Fremsat den 16. december 2015 af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)

Forslag

til

Lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg

§ 1. Energi-, forsynings- og klimaministeren bemyndiges til at afholde et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også udbydes i mindst et andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til.

Stk. 2. Den samlede installerede effekt på 20 MW, jf. stk. 1, kan forhøjes med op til 2,399 MW for at medtage et tilbud, der delvist, men ikke med sin samlede installerede effekt kan indeholdes i de 2,4 MW eller i de 20 MW.

Stk. 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol m.v. for anlæg, der fremstiller elektricitet ved anvendelse af vedvarende energikilder, som er beliggende i Danmark, og som modtager støtte fra et EØS-land, hvor de 2,4 MW, jf. stk. 1, også er udbudt.

§ 2. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan pålægge Energinet.dk at indhente og videregive produktions- og tekniske data fra og til en privat eller offentlig aktør i det eller de EØS-lande, hvor de 2,4 MW også er udbudt, jf. § 1.

§ 3. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om pilotudbuddet, herunder oplysninger om, hvem der modtager pristillæg og om pristillæggets størrelse.

§ 4. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan bemyndige en under ministeriet oprettet institution eller anden myndighed til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren.

§ 5. Energi-, forsynings- og klimaministeren kan påbyde, at forhold, som strider mod regler udstedt i henhold til § 1, stk. 3, og § 3 bringes i orden straks eller inden en nærmere angivet frist.

Stk. 2. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der undlader at efterkomme påbud efter stk. 1.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 6. Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter.

§ 7. I lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 1329 af 25. november 2013, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 1 i lov nr. 577 af 4. maj 2015 og senest ved § 1 i lov nr. 1283 af 24. november 2015, foretages følgende ændringer:

1. § 22, stk. 1, nr. 3, affattes således:

»3) varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser samt regler fastsat i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg,«.

2. I § 28, stk. 2, nr. 4, ændres »og lov om fremme af vedvarende energi« til: », lov om fremme af vedvarende energi og lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg«.

§ 8. I lov om fremme af vedvarende energi, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 6. februar 2015, som ændret ved § 1 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 1 i lov nr. 900 af 4. juni 2013, og § 1 i lov nr. 744 af 1. juni 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 2 indsættes som stk. 6:

»Stk. 6. Loven finder ikke anvendelse på anlæg, som er omfattet af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.«

§ 9. I lov om Energinet.dk, jf. lovbekendtgørelse nr. 1097 af 8. november 2011, som ændret ved § 3 i lov nr. 575 af 18. juni 2012, § 4 i lov nr. 576 af 18. juni 2012, § 3 i lov nr. 633 af 16. juni 2014 og § 2 i lov nr. 1283 af 24. november 2015, foretages følgende ændring:

1. I § 2, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »energi«: », administrative opgaver i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg«.

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Indledning

1.1. Lovforslagets hovedindhold

Formålet med lovforslaget er at bemyndige energi-, forsynings- og klimaministeren til at kunne afholde et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også udbydes i mindst et andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til. Hermed afhjælpes den potentielle diskrimination, som Europa-Kommissionen har påpeget i det danske PSO-system (ved PSO forstås public service obligation). Den potentielle diskrimination består i, at PSO-betaling pålægges al elektricitet, som forbruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet EØS-land, men at det kun er elektricitet produceret i Danmark, som kan opnå støtte i medfør af de støtteordninger, som PSO-betalingen finansierer.

Lovforslaget tilvejebringer en ramme for, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan udmønte Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014, som indeholder vilkår om gennemførelse af pilotudbuddet. Lovforslaget er herved med til at sikre, at Europa-Kommissionen kan anse PSO-betalingen for at være traktatmedholdelig i årene 2015 og 2016. Der henvises til afsnit 1.2.2. for en nærmere beskrivelse af statsstøtteafgørelserne samt af den problematik vedrørende PSO-systemet, som Europa-Kommissionen har påpeget.

Pilotudbuddet skal omfatte pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW. En samlet installeret effekt på 2,4 MW af pilotudbuddets 20 MW skal også udbydes for elektricitet fremstillet på anlæg beliggende i mindst et andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til. Der vil herefter kunne bydes på 2,4 MW i pilotudbuddet for anlæg beliggende i mindst et andet EØS-land i konkurrence med tilbud for anlæg i Danmark.

Den samlede installerede effekt på 20 MW, der udbydes, vil kunne forhøjes med op til 2,399 MW for at medtage et tilbud, der delvist, men ikke med sin samlede installerede effekt kan indeholdes i pilotudbuddets 2,4 MW eller 20 MW. Dette skal ses i sammenhæng med, at det forventes, at der vil blive sat en øvre grænse på 2,4 MW for de projekter, der kan deltage i udbuddet. Med muligheden for at overskride de 2,4 MW med op til 2,399 MW sikres, at hele rammen på 2,4 MW vil kunne blive udnyttet i det omfang, der er indkommet konkurrencedygtige tilbud vedrørende projekter i et andet EØS-land, som de 2,4 MW åbnes op for. Endvidere sikres tilsvarende mulighed for, at hele rammen på 20 MW vil kunne blive udnyttet.

Pilotudbuddet og den efterfølgende indgåelse af kontrakter med de vindende tilbudsgivere forventes gennemført i 2016 med mulighed for udbetaling af pristillæg tidligst fra den 1. januar 2017. Der henvises nærmere til afsnit 2.1.2.

Det er forudsat, at der indgås en samarbejdsaftale med mindst et andet EØS-land, hvor de 2,4 MW også udbydes. Åbningen af pilotudbuddet i en sådan samarbejdsaftale forventes at være gensidig, således at det andet EØS-land også åbner op for støtte til projekter beliggende i Danmark, men åbningen af det danske pilotudbud kan også være ensidig. Der henvises nærmere til afsnit 2.3.

Lovforslaget skal endvidere give energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at opfylde en eventuel gensidig samarbejdsaftale med et andet EØS-land. Lovforslaget indeholder derfor en bemyndigelse til, at ministeren kan fastsætte regler vedrørende anlæg i Danmark, der modtager støtte for elektricitet fremstillet ved anvendelse af vedvarende energikilder fra et sådant EØS-land, hvor de 2,4 MW også er udbudt.

Pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg er i øvrigt reguleret ved lov om fremme af vedvarende energi (herefter benævnt VE-loven). Det er imidlertid første gang, at man i Danmark konkurrenceudsætter ydelse af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg og udbyder pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg beliggende i andre EØS-lande. Der er ikke hjemmel hertil i VE-loven. Efter afholdelse af udbud vil vilkårene for udbetaling af pristillæg m.v. fremgå af de kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere. Der vil derfor ikke være behov for at anvende de regler om administration af pristillæg, som gælder for de støtteordninger, som fremgår af VE-loven. Herudover vurderes det nødvendigt at have mulighed for at anvende andre regler om administration særligt i forhold til anlæg beliggende i et andet EØS-land.

Det er derfor fundet mest rigtigt at regulere pilotudbuddet ved en selvstændig lov.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at Europa-Kommissionen skal godkende ordningen, herunder pilotudbuddet, efter statsstøttereglerne. Loven vil herefter først kunne sættes i kraft, og pilotudbuddet vil først kunne afholdes, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningen.

1.2. Lovforslagets baggrund

1.2.1. Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte 2014-2020

Lovforslaget giver mulighed for afholdelse af et pilotudbud med henblik på at yde driftsstøtte i form af pristillæg for miljøvenlig elproduktion i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, som er offentliggjort den 28. juni 2014 i EU-Tidende, nr. C 200, side 1 (i det følgende benævnt retningslinjerne).

Det følger af retningslinjernes punkt 126, at der bør ydes støtte til mindst 5 procent af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energikilder i 2015 og 2016 efter en udbudsprocedure. Udbuddet af 20 MW udgør 5 procent af den planlagte nye elkapacitet i Danmark i 2015 og 2016 tilsammen.

Samtidig stiller retningslinjerne i punkt 126 krav om, at udbudsproceduren skal være baseret på klare, gennemsigtige og ikke-diskriminerende kriterier.

Herudover skal udformningen af pristillæg, der bestemmes for pilotudbuddet, opfylde følgende betingelser, der følger af retningslinjernes punkt 124:

1) støtten skal ydes som et tillæg til den markedspris, hvortil producenterne afsætter deres elektricitet direkte på markedet,

2) støttemodtagerne skal være underlagt standardansvar for balancering, medmindre der ikke findes konkurrenceprægede intradaymarkeder for balancering, og

3) der skal være truffet foranstaltninger til at sikre, at elproducenterne ikke tilskyndes til at producere elektricitet til negative priser.

