Fremsat den 16. december 2015 af
beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen)
Forslag
til
Lov om ophævelse af lov om barselsudligning
for selvstændigt erhvervsdrivende
§ 1. Lov nr. 596 af 12. juni
2013 om barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
ophæves.
§ 2. Loven træder i
kraft den 1. april 2016.
Stk. 2. Loven
finder ikke anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, som
påbegynder orlov før lovens ikrafttræden. For
sådanne selvstændigt erhvervsdrivende finder de hidtil
gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3. Retten
til yderligere kompensation fra barselsudligningsordningen
bortfalder, hvis orloven efter stk. 2, afbrydes.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere
regler for administration og udbetaling af kompensation efter
lovens ikrafttræden, herunder om frister for genberegning og
tilbagesøgning af tidligere udbetalt kompensation.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Den nuværende ordning for
barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende blev
vedtaget under den tidligere regering og iværksat med lov nr.
596 af 12. juni 2013 om barselsudligning for selvstændigt
erhvervsdrivende, der trådte i kraft 1. januar 2014. Som
selvstændigt erhvervsdrivende regnes personer, der af SKAT er
registrerede som udøvere af selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed eller honorarmodtagere med
B-indkomst, jf. lovens § 1, stk. 2.
Med loven blev der indført en
obligatorisk barseludligningsordning, som finansieres af bidrag fra
selvstændigt erhvervsdrivende. Ordningen indebærer, at
selvstændigt erhvervsdrivende, der er berettigede til
barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende, kan
få udbetalt en kompensation udover barselsdagpenge, hvis den
arbejdsfortjeneste, der ligger til grund for beregningen af
barselsdagpenge, overstiger højeste barseldagpengesats.
Den tidligere regering vurderede, at der var
et behov hos selvstændigt erhvervsdrivende for at få
kompensation, lige som private arbejdsgivere får
lønrefusion for de ansatte, der får udbetalt
løn under barsel.
Der er efter regeringens opfattelse imidlertid
ikke en efterspørgsel efter en barselsudligningsordning
generelt blandt de selvstændigt erhvervsdrivende. Navnlig har
det forhold, at ordningen er obligatorisk, været genstand for
kritik.
Derfor ophæves loven med dette
lovforslag.
2. Baggrund
Arbejdsmarkedets Tillægspension, som
ifølge loven administrerer ordningen for
Beskæftigelsesministeriet, blev i forbindelse med den
første opkrævning af bidrag til ordningen ultimo
august 2015 opmærksom på et akut opstået problem
med opstarten af barselsudligningsordningen for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Den første opkrævning af bidrag
til ordningen havde således resulteret i et stort antal
henvendelser fra personer, der havde modtaget en
bidragsopkrævning, uden at de efter almindelig sproglig
forståelse kunne betegnes som selvstændigt
erhvervsdrivende.
Der var blandt andet tale om pensionister, der
har deltaget i medicinske forsøg eller været
valgtilforordnede, og studerende, der havde afholdt en
forelæsning og derved opnået en ganske lille
B-indkomst.
Beskæftigelsesministeriet traf i lyset
heraf beslutning om at stille opkrævningerne i bero og
tilbagebetale eventuelle indbetalte bidrag, idet det blev vurderet,
at det ikke havde været hensigten med ordningen at
opkræve bidrag fra personer, der ikke efter en almindelig
sproglig forståelse kan betegnes som selvstændigt
erhvervsdrivende.
Den 8. oktober 2015 vedtog Folketingets
Finansudvalg et aktstykke om eftergivelse af alle bidrag for 2015
til barselsudligningsordningen for selvstændig med den
konsekvens, at bidragene ikke blev søgt opkrævet.
3. Lovforslagets
indhold
3.1 Gældende ret
Der kan udbetales kompensation til
selvstændigt erhvervsdrivende, der efter den 30. september
2015 påbegynder orlov i forbindelse med et barns
fødsel eller adoption. Udbetaling af kompensation kan
tidligst ske den 1. oktober 2015.
