af boligens tilgængelighed for handicappede

- Reparation eller fornyelse af køkken og bad

- Gulvarbejde (bortset fra isolering)

- Installation eller forbedring af visse afløbsinstallationer, bortset fra de i bilag 1 oplistede afløbsinstallationer

- Reparation eller udskiftning af vandinstallationer

- Reparation eller fornyelse af visse elinstallationer

- Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg, herunder pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler

- Installation af gulvvarme

- Indvendigt maler- og tapetserarbejde

4.1.3. Tilslutning til bredbånd

Danmark har en veludbygget mobil- og bredbåndsinfrastruktur, men der er områder af landet, hvor dækningen ikke er god. Tilslutning til bredbånd i form af nedgravning og indskydning af kabler på egen grund samt opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på bolig­ens ydre rammer foreslås derfor medtaget under ordningen.

For at sikre teknologineutralitet foreslås fradraget også at omfatte tilslutningsarbejde til trådløse bredbåndsforbindelser på boligens ydre rammer.

5. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget medfører en uændret videreførelse af de hidtil omfattede fradragsberettigede serviceydelser. Derimod foreslås der i forhold til den hidtidige BoligJobordning en grundlæggende omlægning af de fradragsberettigede håndværksydelser, ved at der indføres fradragsret for en række nye grønne ydelser, samtidig med at fradragsretten for ikke-grønne ydelser fjernes. Herudover todeles fradraget for de to ydelseskategorier, således at der maksimalt kan fradrages 6.000 kr. pr. person for serviceydelser og maksimalt 12.000 kr. pr. person for håndværksydelser.

I lyset af disse ændringer er det kun i begrænset omfang muligt at basere vurderingen af de provenumæssige konsekvenser på de statistiske oplysninger i SKATs systemer fra de tidligere års anvendelse af ordningen. Provenuvurdering­en bygger derfor på en række summariske antagelser om anvendelsen med udgangspunkt i dels de statistiske oplys­ning­er fra systemerne, dels statistiske oplysninger fra Skatteministeriets evaluering af BoligJobordningen fra maj 2015.

På den baggrund vurderes det således med væsentlig usikkerhed, at det umiddelbare mindreprovenu ved ordningen i 2016 og 2017 vil beløbe sig til ca. 0,6 mia. kr. Efter automatisk tilbageløb på moms og afgifter skønnes mindreprovenuet at udgøre ca. 0,45 mia. kr.

Adfærdseffekten (selvfinansieringsgraden) ved den nye grønne BoligJobordning skønnes at udgøre knap 12 pct. Det er 2 procent-point højere end selvfinansieringsgraden ved ordningen i 2015. Det afspejler, at serviceydelser med nogen usikkerhed skønnes at udgøre en større andel af de samlede fradragsberettigede ydelser i den nye ordning sammenlignet med den tidligere ordning (ca. 23 pct. mod i dag ca. 10 pct.), mens håndværksydelsernes andel er tilsvarende reduceret. Det skyldes, at der i den nye ordning er fjernet en række håndværksydelser, som var fradragsberettiget i den tidligere ordning, mens færre nye er kommet til. Det er kun effekten fra mindre sort arbejde, der indgår i beregningen af selvfinansieringsgraden. Der er ikke medregnet en effekt af ændret arbejdsudbud.

Der er ikke ændret på de fradragsberettigede serviceydelser, som fortsat antages at have en selvfinansieringsgrad på godt 20 pct. Der anvendes ligeledes fortsat en selvfinansieringsgrad på knap 9 pct. for håndværksydelser. Det dækker imidlertid over, at der er fjernet en række håndværksydelser i den nye ordning, hvor effekten på sort arbejde under ét skønnes lidt mindre end gennemsnittet. Det trækker isoleret set op i selvfinansieringsgraden. Samtidig er der tilføjet en række nye ydelser, hvor effekten på sort arbejde umiddelbart skønnes lidt mindre end gennemsnittet, da de f.eks. indebærer specialiseret arbejde. Det trækker isoleret set ned i selvfinansieringsgraden. Samlet set skønnes dermed en uændret selvfinansieringsgrad også for håndværksydelser.

Efter tilbageløb og adfærd skønnes mindreprovenuet således til ca. 0,4 mia. kr., jf. tabel 1.

Det lavere mindreprovenu fra 2016 til 2017 skyldes 2009-skattereformens (Forårspakke 2.0) gradvise reduktion af skatteværdien af ligningsmæssige fradrag med 1 procent-point årligt frem til 2019.

For kommunerne og folkekirken skønnes forslaget at medføre et mindreprovenu på ca. 540 mio. kr. henholdsvis ca. 15 mio. kr. i 2016 og 2017. Forslaget får dog ingen umiddelbare økonomiske virkninger for kommuner, der har valgt det statsgaranterede udskrivningsgrundlag for indkomståret 2016, da det af tidsmæssige grunde ikke har været muligt at indarbejde virkningen af forslaget heri. For kommuner, der har valgt at selvbudgettere udskrivningsgrundlaget for 2016, vil virkningerne af forslaget blive neutraliseret.

Der vil således skulle ske efterregulering for lovens virkning i forbindelse med afregningen af de kommunale skatter vedrørende indkomståret 2016 i 2019. For 2017 vil virkningerne af forslaget indgå i det beregnede udskrivningsgrundlag i forbindelse med kommuneforhandlingerne. Forslaget har ingen økonomiske konsekvenser for regionerne.