Udbudsproceduren skal endvidere sikre deltagelse af et tilstrækkeligt stort antal tilbudsgivere, og støtten skal ydes på basis af tilbudsgiverens første tilbud eller en clearingpris. Desuden skal budgettet eller mængden i forbindelse med udbuddet være bindende i den forstand, at ikke alle tilbudsgivere kan modtage støtte, jf. retningslinjernes punkt 19, nr. 43.

Der stilles endvidere i retningslinjernes punkt 49 krav om, at støtte skal have tilskyndelsesvirkning for at blive betragtet som forenelig med det indre marked.

1.2.2. Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014

Støtte til fremme af vedvarende energi i Danmark anses som en Public Service Obligation, som finansieres af elforbrugerne i form af PSO-betalinger. En del af PSO-udgifterne finansieres dog fra 2015 ved bevilling på finansloven.

Europa-Kommissionen traf den 24. oktober 2014 afgørelse vedrørende statsstøttesag SA. 36204 (2013/N) støtte til solcelleanlæg og øvrige vedvarende energianlæg. Europa-Kommissionen traf endvidere den 28. oktober 2014 afgørelse vedrørende statsstøttesag SA. 37122 (2013/N) støtte til husstandsvindmøller og havvindmøller med et forsøgselement. Afgørelserne er efterfølgende blevet korrigeret af Europa-Kommissionen den 18. december 2014. Afgørelserne benævnes i det følgende som statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014.

Europa-Kommissionen problematiserede i statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014 PSO-systemets forenelighed med EUF-traktatens artikel 30 og 110 om forbuddet mod diskriminerende afgifter. Europa-Kommissionens baggrund herfor er, at producenter af elektricitet produceret i andre EØS-lande ikke har adgang til de støtteordninger til fremme af vedvarende energi, som PSO-betalingen finansierer, selv om PSO-betalingen pålægges al elektricitet, som forbruges i Danmark, uanset om elektriciteten er produceret i Danmark eller i et andet EØS-land.

For at afhjælpe denne potentielle forskelsbehandling fremgår det af statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014, at Danmark i forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af anmeldelsen af støtteordningerne, har givet tilsagn om, »at Danmark vil åbne de VE-udbud, der skal afholdes i 2015 og 2016, op for producenter etableret i andre lande inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde ("EØS") med op til 6 % af den udbudte kapacitet eller op til 2,4 MW i denne toårsperiode (det største tal skal finde anvendelse).«

Det fremgår endvidere af statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014, at de 6 procent - svarende til 1,2 MW - er »fastlagt på grundlag af Danmarks samlede import af grøn elektricitet fra nabolandene (Norge, Sverige og Tyskland) divideret med den samlede elektricitetsforsyning i Danmark og ganget med den årligt nyinstallerede kapacitet til grøn elektricitet. Importen af grøn elektricitet er beregnet som den gennemsnitlige andel, som import (nærmere betegnet import, der ikke er til transit, men til forbrug i Danmark) fra hvert af nabolandene tegner sig for, ganget med vedvarende energikilders andel af den samlede elproduktion i hvert af landene.

Den valgte formel afspejler Danmarks stilling som transitland for elektricitet fra Skandinavien ved kun at tage hensyn til den del af elimporten, der rent faktisk forbruges i Danmark (eftersom det kun er denne del, der er underlagt PSO-tariffen).«

Det følger endvidere af statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014, at det er for at tiltrække udenlandske investorer, at Danmark har givet tilsagn om at åbne op for 2,4 MW og ikke kun for 1,2 MW.

Pilotudbuddet er således en forudsætning for, at Europa-Kommissionen kan anse det danske PSO-system for traktatmedholdeligt i 2015 og 2016 og er en forudsætning for, at støtteordningerne til solcelleanlæg, husstandsvindmøller m.v. kunne godkendes af Europa-Kommissionen og derefter sættes i kraft i Danmark. Denne midlertidige løsning gælder til og med 2016. Det udestår herefter at finde en langsigtet løsning på den potentielle PSO-diskriminations problematik, som kan gælde senest fra 2017, hvilket der arbejdes på separat og i dialog med Europa-Kommissionen.

Det fremgår herudover af Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014, at:

1) »Andre EØS-producenters adgang til udbuddene kan være betinget af, at der er indgået samarbejdsaftaler. Denne betingelse stemmer overens med bestemmelserne i punkt 122 i retningslinjerne og bestemmelserne i VE-direktivet, hvorefter medlemsstaterne kan etablere samarbejdsmekanismer (artikel 6 til 11).«

2) »Adgangen til at deltage i udbuddene er desuden betinget af dokumentation for, at der rent faktisk vil foregå fysisk import af elektricitet fra vedvarende energikilder (i det omfang, hvor det er muligt at dokumentere). Denne betingelse stemmer overens med traktatens artikel 30 og 110, da der uden en import slet ikke ville opstå nogen forskelsbehandling i artikel 30's og 110's forstand. Danmark er desuden nødt til at sikre, at elektriciteten rent faktisk leveres til Danmark.«

Den daværende klima-, energi- og bygningsminister gav endvidere i forbindelse med Europa-Kommissionens behandling af støtteordningerne tilsagn om, at en vindende tilbudsgiver i pilotudbuddet ikke samtidig skal kunne opnå eller opretholde anden støtte til samme projekt.

Danmark har i øvrigt givet tilsagn om, at den internationale åbning af de 2,4 MW vil ske på baggrund af en samarbejdsaftale, jf. nærmere i afsnit 2.3.

Energiforligskredsen bag aftalen om den danske energipolitik 2012-2020, dvs. den daværende regering (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Enhedslisten og Det Konservative Folkeparti, har i oktober 2014 tilsluttet sig pilotudbuddet.

1.2.3. VE-direktivet

Medlemsstaterne har i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/28/EF af 23. april 2009 om fremme af anvendelsen af energi fra vedvarende energikilder og om ændring og senere ophævelse af direktiv 2001/77/EF og 2003/30/EF (herefter benævnt VE-direktivet) forskellige bindende nationale mål for den andel af vedvarende energi, som skal opfylde VE-direktivets mål om, at andelen af energi fra vedvarende energikilder af Unionens udvidede endelige energiforbrug skal være mindst 20 procent i 2020. Herefter skal Danmarks andel af vedvarende energi være på 30 procent i 2020.

VE-direktivet fastsætter rammerne for en række samarbejdsmekanismer, som kan anvendes af medlemsstaterne til at nå de bindende mål for medlemsstaternes andel af vedvarende energi, som skal indgå i EU's samlede målsætning.

En af de mulige samarbejdsmekanismer i henhold til VE-direktivet udgør såkaldte statistiske overførsler mellem medlemsstater, jf. VE-direktivets artikel 6, hvorefter en nærmere angivet mængde energi fra vedvarende energikilder overføres fra den ene medlemsstat til den anden. Det betyder, at den angivne mængde energi fratrækkes det ene medlemsstats regnskab om at nå det bindende mål for andel af vedvarende energi, som den pågældende medlemsstat har, og lægges til den anden medlemsstats regnskab for denne medlemsstats bindende mål. Hermed vil dansk støttet vedvarende energi, som produceres i et andet EØS-land, kunne tælle med i Danmarks VE-regnskab. Der er således kun tale om en regnskabsmæssig procedure, og der overføres således ingen faktisk energi.

Det vil i medfør heraf kunne aftales, at Danmark vil modtage statistisk overførsel af den vedvarende energi fremstillet på et solcelleanlæg i et andet EØS-land, som der udbetales dansk pristillæg til. Tilsvarende vil det andet EØS-land kunne modtage statistisk overførsel af den vedvarende energi fremstillet på et anlæg beliggende i Danmark, der modtager støtte fra det pågældende EØS-land.

Energi-, forsynings- og klimaministeren kan indgå aftaler med andre EØS-lande, hvori der kan indgå et sådant samarbejde om statistiske overførsler, jf. VE-direktivets artikel 6, idet Europa-Kommissionen har accepteret, at Danmark kan stille betingelse om, at der kan etableres en samarbejdsmekanisme om bl.a. statistiske overførsler efter VE-direktivet med et andet EØS-land, som 2,4 MW af pilotudbuddets 20 MW åbnes op for. Der henvises til afsnit 1.2.2. for en beskrivelse af de betingelser, som Europa-Kommissionen har accepteret, at Danmark kan stille for den internationale åbning af 2,4 MW af pilotudbuddets installerede effekt.

Det er forventningen, at en samarbejdsaftale, som indgås med et andet EØS-land, vil omfatte statistiske overførsler i henhold til VE-direktivet.