Kompensation udbetales til selvstændigt
erhvervsdrivende, der efter barselsloven modtager barselsdagpenge
som selvstændigt erhvervsdrivende ved helt eller delvist
fravær i virksomheden på grund af graviditet,
fødsel og adoption, når den arbejdsfortjeneste, som
ligger til grund for beregningen af dagpenge efter barselsloven,
overstiger højeste barselsdagpengesats. Kompensation
udbetales for orlovsperioder omfattet af §§ 9-11 i
bekendtgørelse om barselsudligning for selvstændigt
erhvervsdrivende (bekendtgørelse nr. 1131 28. september
2015), og kompensationsperioden udgør 33 fuldtidsuger.
Selvstændigt erhvervsdrivende, der
modtager barselsdagpenge, kan delvist genoptage arbejdet i egen
virksomhed med halvdelen eller mindre af den normale arbejdstid,
jf. § 3 i barselsbekendtgørelsen (bekendtgørelse
nr. 1109 af 26. november 2012). Muligheden for delvist at genoptage
arbejdet indebærer, at den faktiske udbetalingsperiode kan
udstrækkes til maksimalt 66 uger.
Kompensationen udgør forskellen mellem
den selvstændigt erhvervsdrivendes arbejdsfortjeneste og det
maksimale beløb, der udbetales pr. uge i barselsdagpenge ved
helt eller delvist fravær inden for et kroneloft på
167, 61 kr., jf. § 8, stk. 2 i bekendtgørelse om
barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende. Dette
svarer til den refusion, som private arbejdsgivere modtager,
når en medarbejder får udbetalt løn under
barselsorlov.
Ordningen finansieres gennem et årligt
bidrag, der pålægges personer, som af SKAT er
registreret som udøvere af selvstændig
erhvervsmæssig virksomhed eller som honorarmodtagere med
B-indkomst. Fuldt bidrag udgør 328 kr. årligt, jf.
§ 2, stk. 2, i lov om barselsudligning for selvstændigt
erhvervsdrivende.
3.2 Beskæftigelsesministeriets
overvejelser
Problemerne med afgrænsningen af
barselsudligningsordningens målgruppe betød, at
ordningen ikke kunne føres videre i den nuværende
form.
Beskæftigelsesministeriets analyser og
beregninger af en eventuel målretning af ordningen med et
så stort sammenfald mellem bidragsydere og
kompensationsmodtagere som muligt viste, at målgruppen ville
blive indskrænket fra ca. 218.000 til ca. 45.000 personer,
hvilket ville medføre en markant forhøjelse af
bidragssatsen fra 328 kr. årligt til ca. 1.600 kr.
årligt.
Regeringen ønsker at gøre det
lettere at drive selvstændigt erhverv i Danmark. Henset til
den markante forhøjelse af bidragssatsen ved en
målretning af ordningen og til, at effekten af en
barselsudligningsordning efter regeringens opfattelse må
anses for at være behæftet med stor usikkerhed, finder
regeringen ikke, at barselsudligningsordningen for
selvstændigt erhvervsdrivende bør
videreføres.
3.3 Den foreslåede ordning
Med lovforslaget foreslås lov om
barselsudligning for selvstændigt erhvervsdrivende
ophævet og ordningen afviklet.
Beskæftigelsesministeriet har i den
forbindelse overvejet spørgsmålet om
fastlæggelse af en afviklingsperiode for
barselsudligningsordningen for selvstændigt
erhvervsdrivende.
Med lovforslaget etableres der derfor en
overgangsordning således, at selvstændigt
erhvervsdrivende, som påbegynder orlov i forbindelse med et
barns fødsel eller adoption inden det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt (1. april 2016), og som modtager
barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende, kan
få udbetalt kompensation i (hele) orlovsperioden efter de
gældende regler også selvom denne ligger efter den 1.
april 2016. Hvis den selvstændige erhvervsdrivende
vælger at afbryde en påbegyndt orlov efter lovens
ikrafttræden, vil den pågældende dog miste retten
til yderligere kompensation.
Lovforslaget forventes at kunne blive vedtaget
i Folketinget omkring den 1. februar 2016. Det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt til 1. april 2016 vil tillige
indebære, at der vil være en 2 måneders
overgangsperiode (mellem 1. februar og 1. april 2016),
således at der ikke vil være personer, som med meget
kort varsel mister retten til kompensation. De personer, som
umiddelbart står for at skulle på orlov eller har
opsparet orlov på det tidspunkt, hvor Folketinget forventes
at kunne vedtage at ophæve ordningen, har således
mulighed for i en 2 måneders periode fortsat at udnytte den
ret, som den hidtil gældende ordning tildeler dem.