Det vurderes med nogen usikkerhed, at omkring halvdelen af det samlede fradrag vil føre til ændringer af forskudsregistreringen og dermed indkomstskatterne i løbet af 2016, mens den resterende del bliver fradraget i forbindelse med årsopgørelsen for 2016 i foråret 2017. På den baggrund skønnes forslaget i finansåret 2016 at medføre et umiddelbart mindreprovenu i størrelsesordenen 0,3 mia. kr. Den resterende del af mindreprovenuet for indkomståret 2016 vil fremkomme i finansåret 2017 som overskydende skat eller reduceret restskat hos køber af ydelserne i forbindelse med årsopgørelsen for 2016 i foråret 2017. Der vil tilsvarende blive tale om, at mindreprovenuet for indkomståret 2017 vil fordele sig på finansårene 2017 og 2018. For finansåret 2017 skønnes det umiddelbare mindreprovenu således at udgøre ca. 0,6 mia. kr., mens de resterende ca. 0,3 mia. kr. falder i finansåret 2018.

BoligJobfradraget vil udgøre en skatteudgift. Generelt er fradrag, der gives med henblik på at erhverve, sikre og vedligeholde indkomst (fradrag knyttet til indkomsterhvervelsen), ikke defineret som skatteudgifter. Et midlertidigt fradrag for udgifter til bl.a. børnepasning, rengøring og forbedringer af boligen m.v., kan ikke karakteriseres som værende udgifter, der er nødvendige for at erhverve, sikre og vedligeholde indkomsten, hvorfor BoligJobfradraget vil udgøre en skatteudgift.

Skatteudgiften opgøres som det umiddelbare mindreprovenu før tilbageløb og adfærd og skønnes at udgøre ca. 620 mio. kr. i 2016 og ca. 595 mio. kr. i 2017.

6. Administrative konsekvenser for det offentlige

Der er i aftalen »Ny grøn BoligJobordning i 2016 og 2017« særskilt afsat 25 mio. kr. i perioden 2016-2019 til SKAT til systemtilretning, vejledning og efterfølgende kontrol m.v.

SKAT skønner herudover, at ordningen medfører et øget ressourcetræk i SKAT i perioden 2016-2019 på ca. 12 mio. kr.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den nye grønne BoligJobordning vil have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, der dog ikke kan kvantificeres nærmere. Der vil navnlig blive tale om positive konsekvenser for de virksomheder, der beskæftiger sig med serviceydelser samt energi- og klimaforbedringer af boligmassen.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Videreførelsen af BoligJobordningen i en mere grøn udgave skønnes ikke at medføre væsentlige administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Fradraget er fortsat betinget af, at køberen af ydelsen anvender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Ordningen kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for de involverede virksomheder. Der kan dog i forhold til den hidtidige ordning i et vist omfang være behov for en mere opdelt specifikation i fakturaen for det udførte arbejde.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Fradraget er betinget af, at køberen af ydelsen dels anvender en elektronisk betalingsform, dels anvender et elektronisk indberetningsmodul i SKATs TastSelv-system. Herved føres fradraget automatisk på selvangivelsen hos køber, og indtægten føres på årsopgørelsen hos den privatperson, der udfører arbejdet. Hvis arbejdet er udført af en virksomhed, anvendes indberetningen som en kontroloplysning.

Løsningen vil for langt de fleste købere af de pågældende serviceydelser således bestå i en betalingsoverførsel samt en indberetning i TastSelv, begge dele via internet. Systemet sørger for resten. Den administrative løsning er således forholdsvis enkel for borgeren at anvende. Den kræver ikke forhåndsgodkendelser eller indsendelse af dokumentation for borgeren eller de involverede virksomheder.

For de borgere, der ikke selv har internetadgang eller pårørende, der kan hjælpe, vil betalingen kunne ske via pengeinstitut, posthus eller kortbetaling, og indberetning vil kunne ske på skattecentre eller i kommunernes borgerservice.

10. Miljømæssige konsekvenser

Med lovforslaget foreslås det at indføre fradragsret for en række nye grønne ydelser, som f.eks. installation af varmepumper, der kan køle, luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion, installation af intelligent varme-, ventilations- og lysstyring (intelligente bygningsinstallationer), fjernelse af asbest, PCB og bly fra boligerne, udskiftning af fast belægning på indkørsler og terrasser med permeabel (vandgennemtrængelig) belægning, sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse, afmontering af eksisterende brændeovne og reparation og forbedring af skorstene.

Forslaget vurderes samlet set at have positive miljømæssige konsekvenser, da fradragsretten herudover videreføres for hidtil omfattede arbejder med et grønt sigte, herunder arbejde i form af øget energibesparende vedligeholdelse og klimasikring. De positive miljømæssige konsekvenser kan dog ikke umiddelbart kvantificeres nærmere. Energi,- Forsynings- og Klimaministeriet vurderer, at forslaget vil lede til et fald i CO2-udslippet på grund af husholdningernes større efterspørgsel efter energiforbedringer. Der kan dog ikke sættes tal på effekten, da der ikke findes datagrundlag, der kan indikere effekten af de nye grønne ydelser.

11. Forholdet til EU-retten

BoligJobordningen, der udløber ved udgangen af 2015, omfattede af hensyn til EUF-Traktatens regler om kapitalens fri bevægelighed, jf. EU-Domstolens dom i den såkaldte Jäger-sag (C-256/06), også udenlandske fritidsboliger. Fritidsboligen skulle dog være beliggende i et land, som i henhold til aftale m.v. skal udveksle skatteoplysninger med de danske myndigheder.