2. Lovforslagets hovedpunkter

2.1. Rammer for pilotudbuddet af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg

2.1.1. Gældende ret

VE-loven indeholder regler om pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg, som anvender vedvarende energikilder, og som er etableret i Danmark. VE-loven indeholder herunder regler om pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Fra den 1. januar 2016 kan der alene ydes tilsagn om pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, jf. VE-lovens § 47, stk. 7 og 8. Elektricitet anses for fremstillet på solcelleanlæg med en installeret effekt på under 500 kW, når det anlæg, som er individuelt tilsluttet det kollektive elforsyningsnet, har en installeret effekt på under 500 kW.

Der er ikke i VE-loven eller i anden gældende lovgivning hjemmel til afholdelse af udbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, hverken for solcelleanlæg beliggende i Danmark eller i et andet EØS-land.

Lov om elforsyning finder også anvendelse på produktion af elektricitet. Loven indeholder derfor også regler, som har betydning for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som er beliggende i Danmark. Det gælder eksempelvis reglerne om nettilslutning af elproduktionsanlæg, som producerer VE-elektricitet, som findes i § 67 i lov om elforsyning.

2.1.2. Ministeriets overvejelser og den foreslåede ordning

Med lovforslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren i henhold til lovforslagets § 1 til at afholde et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, hvor en del af pilotudbuddet også åbnes for projekter i mindst et andet EØS-land. Ministeren bemyndiges herunder til at fastsætte betingelserne for pilotudbuddet i et kommende udbudsmateriale, efterfølgende at indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere og udbetale pristillæg i overensstemmelse med disse.

Der er tale om et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, som foreslås indført ved en ny hovedlov, hvorfor der ikke ændres i gældende ret i forhold til de eksisterende pristillæg. Der vil dog ikke både kunne ydes pristillæg efter afholdelse af pilotudbuddet og efter VE-loven, jf. også lovforslagets § 8, hvor dette præciseres i VE-loven.

Der foreslås endvidere enkelte konsekvensændringer i lov om elforsyning og lov om Energinet.dk for at tage højde for, at Energinet.dk kan få delegeret eller pålagt opgaver efter lovforslaget, og at netvirksomhederne og Energinet.dk kan blive pålagt opgaver efter regler udstedt i medfør af loven.

Lovforslaget indeholder ikke regler om, at pristillægget skal finansieres over PSO-opkrævningen, selv om det er forudsat, at udbetaling af pristillæg i medfør af pilotudbuddet vil blive PSO-finansieret fra 2017, da formålet med pilotudbuddet er at afhjælpe den potentielle PSO-diskrimination. Dette skyldes, at finansieringen er afhængig af den løsning, som skal findes på den potentielle PSO-diskrimination, som skal være implementeret senest den 1. januar 2017. Løsningen på PSO-diskriminationen fra 2017 indebærer uanset løsningens karakter, at der vil skulle ske tilpasninger i PSO-opkrævningen fra og med den 1. januar 2017. PSO-opkrævningen vil således enten skulle lovfikseres, eller også vil der skulle ske en omlægning af finansieringen af PSO-udgifterne. Da der derfor inden for en kort tidshorisont vil skulle ske ændringer af PSO-opkrævningen, vurderes det uhensigtsmæssigt at foretage ændringer i PSO-opkrævningen umiddelbart forinden. Udbetaling af pristillæg vil derfor tidligst kunne ske fra den 1. januar 2017, hvilket også vil fremgå af de kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere. Der henvises til afsnit 1.2.2. for en uddybende beskrivelse af problemstillingen vedrørende den potentielle PSO-diskrimination.

Det bemærkes endvidere, at såfremt der mod forventning ikke inden den 1. januar 2017 er vedtaget en langsigtet løsning for den potentielle PSO-diskrimination, så vil pilotudbuddet skulle finansieres over finanslovens § 29.25.10. Udgifter til el-PSO, hvilket energiforligskredsen er blevet orienteret om.

Det foreslås, at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at Europa-Kommissionen skal godkende ordningen, herunder pilotudbuddet, efter statsstøttereglerne. Loven vil herefter først kunne sættes i kraft, og pilotudbuddet vil først kunne afholdes, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningen.

Nedenfor i afsnit 2.2. og 2.3. gennemgås ministerens overordnede overvejelser i forhold til indgåelse af samarbejdsaftale med mindst et andet EØS-land og tilrettelæggelsen af pilotudbuddet.

2.2. Tilrettelæggelse af pilotudbuddet

Pilotudbuddet vil blive tilrettelagt i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020. Endvidere vil pilotudbuddet blive tilrettelagt i overensstemmelse med EUF-Traktatens grundlæggende regler og principper om blandt andet ligebehandling, gennemsigtighed, proportionalitet og forbud mod nationalitetsdiskrimination, da det vurderes, at pilotudbuddet har en klar grænseoverskridende interesse.

Pilotudbuddet forventes offentliggjort i EU-Tidende, så interesserede aktører kan få mulighed for at finde og byde ind på udbuddet. Selve proceduren for tildelingen af pristillæg skal være gennemsigtig, hvilket også medfører en vis grad af offentlighed. Alle tilbudsgivere vil blive behandlet lige i forbindelse med udbudsprocessen og valg af tilbud. Der vil ikke blive stillet krav om prækvalifikation.

De betingelser, der stilles i pilotudbuddet, skal være i overensstemmelse med pilotudbuddets overordnede hensigt om opnåelse af lavest mulig pristillæg, og en vis sikkerhed for realisation af projekter, der vinder del i pilotudbuddet.

Pilotudbuddet vil kun være åbent for nye solcelleanlæg, der etableres på baggrund af de vindende tilbud.

Udbudsmaterialet vil blandt andet beskrive pristillæggets udformning, herunder om der skal være en clearingpris, eller om pristillæg ydes på basis af tilbudsgiverens første tilbud, størrelsen på de anlæg, der kan gives tilbud på, og eventuelle krav til hvem, der kan afgive tilbud.

Det er forventningen, at det eneste tildelingskriterium i pilotudbuddet vil være det laveste tilbudte pristillæg. Det forventes ligeledes, at pristillæg udbetales over en 20-årig periode fra nettilslutningstidspunktet, og at der fastsættes en seneste frist for nettilslutning af anlægget.

Det forventes, at der vil blive åbnet op for, at der vil kunne gives tilbud om pristillæg for elektricitet fremstillet på anlæg med en installeret effekt på 2,4 MW eller derunder. Tilbud vedrørende anlæg beliggende i et andet EØS-land, som der åbnes op for, vil være i konkurrence med tilbud vedrørende anlæg i Danmark, idet der vil kunne bydes ind på de 2,4 MW, der åbnes for EØS-landet, for projekter beliggende både i Danmark og i EØS-landet. Det forventes samtidig, at der vil blive åbnet op for, at et tilbud vil kunne vedrøre pristillæg til flere solcelleanlæg med hver sin individuelle nettilslutning, så længe den samlede effekt af disse anlæg ikke overstiger 2,4 MW. Endvidere forventes, at en tilbudsgiver vil kunne afgive flere tilbud i pilotudbuddet, hvor hvert tilbud dog ikke må vedrøre en samlet installeret effekt på over 2,4 MW.

Det forventes således, at det også vil være muligt at afgive tilbud for anlæg med en installeret effekt på 500 kW eller derover. Anlæg af denne størrelse kan ikke blive omfattet af tilsagn om pristillæg efter VE-loven fra og med 2016. Efter lovforslaget er det forventningen, at der herefter vil kunne opnås pristillæg for elektricitet fra sådanne solcelleanlæg, hvis de vinder del i pilotudbuddet. Anlæg med en installeret effekt på under 500 kW kan også blive omfattet af VE-lovens støtteregler, men der vil ikke både kunne ydes pristillæg efter pilotudbuddet og efter VE-loven.

Det vil blive forudsat i pilotudbuddet, at anlæg, der indgår i et vindende tilbud, ikke modtager anden statsstøtte. Denne betingelse skal være med til at sikre en ikke-diskriminerende udbudsprocedure.

En vindende tilbudsgiver vil f.eks. ikke også kunne få pristillæg efter § 47, stk. 7, i VE-loven, som omhandler pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Det kommende register over udbetaling af statsstøtte vil også kunne inddrages i tilsynet med opfyldelsen af denne betingelse, jf. i øvrigt bemyndigelsesbestemmelsen i lovforslagets § 3.

Pilotudbuddet vil endvidere blive begrænset til anlæg, som tilsluttes elforsyningsnettet, og hvor hele anlæggets elproduktion sælges på elmarkedet. Anlæg, som er tilsluttet i egen forbrugsinstallation, eller som på anden måde er omfattet af reglerne om nettoafregning eller lempelige regler for betaling af elafgift, vil ikke blive omfattet. Baggrunden herfor er, at der i forvejen er en væsentlig tilskyndelse til egenproduktion i Danmark i kraft af lempelige regler for betaling af elafgift samt regler om hel eller delvis fritagelse for PSO-betaling.