Der henvises i øvrigt til lovforslagets
§ 2 og bemærkningerne hertil.
4. Ligestillingsmæssige konsekvenser
Formålet med barselsudligningsordningen
for selvstændige var at forbedre de økonomiske
vilkår for selvstændige på barselsorlov. Da flest
kvinder i disse år tager barselsorlov, vurderede den
tidligere regering, at en barseludligningsordning for
selvstændigt erhvervsdrivende ville styrke kvinders
incitament til at blive iværksættere.
Det er dog regeringens vurdering, at effekten
af en barselsudligningsordning for selvstændige i forhold at
tiltrække flere kvindelige iværksættere er
behæftet med stor usikkerhed og derfor må antages at
være begrænset. På den baggrund vurderes
lovforslaget alene at have begrænsede negative
ligestillingsmæssige konsekvenser.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Lovforslaget forventes sammenlagt at
medføre merudgifter for staten på 49,9 mio. kr.,
hvoraf 30,9 mio. kr. finansieres med aktstykke nr. 4. Folketingets
Finansudvalg har den 8. oktober 2015 tiltrådt aktstykke nr.
4, der giver Beskæftigelsesministeriet bevillingsmæssig
hjemmel til at afholde de løbende udgifter forbundet med
barselsudligningsordningen for selvstændige. Finansieringen
af aktstykket sker ved omprioritering fra bevillingen § 17.46.17. Uddannelsespulje. Udgiften på 30,9 mio.
kr. i 2015 afholdes af den på lov om tillægsbevilling
for 2015 nyopførte bevilling § 17.11.07. Mellemfinansiering af barselsudligningen. Den
konkrete overførsel af bevilling til fonden sker i 2015,
hvorfor udgiften opføres på statsregnskabet for 2015.
Hovedparten af de faktiske udbetalinger fra fonden til modtagere af
barselsgodtgørelse vil ske i 2016.
Det skønnede restfinansieringsbehov
på19 mio. kr. finansieres inden for de samlede rammer for
finansloven for 2016. Afhængig af antallet af personer, der
går på barselsorlov vil der efter den 1. juni 2017
blive tilbageført et eventuelt overskydende beløb til
statskassen.
De samlede omkostninger ved at lukke ordningen
fremgår af nedenstående tabel 1. Ud over udbetalinger
af barselsgodtgørelse på 22,3 mio. kr. er der
sammenlagt driftsomkostninger for 7,9 mio. kr., 1,9 mio. kr. til
nedlukning af it-systemer, opsigelse af kontrakter, ekstra
brevudsendelser samt udgifter til SKAT. Derudover er der udgifter
forbundet med nedskrivning af projektudviklingsomkostninger
på 17,8 mio. kr.
Tabel 1. Statslige udgifter forbundet med
lukning af barselsudligningsordningen i 2015, 2016 og 2017. | Mio. kr. i 2015 priser | Udgifter i 2015 | Udgifter i 2016 | Udgifter i 2017 | A. Disponerede projektudviklingsomkostninger
(1+2) | | 17,8 | | 1. Allerede afholdte
projektomkostninger | | 14,8 | | 2. Forventede restomkostninger til
afslutning af projekt | | 3,0 | | | B. Nedlukningsomkostninger(3+4+5+6) | | 1,9 | | 3. Systemmæssig nedlukning
(IT) | | 1,0 | | 4. Opsigelse af allerede indgåede
kontrakter | | 0,3 | | 5. Udgifter til SKAT | | 0,1 | | 6. Ekstra brevudsendelser | | 0,5 | | C. Forventede omkostninger for en samlet driftsperiode
frem til 1. juni 2017 (7+8) | 3,1 | 3,4 | 1,4 | 7. It-drift | 0,6 | 2,4 | 1,0 | 8. Administration | 2,5 | 1,0 | 0,4 | D. Udbetalinger til personer, der træder ind i
ordningen før ikrafttræden af afvikling | 22,3 | | | E. Buffer på 20 pct. af løbende
udbetalinger | 4,4 | -4,4 | | I alt
(A+B+C+D+E+F) | 29,8* | 18,7 | 1,4 |
|
* Forskellen på 1,1 mio. kr. til den
bevillingsmæssige hjemmel i aktstykket skyldes en
konsolideret periodisering
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet m.v.