Der bliver efter BoligJobordningen ikke stillet krav om, at arbejde vedrørende udenlandske fritidsboliger skal udføres af virksomheder, der er momsregistrerede i Danmark, eller af personer, der er skattepligtige til Danmark, idet det vil vanskeliggøre mulighederne for at opnå fradrag, hvis en ejer af en fritidsbolig i udlandet ikke må anvende lokal arbejdskraft. Af samme grund kan grænsegængere opnå fradrag, selv om arbejdet bliver udført af en håndværker, som ikke er momsregistreret i Danmark, eller af en person, der ikke er skattepligtig til Danmark.

Forslaget viderefører BoligJobordningen i sin grundform og indeholder dermed tilsvarende regler.

Forslaget udvider herudover ordningens fradragsberettigede håndværksydelser med nye grønne ydelser og fjerner fradragsretten for typer af arbejde uden grønt sigte. Der er fortsat tale om en generel skatteordning med en bred afgrænsning af de omfattede ydelser, hvor fordelen i form af fradrag tilfalder private borgere.

Forslaget udvider endvidere ordningen med fradragsret for udgifter til arbejdsløn i forbindelse med tilslutning til bredbånd. Fradraget vil være teknologineutralt og således ikke bundet til specifikke bredbåndsteknologier. Forslaget tager endvidere højde for Europa-Kommissionens godkendelse af driftsstøtte til husstandsmøller og solceller. Der er således ikke fradragsret efter BoligJobordningen for arbejder i forhold til sådanne anlæg, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse.

På baggrund heraf vurderes lovforslaget at være i overensstemmelse med EU-retten.

12. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag er i perioden fra den 2. december 2015 til den 4. januar 2016 sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

3F, Advokatsamfundet, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, AE Rådet, ATP, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen Danske Byggecentre, CEPOS, Cevea, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Iværksætterforening, Datatilsynet, DI, Danske Advokater, Danske Regioner, Den Danske Skatteborgerforening, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlederne, Erhvervsstyrelsen, Feriehusudlejernes Brancheforening, Finansrådet, FOA, FSR - danske revisorer, Forsikring & Pension, Horesta, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen, InvesteringsFondsBranchen, KL, Kraka, Landbrug & Fødevarer, Landsskatteretten, Lejernes Landsorganisation, Ledernes Hovedorganisation, Parcelhusejernes Landsforening, RockwoolFonden, Skatteankestyrelsen, SRF Skattefaglig Forening, Seges, Tekniq, Veltek og Ældre Sagen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 7

Efter den gældende bestemmelse i § 8 V, stk. 1, jf. stk. 2-9, kan der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrages udgifter, der er betalt og dokumenteret, til arbejdsløn til hjælp og istandsættelse i hjemmet eller i en fritidsbolig. De fradragsberettigede ydelser fremgår af § 1 i bekendtgørelse nr. 841 af 28. juni 2013.

Det foreslås, at ligningslovens § 8 V, stk. 1, nyaffattes, så der indføres fradragsret for en række nye grønne ydelser samt tilslutning til bredbånd, samtidig med at ikke-grønne ydelser udgår af ordningen. For alle ydelser gælder, at det kun vil være arbejdslønnen til installationen m.v., som vil kunne fradrages. Der er ikke fradrag for udgifter til materialer og andet. Det foreslås samtidigt at indsætte et bilag 1 i ligningsloven med en liste over de fradragsberettigede ydelser i 2016 og 2017.

Ændringerne i forhold til håndværksydelser omfattet af den hidtidige BoligJobordning, der udløber ved udgangen af 2015, beskrives nærmere nedenfor. Der henvises herudover til lovforslagets almindelige bemærkninger. For en samlet liste over de fradragsberettigede ydelser i 2016 og 2017 henvises til lovforslagets bilag 1.

Arbejdsløn til reparation og forbedring af skorsten - f.eks. ved at ændre skorstenshøjden, at indsætte en isolerende foring eller partikelfilter eller at montere røgsuger - foreslås medtaget under ordningen. Fradragsretten omfatter endvidere udbedringer af utætheder og øvrig reparation.

Arbejdsløn til installation af intelligente bygningsinstallationer (IBI) til styring af el, varme, ventilation og lys, inkl. afledt ledningsarbejde, foreslås omfattet af ordningen. Intelligente bygningsinstallationer, herunder bevægelsesfølere og dagslysfølere, kan spare på energiforbruget ved at automatisere elementer som lys, varme og ventilation. Der kan eksempelvis være tale bygningsinstallationer med central CPU (processor) til styring af sluk-alt-funktion, styring af lys, varme, ventilation og solafskærmning, herunder via fugt- og/eller CO2-følere, og kontrolpaneler til overvågning af forbrug.

Udvendig eller rudeintegreret solafskærmning af vinduer og glasdøre, herunder montering af skodder, markiser, persienner, screens (udvendige rullegardiner) og solfilm, samt indvendig solfilm, foreslås medtaget under ordningen.

Opsætning af anden indvendig solafskærmning end solfilm som f.eks. gardiner og persienner er ikke omfattet af fradragsretten.

Arbejdsløn til installation af varmepumper, der kan køle, samt luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion, foreslås medtaget under ordningen. De fleste varmepumper kan også køle, men kølefunktionen vurderes typisk kun at anvendes i begrænset omfang. Efter de hidtidige regler var det kun varmepumper, der ikke kan køle, som var omfattet af BoligJobordningen, mens luft til luft-varmepumper med og uden kølefunktion slet ikke var omfattet af de hidtidige regler.