Det er således hensigten, at der opnås mest mulig konkurrence, således at pristillæg, der udbetales til vindende tilbudsgivere i medfør af pilotudbuddet, gives med lavest mulige omkostninger for elforbrugerne. Der henvises til afsnit 2.1.2. og 4. for en beskrivelse af finansieringen af pilotudbuddet.

Herudover forventes udbudsmaterialet at medtage vilkår om nettilslutning, sikkerhedsstillelse, bod ved misligholdelse m.v. Sådanne vilkår vil fremgå af skabelonen til den kontrakt, som forventes indgået med hver af de vindende tilbudsgivere.

I forlængelse heraf forventes et tilbud at skulle indeholde en erklæring fra en anerkendt finansiel institution, forsikringsselskab eller lignende om, at der vil kunne stilles en anfordringsgaranti for betaling af kontraktens bodsbestemmelse i tilfælde af misligholdelse, såfremt der vindes pristillæg i pilotudbuddet. De nærmere kriterier for udløsning af bod, og hvornår anfordringsgarantien skal stilles, vil fremgå af kontrakten.

Der forventes ikke fastsat særlige regler om nettilslutning af solcelleanlæg. Nettilslutning af anlæg i Danmark følger således de gældende regler, som fremgår af § 67 i lov om elforsyning.

Lovforslaget giver ministeren hjemmel til at delegere opgaven med at afholde pilotudbuddet og administrationen af de kontrakter, som indgås. Det forventes, at Energistyrelsen vil afholde pilotudbuddet, herunder evaluere de indkomne tilbud på baggrund af udbudsmaterialet, og indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere. Det er endvidere forventningen, at opgaven med at administrere sådanne kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, herunder at udbetale pristillæg, delegeres til Energinet.dk, jf. lovforslagets § 4 og bemærkninger hertil.

De endelige udbudsbetingelser og kontraktvilkår m.v. vil fremgå af det udbudsmateriale, som offentliggøres forud for pilotudbuddet.

Udbudsmaterialet vil forinden blive forelagt Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg til orientering. Herefter offentliggøres udbudsmaterialet med en uddybende beskrivelse af udbudsform, tildelingskriterier, krav til indhold af tilbud, tidsfrister, kontaktpersoner, betingelser for deltagelse i udbuddet, udbetalingsvilkår, nettilslutning m.v. samt skabelon for den kontrakt, der skal indgås med hver af de vindende tilbudsgivere.

Der vil herefter være mulighed for at afgive tilbud som beskrevet i udbudsmaterialet, og vindende tilbudsgivere vil blive udpeget på baggrund af de kriterier og den metode, der fremgår af udbudsmaterialet.

De vindende tilbudsgivere vil herefter modtage pristillæg på de i kontrakterne anførte vilkår.

2.3. Samarbejdsaftale med mindst et andet EØS-land

Som det fremgår af afsnit 1.2.2., er det efter Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014 muligt at betinge åbningen af pilotudbuddet over for et andet EØS-land af, at der indgås en samarbejdsaftale med det pågældende EØS-land.

Det er forudsat, at der indgås en samarbejdsaftale med det pågældende EØS-land. Åbningen af pilotudbuddet i en sådan samarbejdsaftale forventes at være gensidig, således at det andet EØS-land også åbner op for støtte til projekter beliggende i Danmark, men åbningen af det danske pilotudbud kan også være ensidig.

Det betyder, at der skal indgås en samarbejdsaftale med mindst et andet EØS-land for at kunne åbne de 2,4 MW af udbuddet for projekter i dette EØS-land. Denne åbning er en betingelse for, at hele udbuddet, dvs. udbuddet af de 20 MW, kan gennemføres.

De EØS-lande, som der vil kunne indgås en samarbejdsaftale med, er begrænset til de EØS-lande, som Danmark har direkte elforbindelse til. PSO-systemets potentielle forskelsbehandling af udenlandske elproducenter er kun relevant i forhold til de producenter, der leverer elektricitet til forbrug i Danmark, og således kun i forhold til de EØS-lande, som det danske elforsyningsnet er direkte forbundet til. Herudover anses denne afgrænsning at være en udmøntning af betingelsen om dokumentation af fysisk import, da det ikke anses for muligt at dokumentere fysisk import for det enkelte anlæg nærmere end dette kriterium. Der henvises til afsnit 1.2.2. om statsstøtteafgørelserne fra oktober 2014.

De EØS-lande, som Danmark på nuværende tidspunkt har en direkte elforbindelse til, er Norge, Sverige og Tyskland, som derfor for tiden udgør de EØS-lande, som de 2,4 MW også kan udbydes i.

Den samlede installerede effekt på de 2,4 MW af pilotudbuddets 20 MW forventes at blive åbnet for solcelleanlæg beliggende i Tyskland. Baggrunden herfor er, at Danmark stiller det som en betingelse for åbning af de 2,4 MW, at der indgås en samarbejdsaftale med et andet EØS-land, som de 2,4 MW også åbnes op for. Det er forventningen, at det vil være muligt at indgå en samarbejdsaftale med Tyskland.

Der er drøftelser i gang med Tyskland om en gensidig samarbejdsaftale. Tyskland har også under nærmere angivne betingelser forpligtet sig til at åbne udbud af støtte for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i andre EØS-lande.

Det forventes endvidere, at en samarbejdsaftale med Tyskland vil give mulighed for statistisk overførsel af den vedvarende energi, som produceres på et solcelleanlæg i Tyskland, som der udbetales dansk pristillæg til. Herved vil den elektricitet, som produceres på et solcelleanlæg i Tyskland, som modtager dansk støtte, tælle med i den danske målopfyldelse efter VE-direktivet. I tilfælde af gensidighed forventes det, at elektricitet fremstillet på anlæg beliggende i Danmark, som modtager støtte fra Tyskland, på samme måde vil tælle med i den tyske målopfyldelse efter VE-direktivet. Der henvises til afsnit 1.2.3. ovenfor.

Det er herudover forventningen, at samarbejdsaftalen med Tyskland blandt andet vil indeholde vilkår om etablering af anlæg, udbetaling af pristillæg, tilsyn og kontrol, om udveksling af oplysninger, herunder måledata m.v. i forhold til anlæg omfattet af samarbejdsaftalen.

I det omfang samarbejdsaftalen indeholder vilkår for afholdelse af pilotudbuddet vil disse vilkår skulle overholde EUF-Traktatens princip om ikkediskrimination. Der vil derfor også i denne forbindelse skulle foretages en EU-retlig vurdering af, om sådanne vilkår fører til diskrimination på baggrund af nationalitet mod solcelleanlægsopstillere fra et andet EØS-land. Det gælder, uanset om det er vilkår, som det andet EØS-land stiller som betingelse for indgåelse af samarbejdsaftalen.

Samtidig må vilkår i samarbejdsaftalen ikke medføre, at det bliver urealistisk, at projekter i det pågældende andet EØS-land vil byde ind på de 2,4 MW, eller at projekter ikke kan etableres og modtage dansk pristillæg i det andet EØS-land.

De vilkår, der aftales i samarbejdsaftalen, og som har relevans for udbudsmaterialet, vil også blive indeholdt i udbudsmaterialet for pilotudbuddet, der offentliggøres inden pilotudbuddets afholdelse. Sådanne vilkår vil også i relevant omfang fremgå af de kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere.

Inden energi-, forsynings- og klimaministeren indgår en samarbejdsaftale med et andet EØS-land vil samarbejdsaftalen blive forelagt til orientering for Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for regioner og kommuner.

Nærværende lovforslag har ikke i sig selv økonomiske konsekvenser for staten, da forslaget forudsættes PSO-finansieret af elforbrugerne.

Såfremt der mod forventning ikke inden den 1. januar 2017 er vedtaget en langsigtet løsning for den potentielle PSO-diskrimination, vil pilotudbuddet skulle finansieres over finanslovens § 29.25.10. Udgifter til el-PSO, hvilket energiforligskredsen er blevet orienteret om.

Lovforslaget har administrative konsekvenser for staten i form af administration i forbindelse med afholdelse af pilotudbuddet. Det forventes, at energi- forsynings- og klimaministeren vil delegere afholdelsen af pilotudbuddet, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og tildeling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere ved kontrakter, til Energistyrelsen, og at udgifterne hertil vil blive afholdt inden for de bestående bevillingsmæssige rammer.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil bemyndige Energinet.dk til at varetage den efterfølgende administration af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter. Den mindre forøgelse af opgaver, som Energinet.dk forventes at få som offentlig myndighed i forbindelse med håndtering af kontrakterne, forventes ikke i sig selv at ville medføre en stigning i Energinet.dk's tariffer, jf. nærmere afsnit 4 nedenfor om de erhvervsøkonomiske konsekvenser.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Lovforslaget vil samlet set ikke have erhvervsøkonomiske konsekvenser, uanset at det er forudsat i lovforslaget, at pristillæggene finansieres via elforbrugeres PSO-betaling.

