Betænkning afgivet af Skatteudvalget den 4. februar 2016

1. Ændringsforslag

Skatteministeren har stillet 4 ændringsforslag til lovforslaget.

2. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 16. december 2015 og var til 1. behandling den 19. januar 2016. Lovforslaget blev efter 1. behandling henvist til behandling i Skatteudvalget.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høring

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været sendt i høring, og skatteministeriet sendte den 2. december 2015 dette udkast til udvalget, jf. SAU alm. del - bilag 60. Den 14. januar 2016 sendte skatteministeren de indkomne høringssvar og et notat herom til udvalget.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har i forbindelse med udvalgsarbejdet modtaget 3 skriftlige henvendelser fra:

Blik- og Rørarbejderforbundet,

Rejsearbejdere.dk og

Solar Lightning Consultants ApS.

Skatteministeren har over for udvalget kommenteret de skriftlige henvendelser.

Spørgsmål

Udvalget har stillet 5 spørgsmål til skatteministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.

Deputation

Endvidere har Blik- og Rørarbejderforbundet mundtligt over for udvalget redegjort for deres holdning til lovforslaget.

3. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et flertal i udvalget (DF, V, ALT, SF og KF) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede ændringsforslag.

Et mindretal i udvalget (S og RV) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme hverken for eller imod de under nr. 1-3 stillede ændringsforslag. Mindretallet vil stemme for ændringsforslag nr. 4.

Socialdemokratiets og Radikale Venstres medlemmer af udvalget udtaler, at de tidligere har været med til at forlænge og udvide boligjobordningen, fordi det var rigtigt at gøre i de år, hvor Danmark skulle trækkes ud af krisen og beskæftigelsen skulle stimuleres. Men for S og RV er boligjobordningen primært et redskab, der hører en krisetid til. Nu stiger beskæftigelsen i byggeriet igen, og økonomien er generelt i fremgang. S og RV mener derfor ikke, at der længere er konjunkturmæssige argumenter for at videreføre ordningen.

At ordningen nu i højere grad skal målrettes grønne tiltag, er et skridt i den rigtige retning. Dog noterer S og RV, at regeringen ikke har været i stand til at give noget bud på, hvilken klimaeffekt ordningen vil have. Samtidig tyder tidligere beregninger på, at der kunne opnås en langt større klimaeffekt for færre penge, hvis dette var det primære formål. På samme måde er beskæftigelseseffekten stort set ikke eksisterende, og effekten i forhold til sort arbejde begrænset.

Boligjobordningen havde sin ret, da Danmark under krisen havde behov for at fremrykke arbejde, sætte gang i økonomien og holde hånden under beskæftigelsen. S og RV mener, at pengene nu kan bruges klogere, både i forhold til at skabe nye arbejdspladser, bekæmpe sort arbejde, reducere CO2-udledningen og give mere luft i hverdagen for børnefamilierne.

Et andet mindretal i udvalget (EL) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for de stillede ændringsforslag.

Enhedslistens medlemmer af udvalget mener, at det er vigtigt at skabe jobs, men mener samtidig, at den grønne boligjobordning er den forkerte måde at gøre det på. Forslaget koster 400 mio. kr., og regeringen vælger at bruge disse på et skattefradrag, som der er en social skævhed i. EL har i et spørgsmål til skatteministeren ikke kunnet få et præcist svar på, hvordan fordelingsprofilen for lovforslaget ser ud, men i skatteministerens svar henvises der til den tidligere boligjobordning, hvad angår lovforslagets fordelingseffekter. EL går derfor ud fra, at den nye ordning er lige så socialt skæv som den tidligere boligjobordning. Endvidere er det en meget dyr måde at skabe nye jobs på. Evalueringen af den gamle boligjobordning pegede på, at det var en dyr og ineffektiv måde at skabe jobs på. EL er af den holdning, at hvis regeringen i stedet valgte at bruge de 400 mio. kr. på offentlige renovationer eller borgernær velfærd, ville regeringen både bruge pengene langt mere retfærdigt og øge beskæftigelsen. Regeringen ville således kunne give et løft til vores velfærd, som kommer os alle til gode, frem for at give skattefradrag til de vellønnede.

Enhedslisten stemmer dog for ændringsforslagene. Det skyldes, at det trods alt er positivt, at det hul i lovforslaget, der giver personer med bagudforskudt indkomstår mulighed for at få et større fradrag end det tiltænkte maksimum, bliver lukket.

Et tredje mindretal i udvalget (LA) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme imod de stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i betænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i betænkningen.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Til § 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (DF, V, EL, ALT, SF og KF):

1) I det under nr. 4 foreslåede § 8 V, stk. 4, 4. pkt., indsættes efter »indkomståret 2017«: »for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret«.