Energirådgivning til energiforbedringer i boligen foreslås medtaget under ordningen.

Lønudgifter til energirådgivning til energiforbedringer i forhold til den konkrete bolig er fradragsberettiget, hvis der foreligger en skriftlig rapport som dokumentation for rådgivningsydelsen. Det er således ikke tilstrækkeligt med en faktura med energirådgivning som udgiftspost. Det er endvidere en betingelse for fradragsretten, at lønudgiften til energirådgivning fremgår særskilt på fakturaen. Det er således nødvendigt at udskille fradragsberettigede udgiftsposter på fakturaen, hvis f.eks. en rådgivende arkitekt står for renovering af en bolig, og renoveringsplanen kun indeholder mindre forslag til energiforbedringer af boligen.

Lønudgifter til tilstands- og energimærkerapporter, der laves i forbindelse med salg af en bolig, er endvidere ikke fradragsberettiget.

Den fradragsberettigede lønudgift kan bl.a. anvendes til at

1) analysere, identificere og registrere (herunder opmåle) de forhold i boligen, som har indflydelse på den energimæssige ydeevne,

2) afdække boligejers behov, ønsker og muligheder i forhold til vedligeholdelse og ændringer i boligen af energimæssig karakter,

3) vurdere relevans og kvalitet af besparelsesforslag fra et beregningsprogram i forhold til omkostningseffektivitet, arkitektoniske forhold, praktisk gennemførlighed, indeklima, komfort, brugeradfærd, overslagspriser for udførelse, besparelsespotentiale m.v. og

4) udarbejde en skriftlig rapport og heri udvælge de mest relevante forslag til energirenovering og beskrive forslagene eventuelt med tegninger/illustrationer, herunder udarbejde estimater for potentielle energibesparelser og påkrævede investeringer.

Energirådgivning som led i BedreBolig-ordningen efter lov om fremme af energibesparelser i bygninger under Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet er et eksempel på rådgivning, der vil være omfattet. BedreBolig-ordningen omfatter visse virksomheder, der bl.a. rådgiver private boligejere om energiforbedringer af boligen. Endvidere vil lignende ydelser, hvor der foreligger en skriftlig rapport som dokumentation for energirådgivningsydelsen, også være omfattet, hvis ydelsen udføres af andre energifaglige aktører indenfor byggeriet som eksempelvis energivejledere uddannet fra Teknologisk Institut.

Det er kun energirådgivning, der er omfattet af BoligJobordningen. Hvis der som led i f.eks. BedreBoligordningen gives andre rådgivningsydelser end energirådgivning, er det kun lønudgifter til den del af rådgivningen, der angår energirådgivning, som berettiger til fradrag efter BoligJobordningen.

Arbejdsløn til sikring af yderdøre og vinduer mod oversvømmelse i form af montering af tætsluttende skodder m.v. på yderdøre og vinduer foreslås medtaget under ordningen. Tætsluttende skodder m.v. kan sikre mod oversvømmelse pga. f.eks. skybrud (regn- og spildevand) og oversvømmelse fra hav, sø og å.

Arbejdsløn til udskiftning af faste belægninger med permeable (vandgennemtrængelige) belægninger i f.eks. indkørsel og terrasse foreslås medtaget under ordningen. Den permeable belægning kan bestå af armeringsfliser, asfalt, fliser og fuger med vandgennemtrængelige egenskaber oven på et bærelag, der kan bestå af grus, skærver eller kassetter.

Det bemærkes, at der alene er fradragsret for udskiftning af eksisterende fast belægning (dvs. ikke-vandgennemtrængelig belægning som f.eks. almindelig asfalt og flisebelægning) med permeabel belægning på samme areal. Der er således ikke fradragsret for lønudgifter til nyetablering af permeabel belægning ud over et eksisterende indkørsels- og terrasseareal med fast belægning, ligesom der ikke er fradragsret for fjernelse af eksisterende fast belægning, hvis der ikke etableres permeabel belægning på arealet.

Arbejdsløn til installation af ladestik eller -boks til elbiler ved private boliger/fritidsboliger, herunder den relaterede nødvendige udvidelse af eltavle og trækning af kabler, foreslås medtaget under ordningen.

Opladeren skal installeres i tilknytning til den private bopæl eller fritidsbolig. Installationen skal være et kraftstik, et tilsvarende særligt stik eller en ladeboks, dvs. installation af almindelige stikkontakter i tilknytning til boligen/fritidshuset er ikke omfattet. Der er i alle tilfælde lovkrav om, at installationen foretages af en autoriseret elinstallatør.

Kortlægning og fjernelse af bygningssmaterialer, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt indkapsling af bygningsmaterialer med indhold af PCB, foreslås medtaget under ordningen.

Miljøgiften PCB er en forkortelse af den engelske betegnelse polychlorinated biphenyl. PCB blev brugt i byggematerialer som f.eks. fugemasse og termoruder i perioden 1950-1977.

En kortlægning af PCB i den danske bygningsmasse opført i perioden 1950-1977 har vist, at der i perioden er anvendt PCB i mange af bygningerne. Byggematerialer, der er tilsat PCB, omfatter bl.a. fuger, termoruder, lysstofarmaturer, malinger og gulvbelægninger, og der kan ligeledes være trængt PCB ind i andre materialer.