Forligskredsen bag energiaftalen 2012 har aftalt, at forbrugerne ikke skal belastes af højere PSO-udgifter som følge af udbuddet, fordi man har aftalt at finansiere udbuddet med en del af besparelsen ved at reducere balanceringsgodtgørelsen til vindmøller. Samlet set medfører udbuddet således ikke øgede omkostninger for erhvervslivet.

Udbetaling af pristillæg vil tidligst kunne ske fra den 1. januar 2017, hvilket også vil fremgå af de kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere. Der henvises i det hele til afsnit 2.1.2. ovenfor.

Hvor stort et beløb, der vil skulle udbetales i form af pristillæg til vindende tilbudsgivere, vil herudover først være kendt efter afholdelse af pilotudbuddet. Det medfører, at de økonomiske konsekvenser først vil være kendt på det tidspunkt. Det skønnes, at udgifterne til pristillæg vil andrage ca. 30 mio. kr. i 2015-priser i alt i perioden til og med 2020 under forudsætning af, at pristillæg udbetales over en 20-årig periode. Udgifterne til pristillæg forventes herefter at udgøre ca. 8 mio. kr. årligt i løbende priser, indtil støtteperioden udløber.

Såfremt der mod forventning ikke inden den 1. januar 2017 er vedtaget en langsigtet løsning for den potentielle PSO-diskrimination, vil pilotudbuddet skulle finansieres over finanslovens § 29.25.10. Udgifter til el-PSO, hvilket energiforligskredsen er blevet orienteret om.

Den mindre forøgelse af opgaver, som Energinet.dk forventes at få i forbindelse med udveksling af oplysninger med en privat eller offentlig aktør, jf. den foreslåede § 2, i det eller de EØS-lande, hvor de 2,4 MW også er udbudt, forventes ikke i sig selv at ville medføre en stigning i Energinet.dk's tariffer.

Tilsvarende gælder i forhold til den yderligere mindre forøgelse af opgaver, som Energinet.dk forventes at få i forbindelse med varetagelse af administration og udbetaling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere i henhold til de indgåede kontrakter.

Energinet.dk har i den forbindelse oplyst, at opsætning af it-systemer til sikring af effektiv drift på nuværende tidspunkt kan omkostningsestimeres til 500.000 kr.

Herudover vurderes det, at de virksomheder, der deltager i pilotudbuddet, vil have administrative omkostninger ved at deltage i udbuddet, da der skal udarbejdes tilbudsmateriale.

Vindere af pilotudbuddet vil endvidere få administrative omkostninger i forbindelse med den efterfølgende håndtering af den kontrakt, som skal indgås, herunder vedrørende opfyldelse af vilkår i kontrakten.

Erhvervsstyrelsens Team Effektiv Regulering (TER) har vurderet, at de administrative byrder ikke overstiger 4 mio. kr. på samfundsniveau årligt. De bliver derfor ikke kvantificeret yderligere.

De administrative omkostninger berører dog udelukkende virksomheder, som selv vælger at deltage i pilotudbuddet. Hvis en virksomhed vinder del i pilotudbuddet, får en sådan virksomhed mulighed for at øge indtægterne svarende til pristillægget.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

I det omfang at en borger deltager i pilotudbuddet, vil borgeren have administrative omkostninger ved at deltage i udbuddet, da der skal udarbejdes tilbudsmateriale.

Derudover vil en borger, der vinder pristillæg i pilotudbuddet endvidere få administrative omkostninger i forbindelse med den efterfølgende håndtering af den kontrakt, der indgås, på samme måde som virksomheder, jf. afsnit 4 ovenfor.

De administrative omkostninger berører dog udelukkende borgere, som selv vælger at deltage i pilotudbuddet. Hvis en borger vinder del i pilotudbuddet, får borgeren mulighed for at øge indtægterne svarende til pristillægget.

6. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget vil isoleret set ikke have nogen miljømæssige konsekvenser, men kan få miljømæssig betydning.

Opsætningen af solceller vil først og fremmest have betydning for CO2-udledningen, idet en øget udbygning af solceller fortrænger brugen af fossile brændsler. Opsætningen af solceller vil desuden føre til en reduktion af udledningen af NOx og SO2 m.v.

En udbygning med 20 MW installeret effekt solcellekapacitet kan forventes at føre til en reduktion i drivhusgasudledningen på ca. 10.000 ton CO2 pr. år.

En del af reduktionen (op til 1.200 ton pr. år) kan forekomme i mindst et andet EØS-land, men vil have samme effekt på klimaet som en reduktion i Danmark.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget etablerer hjemmel til, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan afholde et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Efter lovforslaget udbydes en samlet installeret effekt på 20 MW. Dette er i overensstemmelse med Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte 2014-2020, hvorefter 5 procent af den planlagte nye elkapacitet fra vedvarende energi i Danmark i 2015-2016 bør udbydes.

Samtidig foreslås det, at 2,4 MW af pilotudbuddets kapacitet også åbnes op for solcelleanlæg i mindst et andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til, hvilket afhjælper Europa-Kommissionens betænkelighed ved, at PSO-systemet kan medføre forskelsbehandling af elproducenter i andre EØS-lande, som omhandlet i EUF-Traktatens artikel 30 og 110.

Pilotudbuddet er således en forudsætning for, at Europa-Kommissionen kan anse det danske PSO-system for traktatmedholdeligt i 2015-2016 og er en forudsætning for, at støtteordningerne til solceller, husstandsvindmøller m.v. kunne godkendes af Europa-Kommissionen og derefter sættes i kraft i Danmark.

Det er forventningen, at Danmark vil indgå en samarbejdsaftale med mindst et andet EØS-land om gensidig åbning af støtteordninger, men åbningen af det danske pilotudbud kan også være ensidig.

Samarbejdsaftalen vil for Danmarks vedkommende omfatte de 2,4 MW af pilotudbuddets kapacitet på 20 MW og forventes at give mulighed for, at den dansk støttede elektricitet i et andet EØS-land vil kunne tælle med i Danmarks målopfyldelse efter VE-direktivet.

Hensigten er således, at Danmark skal modtage statistisk overførsel af den vedvarende energi, der fremstilles på et solcelleanlæg i et andet EØS-land, hvortil Danmark udbetaler pristillæg.

Ordningen, herunder pilotudbuddet, skal endvidere notificeres til Europa-Kommissionen efter statsstøttereglerne. Pilotudbuddet vil herefter først kunne afholdes, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningen, hvorfor energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

8. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 17. august 2015 til den 14. september 2015 været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Aalborg Portland A/S, Aalborg Universitet, Advokatrådet - Advokatsamfundet, Altinex Oil Denmark A/S, Akademisk Arkitektforening, Ankenævnet på Energiområdet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne (industri - håndværk), Autoriserede Kølefirmaers Brancheforening, Boligselskabernes Landsforening, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Biogas, Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme, Brancheforeningen for Husstandsvindmøller, Branchen ForbrugerElektronik, Bryggeriforeningen, Bygge-, Anlægs- og Trækartellet (BATT-kartellet), Byggecentrum, Byggeskadefonden, Byggeri, Informationsteknologi, Produktivitet og Samarbejde (BIPS), Byggeriets Evaluerings Center, Bygherreforeningen i Danmark, CEPOS, CEVEA, CO2frit. dk, CO-industri, Concito, DANAK (Den Danske Akkrediterings- og Metrologifond), Danfoss, Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rederiforening, Danmarks Teknisk Universitet (DTU), Danmarks Vindmølleforening, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Biotek, Dansk Byggeri, Dansk Center for Lys, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Energi, Dansk Energibranche forening (DEBRA), Dansk Erhverv, Dansk Facilities Management (DFM), Dansk Fjernvarme, Dansk Gartneri, Dansk Gas, Dansk Gasteknisk Center (DGC), Dansk Geotermi Aps, Dansk Metal, Dansk Iværksætterforening, Dansk Solcelleforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik (DTL), Dansk Varefakta Nævn, Dansk Ventilation, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomheder - DANSKE ARK, Danske Biobrændsel- og Kulimportørers Association (DBKA), Danske Regioner, Danske Udlejere, DANVA (Dansk Vand- og Spildevandsforening), DANVAK, Datatilsynet, De Frie Energiselskaber, De Grønne, DELTA Dansk Elektronik, Det Økologiske Råd, DI ITEK, DI - Organisation for erhvervslivet, DONG Energy A/S, Dong E&P, DTU - Afdelingen for myndighedsbetjening, DTU - Afdelingen for vindenergi, Ejendomsforeningen Danmark, Energiforbrugeren, Energiforum Danmark, Energi- og olieforum.dk, Energiklagenævnet, Energisammenslutningen, Energitilsynet, Energitjenesten, E. ON Danmark A/S, European Solar Farms, Fagligt Fælles Forbund (3F), Finansrådet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Danske solcelleejere, Forenede Danske El-bilister, Foreningen Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske belysningsarmaturer (FABA), Foreningen af fabrikanter og importører af elektriske husholdningsapparater (FEHA), Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI), Foreningen for Slutbrugere af Energi, Forskning og Pension, Frederiksberg Kommune, Frie Elforbrugere, FSR Danske revisorer, Gaia Solar A/S, Green Force Company, Greenpeace, Green Ways ApS, GTS (Godkendt Teknologisk service), Hess ApS, HMN Naturgas I/S, HSWind ApS, Håndværksrådet, Indukraft Sekretariatet c/o Dansk Industri, Ingeniørforeningen i Danmark (IDA), Institut for produktudvikling (IPU), Intelligent Energi, IT-Branchen, Kalk og Teglværksforeningen, KE Vind A/S / HOFOR, KOOPERATIONEN, KL, KL - Økonomisk sekretariat, KTO - Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Københavns Kommune, Københavns Kommune - Teknik- og Miljøforvaltningen, Københavns Kommune - Økonomiforvaltningen, Landbrug & Fødevarer, Landsforeningen for bæredygtig Landbrug, Landsorganisationen i Danmark (LO), Landsbyggefonden, Landsforeningen Naboer til Kæmpevindmøller, LCA Center, Mærsk Drilling A/S, Mærsk Olie og Gas A/S, Nationalt center for Fødevarer og Jordbrug, Naturgas Fyn, NEAS Energy A/S, NOAH Energi og Klima, Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi, Olie Gas Danmark, Parcelhusejernes Landsforening, Plastforeningen, Plastindustrien, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Reel Energi Oplysning (REO), Sammenslutningen af danske elforbrugere (SDE), SE, Skatteborgerforeningen, Skattefaglig Forening, Solar Elements A/S, Solaropti, Solenergi Danmark A/S, Solia, Statens Byggeforsknings Institut, Statoil A/S, Tekniq, Teknologisk Institut, Telekommunikationsindustrien, THYmøllen Aps, Uafhængige Bygningssagkyndige og Energikonsulenter (FUBE), Varmepumpefabrikantforeningen, Vattenfall A/S, VE-Byg, Vedvarende Energi, VELTEK - VVS- og El-Tekniske Leverandørers Brancheforening, Vendia Solar Systems ApS, Verdens Skove, Vestas Wind systems A/S, Viasol, Videncenter for energibesparelser i bygninger, Videncentret for Landbrug, Vindenergi Danmark, Vindmølleindustrien, WWF Verdensnaturfonden, Økologisk Landsforening, Østkraft.

Et revideret udkast til lovforslag har i perioden fra den 5. november 2015 til den 12. november 2015 været sendt i fornyet høring hos ovennævnte samt følgende yderligere myndigheder og organisationer m.v.:

Aarhus Universitet, AURA EL-net A/S, CO-industri, Dansk El-forbund (DEF), Dansk Fjernvarmes Geotermiselskab, Dansk Gas Forening, Dansk Shell A/S, Miljøpartiet De Grønne, Energi Danmark A/S, Energi Fyn, Energi Nord A/S, Energi Viborg Elnet A/S, EnergiMidt, FFV EL A/S, Forsyning Helsingør Elnet A/S, Frederikshavn Forsyning A/S, Grontmij, HEF Net A/S, Hurup elværk Net A/S, Kamstrup A/S, Kjærgaard A/S, Københavns Universitet, Landsforeningen af Solcelleejere, LEF Net A/S, Midtfyns Elforsyning A. M. B. A, Niras, NKE Elnet A/S, NOE Net A/S, Nord Energi Net A/S, Nyfors Net A/S, RAH - Energi til Vestjylland, SEAS-NVE, SEF Net A/S, Trefor A/S.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Med lovforslaget bemyndiges energi-, forsynings- og klimaministeren til at afholde et pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW, hvoraf 2,4 MW også udbydes i mindst et andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren i medfør af lovforslagets § 1, stk. 1, vil gennemføre pilotudbuddet i løbet af 2016 og på baggrund heraf indgå kontrakter med de vindende tilbudsgivere og efterfølgende yde pristillæg på baggrund af kontrakterne. Lovforslaget indeholder således også hjemmel til udbetaling af pristillæg, som dog tidligst vil kunne ske fra den 1. januar 2017, jf. afsnit 2.1.2. og 4. i de almindelige bemærkninger.

Pilotudbuddet omfatter udbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg med en samlet installeret effekt på 20 MW. Der henvises til afsnit 1.2. i de almindelige bemærkninger, hvor baggrunden for udbuddets størrelse er beskrevet nærmere.

Det fremgår endvidere af lovforslagets § 1, stk. 1, at 2,4 MW også skal udbydes for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg beliggende i mindst et andet EØS-land, som Danmark har direkte elforbindelse til. Tilbudsgivere for solcelleanlæg beliggende i et andet EØS-land, som Danmark udbyder de 2,4 MW i, vil således kunne byde ind med projekter, men dette vil ske i konkurrence med tilbudsgivere i Danmark, som også vil kunne byde ind på de 2,4 MW.

Danmark har på nuværende tidspunkt direkte elforbindelse til Norge, Sverige og Tyskland, hvilket betyder, at pilotudbuddet på nuværende tidspunkt skal åbnes for mindst et af disse lande.

Det er efter Europa-Kommissionens statsstøtteafgørelser fra oktober 2014 muligt at betinge åbningen af udbuddet over for et andet EØS-land af, at der indgås en samarbejdsaftale med det pågældende EØS-land.

Det er forudsat, at der indgås en samarbejdsaftale med det pågældende EØS-land. Det er derfor på nuværende tidspunkt forventningen, at udbuddet alene åbnes for projekter beliggende i Tyskland. For en nærmere beskrivelse af forventningerne m.v. til samarbejdsaftalen henvises til afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger.

For så vidt angår de nærmere overvejelser om tilrettelæggelsen af pilotudbuddet henvises endvidere til afsnit 2.2. i de almindelige bemærkninger.

Det foreslås i § 1, stk. 2, at den installerede effekt på 20 MW kan forhøjes med op til 2,399 MW for at medtage et tilbud, der delvist, men ikke med sin samlede installerede effekt kan indeholdes i de 2,4 MW eller i de 20 MW. Den maksimale forhøjelse på 2,399 MW skal ses i sammenhæng med, at det forventes, at den installerede effekt, der vil kunne indgå i et tilbud, vil være på 2,4 MW og derunder.

Ved den forventede øvre grænse for et tilbud på 2,4 MW kan forhøjelsen således rumme den størst mulige overskridelse af de 2,4 MW henholdsvis de 20 MW, der kan forårsages af et enkelt tilbud. Med mulighed for forhøjelse sikres, at hele rammen på 2,4 MW vil kunne blive udnyttet i det omfang, der er indkommet konkurrencedygtige tilbud fra projekter i et andet EØS-land, som pilotudbuddet åbnes op for. Endvidere sikres mulighed for, at hele rammen på 20 MW vil kunne blive udnyttet. Muligheden for forhøjelse af de 20 MW kan også anvendes, såfremt de billigste tilbud i udbuddet kun vedrører pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg, der er beliggende i Danmark.

Ved behandlingen af de indkomne tilbud vil tilbuddene blive rangordnet efter det tilbudte pristillæg. Når de billigste tilbud udvælges, kan der være et tilbud, som får summen af de billigste tilbud til at overstige de 2,4 MW eller de 20 MW. Dette tilbud vil således, med sin samlede installerede effekt, få summen af de billigste tilbud til at overstige rammen på 2,4 MW henholdsvis 20 MW.

I forhold til rammen på 2,4 MW vil det tilbud, der delvist, men ikke med sin samlede installerede effekt, kan indeholdes i de 2,4 MW, være det tilbud for et projekt i et andet EØS-land, som får den samlede installerede effekt af de billigste tilbud for projekter i et andet EØS-land til at overstige 2,4 MW.

Idet tilbud vedrørende projekter i et andet EØS-land kun vil blive accepteret, i det omfang de er billigere end tilbud vedrørende projekter i Danmark, vil muligheden for overskridelse af de 2,4 MW kun blive anvendt, i det omfang tilbud vedrørende mere end 2,4 MW i et andet EØS-land ligger blandt de samlet set laveste tilbud inden for rammen på 20 MW.