Lovforslaget skønnes at indebære
administrative lettelser for erhvervslivet for 3,5 mio. kr.
årligt, idet der ikke fremadrettet skal håndteres og
betales opkrævninger til ordningen.
Lovforslaget skønnes desuden at
indebære positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet for 56,7 mio. kr. årligt, idet der ikke skal
indbetales bidrag til ordningen. Beløbet er beregnet
på baggrund af 196.070 bidragsydere, med en gennemsnitssats
på 289 kr.
For den enkelte selvstændigt
erhvervsdrivende kan lovforslaget indebære negative
økonomiske konsekvenser, idet muligheden for at få
udbetalt lønkompensation fra ordningen i forbindelse med
barselsorlov bortfalder.
7. Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative
konsekvenser for borgerne.
8. Forslagets
miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen
miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter.
10. Hørte
myndigheder og organisationer mv.
Et udkast til lovforslag har i perioden fra
den 4. november til den 18. november 2015 været sendt i
høring hos følgende myndigheder og organisationer
mv.:
Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation (AC), Arbejdsløshedskassen ASE,
Arbejdsmarkedets TillægsPension (ATP), Business Danmark,
Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU), Det Faglige Hus,
Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Artistforbund, Dansk
Journalistforbund (DJ), Dansk Kvindesamfund, Danske Advokater,
Danske Regioner, Den Danske Dommerforening, Finanssektorens
Arbejdsgiverforening (FA), Frie Funktionærer,
Funktionærernes og Tjenestemændenes
Fællesråd (FTF), Håndværksrådet,
Ingeniørforeningen (IDA), Institut for Menneskerettigheder
(IMR), Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO),
KL, Kristelig Arbejdsgiverforening (KA), Kristelig
Fagbevægelse (KRIFA), Kvinderådet, KVINFO,
Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Producentforeningen,
Sundhedskartellet.
11. Sammenfattende skema | | Positive konsekvenser /
mindreudgifter | Negative konsekvenser / merudgifter | Økonomiske konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Der vil sammenlagt være forventede
merudgifter for staten på 49,9 mio. kr. | Administrative konsekvenser for stat,
kommuner og regioner | Ingen | Ingen | Økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget skønnes at
indebære mindre positive økonomiske konsekvenser for
erhvervslivet, idet der ikke skal indbetales bidrag til
ordningen. | For den enkelte selvstændigt
erhvervsdrivende kan lovforslaget indebære negative
økonomiske konsekvenser, idet muligheden for at få
udbetalt lønkompensation fra ordningen i forbindelse med
barselsorlov bortfalder. | Administrative konsekvenser for
erhvervslivet | Lovforslaget skønnes at
indebære administrative lettelser for erhvervslivet for 3,5
mio. kr. årligt, idet der ikke fremadrettet skal
håndteres og betales opkrævninger til ordningen. | Ingen | Miljømæssige
konsekvenser | Ingen | Ingen | Administrative konsekvenser for
borgerne | Ingen | Ingen | Forholdet til EU-retten | Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige
aspekter. |
|
Bemærkninger til lovforslagets
enkelte bestemmelser
Til §
1
Det foreslås, at lov om barselsudligning
for selvstændigt erhvervsdrivende ophæves. Der henvises
til afsnit 1-3 i de almindelige bemærkninger.
Til §
2
Det foreslås i stk.
1, at loven træder i kraft den 1. april 2016.
Det foreslås i stk.
2, at loven ikke skal finde anvendelse for
selvstændigt erhvervsdrivende, som påbegynder orlov
inden lovens ikrafttræden. Dette omfatter også
graviditetsorlov efter barselslovens § 6, stk. 1. Udbetaling
af kompensation til sådanne selvstændigt
erhvervsdrivende sker efter de hidtil gældende regler, jf.
stk. 3.
Bestemmelsen indebærer, at
selvstændigt erhvervsdrivende, som inden den 1. april 2016
opfylder betingelserne for at få udbetalt kompensation fra
barselsudligningsordningen for selvstændige, også efter
lovens ikrafttræden vil kunne få udbetalt den
kompensation, som de pågældende havde ret til efter de
hidtil gældende regler.