Fradragsretten omfatter kortlægning af bygningsmaterialer i boligen, der indeholder asbest, PCB eller bly, samt selve fjernelsen (herunder frasorteringen) af disse bygningsmaterialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly. Fradragsretten omfatter desuden - som alternativ til fjernelse - indkapsling af bygningsmaterialer med PCB med en forsegling, der kan stoppe afdampning af PCB og forhindre direkte kontakt med PCB-kilden. Foretagelse af kortlægning er en forudsætning for fradrag for fjernelse m.v. af bygningsmaterialer med asbest, PCB eller bly. Kortlægningen skal kunne dokumenteres i form af en rapport eller lignende ud over ved faktura med udgiftspost til kortlægning og fjernelse af bygningsmaterialer med asbest, PCB eller bly.

Der er ikke fradragsret for eventuelle gebyrudgifter i forbindelse med deponering m.v. af de fjernede bygningsmaterialer.

Det er alene udgifterne til arbejdsløn til kortlægningen og fjernelsen m.v. af bygningsmaterialer med konstateret indhold af asbest, PCB eller bly, herunder nedtagning og bortskaffelse inkl. bortkørsel, der er fradragsberettiget. Arbejdsløn til udskiftning af forurenede materialer med nye materialer er kun fradragsberettiget, hvis der er tale om arbejde, der i øvrigt er fradragsberettiget, dvs. f.eks. udskiftning til nye vinduer og isolering af ydervægge m.v. Der er således ikke fradragsret for efterfølgende opsætning af f.eks. nye fliser eller lægning af nyt gulv.

Arbejdsløn til afmontering af eksisterende brændeovne, herunder pejseindsatse, foreslås medtaget under ordningen. Som afmontering anses selve afmonteringen og bortskaffelse af brændeovnen/pejseindsatsen samt tilmuring af hullet i skorstenen, hvor brændeovnen/pejseindsatsen var tilsluttet. Det er en betingelse for fradragsret, at ildstedet afmeldes, hvilket skal ske af autoriseret skorstensfejer. Der er ikke fradragsret for indvendigt malerarbejde i tilknytning til afmonteringen.

Det følger af ligningslovens § 8 V, stk. 6, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger. Der vil således ikke kunne foretages fradrag efter BoligJobordningen for udgifter til arbejdsløn for afmontering af eksisterende brændeovne og pejseindsatser, hvis der for den samme brændeovn/pejseindsats modtages offentligt tilskud i form af f.eks. »skrotningstilskud« eller lignende, jf. f.eks. bekendtgørelse nr. 1275 af 19. november 2015 om tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse.

Fradrag for tilslutning til bredbånd omfatter arbejdsløn til indskydning og nedgravning af bredbåndskabler på egen grund samt fradrag for arbejdslønnen til opsætning af modtageudstyr til mobilt og fast trådløst bredbånd på boligens ydre rammer.

Modtageudstyr kan f.eks. bestå i opsætning af en modtager til et wifi-signal eller udstyr monteret uden på boligen for at forbedre modtagelsen af mobilt bredbånd.

En række af håndværksydelserne omfattet af den gældende BoligJobordning, der udløber ved udgangen af 2015, videreføres som fradragsberettigede i 2016 og 2017.

Den gældende ordning giver bl.a. mulighed for at fradrage lønudgifter ved en række energiforbedringer af boligen, f.eks. isolering af tag, udskiftning af vinduer og yderdøre, isolering af ydervægge og installation af solfangere, solceller, husstandsvindmøller, jordvarme, fjernvarmeunits, varmeanlæg, visse varmepumper og varmestyringsanlæg. Disse ydelser videreføres som fradragsberettiget grøn istandsættelse.

For så vidt angår klimasikring, kan der efter den gældende ordning fradrages lønudgifter til f.eks. kloakarbejder på egen grund, udskiftning af kloakrør, fornyelse og etablering af dræn, udskiftning af opsamlingstank, nedsivningsanlæg, regnvandsfaskiner, rodzoneanlæg, minirensningsanlæg og højvandslukkere. Disse ydelser videreføres ligeledes som fradragsberettiget grøn istandsættelse.

Omlægningen til en ny grøn ordning i 2016 og 2017 medfører, at visse hidtil omfattede ydelseskategorier som f.eks. reparation, renovering og udskiftning af tag opsplittes, således at det fra 2016 kun er visse ydelseselementer, der er omfattet af fradragsretten. For tagarbejde indebærer dette, at det alene er isolering af taget, der er fradragsberettiget. Tilsvarende vedrørende ydervægge, hvor det alene er isolering, herunder hulmursisolering, der foreslås omfattet af fradragsretten.

Isolering af bygningskonstruktioner som tag, ydervæg og gulv omfatter eventuel åbning af konstruktionen, fjernelse af gammel isolering, montering af dampspærrer, vinddækning og lignende og montering eller indblæsning af isoleringsmateriale. Der er ikke fradragsret for genetablering af konstruktionen, bortset fra lukning af huller til indblæsning af isoleringsmateriale.

Herudover omfatter fradragsretten ikke genetablering af konstruktionen i form af f.eks. pudsning, montering af plader, brædder, tagdækningsmaterialer og lignende. Der er således ikke fradragsret for f.eks. lægning af nyt gulv eller udskiftning af taget, uanset at dette sker i forbindelse med efterisolering.

I det omfang arbejdet består i såvel isolering som genetablering af konstruktionen, herunder udskiftning af taget, lægning af nyt gulv m.v., vil der derfor være behov for, at der på fakturaen er udspecificeret udgift til arbejdsløn vedrørende fradragsberettiget arbejde, f.eks. isolering eller udskiftning af vinduer, idet udgift til arbejdsløn vedrørende andet arbejde, herunder genetablering af konstruktionen, ikke er fradragsberettiget.