I forhold til rammen på 20 MW vil det tilbud, der delvist, men ikke med sin samlede installerede effekt, kan indeholdes i de 20 MW, være det tilbud, som får den samlede installerede effekt af de billigste tilbud til at overstige 20 MW.

Forslaget til § 1, stk. 2, medfører således, at energi-, forsynings- og klimaministeren maksimalt vil kunne yde pristillæg til en installeret effekt, som overskrider rammerne på henholdsvis 2,4 og 20 MW med hver 2,399 MW. En overskridelse af rammen på 2,4 MW vil ske indenfor den samlede ramme på 20 MW og kan således ikke i sig selv føre til en overskridelse af rammen på 20 MW. Det betyder, at den samlede installerede effekt på baggrund af pilotudbuddet for projekter beliggende i Danmark eller for projekter beliggende i Danmark og i mindst et andet EØS-land maksimalt kan blive på 22,399 MW, og at den samlede installerede effekt for projekter i mindst et andet EØS-land maksimalt kan blive på 4,799 MW.

Det vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, om ministeren vil medtage de tilbud, der delvist, men ikke med sin samlede installerede effekt kan indeholdes i de 2,4 MW henholdsvis de 20 MW.

Det foreslås i § 1, stk. 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte regler om tilsyn og kontrol m.v. for anlæg, der fremstiller elektricitet ved anvendelse af vedvarende energikilder, som er beliggende i Danmark, og som modtager støtte fra et andet EØS-land, hvor de 2,4 MW, jf. stk. 1, også er udbudt.

Det fremgår, at bemyndigelsen vedrører anlæg, der fremstiller elektricitet ved anvendelse af vedvarende energikilder. Forslaget til stk. 3 vedrører således ikke kun solcelleanlæg. Dette skyldes, at det ikke skal være udelukket, at et andet EØS-land, som de 2,4 MW også udbydes i, som led i en eventuel gensidig samarbejdsaftale, åbner op for støtte for elektricitet fra andre anlæg, som anvender vedvarende energikilder, end solcelleanlæg.

Forslaget skal således give energi-, forsynings- og klimaministeren mulighed for at opfylde en eventuel gensidig samarbejdsaftale. Hvis et andet EØS-land som led i en eventuel gensidig samarbejdsaftale åbner en støtteordning for anlæg i Danmark, vil der kunne være behov for at fastsætte regler i relation til tilsyn og kontrol m.v. med disse anlæg.

F.eks. indeholder § 85 a i lov om elforsyning mulighed for, at ministeren kan fastsætte regler om udøvelse af tilsyn og kontrol med opkrævning og udbetaling af PSO. Bemyndigelsen er udnyttet bl.a. ved bekendtgørelse nr. 1208 af 14. november 2014 om kontrol og tilsyn med udbetalinger af pristillæg og andre ydelser til elproduktionsanlæg m.v. Bekendtgørelsen pålægger netvirksomhederne og Energinet.dk en række opgaver i forbindelse med tilsyn og kontrol. Hjemlen i § 85 a omfatter imidlertid ikke anlæg, som modtager udenlandsk støtte.

Med hjemlen i lovforslagets § 1, stk. 3, vil ministeren, i det omfang det bliver relevant, kunne fastsætte regler om tilsyn og kontrol m.v., herunder for så vidt angår udbetaling af støtte fra et andet EØS-land og indberetning af data med henblik på udveksling af oplysninger med udenlandske aktører.

Til § 2

Efter forslaget til § 2 kan energi-, forsynings- og klimaministeren pålægge Energinet.dk at indhente og videregive produktions- og tekniske data fra og til en privat eller offentlig aktør i det eller de EØS-lande, hvor de 2,4 MW også er udbudt, jf. § 1. Det er forventningen, at Energinet.dk vil indgå en aftale med en privat eller offentlig aktør i det pågældende andet EØS-land om en sådan udveksling af oplysninger.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil indgå en gensidig samarbejdsaftale med mindst et andet EØS-land, jf. afsnit 2.3. i de almindelige bemærkninger. Åbningen af det danske pilotudbud kan dog også være ensidig. Samarbejdsaftalen forventes bl.a. at udpege de relevante aktører i forhold til administration af støtte, som måtte blive tildelt elektricitet fremstillet på anlæg på baggrund af pilotudbuddet eller på andet grundlag. Ved sidstnævnte menes støtte fra et andet EØS-land, som måtte ydes for elektricitet fra anlæg beliggende i Danmark.

I Danmark forventes den relevante aktør at være Energinet.dk.

Det foreslås derfor i § 2, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan pålægge Energinet.dk at indhente og videregive produktions- og tekniske data fra og til en privat eller offentlig aktør i det eller de EØS-lande, hvor de 2,4 MW også er udbudt. De aftaler, som det forventes, at Energinet.dk vil indgå om udveksling af sådanne oplysninger med sådanne aktører i andre EØS-lande vil vedrøre indhentelse og videregivelse af produktions- og tekniske data for anlæg omfattet af den foreslåede § 1, stk. 1 og stk. 3, og således eksempelvis måledata som netvirksomhederne indberetter efter lov om elforsyning. De anlæg, som kan være omfattet af en sådan aftale, er herefter anlæg beliggende i et andet EØS-land, jf. § 1, stk. 1, som modtager dansk pristillæg efter pilotudbuddet, og anlæg beliggende i Danmark, som modtager støtte fra et andet EØS-land, jf. § 1, stk. 3.

Udveksling af data er nødvendig for at kunne sikre korrekt udbetaling af pristillæg til bl.a. vindere af pilotudbuddet i et andet EØS-land.

Det forventes, at Energinet.dk gennem en aftale kan modtage tekniske oplysninger fra den relevante aktør i et andet EØS-land til brug for tilsyn og kontrol med udbetaling af dansk pristillæg for elektricitet fra solcelleanlæg i EØS-landet, jf. lovforslagets § 1, stk. 1. Det andet EØS-land kan samtidig modtage oplysninger om anlæg i Danmark, der modtager støtte fra EØS-landet, til brug for det andet EØS-lands tilsyn og kontrol med udbetaling af støtte for elektricitet fra anlæg beliggende i Danmark, jf. også lovforslagets § 1, stk. 3.

Udveksling af personoplysninger skal ske i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Til § 3

Det foreslås i § 3, at energi-, forsynings- og klimaministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om pilotudbuddet, herunder oplysninger om modtager af pristillæg og pristillæggets størrelse.

Det fremgår af Europa-Kommissionens retningslinjer for statsstøtte til miljøbeskyttelse og energi 2014-2020, at medlemsstaterne senest den 1. juli 2016 på en central statsstøttehjemmeside på internettet, enten på nationalt eller regionalt niveau skal offentliggøre forskellige generelle oplysninger om støtteordninger, støttemodtagere og støttebeløb m.v. Den foreslåede bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger om pilotudbuddet og oplysninger om modtagere af pristillæg og pristillæggenes størrelser vil omfatte de oplysninger, som ifølge EU's retningslinjer skal offentliggøres. Hvilke oplysninger, der skal offentliggøres, fremgår af punkterne 104-106 i retningslinjerne.

Oplysninger om modtagere af pristillæg efter pilotudbuddet, der skal offentliggøres, kan være navn, CVR-nummer, P-nummer, virksomhedstype (SMV/stor), støttebeløb eventuelt inddelt i intervaller, adresse på regionsniveau, branchekode, tilskudstype, dato for tildeling af pristillæg og formålet med pristillægget. Formålet med forslaget er således at give ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om offentliggørelse af oplysninger i overensstemmelse med retningslinjerne.

Bemyndigelsen forudsættes anvendt inden for rammerne af statsstøttereglerne og i overensstemmelse med persondatalovens regler.

Bemyndigelsen forventes anvendt på en sådan måde, at modtagere af pristillæg ikke skal sørge for offentliggørelse. Forpligtelserne for modtagere af pristillæg vil blive reguleret i den kontrakt, som indgås med en vindende tilbudsgiver.

Ifølge retningslinjerne kan kravet om offentliggørelse fraviges ved individuel støtte på under 500.000 euro. Oplysningerne skal være tilgængelige i mindst 10 år.

Til § 4

Forslaget til § 4 indeholder en generel hjemmel for energi-, forsynings- og klimaministeren til at bemyndige en institution under ministeriet eller anden myndighed til at udøve ministerens beføjelser efter loven. Bestemmelsen svarer til § 92 i lov om elforsyning og § 70 i VE-loven.

Det forventes, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil delegere afholdelsen af pilotudbuddet, herunder udarbejdelse af udbudsmateriale og tildeling af pristillæg til de vindende tilbudsgivere ved kontrakter, til Energistyrelsen.