Lovforslaget forventes at kunne blive vedtaget
i Folketinget omkring den 1. februar 2016. Det foreslåede
ikrafttrædelsestidspunkt til 1. april 2016 vil
indebære, at der vil være en 2 måneders
overgangsperiode (mellem 1. februar og 1. april 2016),
således at der ikke vil være personer, som med meget
kort varsel mister retten til kompensation. De personer, som
umiddelbart står for at skulle på orlov eller har
opsparet orlov på det tidspunkt, hvor Folketinget forventes
at kunne vedtage at ophæve ordningen, har således
mulighed for i en 2 måneders periode fortsat at udnytte den
ret, som den hidtil gældende ordning tildeler dem.
Det foreslås i stk.
3, at retten til yderligere kompensation bortfalder, hvis
orloven efter stk. 2, afbrydes. Den foreslåede bestemmelse
indebærer, at hvis personer, der inden den 1. april 2016
opfylder betingelserne for at få udbetalt kompensation fra
barselsudligningsordningen for selvstændige, vælger at
afbryde en påbegyndt orlov efter lovens ikrafttræden,
vil de pågældende miste retten til yderligere
kompensation.
Hvis en selvstændigt erhvervsdrivende
vælger delvist at genoptage arbejdet i sin virksomhed, anses
orloven ikke for afbrudt, og der vil skulle udbetales kompensation
efter de gældende regler i den periode, hvor den
pågældende delvist har genoptaget sit arbejde.
Stk. 2 og 3 indebærer, at der potentielt
vil være selvstændigt erhvervsdrivende, som kan
få udbetalt kompensation svarende til maksimalt 33
fuldtidsuger efter afviklingen af ordningen den 1. april 2016.
Muligheden for delvist at genoptage arbejdet
indebærer, at den faktiske udbetalingsperiode kan være
op til maksimalt 66 uger efter afviklingen af ordningen.
Herefter vil der ikke kunne udbetales
kompensation efter ordningen, der således vil være
fuldt ud afviklet.
Det foreslås i stk.
4, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at
fastsætte nærmere regler for, hvordan udbetaling af
kompensation administreres efter lovens ikrafttræden og
indtil barselsudligningsordningen er fuldt afviklet.
De nærmere regler skal fastsætte
betingelser og frister for ATP's genberegning og
tilbagesøgning af tidligere udbetalt kompensation.
Behovet for genberegning opstår,
når en selvstændigt erhvervsdrivendes medforælder
afholder orlov i forbindelse med ansættelse hos en privat
eller offentlig arbejdsgiver, og den selvstændigt
erhvervsdrivendes orlov har en varighed, der ligger ud over den
periode med ret til kompensation efter fødsel eller adoption
(fællesorloven) på 25 uger, jf. § 11 i
bekendtgørelse nr. 1131 af 28. september 2015.
Barselsudligningsordningen for
selvstændigt erhvervsdrivende udbetaler kompensation
automatisk på baggrund af informationer om forældrenes
dagpengeudbetalinger i Udbetaling Danmark. Disse udbetalinger
følger reglerne i barselsloven.
Efter barselslovens § 40, stk. 2, skal
arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i
forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel
og adoption og ved pasning af alvorligt syge børn efter
§ 26 indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en
orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist,
bortfalder retten til refusion for denne periode.
Det betyder, at barselsudligningsordningen for
selvstændige i nogle tilfælde først får
besked om en medforælders afholdte orlov med barselsdagpenge
8 uger efter endt orlov.
Bemyndigelsesbestemmelsen vil blive
udmøntet således, at ATP efter en nærmere
fastsat frist ikke længere vil foretage genberegning og
tilbagesøgning af for meget udbetalt kompensation til en
selvstændigt erhvervsdrivende, som følge af den anden
forælders udbetaling af barselsdagpenge i samme
orlovsperiode.
ATP skønner, at
administrationsomkostningerne ved genberegning og
tilbagesøgning efterhånden som ordningen afvikles vil
overstige udgifterne til den for meget udbetalte kompensation, da
det skønnes, at der med tiden vil være meget få
personer tilbage i ordningen.