Arbejdsløn til kørsel af isoleringsmaterialet er endvidere omfattet som en del af det fradragsberettigede arbejde.

Ved isolering af terrændæk, kælderydervægge og lignende er udgravning omfattet.

Der henvises til det foreslåede bilag 1 til ligningsloven for en samlet liste over ydelser omfattet af ordningen i 2016 og 2017.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, er det en betingelse for fradragsret, at arbejdet vedrørende en helårsbolig er udført i perioden fra og med den 1. juni 2011 til og med den 31. december 2015, og at arbejdet vedrørende en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 22. april 2013 til og med den 31. december 2015.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 2, nr. 5, så det er en betingelse for at opnå fradrag efter ordningen, at arbejdet vedrørende en helårsbolig eller en fritidsbolig er udført i perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 31. december 2017. Den nye grønne BoligJobordning får herved virkning for arbejde udført indtil udgangen af 2017.

For beskrivelse af de fradragsberettigede ydelser vedrørende helårsboliger og fritidsboliger henvises til beskrivelsen i afsnit 4.1. For beskrivelse af de generelle betingelser for at opnå fradrag efter ordningen henvises til beskrivelsen af gældende regler, jf. forslagets afsnit 3.

Til nr. 3

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 4, 3. pkt., kan der ikke foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2016 eller senere.

Det foreslås som konsekvens af, at BoligJobordningen videreføres i 2016 og 2017, jf. forslagets § 1, nr. 1 og 2, at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 4, så der ikke kan foretages fradrag for lønudgifter til arbejde, der betales den 1. marts 2018 eller senere.

Det vil som hidtil være en betingelse for fradragsret, at den skattepligtige har betalt for det udførte arbejde via en elektronisk betalingsform, dvs. enten ved overførsel via bank, netbank eller posthus, ved kortbetaling via leverandørens hjemmeside eller kortterminal, eller ved brug af indbetalingskort (girokort). Betaling med check eller kontanter giver således ikke ret til fradrag.

Derudover stiller BoligJobordningen krav om, at den skattepligtige skal foretage indberetning af oplysninger om det fradragsberettigede arbejde til SKAT via et elektronisk indberetningsmodul i TastSelv-systemet. Bestemmelserne herom vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med hjemmel i ligningslovens § 8 V, stk. 9.

Fradraget bliver henført til det indkomstår, hvor arbejdet betales. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betalingen sker inden for 2 måneder efter dette indkomstårs udløb.

Til nr. 4

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 4, henføres fradraget til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det foreslås at indføre en særlig periodiseringsregel i ligningslovens § 8 V, stk. 4, for arbejde, der er udført i 2016, men først betales i perioden fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018. I disse tilfælde henføres fradraget til indkomståret 2017. Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel i ligningslovens § 8 V, stk. 4, ville føre til, at fradrag for arbejde, som betales i perioden 1. januar 2018 til 28. februar 2018, bliver henført til indkomståret 2018, hvor den foreslåede ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2017.

Til nr. 5

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 5, kan de fradragsberettigede udgifter årligt højst udgøre 15.000 kr. pr. person.

Det foreslås at ændre ligningslovens § 8 V, stk. 5, så de fradragsberettigede udgifter til serviceydelser årligt højst kan udgøre 6.000 kr. pr. person, og at de fradragsberettigede udgifter til grøn istandsættelse og tilslutning til bredbånd tilsammen årligt højst kan udgøre 12.000 kr. pr. person. Det bemærkes, at energirådgivning omfattes af fradragsloftet på 12.000 kr.

Udnyttes begge fradragskategorier fuldt ud, vil det samlede fradrag pr. person kunne udgøre i alt 18.000 kr.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 6, kan der ikke foretages fradrag for udgifter til arbejde, som der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice.

Det foreslås at nyaffatte ligningslovens § 8 V, stk. 6, således at det fastsættes direkte i bestemmelsen, at der ikke kan foretages fradrag for udgifter til arbejde, der er ydet tilskud til efter andre offentlige støtteordninger, herunder efter reglerne i lov om hjemmeservice, for arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energianlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi, hvis der modtages offentlig driftsstøtte til disse anlæg, eller for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne (og pejseindsatse), hvis der modtages tilskud til skrotning af disse.

Betingelsen om, at der ikke både kan tages fradrag efter BoligJobordningen og modtages offentligt tilskud for det samme arbejde, svarer til den hidtidige bestemmelse i ligningslovens § 8 V, stk. 6.

Herudover foreslås det, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen for lønudgifter til arbejde vedrørende etablering af elproduktion fra vedvarende energianlæg omfattet af §§ 41 og 47 i lov om fremme af vedvarende energi - det vil sige arbejde vedrørende installation, reparation eller udskiftning af solcelleanlæg og husstandsvindmøller - hvis der også modtages tilskud i form af offentlig driftsstøtte til disse anlæg.

Europa-Kommissionen har i oktober 2014 godkendt driftsstøtteordninger for henholdsvis solceller og husstandsmøller ved afgørelserne SA. 37122 Støtte til husstandsmøller og havmøller med forsøgselement og SA. 36204 Støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energikilder. Ordning­erne giver mulighed for at yde driftsstøtte i form af pristillæg, som ydes i tillæg til markedsprisen for den elektricitet, som produceres på anlæggene og leveres til det kollektive net.