[Fradragstidspunkt for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret]

Til § 2

2) I stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »indkomståret 2017«: »for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret«.

[Fradragstidspunkt for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret]

3) Efter stk. 4 indsættes som nyt stykke:

»Stk. 5. En person, hvis indkomstår 2016 påbegyndes i kalenderåret 2015, kan for arbejde, der er fradragsberettiget i indkomståret 2016 efter reglerne i denne lov eller de hidtil gældende regler i ligningslovens § 8 V, vælge at foretage fradrag efter reglerne i ligningslovens § 8 V, stk. 5, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, eller efter det hidtil gældende § 8 V, stk. 5.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

[Overgangsregel for personer med forskudt indkomstår]

Til bilag 1

Af skatteministeren, tiltrådt af et flertal (udvalget med undtagelse af LA):

4) I gruppe B i afsnittet Energiforsyning indsættes efter »Reparation eller udskiftning af gasfyrskedler og varmeanlæg«: »bortset fra oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler«.

[Præcisering af bilag]

Bemærkninger

Til nr. 1

I lovforslagets § 1, nr. 3, foreslås det, at der ikke kan foretages fradrag for arbejde, der betales den 1. marts 2018 eller senere. Efter de generelle regler i ligningslovens § 8 V, stk. 4, vil arbejde, der er udført i kalenderåret 2017 og betales senest den 28. februar 2018, blive henført til indkomståret 2017. For arbejde udført i tidligere år henføres fradraget til det indkomstår, hvor betaling sker.

På den baggrund foreslås det i lovforslagets § 1, nr. 4, at fradraget for arbejde udført i kalenderåret 2016, som betales fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, henføres til indkomståret 2017. Den generelle periodiseringsregel ville føre til, at fradraget henføres til indkomståret 2018, hvor ordningen for personer, hvis indkomstår følger kalenderåret, er ophørt.

Den særlige henføringsregel i lovforslagets § 1, nr. 4, foreslås ikke at skulle gælde for personer med bagudforsk?udt indkomstår, da disse personer i forvejen efter de almindelige regler i visse situationer får henført fradrag til indkomståret 2018. Det vil eksempelvis være tilfældet, hvis en person med bagudforskudt indkomstår har fået udført arbejde i den del af kalenderåret 2017, som ligger i personens indkomstår 2018, eller hvis personen betaler for udført arbejde fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018.

Dette er en konsekvens af de almindelige regler om bagudforskudt indkomstår og svarer til den måde, som personer med bagudforskudt indkomstår hidtil er blevet håndteret på i boligjobordningen. Det er en generel forudsætning for fradragsretten, at arbejdet er betalt senest den 28. februar 2018.

Til nr. 2

Dette ændringsforslag har samme sigte som den del af ændringsforslaget, der beskrives under nr. 1. Forskellen er, at dette ændringsforslag vedrører arbejde, som er udført i kalenderåret 2015 under den tidligere ordning.

Arbejde udført i kalenderåret 2015, der efter sin art videreføres i den nye boligjobordning, vil kunne fradrages, hvis det betales senest den 28. februar 2018, jf. overgangsreglen i lovforslagets § 2, stk. 3, 1. pkt. Hvis betaling sker fra og med den 1. januar 2018 til og med den 28. februar 2018, foreslås det i lovforslagets § 2, stk. 3, 2. pkt., at henføre fradraget til indkomståret 2017, idet den generelle periodiseringsregel ellers ville føre til, at fradraget henføres til indkomståret 2018, hvor ordningen i princippet er ophørt.

Den foreslåede henføringsregel for arbejde udført i 2015 i lovforslagets § 2, stk. 3, 2. pkt., foreslås ikke at skulle gælde for personer med bagudforskudt indkomstår. For disse personer gælder de almindelige henføringsregler, jf. bemærkningerne til nr. 1 vedrørende arbejde udført under ordningen i kalenderåret 2016 og kalenderåret 2017.

Til nr. 3

For personer med bagudforskudt indkomstår, som har fået udført arbejde i kalenderåret 2015, men i deres indkomstår 2016, vil henføringsreglerne i ligningslovens § 8 V, stk. 4, føre til, at arbejde betalt i kalenderåret 2015 henføres til personens indkomstår 2016, hvor de foreslåede regler er indført. Tilsvarende gælder i de situationer, hvor en person med bagudforskudt indkomstår har fået udført arbejde, der efter sin art videreføres i den nye boligjobordning, i den del af kalenderåret 2015, som ligger i personens indkomstår 2015, men først betaler for arbejdet senere end 2 måneder efter udgangen af personens indkomstår 2015. Dette indebærer, at de nye foreslåede beløbsgrænser på henholdsvis 12.000 kr. for håndværksydelser og 6.000 kr. for serviceydelser gælder for dette arbejde.