Herudover er det forventningen, at energi-, forsynings- og klimaministeren vil delegere den efterfølgende håndtering af de kontrakter, der indgås med de vindende tilbudsgivere, til Energinet.dk, herunder selve udbetalingen af pristillæg og tilsyn og kontrol med, at kontrakterne overholdes.

Energinet.dk varetager allerede i dag administration af støtte efter VE-loven og lov om elforsyning, herunder udbetaling af pristillæg. Det bemærkes dog, at administrationen af pristillæg efter lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg vil adskille sig fra administrationen efter VE-loven og lov om elforsyning, fordi der vil være tale om en håndtering af kontrakter indgået med de vindende tilbudsgivere og ikke udbetaling på baggrund af regler fastsat ved lov eller bekendtgørelse.

Til brug for tilsynsforpligtelsen for anlæg beliggende i et andet EØS-land har energi-, forsynings- og klimaministeren herudover efter lovforslagets § 2 mulighed for at pålægge Energinet.dk at indhente og videregive oplysninger fra og til en privat eller offentlig aktør i et andet EØS-land, for så vidt angår udveksling af produktions- og tekniske data for anlæg omfattet af loven. Der henvises nærmere til bemærkningerne til lovforslagets § 2.

Til § 5

Det foreslås i stk. 1, at energi-, forsynings- og klimaministeren får hjemmel til at udstede påbud om forhold, som strider mod regler udstedt i medfør af § 1, stk. 3, og § 3.

Bestemmelsen indeholder således hjemmel til at håndhæve de regler, som ministeren måtte fastsætte efter lovforslaget. Det bemærkes, at påbudsbestemmelsen ikke vedrører modtagere af pristillæg på baggrund af pilotudbuddet. Såfremt en vinder af pilotudbuddet misligholder vilkår i den kontrakt, som indgås, vil konsekvenserne af misligholdelse være reguleret i kontrakten. Påbudsbestemmelsen kan derimod eksempelvis berøre netvirksomheder, i det omfang de bliver pålagt opgaver i regler udstedt i medfør af § 1, stk. 3, og § 3.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at der kan fastsættes bødestraf for overtrædelse af påbud udstedt i henhold til stk. 1.

Muligheden for påbud og straf skal særligt sikre, at det bliver muligt at håndhæve regler, som måtte blive fastsat til opfyldelse af en eventuel gensidig samarbejdsaftale med et andet EØS-land.

Det bemærkes i øvrigt, at lovforslaget blandt andet af hensyn til opfyldelsen af en sådan eventuel gensidig samarbejdsaftale ikke indeholder regler om klageadgang for eventuelle afgørelser efter stk. 1. Afgørelser efter stk. 1 vil derfor alene kunne påklages i det omfang, det er muligt efter de almindelige regler om administrativ rekurs.

Endelig fastslås med forslaget til stk. 3, at også juridiske personer kan pålægges strafansvar.

Til § 6

Det foreslås med stk. 1, 1. pkt., at energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Dette skyldes, at ordningen, herunder pilotudbuddet, skal godkendes af Europa-Kommissionen. Pilotudbuddet vil herefter først kunne afholdes, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningen.

Det er forventningen, at ministeren sætter lovforslagets bestemmelser i kraft, når Europa-Kommissionen har godkendt ordningen, herunder pilotudbuddet, jf. dog stk. 1, 2. pkt.

Efter stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at energi-, forsynings- og klimaministeren kan fastsætte, at lovens bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. Dette sker af hensyn til forslagets § 7, nr. 1, som først vil kunne træde i kraft efter den 1. april 2016. Måtte der foreligge en statsstøttegodkendelse fra Europa-Kommissionen inden den 1. april 2016, som muliggør ikrafttræden før den 1. april 2016, vil § 7, nr. 1, skulle sættes i kraft senere end den øvrige del af loven.

Herved tages højde for, at der ved § 1, nr. 15, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 er vedtaget en nyaffattelse af § 22, stk. 1, i lov om elforsyning, som træder i kraft den 1. april 2016, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 577 af 4. maj 2015.

Dette lovforslags § 7, nr. 1, indeholder en konsekvensændring af den gældende § 22, stk. 1, nr. 4, i lov om elforsyning som med ikrafttræden af den vedtagne nyaffattelse den 1. april 2016 bliver § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om elforsyning. Ændringen i lovforslagets § 7, nr. 1, er udformet på en sådan måde, at den tager hensyn til ikrafttræden af nyaffattelsen den 1. april 2016. Dette medfører, at den foreslåede ændring i § 7, stk. 1, først vil kunne træde i kraft efter den 1. april 2016.

Der henvises i øvrigt til bemærkninger til § 7, nr. 1, nedenfor.

Til § 7

Til nr. 1

§ 22, stk. 1, i lov om elforsyning fastsætter netvirksomhedernes opgaver. Det fremgår af § 22, stk. 1, nr. 4, at en netvirksomhed skal varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 og lov om fremme af vedvarende energi og regler fastsat i medfør heraf.

§ 1, nr. 15, i lov nr. 633 af 16. juni 2014 indeholder en nyaffattelse af § 22, stk. 1, i lov om elforsyning, som træder i kraft den 1. april 2016, jf. § 3, nr. 2, i lov nr. 577 af 4. maj 2015. Nyaffattelsen medfører, at § 22, stk. 1, nr. 4, bliver videreført i uændret form i § 22, stk. 1, nr. 3, i lov om elforsyning. For at tage højde for dette er ændringen ved dette lovforslag udformet som en nyaffattelse af § 22, stk. 1, nr. 3, og energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden, som kan ske uafhængigt af den øvrige del af loven.

Med lovforslaget foreslås § 22, stk. 1, nr. 3, affattet, således at det fremgår, at en netvirksomhed også skal varetage opgaver efter regler fastsat i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.

Opgaver efter regler fastsat i medfør af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg vil herefter indgå på samme måde som opgaver efter VE-loven vedrørende andre solcelleanlæg i netvirksomhedernes opgaver efter lov om elforsyning. Hermed vil opgaverne også indgå som en aktivitet omfattet af bevillingen til netvirksomhed, som udstedes i medfør af § 19 i lov om elforsyning.

Til nr. 2

Energinet.dk's opgaver fremgår af § 28 i lov om elforsyning. Det fremgår af § 28, stk. 2, nr. 4, at Energinet.dk skal varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i kapitel 9 i lov om elforsyning og VE-loven og regler fastsat i medfør af disse bestemmelser.

Med lovforslaget foreslås § 28, stk. 2, nr. 4, udvidet, således at det fremgår, at Energinet.dk også skal varetage opgaver vedrørende miljøvenlig elproduktion ifølge bestemmelserne i lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.

Opgaverne efter lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg vil herefter indgå på samme måde som opgaver efter VE-loven vedrørende andre solcelleanlæg i Energinet.dk's opgaver efter lov om elforsyning. Hermed vil opgaverne bl.a. også omfattes af energi-, forsynings- og klimaministerens tilsyn efter § 51 i lov om elforsyning.

Der foreslås en tilsvarende ændring i forhold til netvirksomhederne, jf. lovforslagets § 7, nr. 1.

Til § 8

Til nr. 1

Det foreslås med indsættelsen af et nyt stk. 6, i VE-lovens § 2, at VE-loven ikke finder anvendelse på anlæg omfattet af lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.

Forslaget er en konsekvens af, at VE-lovens § 47 indeholder regler om pristillæg bl.a. for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg. Det vil ikke være muligt at yde pristillæg efter VE-lovens § 47, hvis der ydes pristillæg på baggrund af pilotudbuddet. VE-loven finder således ikke anvendelse.

Herudover vil der heller ikke kunne ydes støtte efter VE-loven for elektricitet fra anlæg, som anvender vedvarende energikilder, og som modtager støtte fra et andet EØS-land, hvor de 2,4 MW også er udbudt.

Det vurderes hensigtsmæssigt, at dette udtrykkeligt fremgår af VE-loven.

Til § 9

Til nr. 1

§ 2 i lov om Energinet.dk fastlægger rammen for Energinet.dk's opgavevaretagelse.

Den foreslåede ændring af § 2, stk. 2, 2. pkt., i lov om Energinet.dk er således en konsekvens af, at Energinet.dk fremover også forventes at ville skulle varetage administrative opgaver efter lov om pilotudbud af pristillæg for elektricitet fremstillet på solcelleanlæg.

Der henvises til lovforslagets §§ 2 og 4 og bemærkninger hertil, hvorefter energi-, forsynings- og klimaministeren kan henholdsvis pålægge og delegere opgaver til Energinet.dk.

Til § 10

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Dette svarer til, hvad der gælder efter VE-loven og lov om elforsyning.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov