Efter afstemningen i Folketinget ved 2.
behandling den 2. februar 2016
Forslag
til
Lov om ændring af lov om lige løn
til mænd og kvinder
(Kønsopdelt lønstatistik)
§ 1
I lov om lige løn til mænd og
kvinder, jf. lovbekendtgørelse nr. 899 af 5. september 2008,
som ændret ved lov nr. 513 af 26. maj 2014, foretages
følgende ændringer:
1. I
§ 1, stk. 5, ændres
»tilsvarende forpligtelser og rettigheder« til:
»en tilsvarende forpligtelse«.
2. I
§ 3, stk. 1, 2. pkt., ændres
»§ 5 a, stk. 2 og stk. 4-6,« til: »§ 5
a, stk. 1 og 2,«.
3. I
§ 5 a, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »til virksomheden for hele eller dele af
virksomheden« til: »for det foregående år
for hele eller dele af virksomheden til brug for information og
høring af lønmodtagerne om lønforskelle mellem
mænd og kvinder på virksomheden«,
»lønmodtagere svarende til mindst ti
fuldtidsbeskæftigede« ændres til: »mindst
35 lønmodtagere«, og »tre mænd og tre
kvinder« ændres til: »10 af hvert køn med
samme arbejdsfunktion, jf. stk. 3«.
4. I
§ 5 a, stk. 1, 3. pkt.,
udgår »jf. stk. 4,«.
5. I
§ 5 a, stk. 2, indsættes
efter »En virksomhed skal«: »inden den 31.
december hvert år selv«, »et
kalenderår« ændres til: »det
foregående år til brug for information og høring
af lønmodtagerne om lønforskelle mellem mænd og
kvinder«, »det pågældende år«
ændres til: »det foregående år«,
»lønmodtagere svarende til mindst ti
fuldtidsbeskæftigede« ændres til: »mindst
35 lønmodtagere«, og »tre mænd og tre
kvinder« ændres til: »10 af hvert køn med
samme arbejdsfunktion, jf. stk. 3«.
6. I
§ 5 a, stk. 2, nr. 1, ændres
»ikke har overholdt« til: »ikke har pligt til at
indberette lønoplysninger eller ikke har overholdt«,
og efter »jf. lov om Danmarks Statistik,«
indsættes: »dog ikke virksomheder i brancherne
landbrug, jagt, skovbrug og fiskeri,«.
7. § 5 a,
stk. 3, affattes således:
»Stk. 3.
Kønsopdelt lønstatistik efter stk. 1 og 2 skal
omfatte alle lønmodtagere i virksomheden, der
aflønnes efter arbejdet tid, og skal vise
lønforskellen mellem mænd og kvinder i
medarbejdergrupper opgjort efter den 6-cifrede DISCO-kode eller et
tilsvarende klassifikationssystem, når der er mindst 10
personer af hvert køn i gruppen. Grupperne skal
opgøres på almindelige lønmodtagere, ledere og
elever eller unge under 18 år. Kønsopdelt
lønstatistik udarbejdes for en periode på 12
måneder.«
8. § 5 a,
stk. 4-7, ophæves, og i stedet indsættes:
»Stk. 4.
Udarbejder virksomheden selv kønsopdelt lønstatistik,
jf. stk. 3, har virksomheden pligt til over for virksomhedens
lønmodtagere at redegøre for statistikkens udformning
og for det anvendte lønbegreb.
Stk. 5. Hvis den
kønsopdelte lønstatistik af hensyn til virksomhedens
legitime interesser er modtaget som fortrolig, må
oplysningerne ikke videregives til uvedkommende.«
Stk. 8 bliver herefter stk. 6.
9. I
§ 5 a, stk. 8, 1. pkt., der bliver
stk. 6, 1. pkt., ændres »stk. 2-6« til:
»stk. 2-4«.
10. I
§ 6 b, stk. 1, ændres
»§ 5 a, stk. 2, 4, 6 eller 7« til: »§ 5
a, stk. 1, 2 eller 5«.
§ 2
Stk. 1. Loven
træder i kraft den 15. februar 2016.
Stk. 2.
Kønsopdelt lønstatistik udarbejdes efter lovens
ikrafttræden første gang af Danmarks Statistik eller
en arbejdsgiverorganisation senest den 1. september 2016 på
baggrund af lønoplysninger indsamlet i 2015.
Stk. 3. Loven finder
ikke anvendelse på gældende kollektive aftaler og
overenskomster, når disse kollektive aftaler og
overenskomster indeholder en forpligtelse til som minimum at
udarbejde kønsopdelt lønstatistik i henhold til
forpligtelsen i § 5 a i lovbekendtgørelse nr. 899 af 5.
september 2008. For sådanne kollektive aftaler og
overenskomster får loven først virkning fra den 1.
januar i kalenderåret efter den dato, hvor disse kan opsiges
til ophør.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne
og Grønland.