Da den foreslåede boligjobordning skal have virkning fra den 1. januar 2016, kan det have enten en skærpende eller en begunstigende tilbagevirkende kraft for de pågældende personer. I de tilfælde, hvor personen med bagudforskudt indkomstår eksempelvis har fået udført en håndværksydelse i kalenderåret 2015 (men i sit indkomstår 2016), kan regle?rne virke skærpende, fordi det maksimale fradragsbeløb for håndværksydelser for indkomståret 2016 er mindre end efter de hidtil gældende regler. I de tilfælde, hvor personen med bagudforskudt indkomstår eksempelvis har fået udført både service- og håndværksydelser, kan reglerne virke begunstigende, fordi det maksimale fradragsbeløb, når begge kategorier udnyttes fuldt ud, er højere end det gældende maksimale fradragsbeløb.

På baggrund heraf foreslås det med ændringsforslaget at give personer med bagudforskudt indkomstår valgfrihed mellem anvendelse af fradragsbeløbene i de hidtil gældende regler og i de foreslåede regler for det samlede arbejde i de situationer, hvor de har fået udført arbejde, der er fradragsberettiget i indkomståret 2016 (se eksemplerne ovenfor) efter de foreslåede regler i denne lov eller efter de hidtil gældende regler i ligningslovens § 8 V.

Det følger af de hidtil gældende regler, at der kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i kalenderåret 2015, hvis det er betalt senest den 29. februar 2016. Det betyder, at der ikke kan opnås fradrag for arbejde, der udføres i kalenderåret 2015, men først betales den 1. marts 2016 eller senere. Dette gælder for arbejder, der ikke videreføres i den foreslåede boligjobordning. For arbejder, der videreføres i den foreslåede boligjobordning, foreslås det i lovforslagets § 2, stk. 3, at give mulighed for, at der kan opnås fradrag for sådanne arbejder udført i kalenderåret 2015, selv om der først betales for arbejdet fra og med den 1. marts 2016, men senest den 28. februar 2018. Disse regler gælder også for personer med bagudforskudt indkomstår. Det betyder, at selv om det i ændringsforslaget foreslås at give disse personer valgfrihed mellem fradragsbeløbene i de hidtil gældende regler og i de foreslåede regler for arbejde, der er fradragsberettiget i indkomstår 2016, er det også en betingelse for disse personer, at de har betalt senest den 29. februar 2016 for arbejde, der udføres i kalenderåret 2015, og som ikke videreføres som fradragsberettigede i den foreslåede boligjobordning.

Til nr. 4

Fradragsretten foreslås ikke videreført for udgifter til en række ikke grønne håndværksydelser i 2016 og 2017. Reparation, installation eller udskiftning af biokedelanlæg, herunder pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler, udgår således af ordningen sammen med en række andre ydelser, jf. afsnit 4.1. i lovforslagets almindelige bemærkninger. Arbejde på oliefyr er som hidtil ikke omfattet af ordningen. Således ophørte fradragsretten for installation, reparation eller udskiftning af oliefyr med virkning fra den 1. januar 2012.

Det fremgår imidlertid ikke af selve bilaget til lovforslaget, at fradragsberettiget arbejde vedrørende varmeanlæg ikke omfatter oliefyr og biokedelanlæg. Det foreslås derfor at præcisere lovforslagets bilag med ydelser omfattet af boligjobordning 2016 og 2017, så det tydeligt fremgår, at fradragsretten vedrørende reparation eller udskiftning af varmeanlæg ikke omfatter oliefyr, biokedelanlæg, pillefyr, biomassefyr og fastbrændselskedler.

Dennis Flydtkjær (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Hans Kristian Skibby (DF) Kim Christiansen (DF) Morten Marinus (DF) René Christensen (DF) Louise Schack Elholm (V) Jan E. Jørgensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V) Jacob Jensen (V) Torsten Schack Pedersen (V) Britt Bager (V) Merete Riisager (LA) nfmd. Ole Birk Olesen (LA) Brian Mikkelsen (KF) Per Husted (S) Jens Joel (S) fmd. Jeppe Bruus (S) Jesper Petersen (S) Mattias Tesfaye (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Anne Paulin (S) Rune Lund (EL) Pelle Dragsted (EL) Josephine Fock (ALT) René Gade (ALT) Martin Lidegaard (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Jonas Dahl (SF)

Inuit Ataqatigiit, Siumut, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.