Ejere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. kan derfor modtage driftsstøtte i form af et pristillæg efter lov om fremme af vedvarende energi §§ 41 og 47.

Af Europa-Kommissionens godkendelse fremgår det, at der ikke må ydes anden investeringsstøtte til anlæg, der opnår støtte fra de godkendte ordninger. Det er på denne baggrund vurderingen, at der i forhold til de støtteordninger, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122, ikke samtidig kan ydes investeringsstøtte - f.eks. via fradrag efter BoligJobordningen - til sådanne anlæg.

På baggrund af forbeholdet om anden investeringsstøtte i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122 følger det således, at ejere af solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. ikke kan foretage fradrag efter BoligJobordningen for arbejde vedrørende disse anlæg, hvis de modtager offentlig driftsstøtte til anlæggene, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122.

I forbindelse med ansøgning om pristillæg efter de ordninger, som er godkendt af Europa-Kommissionen i statsstøttesagerne SA. 36204 og SA. 37122, skal der søges om tilsagn til at modtage et pristillæg. Ansøgningsproceduren er udmøntet i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller og bekendtgørelse nr. 1115 af 18. september 2015 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v.

Af henholdsvis § 12, stk. 4, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1114 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg, nettilsluttet den 20. november 2012 eller senere, § 10, stk. 4, nr. 15, i bekendtgørelse nr. 1113 af 18. september 2015 om pristillæg til elektricitet fremstillet på visse solcelleanlæg og andre vedvarende energianlæg end vindmøller og § 17, stk. 5, nr. 11, i bekendtgørelse nr. 1115 af 18. september 2015 om nettilslutning af vindmøller og pristillæg for vindmølleproduceret elektricitet m.v. fremgår det bl.a., at personer, der ansøger om tilsagn om pristillæg, skal afgive en bekræftelse på, at de ikke har eller vil modtage anden støtte til det ansøgte anlæg. Det betyder, at en person må vælge mellem enten at foretage fradrag efter BoligJobordningen til etablering, reparation eller udskiftning af eksempelvis solcelleanlæg eller modtage pristillæg efter lov om fremme af vedvarende energi §§ 41 og 47.

Der kan som hidtil foretages fradrag efter BoligJobordningen for lønudgifter til installation, reparation eller udskiftning af husstandsvindmøller og solcelleanlæg, der ikke modtager offentligt tilskud. Tilsvarende gælder i forhold til solvarmeanlæg. Solvarmeanlæg omfatter hele anlægget inklusiv solfanger og varmtvandsbeholder. Forskellen mellem solvarme- og solcelleanlæg er, at solvarmeanlæg producerer varmt vand til boligen, hvorimod solcelleanlæg producerer el.

Det foreslås endvidere, at der ikke kan foretages fradrag efter BoligJobordningen for arbejde vedrørende afmontering af brændeovne og pejseindsatse, hvis der også modtages offentligt tilskud til skrotning af disse. Denne del af bestemmelsen tager sigte på Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning, hvorefter personer kan modtage et tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse efter visse betingelser, jf. bekendtgørelse nr. 1275 af 19. november 2015 om tilskud til skrotning af ældre brændeovne og pejseindsatse. Det betyder, at en person, der får afmonteret en brændeovn eller en pejseindsats, som også er omfattet af Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning for ældre brændeovne og pejseindsatse, må vælge mellem enten at foretage fradrag efter BoligJobordningen eller få skrotningstilskud efter Miljø- og Fødevareministeriets skrotningsordning.

Det bemærkes, at SKAT efter de almindelige regler i forvaltningsloven og lov om behandling af personoplysninger kan få videregivet oplysninger om udbetalte tilskud m.v., herunder cpr-nummer og beløb, fra andre myndigheder med henblik på at kontrollere, om personer, der har angivet en fradragsberettiget ydelse, også har modtaget tilskud m.v.

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Derved kan de administrative procedurer vedrørende ordningen, herunder indberetningssystemet, hurtigst muligt sættes i gang.

Da den nuværende ordning udløber ved udgangen af 2015, vil udgifter til arbejde, der er igangsat i 2015, men ikke færdiggjort senest den 31. december 2015, skulle behandles efter de gældende regler, for så vidt angår den del af arbejdet, der er udført senest den 31. december 2015.

Arbejde udført fra den 1. januar 2016 og frem er omfattet af de foreslåede regler. Det indebærer, at der alene er fradragsret for de i bilag 1 omfattede håndværksydelser. Er der tale om f.eks. nedrivning af et gammelt køkken og opsætning af et nyt køkken, vil der alene være fradragsret for den del af arbejdet, der er udført i 2015. I et sådant tilfælde, hvor arbejdets udførelse strækker sig henover årsskiftet, vil der være behov for særskilt opgørelse på fakturaen af, hvilken del af udgifterne til arbejdsløn, der vedrører arbejde udført i 2015, og hvilken del, der vedrører arbejde udført senere.

Det foreslås i stk. 2, at den ny BoligJobordning har virkning for arbejder, der udføres fra og med den 1. januar 2016. Da lovforslaget først kan vedtages i starten af 2016, har den ny BoligJobordning således virkning før lovens ikrafttrædelsestidspunkt. Lovforslaget indeholder kun begunstigende bestemmelser.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 skal ses i sammenhæng med den generelle regel om periodisering af fradraget, jf. ligningslovens § 8 V, stk. 4, hvorefter fradraget henføres til det indkomstår, hvor betalingen for arbejdet er sket. Fradraget henføres dog til det indkomstår, hvor arbejdet er udført, hvis betaling for arbejdet er sket inden for 2 måneder efter indkomstårets udløb.

Det følger af de hidtil gældende regler, at der kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2015, hvis det er betalt inden 1. marts 2016. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i 2015, men først betales den 1. marts 2016 eller senere.

Da visse typer af arbejder videreføres i den foreslåede BoligJobordning, foreslås det at give mulighed for, at der kan opnås fradrag for sådanne arbejder udført i 2015, selvom der først betales for arbejdet fra og med den 1. marts 2016, men inden den 1. marts 2018. Det svarer til det, der gælder for arbejder udført i 2016 og 2017 efter de foreslåede regler.

Det foreslås således i stk. 3, 1. pkt., at hvis en person i 2015 får udført et arbejde, der efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, vil personen kunne få fradrag for arbejdet, hvis der betales herfor efter den 29. februar 2016, men inden den 1. marts 2018. Det betyder, at hvis en person f.eks. har fået udskiftet vin­duer i sin helårsbolig i 2015, men først betaler for arbejdet i maj 2016, vil vedkommende kunne få fradrag for arbejdslønnen til udskiftningen af vinduerne i 2016. Arbejdsløn til udskiftning af vinduer er nemlig omfattet af både den hidtidige og den foreslåede ordning. Da fradraget efter periodiseringsreglerne henføres til det indkomstår, hvor betaling for arbejdet er sket, vil det betyde, at fradraget henføres til et indkomstår, hvor fradragsbeløbene er ændret i forhold til den hidtidige ordning. Det betyder, at der i disse tilfælde kun kan opnås fradrag med et beløb svarende til de foreslåede beløbsgrænser i nærværende lovforslag. I forhold til eksemplet betyder det, at der kan opnås et fradrag på op til 12.000 kr. i 2016. Tilsvarende gælder i forhold til serviceydelser, hvor der efter de foreslåede regler dog kun kan opnås et fradrag på op til 6.000 kr. i 2016.

I tilknytning til den foreslåede overgangsregel om, at arbejde udført i 2015, der efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, fortsat vil kunne fradrages, hvis der betales herfor efter den 29. februar 2016, men inden den 1. marts 2018, foreslås en særlig periodiseringsregel, som tager højde for, at den foreslåede BoligJobordning ophører med udgangen af 2017. Det foreslås således i stk. 3, 2. pkt., at for arbejde, der er udført i 2015, og som efter sin art både er omfattet af den hidtidige ordning og den foreslåede ordning, hvor der betales for arbejdet fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres fradraget til indkomståret 2017. Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel ville føre til, at fradrag for denne type arbejde, der udføres i 2015, og som betales i perioden 1. januar 2018 til 28. februar 2018, bliver henført til indkomståret 2018, hvor den foreslåede ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2017.

For en person, der har fået udført arbejde i 2015 (eller tidligere år), hvor arbejdet er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke af den foreslåede ordning, er fradragsretten betinget af, at personen har betalt for arbejdet inden den 1. marts 2016. Efter den hidtidige ordning kan der nemlig ikke opnås fradrag for arbejde, der er betalt den 1. marts 2016 eller senere.

Har en person fået udført arbejde i 2014 eller tidligere år, som er omfattet af den hidtidige ordning, men ikke betalt for arbejdet inden den 1. marts 2016, vil vedkommende ikke kunne få fradrag for arbejdet, uanset at der er tale om en arbejdsydelse, der også er videreført i den foreslåede ordning. Dette følger af de hidtil gældende regler.

Der foreslås en særlig periodiseringsregel for arbejde, der er udført i 2014 eller tidligere år. Det foreslås således i stk. 4, at for arbejde, der er udført i 2014 eller tidligere år og er omfattet af ligningslovens § 8 V, jf. lovbekendtgørelse nr. 1081 af 7. september 2015, som betales fra og med 1. januar 2016 og til og med 29. februar 2016, henføres fradraget til indkomståret 2015. Den foreslåede regel skal ses på baggrund af, at den generelle periodiseringsregel ville føre til, at fradrag for arbejde, der udføres i 2014 eller tidligere indkomstår, som betales i perioden 1. januar 2016 til 29. februar 2016, bliver henført til indkomståret 2016, hvor den hidtidige ordning er ophørt. På baggrund heraf foreslås det, at fradraget i stedet henføres til indkomståret 2015.

De foreslåede bestemmelser i stk. 5 og 6 indebærer, at de økonomiske virkninger for den personlige indkomstskat for kommunerne og folkekirken af lovforslaget for indkomståret 2016 neutraliseres, for så vidt angår de kommuner, der for 2016 har valgt at budgettere med deres eget skøn over ud-skrivningsgrundlaget for den personlige indkomstskat. Det drejer sig om Furesø, Rudersdal, Roskilde, Ærø og Rebild kommuner.

Neutraliseringen sker med baggrund i aktstykke 147, 2. samling 2014/15, tiltrådt af Finansudvalget den 10. juli 2015, hvoraf det fremgår, at skønnet over udskrivningsgrundlaget i 2016 hviler på en forudsætning om i øvrigt uændret lovgivning. Det fremgår endvidere, at ved efterfølgende ændringer i udskrivningsgrundlaget for 2016 neutraliseres virkningerne for de selvbudgetterende kommuner.

For de selvbudgetterende kommuner vil efterreguleringen af indkomstskatten, herunder også kirkeskatten for 2016, som opgøres i 2018 og afregnes i 2019, blive korrigeret efter denne bestemmelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov